Annonceinfo

Højt udviklet hjerne bag toppræstationer

Mennesker som opnår topresultater inden for idræt, musik eller ledelse har som regel en bedre hjerneintegration end andre.

Neurofysiologiske studier af hjerneintegrationen hos topidrætsudøvere, topledere og professionelle musikere viser påfaldende overensstemmelse. (Foto: Colourbox)

Hjernen hos topudøvere fungerer sådan, at de er årvågne, afslappede, legende og interesserede i at lære, og at dette når et højdepunkt netop i meget udfordrende situationer.

De er ikke stressede, selv under høj ydelse, men har i stedet indre oplevelser, de selv karakteriserer som fantastiske.

Lektor Harald S. Harung ved Høgskolen i Oslo og Akershus har sammen med internationale forskerkolleger foretaget flere studier af forskellige typer udøvere på topniveau. De første studier blev foretaget blandt idrætsudøvere udvalgt af Olympiatoppen i Norge (svarer til Team Danmark i Danmark, red.) og blandt topledere i erhvervslivet.

For ganske nyligt blev der også gennemført et studie blandt professionelle musikere ved Oslo-filharmonien, Gøteborg-filharmonien og Den norske opera.

»Vi så en stor overensstemmelse mellem studiet af musikere og de tidligere studier, når det handler om graden af tanke-hjerne-udvikling. Til trods for den store ulighed i aktiviteter, viser en sådan overensstemmelse, at nogle indre processer må være fælles, at noget i disse topydere foregår på en måde, som fører til høj præstation, uafhængig af profession eller aktivitet.«

»Vi så det blandt andet i form at det, vi kalder hjerneintegration, et samspil mellem forskellige dele og funktioner i hjerne, og som hos udøvere på topniveau er særligt godt udviklet,« siger Harald S. Harung.

Topoplevelser er de lykkeligste øjeblikke

Både idrætsudøvere, ledere og musikere har på et spørgeskema opgivet, at de har oplevelser, som kan karakteriseres som absolutte topoplevelser. Sådanne oplevelser kom også frem, da forskerne interviewede idrætsudøvere.

»Topoplevelser regnes for at være de lykkeligste øjeblikke i en persons liv. Aktivitet i denne højere bevidsthed er kendetegnet af indre ro og stilhed selv i dynamisk aktivitet, maksimal årvågenhed, spontant korrekt handling, aktivitet, som går let – uden modstand, fravær af frygt, og en følelse af perfektion,« siger Harald S. Harung.

Blandt de idrætsudøvere, som har været med i studiet, er langrendsløberen Thomas Alsgaard, håndboldvogteren Heidi Tjugum, orienteringsløberen Bjørnar Valstad, offshore-bådfører Bjørn Rune Gjelsten og håndboldspilleren Susann Goksør Bjerkreim. Med forskellige ord beskriver de alle fantastiske oplevelser af mestring og kontrol, kombineret med lykke og ro.

Også topmusikere i symfoni- og og operaorkestre beskriver sådanne oplevelser. Forskerne registrerede, at topoplevelser forekommer langt oftere hos dem, end hos amatørmusikere, som fungerede som gennemsnitspræsterende kontrolpersoner.

Hjerneintegration blev målt

Studierne, som forskergruppen står bag, er baseret på målinger af udøveres hjerner ved hjælp af EEG. Dette er udstyr og metoder hospitaler bruger for at undersøge eventuelle skader i forbindelse med ulykker. Men det kan også bruges til at se på hjernens grad af forædling og integration af forskellige processer.

Forskerne har i den forbindelse set på tre delmål, som alle viser, hvordan hjernen fungerer som helhed:

  1. kohærens, som handler om hvor godt de forskellige dele af hjernen samarbejder
  2. grad af alfa-bølger, som udtrykker en hvilefyldt årvågenhed
  3. hvor økonomisk eller effektivt hjernen arbejder

De tre delmål sættes så sammen i et udtryk for hjerneintegration (Brain Integration Scale).

