Høstregnskaber fra 1300-tallet kan bruges til at lave bedre beslutningsgrundlag for fremtidens klimapolitik, mener miljøhistorikere, der i denne uge er samlet i København. (Maleri af Pieter Brueghel den ældre)
Hvad har køkkenmøddinger, træers årringe og hollandske havneprotokoller at gøre med de miljøudfordringer, vi står overfor i dag?
Meget, lyder svaret, hvis man spørger blandt de 550 forskere, der i denne uge er samlet i København til den første verdenskongres for miljøhistorie (WCEH). Ved at grave i miljøets historie kan forskerne nemlig finde værdifuld viden, der kan bruges til at skabe bedre løsninger for miljøets fremtid.
»For at forstå hvor vi er, og beslutte hvor vi skal hen, er det vigtigt at forstå, hvordan vi kom hertil. Ved at forstå den historiske dimension ved miljøudviklingen, vil vi være i en bedre position til at tage bedre beslutninger,« siger ph.d. Steven Anderson fra USA.
Miljøproblemer skal ses over længere perspektiv
Som formand for konferencens forberedelseskomite har han siddet med puslespillet bag samlingen af de 550 miljøforskere fra mere end 50 forskellige lande, der tilsammen holder mere end 400 oplæg og diskuterer miljøets historie på Copenhagen Business School, Falkoner Centret og Malmø Universitet.
Og det er vigtigt at forstå fortiden, når vi ser på de udfordringer, som miljøet har i dag, mener miljøhistoriker Bo Poulsen fra Roskilde Universitet, der er en af hovedkræfterne bag konferencen. Vi lever i en unik periode af verdenshistorien, og mennesket har aldrig påvirket miljøet så meget som nu.
»Samfundet har en række aktuelle miljøproblemer, hvor man ville få gavn af at se på miljøet i et længere perspektiv. Hvis vi kun kigger på, hvordan tingene har været i vores egen levetid, får vi et snævert blik på miljøets tilstand,« siger Bo Poulsen og uddyber:
Meget, lyder svaret, hvis man spørger blandt de 550 forskere, der i denne uge er samlet i København til den første verdenskongres for miljøhistorie (WCEH). Ved at grave i miljøets historie kan forskerne nemlig finde værdifuld viden, der kan bruges til at skabe bedre løsninger for miljøets fremtid.
»For at forstå hvor vi er, og beslutte hvor vi skal hen, er det vigtigt at forstå, hvordan vi kom hertil. Ved at forstå den historiske dimension ved miljøudviklingen, vil vi være i en bedre position til at tage bedre beslutninger,« siger ph.d. Steven Anderson fra USA.
Miljøproblemer skal ses over længere perspektiv
Som formand for konferencens forberedelseskomite har han siddet med puslespillet bag samlingen af de 550 miljøforskere fra mere end 50 forskellige lande, der tilsammen holder mere end 400 oplæg og diskuterer miljøets historie på Copenhagen Business School, Falkoner Centret og Malmø Universitet.
Og det er vigtigt at forstå fortiden, når vi ser på de udfordringer, som miljøet har i dag, mener miljøhistoriker Bo Poulsen fra Roskilde Universitet, der er en af hovedkræfterne bag konferencen. Vi lever i en unik periode af verdenshistorien, og mennesket har aldrig påvirket miljøet så meget som nu.
»Samfundet har en række aktuelle miljøproblemer, hvor man ville få gavn af at se på miljøet i et længere perspektiv. Hvis vi kun kigger på, hvordan tingene har været i vores egen levetid, får vi et snævert blik på miljøets tilstand,« siger Bo Poulsen og uddyber:
»Det er svært at spå om fremtiden, hvis ikke man har et længere tidsperspektiv til rådighed. Der kan miljøhistorikere tilbyde et enestående reservoir af historisk data, som historikere og arkæologer har været dygtige til at grave frem af køkkenmøddinger, skattearkiver fra 1500-tallet og høstregnskaber fra 1300-tallet. Dette kan bruges til at lave fremskrivninger, som kan bruges til at skabe et bedre vidensgrundlag for at tage gode beslutninger omkring samspillet mellem mennesker og miljø,« forklarer Bo Poulsen, der selv holder oplæg om fiskeriets energiforbrug op gennem det 19. og 20. århundrede.
