Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. Læs mere
Hjernens signalstof giver lykke og ludomani
23. juni 2008 kl. 04:29 3 kommentarer
Dopamin spiller en vigtig rolle, når mennesker bliver afhængige. Forskerne fik et fingerpeg, da patienter i behandling for Parkinson blev ludomaner
Dopamin giver fornemmelse af velvære og lykke, men den har også betydning for afhængighed af spil (Modelfoto: Colourbox )
Hjernens signalstof dopamin er nøglen til ludomani. Det er forskere i Århus sikre på. Og de følger intenst sporet i deres forskningsprojekter på Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN) ved Århus Universitet.
Faktisk er de godt i gang med at forstå, hvordan hjernen udvikler afhængighed.
En vigtig spiller
»Dopamin er en vigtig spiller i hjernens belønningssystem, den giver en fornemmelse af velvære og lykke, alt efter hvor meget stof der frigives, men dopaminen spiller samtidig en afgørende rolle i mange afhængighedssygdomme for eksempel ludomani, narkomani og alkoholisme. Det vil sige, at vi er et godt skridt på vejen til at forstå, hvad der sker i hjernen rent kemisk, når man udvikler afhængighed,« fortæller Arne Møller, der er leder af forskningscenteret.
Overraskende skulle forskerne en omvej over Parkinsons sygdom for at nå til den forståelse. I 2003 opdagede man på The Mayo Clinic i USA, at 11 Parkinson-patienter i behandling udviklede ludomani.
Patienter begyndte at gamble
Man har igennem mange år haft god effekt med at behandle Parkinson-patienter med medicin, som sætter sig på dopaminreceptorerne i hjernen. På den måde narrer den hjernen til at tro, at der er tilgængeligt dopamin til rådighed.
Fakta
VIDSTE DU
Ordet ludomani blev opfundet af danskerne Michael Jørsel og Per Nielsen. Ordet er sat sammen af det latinske ludo (jeg spiller) og mani kommer fra græsk og betegner en helbredelig form for sindssyge. Hvor man er sygeligt opstemt eller optaget af noget.
De 11 patienter var alle i behandling med en dopamin-agonist, der ikke er dopamin, men opfører sig som om, den var. For syv af disse patienter startede ludomanien kort tid efter, at de var begyndt i den medicinske behandling. Og mindst otte ud af de 11 stoppede med at spille, da de holdt op med at tage medicinen.
Videnskabeligt gennembrud Selv om det kun drejede sig om ganske få Parkinson-patienter, der udviklede ludomani i forhold til, hvor mange mennesker der lider af sygdommen, så betød det meget inden for ludomaniforskningen.
Det viste sig nemlig, at ikke blot formåede man at få de fleste Parkinson-patienter helbredt for ludomani ved at stoppe med medicinen, men det var også et videnskabeligt fingerpeg i retning af, at man skulle se nærmere på dopaminens rolle i forbindelse med sygelig afhængighed.
Arne Møller og medarbejderne på CFIN er i øjeblikket i gang med flere studier, hvor de blandt andet undersøger, hvilke egenskaber ved forskellige spil der har betydning for at skabe ludomaner.
Parkinson
Parkinsons sygdom blev beskrevet første gang af den engelske læge James Parkinson i 1817, som the shaken palsy - dvs. rystelammelser. Bokseren Muhammed Ali og skuespilleren Michael J. Fox er blot nogle af de kendte mennesker, som er blevet ramt af Parkinson. Sygdommen betyder blandt andet, at man ryster ukontrolleret, og den kan til sidst blive voldsomt invaliderende, fordi symptomerne bliver så kraftige, at man ikke selv er i stand til at spise eller drikke.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Test: Er du arbejdsnarkoman?
Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. -
Darwin ’evolutionerer’ litteraturvidenskaben
Vestlige forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur. -
Sådan redder vi humaniora
Humaniora er det mindst interessante forskningsområde, hvis man spørger danskerne. Men det er forskerne ved at ændre.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Alligevel har du ret...
fordi nu kan videnskaben så bruge rum tid og ressourcer på at finde ud af, at det er udsigten til at vinde, forventningens glæde, der er altoverskyggende i årsagen til, at ludomaner bliver ludomaner.
Dette skal ses i lyset af, at mange stofmisbrugere (observerede data i et tidlg. forsøg) registrerer meget stor mængde dopamin, ved udsigten til at få stoffer.
psykologi er afkom af biologi
Du har vel lidt ret Søren Hansen, men det er trods alt noget mere givende og lærerigt at vide biologisk eller konkret ,hvorfor vi gør som vi gør, end det er at vide, at vi gør som vi gør, fordi vi gør som vi gør. På denne måde kan vi forstå dybere i vores bevidsthed og ændre fysiske fakta for, at opnå psykologisk helhedsændring reaktivt og på denne måde opnå frihed i vores liv for, at skulle omlægge mønstre at skulle tænke på at indgå i.
Hjerneforskning tjener sin ypperste oplysende virkning, når den holder sig til rene fakta uden konklusioner. Konklusionerne har jeg gentagne gange græmmet mig over, da jeg med blot lille indsigt, mener at kunne retfærdiggøre væsentlig anderledes betragtninger på baggrund af samme mængde materiale. Ofte/næsten altid har jeg senere fundet ud af, at jeg havde mere ret end de. Måske grundet jeg har applikeret sund fornuft til observationerne foretaget af forskerne.
Denne artikkel konkluderer blot fakta der er utvetydige og 100% objektive.
Flot arbejde folks'.
Hjerneforskning forklarer IKKE noget ...
Det er jo sjovt, hvad hjerneforskningen gør for at sælge sig selv. I introen til temaet står der:
"Med dette tema tager vi pulsen på hjernen og fortæller om alle de ting - fra ludomani til tvangstanker - som hjerneforskerne efterhånden kan give en forklaring på."
Læser man ovenstående artikel er man dog ikke blevet meget klogere på årsagen til Ludomani. Bevares, rent deskriptivt kan hjerneforskningen beskrive, hvordan et lykkesignalstof er involveret, men ok, at der på én eller anden måde er involveret noget, som giver ludomanen, alkoholikeren, m.fl. velbehag og ligefrem lykkefølelse i sin aktivitet kommer næppe bag på nogen. Men hjerneforskningen kan intet fornuftigt sige om, HVORFOR nogen bliver ludomaner, og om hvordan man afvænner dem fra dem. Måske om 50 år, de lige nøjagtig kan nå en primitiv efterrationaliseret forklaring, som allerede i dag kan læses i grundbog i psykologi.
Det er hjerneforskningen i en nøddeskal, den forklarer sjældent noget, og kommer sjældent bare i nærheden af løsninger og bevidsthedsmodeller, som psykologien ikke for længst har beskrevet meget bedre.