»Tidligere har det været almindeligt at tilnærme sig toppræstationer fra et psykologisk ståsted, ikke mindst i tale om ledelse. Men viser gerne lederegenskaber som udslag af en speciel psyke, som nogle har og andre ikke.«

Især musikere har en god tanke-hjerne-integration – både de professionelle og amatørerne. Forklaringen findesligger muligvis i, at klassisk musik i sig selv bidrager til denne integration. (Foto: Colourbox)

»Vi har i stedet foretaget neurofysiologiske studier af hjerneaktivitet, en mere naturvidenskabeligt baseret tilgang. Sådan er vi, tror vi, kommet nærmere på en god og helhedsbaseret forklaring på, hvorfor nogle lykkes bedre end andre,« siger Harald S. Harung.

Én væsentlig forskel fandt forskerne alligevel mellem musikere og de to andre grupper:

»Både de professionelle musikere og amatørmusikerne viste sig at have en høj hjerneintegration. I de to andre studier fandt vi på denne variabel en stor forskel mellem dem med toppræstationer og kontrolpersonerne med mere gennemsnitlige præstationer.«

»For musikere kan forklaringen muligvis ligge i, at klassisk musik i sig selv bidrager til sådan en integration, hvad enten du er amatør eller professionel,« siger Harald S. Harung.

Hjernen gør dig god til din aktivitet

Forskergruppen mener, at de forskellige studier af topudøvere bakker op om det, de kalder en enhedspræstationsteori (Inufied Theory of Performance).

Teorien hævder, at højere tanke-hjerne-udvikling danner grundlag for højere præstationer inden for alle professioner og erhverv.

»Det virker derfor, som om disse tanke-hjerne-variabler repræsenterer et grundlæggende potentiale for at blive vældig, vælge god til den aktivitet, man har engageret sig i,« siger Harald S. Harung.

I alle tre studier fandt forskerne, at topudøverne scorede signifikant højere end kontrolpersonerne, også i en test af moralsk vurderingsevne. Med sådan en vurderingsevne mener de evnen til at tage hensyn til en større social og kollektiv helhed, og ikke bare egne behov.

God etik giver bedre præstationer

Harald S. Harung finder det påfaldende, at høje præstationer i et vidt spektrum af aktiviteter på den måde er knyttet til en høj etisk standard.

»Dette giver en yderligere gulerod for at handle moralsk, ud over bedre samvittighed, nattesøvn og renommé,« siger han.

»Nøglen til toppræstationer synes altså at være, at vi tager flere af vores iboende muligheder i brug, muligheder vi alle har i os. Udviklingen af hjerneintegration, moralsk vurderingsevne og frekvensen af topoplevelser stopper som regel i omkring de 20 år.«

»Tidligere forskning har imidlertid vist, at transcendental-meditation kan føre til udvikling af disse variabler, også i en voksen alder,« bemærker Harald S. Harung.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Super alder.

Ny forskning tyder ikke blot på, at nogle ældre mennesker kan bevare en skarp hukommelse og færdigheder, men også at deres hjerne forbliver uskadt.
Se linket:

http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=brains-of-andldquosuper...

Povl Hansen.

Jeg har kun skrevet vi (2 personer) på det omhandlende indlæg til Raymond Kurzweil-
Jeg har aldrig brugt udtrykket vi i en anden sammenhæng , hvis jeg ikke har rejst det som et åbent spørgsmål .
I min første henvendelse til Raymond Kurzweil blev han indirekte opfordret til at deltage i debatten, ved at jeg gav et link til artiklen, han som enhver anden kunne deltage i, med hans engelsk, som det ind imellem sker at nogen gør.
Derforuden har han modtaget spørgsmålene på engelsk fremsendt af mig, i forhold til den artikel han havde medvirket i Scientific American, hvor læserne blev opfordret til at kommentere artiklen også med spørgsmål til Raymond Kurzweil.

Poul

Det fordi det er muligt at redigere gamle indlæg og når det sker så ryger rækkefølgen - Vi er en del der har forsøgt at råbe videnskab.dk op så muligheden for at redigere gamle indlæg stoppes lige så snart der skrevet i nyt i tråden - men indtil forgæves.