Historikere vil præge debatten ved COP15
De mere end 400 oplæg berører alt fra landbrugets øgede energiforbrug i Østrig over de historiske klimaændringer i Afrika til fedme blandt brasilianske bønder som følge af skiftet til at producere mere markedsorienterede og energitætte fødevarer såsom sukker og vegetabilske olier.
Bredden i de mange miljøhistoriske temaer er ifølge Steven Anderson fundamental for at skabe holdbare løsninger.
»Vores miljøproblemer bunder i både tekniske, sociale, kulturelle og økonomiske årsager. Derfor er løsningskomponenterne også nødt til at være tværfaglige og tage højde for både tekniske, sociale, kulturelle og økonomiske aspekter for at være bæredygtige. Konferencen er et sted, hvor forskerne kan mødes og dele deres indsigter, hvilket skaber en synergieffekt, der vil sikre mere effektive løsninger,« siger Steven Anderson.
En del af forskerne vender tilbage til København i forbindelse med klimatopmødet i december, og det er arrangørernes håb, at de vil bruge erfaringerne fra den miljøhistoriske konference til at præge debatten ved COP15.
Sådan ser 550 forskere fra mere end 50 forskellige lande ud, der er samlet i København i forbindelse med den første verdenskongres for miljøhistorie.
»Det er svært at spå om fremtiden, hvis ikke man har et længere tidsperspektiv til rådighed. Der kan miljøhistorikere tilbyde et enestående reservoir af historisk data, som historikere og arkæologer har været dygtige til at grave frem af køkkenmøddinger, skattearkiver fra 1500-tallet og høstregnskaber fra 1300-tallet. Dette kan bruges til at lave fremskrivninger, som kan bruges til at skabe et bedre vidensgrundlag for at tage gode beslutninger omkring samspillet mellem mennesker og miljø,« forklarer Bo Poulsen, der selv holder oplæg om fiskeriets energiforbrug op gennem det 19. og 20. århundrede.
Historikere vil præge debatten ved COP15
De mere end 400 oplæg berører alt fra landbrugets øgede energiforbrug i Østrig over de historiske klimaændringer i Afrika til fedme blandt brasilianske bønder som følge af skiftet til at producere mere markedsorienterede og energitætte fødevarer såsom sukker og vegetabilske olier.
Bredden i de mange miljøhistoriske temaer er ifølge Steven Anderson fundamental for at skabe holdbare løsninger.
»Vores miljøproblemer bunder i både tekniske, sociale, kulturelle og økonomiske årsager. Derfor er løsningskomponenterne også nødt til at være tværfaglige og tage højde for både tekniske, sociale, kulturelle og økonomiske aspekter for at være bæredygtige. Konferencen er et sted, hvor forskerne kan mødes og dele deres indsigter, hvilket skaber en synergieffekt, der vil sikre mere effektive løsninger,« siger Steven Anderson.
En del af forskerne vender tilbage til København i forbindelse med klimatopmødet i december, og det er arrangørernes håb, at de vil bruge erfaringerne fra den miljøhistoriske konference til at præge debatten ved COP15.
Sådan ser 550 forskere fra mere end 50 forskellige lande ud, der er samlet i København i forbindelse med den første verdenskongres for miljøhistorie.
En "historikers" synspunkt.
Det historiske, eller lange, perspektiv er bestemt nogwet vi skal se tingene i, uanset om vi er uddannede "historikere" eller ej (undertegnede har lidt af uddannelsen).
Ud fra det lange perspektiv er det vanskeligt at se, at en fortsættelse af den "moderne udvikling", der på mange måder var fantastisk, giver mening eller kan lade sig gøre.
Men der kan da ikke være megen tvivl om at det er det man tror på og satser på i overskuelig fremtid - fuld damp under ekspansionen i produktion (og medfølgende destruktion), forbrug o.s.v. forestiller man sig dette over ikke tusinder, men hundreder af år, vil man se absurde konsekvenser! D.v.s. vore forestillinger og idéer om fremtiden virker "for gode til at være sande", så det er de nok heller ikke .