Ludvig Holberg (1664 til 1754) bakkede op om enevælden i sin historieskrivning. (Foto: JP Traps)

Den københavnske historiefestival Golden Days begynder i dag og byder frem til den 26. september på foredrag, skuespil, koncerter og oplevelser.

Temaet er 1700-tallet, og det kommer blandt andet til at handle om Ludvig Holberg.

Ludvig Holberg satte som dansk dramatiker i den grad sit fingeraftryk på århundredet. Få ved dog, at Holberg også som historieskriver bidrog til udviklingen af den 'offentlighedskultur', vi har i dag.

»Holberg skrev meget andet end skuespil. Hans store kulturhistoriske fortjeneste er, at han næsten ene mand skaber begyndelsen til den borgerlige offentlighed i Danmark,« siger historiker og lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen og fortsætter:

»Det er offentlighed, der er knyttet til debat i bøger, aviser og tidsskrifter. Holberg var på den måde med til at skabe det offentlige rum, og han gav os et politisk sprog.«

Dramatikeren kunne dog kun sparke en sådan debatkultur i gang, fordi han bl.a. i sin historieskrivning roste enevælden som styreform til skyerne, fortæller historikeren.

Han skal i forbindelse med Golden Days diskutere Ludvig Holberg som historieskriver med seniorforsker Karen Skovgaard-Petersen ved et arrangement på Det Kongelige Bibliotek.

Ironi og kritik var tilpasset den enevældige konge

Holberg var en dygtig historiker i forhold til standarden i hans tid. Men man kan ikke kalde ham kritisk, som vi forstår det i dag.

»Han levede i et regime, der krævede absolut loyalitet. Og det havde han det fint med,« siger Sebastian Olden-Jørgensen og fortsætter:

»Han ville gerne smugle nogle mere sprælske ting ind som for eksempel lidt religionskritik, lidt filosofisk relativisme og debat om kønnenes ligestilling. Men al hans kritik og ironi var indskrevet i en ramme, som var fuldstændig systemloyal. Han gik fuldt ind for enevælden og dens politiske ulighed,« siger historikeren.

Ludvig Holberg forsøgte derfor at legitimere enevælden i sin danmarkshistorie.

Blandt andet ved at fortælle, at riget havde været sundt og stærkt under de naturligt magtfulde konger i den tidlige middelalderen, men mistede sin styrke i takt med, at kongernes magt blev svagere i den sene middelalder. Først da enevælden blev indført i 1660, kom det danske rige til hægterne igen.

I dag skal historieskrivning også underholde og oplyse

Selvom historikerne i dag er langt mere kritiske og uafhængige end 1700-tallets Holberg, så kan de alligevel godt lære noget af gamle dramatiker, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Holberg havde nemlig et princip om, at historieskrivning skulle være sammenhængende, ræsonnerende og perspektiverende. Kort sagt skulle man kunne bruge det til noget, og det skulle være spændende at læse.

»Der er mange historikere, som siden Holberg har skrevet side op og side ned, i stedet for at oplyse og underholde,« siger forskeren

Derfor kan nutidens historikere godt tåle at blive mindet om Holbergs gamle principper, siger Sebastian Olden-Jørgensen. For eksempel her under Goldendays.

Sebastian Olden-Jørgensen og Karen Skovgaard-Petersen diskuterer historikeren Holberg den 15/9 på Det Kongelige Bibliotek i København.