Lad os håbe at de snart for lavet de ønskede ændringer - for det er jo komplet umuligt at få en debat til at hænge sammen når rækkefølgen af indlæggene konstant skifter.

Hovedet på blo[gg]en

Jeg har ikke undervist i idræt, men udelukkende i naturvidenskabelige fag, hvilket måske er forklaringen på, at min hjerne ikke er så højtudviklet som hos andre debattører her på sitet.

Denne manglende evne til at opnå topresultater viser sig f.eks. ved, at jeg har meget svært ved at gennemskue rækkefølgen af de seneste indlæg i denne debat.

Kl. 10:51 spørger Kim Kaos, hvornår ove kjær kristensen (med småt) er blevet blogger på Videnskab.dk.

Herefter svarer ove kjær kristensen (med småt) kl. 11:30 at han var i tvivl om ordvalget og i stedet vil bruge udtrykket ’blogs debattør’.

Det er dog først kl. 12:22, at dette udtryk kommer i anvendelse, altså i fremtiden i forhold til de to øvrige indlæg, hvilket ifølge min ringe hjernekapacitet kunne tyde på, at ove kjær kristensen (med småt) uden nærmere forklaring har redigeret et tidligere indlæg, så det fremgår som sendt på et senere tidspunkt, hvilket forekommer meget kritisabelt, idet det ødelægger kontinuiteten i en løbende debat.

Desuden forstår jeg ikke helt meningen med indlægget, men såfremt jeg har forstået det korrekt, har ove kjær kristensen (med småt) opfordret en (ligeberettiget?) amerikansk opfinder, iværksætter og forfatter til at deltage i debatten på et dansksproget site. Efter nogen tid undrer ove kjær kristensen (med småt) sig over, at den pågældende amerikaner, Ray Kurzweil, ikke har responderet og rykker derfor for et svar.

ove kjær kristensen (med småt) ynder at bruge udtrykket ”vi” for på den måde at foregive at være talsmand for en større forsamling.

Mon ikke ”vi” har en forestilling om, hvorfor Ray Kurzweil ikke har svaret.

Indlæg

Blog debattører er en omgang fis - du skriver indlæg - that´s it.

Så drop alt det andet.

Mennesket som en designet varer?

Rykkker til Ray Kurzweil.
Jeg ønsker dig et godt nytår og håber at vi blog debattører på Videnskab.dk får et svar på vores spørgsmål, også fordi samarbejde har været en afgørende del, af den udvikling, vi som menneske har anvendt, for at vi forsat kunne sikre vores overlevelse som civililsation.
MVH. Ove Kjær Kristensen.
Jeg har nu aldrig betragtet Ray Kurzweil som nogen "guru", men som et ligeberettiget menneske.
Derfor har han også indirekte modtaget en opfordring til at deltage i vores debat her, for vi ønsker trods alt ikke her (håber jeg), at mennesket udvikler sig til en vare designet af andre, også på det sportslige område.

Turing testen.

Captcha er en praktisk anvendelse af turing testen til at skelne imellem maskine fra menneske. Dette er f.eks. relevant hvis man vil undgå, at en computer opretter tusindevis af konti, hos en udbyder af en gratis tjeneste.
Captcha bygger på den antagelse., at maskiner ikke (i det mindste endnu) er i stand til at udføre visse ting, vi mennesker ikke kan.
Dette kan eksempelvis være at genkende forvredne tekster.
Spørgsmålet er som du jo skriver Per, om turing testen i fremtiden er i stand til at afgøre om det er kejserens nye skæg eller mind.
Kan vi mennesker forsat i fremtiden, udvikle vores mind som en computer ikke er i stand til?
Hvis det imod forventning er mulig, at en computer fuldt ud kan udvikle sit mind lige så kreativ som et menneske, - er kan der jo risiko for, at vi mennesker uddør som civilisation, hvis computerne fuldt ud kan overtage menneskets rolle og udvikling?

Re:Blogger.

Kim Kaos. Jeg var lidt i tvivl om det var det rigtige ordvalg, men for at det ikke skal opstå misforståelser, kalder jeg det i stedet blogs debattør ?

Blogger?

