En gruppe arkæologer har fundet et bronzehestehoved i bunden af en brønd i Waldgirmes i Tyskland. Hestehovedet er en rest fra en fin romersk statue, og fundet tyder på, at romerne har haft en langt mere veletableret tilstedeværelse i oldtidens Tyskland, end historikerne hidtil har troet.
Arkæologerne bag fundet mener, at statuen afbilleder kejser Augustus. I nærheden af hestehovedet fandt de en rytters hæl, som også har hørt til statuen, og hælen bar en sandal, som kun kan have været båret af en senator. Hestehovedet er rigt udsmykket og har blandt andet fået indgraveret et billede af krigsguden Mars. Det viser ifølge forskerne, at bronzehesten har båret en vigtig person i det romerske rige.
Hovedet vejer 25 kg, er 50 centimeter langt og er dækket med fint bladguld. Det er et af de bedst bevarede romerske bronzefigurer i verden, siger Friedrich Lüth til ScienceNow. Han er direktør for den romersk-germanske kommission ved Det tyske arkæologiske Institut.
Friedrich Lüth fortalte på en konference i Frankfurt i sidste uge, at hestehovedet blev fundet den 12. august under udgravningen af en 11 meter dyb brønd i Waldgirmes. Den tyske lokalitet var en civil romersk udpost i oldtiden. Arkæologerne mener, at byen er blevet etableret i det første århundrede efter vor tidsregning under Augustus styre. Det kan have været meningen, at byen skulle fungere som en romersk hovedstad i det tyske landskab, som romerne kaldte Germania Magna.
De fundne fragmenter tyder på, at romerne havde store planer på stedet, siger Friedrich Lüth. For udover hestehovedet fandt arkæologerne også fem platforme til statuer og 100 andre mindre fund på en 2.200 kvadratmeter stor plads. Statuen med indgraveringerne mener forskerne er fragtet over alperne fra Italien, og stenene til platformene har også rejst mere end 300 kilometer for at nå til Waldgirmes.
Historikere har længe troet, at romerne i bund og grund ikke var særlig interesserede i Germanien. Men den nye viden om Waldgirmes viser noget andet. Byen ligger 40 kilometer nord for Frankfurt i et område, som man tidligere har troet lå udenfor romernes grænser.
»Romerne må have følt sig så sikre, at de valgte at bygge en ny by i den vilde germanske skov,« siger Sebastian Sommer til ScienceNow, som er chefarkæolog for det bayerske område.
Romerne fik dog ikke lov til at leve i fred og ro ret længe. Germanske stammer nedkæmpede i det første århundrede e.v.t. tre af general Quinctilius Varus legioner i et stort slag i Varusslaget i Teutoburgerskoven. Friedrich Lüth mener at Waldgirmes, som ligger 200 kilometer syd for slagmarken, blev forladt efter denne begivenhed.
»Det giver mening, at tropperne har haft travlt med at forlade byen. Ellers ville de have taget statuen af kejseren med sig,« siger Lüth.
Sebastian Sommer siger, at selvom hestehovedet er et spændende fund, så er det den mindre iøjnefaldende gamle brønd, som muligvis gemmer på sandheden om Waldgirmes skæbne. For dateringer af træ smidt i brønden vil måske kunne fortælle arkæologerne, hvornår det præcist var, byen blev forladt.
Fejlen er rettet
Kære Joachim
Nu har jeg rettet fejlen.
Med venlig hilsen Irene Berg Sørensen, journalist
Kom nu!
Historien om den forsoegsvisde romerske kolonisering af Germanien er et virkelig interessant tema, som kraever en serioes behandling ligesom alt andet paa "videnskab.dk". Thomas Borgsmidt skylder os svar paa, hvorfor laeserne skal tage ham alvorlig, naar han ikke engang har styr paa, at den romerske haerfoerer hed Quintilius Varus og ikke "Lucius Varro". Men hovedartiklen er ikke uden problemer: oversaettelsen af artiklen fra Science Now har i hvert fald ikke faaet fat i, at "Bavaria" er engelsk for det, vi i Danmark kender som "Bayern".
SV:Nå....
Det kunne man ikke lide at høre.
Jeg siger bare, at den undren kunne have været opklaret ved at læse kilder, der vel gennemgås af enhver gymnasiast.
Nå....
Det kunne man ikke lide at høre.
Hvor undre sig?
Nu forstår jeg ikke, at man har været i tvivl om romernes engagement i tiden omkring år 9.
1) Lucius Varro blev besejret med 3 legioner: XXVII, XXVIII og XIX med legionsnummerene i rækkefølge, tyder det på, at der var tale om 3 nyoprettede ligioner.Den romerske hær har vel nogenlunde stabilt haft 30 legioner. Man skal også hæfte sig ved at XX legion var stationeret i Xanten i Belgien inden den blev forflyttet til Britannien. Så vi taler faktisk 4 nye legioner.
2) Der er masser af romerske bygningsrester på Rhinens højre side. Colonia (godt nok først under Claudius) er en betydelig by.
3) Lucius Varro's 3 legioner havde egentlig ikke som opgave at pacificere germanerne; nej, de skulle bygge veje. Så vidt jeg erindrer var Varro heller ikke nogen udpræget general - og man sætter ikke 3 uprøvede legioner ind, hvis man har en formodning om uroligheder.