OKK: "....vi blogger på Videnskab.dk.."

Hvornår er du blevet blogger på videnskab.dk?

Menneskelige værdier.

Per, gentagelsen (reproduktionen) bliver jo aldrig helt det samme (som du tidligere skrev)
hver gang det bliver gentaget. Det sker næsten altid små tilføjelser eller ændringer for os mennesker, påvirket af de nye generationer, men alligevel bygget på gentagelsen og genkendeligheden.
Genkomst og indentitet.
Jeg læser ikke den trans humane tankegang, som et forsøg på at "indespærre" mennesket som i H.C. Andersen eventyr Nattergalen.
Du skriver tanken om, at vi skal udvikle os.
Vi skal vel ikke udvikle os, - det har hidtil ikke været noget krav, ud over alm. skolegang.
Men på trods af disse valgmuligheder, udvikler vi os for bedre at kunne overleve, og ikke kun som en narcissistisk personligheds struktur.
Hvis vi skal gøre verden mangfoldig, skal vi også bruge den tid vi har til rådighed optimalt, for bedre at kunne opfylde budskabet i den gamle bog.
Men kærligheden er jo som du skriver, et bærende element, så vi stadig kan genkende den ægte vare.

Omskiftelig genkomst... lost in translation?

Tak Ove, jeg ser altid kritisk på de basale antagelser… her fx tanken om at vi skal ’udvikle’ os. I den forstand er vores livskvalitet vel ikke afhængige af om vi er kan genkende os selv, eller forandre os – følelsen af kærlighed bliver jo ikke mindre af at milliarder af at vi deler den med andre, devalueringen opstår når vi reproduceres som en platonisk vare som kan købes… reproduktionens genkendelighed er altså en forførisk pseudo-kærlighed, en spejling af den ægte vare…. den ”ægte” væren om du vil – men også noget det allerede i nuet nu er for sent er sætte ord på!

Den der levede i nuet, lever allerede i fortiden - og i skyggen af avesynden?

Den trans humane tankegang indeholder den samme morale…. som vi kender den så godt fra Andersens’ nattergalen. Hvad er det vi præcis søger at ”udvikle” med mekanikken, og er Turring testen i stand til at afgøre om der er tale om kejserens nye skæg eller ”mind”.

Det vil altså sige at vi mennesker kan skelne mellem gentagelsen og den generkendelse vi kalder genkomst – vi kan altså genkomme til noget som ikke mister sin visdom/værdi ved gentagelsen. Genkomsten ligner dog forførende meget en simpel reproduktion, vore identitet eller … noget som man tror stadigt lidt for meget på…

Det filosofferne snik snakker om er at historien er slut…. – men måske er det bare et spørgsmål om at vi har nået et nyt højdepunkt i vores civilisation, hvor vi skifter fokus fra gentagelsens humbug, til - et punkt hvor udviklingen ikke er gået i stå, men hvor vi i praksis går ud gør verden mangfoldig… ... sådan som der, utroligt nok, står skrevet i de gamle bøger.. kender du det?

Det kan altså godt være at vi er ved at være nogle halvgamle nisser, men hvis vi læser historien højt engang til.. om lidt, i fremtid. Ja så bliver det nok en jul igen igen - også selv om vores ”sjæl” er så blinde og ikke eksisterende… som en kommunal politik, som Gud og som Julemanden!

http://www.youtube.com/watch?v=URWGRdMStGw

Omskiftlig værdi grundlag etik.

Per, vi bygger (selvopfattelse som menneske) på fortidens fejltagelser, men det er ikke sikkert at det kan anvendes i nutiden.
Hvordan kan vi så genkende os selv som mennesker, når vores værdi grundlag risikere hele tiden at "slettes" ?
Arvesynden er fortidens fejltagelser, men det er jo også farlig, at vi dermed risikere at miste noget som har en fundamental værdi, i at opleve det der kendetegner menneskelig følelser og værdi for livet?

Ray Kurzweil filosofi.

Går kort ud på, at vi mennesker udvikler os ved hjælp af maskiner og computer kapacitet.
Det er computerne der baner vejen for vores højtudviklet samfund, så får vi den udbygget hurtigst mulig, kan vi bedre løse mange af de presserende problemer i verden.
Det er indtil videre jo en realitet i dag ( Trans humanisme)
Der kan opstå problemer her, hvis mennesket ikke i tilstrækkelig grad kan påvirke denne udvikling, med de livs værdier som er et vigtigt fundament for vores liv, og her vil jeg indrage
Ray Kurzweil til at tage stilling til denne væsentlige problemstilling, sådan at vores livskvalitet også kan følge med i denne udvikling.
Jeg er næsten sikker på, at han kan indse nødvendigheden af denne indragelse, sideløbende med den tekniske udvikling.

Mail til Ray Kurzweil.

Per , tak fordi du fik sat lidt flere ord på begrebet etik.
Jeg har også altid været bange for begrebet supermenneske, da jeg mener, at mangfoldigheden hos os mennesker, er en styrke for at kunne overleve på længere sigt som civilisation , uden at bringe oprettelige ofre.
Jeg har i går sendt en mail til Ray Kurzweil med en uddybende forklaring på mit ikke perfekte engelsk. Min søn i USA sagde god for forståelsen.
Jeg tror at jeg får et svar, ellers vil jeg rykke for det.

re: Etiske overvejelser.

Ove, jeg kender ikke Ray Kurzweil, men har studeret en række andre fremtidsforskere. Det de er gode til er at ’fremskrive’ udviskningen ud fra de givne begreber og mekanismer. Men det de ikke kan tage højde for er at vi også bliver klogere eller at vores etik kan udvikle sig – måske pga. det som teknikken udløser….

Der er to scenarier enten kan man forudsige så mange ting at det ikke betyder noget at 50% ikke bliver opfyldt, eller man kan udfordre udviklingens basale antagelser. Så vidt jeg kan se er Ray ganske stærk i den horisontale tænkning (teknik), men hans ideer om intelligens og spiritualitet virker (undskyld) ”gammeldags”……

Der er sikkert mennesker som forsøger at opfylde Rays’ ønsker, uden at kunne forestille sig nogle nye alternativer…

Etik problemet er også ”anderledes” – i det vi/du naturligvis ikke får den leveret ved at presse vores Guru på maven, eller den kommer heller ikke ud når vi piller i vores egen. Etikken må være så simpel at selv en 10 årig kan beskrive og forstå den –er altså ikke noget som kommer fra en Gud eller en guru… etik er noget der sker mellem mennesker… også mellem generationer

I en meget kort form handler den nye etik om at det om at vi ikke ”bare” kan overdrage vores idealer og værdier til vores efterkommere. Den overdragelses tanke er allerede forældet i det sekund den er tænkt… og problemet er ikke trivielt da det er præcis det som vores politiske system arbejder med i form af værdipolitik/værdidebat – det som politikerne og vores teknik reproducer er altså en form for arvesynd!

Det som vi har brug for er altså nogen redskaber som kan ’forebygge’ den form for ”intelligens” og ”spiritualitet” som vi kender i dag! Det kan være kræve computere, men det kan også kræve at vi opfinder helt nye samarbejdsformer… fx sådan at vi ikke igen ”kommer til” at opdyrke supermennesker…

Etiske overvejelser.

Per det er rigtig, enighed skaber ikke bevægelser., og resultatet kan være ondskab, når vi undlader at tage stilling til vores usikkerhed.
Jeg er ved at stå helt af omkring de komplicerede dybe filosofiske overvejelser i henvisningerne.
Jeg orker ikke alle disse overvejelser, - det er jo et helt studium i sig selv, - men sikkert nødvendig, for at blive mere klog på etik, som jo også er en væsentlig del af vores liv.
Jeg kan godt se, at det i fremtiden kan være en fare for, at vi mennesker selv "påvirker" evolutionen, - måske på en uheldig vis.
Det er et væsentlig afsluttende spørgsmål du rejser.
At hvad vi ikke ved, er måske det der er bedst for os, - så udfordringen er:
Hvordan skaber vi den ikke viden, uden at vi ikke bliver selvdestruktive?
Jeg vil prøve, at få Ray Kurzweil til at besvare det spørgsmål, som jo er meget væsentlig omkring hans tanker for menneskets udvikling.

re: Etikken

Vi er vidst ikke helt enige, enighed er ondskab(!?) – og jeg tror at vi skal foretrække at nå den samme erkendelse. Det jeg siger er at ”vi” ikke kan afgøre om en hjerne er udviklet eller ej!

Det vi ved er at den er indviklet, og det er i den forstand kun de ”udviklede” dele af hjernen vi kan forstå. Ergo, det vi kalder en ”udviklet” hjerne er reelt set en mere enfoldig hjerne…. hvad vi har mistet ved udviklingen er ikke alene til umuligt at afgøre, men det er også et stort etisk problem. Det er så problematisk at man må henvise til tvivlsomme holistiske/spirituelle/lingvistiske forforklaringsmodeller… som man ikke overraskende finder dem inden for meditation!

Rent praktisk og etisk kan hverken jeg, eller andre, antage at du skal udvikle dig overhovedet – i praksis kan du jo være født som et helt nyt bud på hvad evolutionen har i vente til os. Samme holdning må enhver etiker have til ’den anden’ – og det er gennem denne optik at vi på forhånd må forkaste alle vores værdier og idealer, som latent forældede!

Altså ser jeg hele udviklings tankegangen som en stadigt mere radikal/latent/evident gentagelse af den racepolitik man dyrkede for ca. 100 år siden. Dette hænger igen tæt sammen med de ideer jeg lufter om arvesynd og sidespring…. hvad vi ikke ved er måske det der er bedst for os, så udfordringen er: hvordan skaber vi denne ikke viden, uden at blive selvdestruktive…

”For we cannot exclude the logical possibility, say, of a bacterium or virus that spreads the wish for Nirvana.” Karl R. Popper 1957

Den ”udviklings evolution” som du muligvis henviser til her kan være den vi kalder historicisme?

http://lachlan.bluehaze.com.au/books/popper_poverty_of_historicism.html

Genkomst til erkendelsen - nogen gange skal vi se lyset før vi forstår problemet: http://www.youtube.com/watch?v=6cwvFhdRrVw

Etiketten.

Enig Per, - vi mennesker må naturligvis ikke indsnævre vores udsyn og kreativitet ved kun at fokusere gennem tidligere succes.
Men sådan har jeg ikke læst artiklen fra Ray Kurzweil, tværtimod mener han, at computere som et redskab, kan støtte udviklingen af vores hjerne funktion, og ikke indsnævre den.
Denne udvikling har vi for længst sat i gang, og den har jo ikke indsnævret vores hjerne funktion til etiketter.
Se linket til konfliktløsninger:

http://videnskab.dk/blog/kommuniker-effektivt-tal-til-amygdala#comment-3...

Kognitivistisk etik

Det som disse resultater siger er jo noget om hvordan ”det-vi-kalder-succes” reproduceres af specielle hjerner. Men dette betyder jo ikke nødvendigvis, at vi derfra bare kan vende formlen om og ”skabe” succesfulde hjerner – plastisk phantastic?

Det som disse hjerner kan, kan alle naturligvis lærer – helt uden at ændre på hjernen!

Det interessante ved dette faktum er at det er etikken må kan ”opgraderes” – forsknings etikken må naturligvis være at vores forskning ikke fører til en simpel reproduktion af vores succes kriterier til fremtidens generationer…. vi kan altså ikke pålægges at ændre vi skal ændre på vore hjerner af årsager som forskningen peger på…. (33 "atleter" er der tale om, er vi nu tilbage tyskland og 1933.. igen igen?)

Det vi opnår hvis vi ændre på hjernen bliver det stik modsatte: lavt-afviklede-hjerner… ;-)

Hvordan opbygges en hjerne?

Ray Kurzweil fortæller redaktør på Scientific American Mind Ingrid Wickelgren, hvordan vi bedre kan opbygge vores hjerne, ved hjælp af en computer.
Se linket:

http://blogs.scientificamerican.com/streams-of-consciousness/2012/12/11/...?

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg