Her er verdens mest berømte koder
For nylig blev et ukendt kodet manuskript af Leonardo da Vinci opdaget, og i CIAs hovedkvarter er en genstridig kode tæt på at afsløre sin hemmelighed. Her er de mest berømte uløste koder.

De mest frustrerende vidnesbyrd fra fortiden er dem, vi ikke kan tyde.
Dem, der er lukket inde bag et slør af misledning og volapyktiske tegnsammensætninger.
For nylig blev et hidtil ukendt manuskript af Leonardo da Vinci fundet på et offentlig bibliotek i Nantes. Det vil formentlig blive afkodet inden længe, men der er andre manuskripter og afbildninger som er skjult så godt bag en ukendt nøgle, at ingen endnu har tydet dem.
Blandt de uløste koder er Kryptos skulpturen i CIAs hovedkvarter, D'agapeyeff-koden, Dorabella-koden og disse fem:
1.Phaistosskiven
Phaistosskiven blev fundet i begyndelsen af 1900-tallet på Kreta. Arkæologer vurderer, at den er fra år 1600 f.kr.. Det er 45 unikke symboler på den runde sten, som optræder i alt 241 gange.
Symbolerne er nemme at identificere som for eksempel, mand, barn, kvinde og soldat. Alligevel aner ingen, hvad den runde skive fortæller.
Adskillige amatørarkæologer har gennem 100 år forsøgt at afkode stenen og teorier er der nok af. Men videnskaben mener ikke, at nogen nogensinde vil afkode den uden yderligere fund af samme tegn.
2.Gralens hvilested
Fakta
På landstedet Shugborough Hall i Staffordshire står et monument, der mere end noget andet tryllebinder dem, der jagter den hellige gral.
Monumentet blev kendt i bogen "Helligt blod, hellig gral" fra 1982. Bogen som reelt er forlægget for Dan Browns "da Vinci mysteriet" fortæller om maleriet "Et in Acadio Ego" af Nicholas Poussin fra 1637.
Forfatterne mener, at kisten, som hyrderne knæler, ved indeholder Jesu legeme, og er malerens måde at fortælle, at den hellige gral er Jesus blodlinje, som har fortsat op gennem årtusinderne og i dag har kronprins Frederik som en af Jesus efterkommere.
På Shugborough Hall står et relief, der bygger på billedet. Der er enkelte forskelle, som graljægere tillægger stor betydning. Under refliefet er bogstaverne D O U O S V A V V M indgraveret.
Bogstavernes betydning er er aldrig blevet tydet, men mange mener at de afslører gralens hemmelighed.
3. Beale
I 1885 blev en lille pamflet publiceret i Virginia. Pamfletten indeholdt en historie og tre kodede meddelelser.
Historien fortalte om en mand ved navn Beale, der i 1820 begravede to vognlæs skatte et hemmeligt sted i Bedford County, Virginia.

Beale skrev tre kodede tekster, der afslørede skattens indhold, lokation og ejere og efterlod dem i en kiste hos en lokal kroejer.
Beale dukkede aldrig op igen. Kort inden sin død gav kroejeren teksterne til en ven, der brugte de næste 20 år på at dechifrere dem. Han afkodede den første tekst, der fortalte, at skatten havde en værdi der i vores dage svarer til 65 millioner dollars.
Mange guldjægere har gravet efter skatten, men den er aldrig dukket op, og en del tyder på, at hele historien er opdigtet.
4. Voynich manuskriptet
Voynich manuskriptet er en af historiens mest gådefulde bøger.
Den er fremstillet i det 15. eller 16. århundrede og består af 240 rigt illustrerede sider.
Sproget og forfatteren er ukendt. Sproget har en række særlige karakteristika, som ikke minder om noget andet europæisk sprog.
I 1912 fik boghandleren Vilfrid M. Voynich bogen i sin besiddelse. Den første beretning om bogen stammer fra et brev som alkymisten Georg Baresch sendte til Jesuitmunken Athansius Kircher i Rom i 1639.
Fakta
LÆS OGSÅ
Kircher var kendt for at have tydet de egyptiske hieroglyffer, det har senere vist sig, at hans oversættelse var forkert, og det lykkedes ham heller ikke at tyde Voynich manuskriptet.
Ved Baresch død overlod han manuskriptet til sin ven Jan Marek Marci, der var rektor for universitetet i Prag.
Marci skrev i et brev, at han mente, at den engelske filosof Roger Bacon, der levede i det 13. århundrede, var forfatteren.
En senere kulstof 14 analyse daterer dog bogen til mellem 1404 og 1438. På trods af dateringen er der stadig debat om, hvorvidt manuskriptet er ægte.
5. Zodiac-brevene
I slutningen af 1960'erne slog den såkaldte Zodiac-morder mindst fem unge mennesker ihjel i San Francisco-området.
Flere af hans øvrige ofre overlevede, og Zodiac-morderen er mistænkt for flere uopklarede drab fra perioden.
Den 1. august 1969 sendte han breve til tre aviser i San Francisco.

I brevene tog afsenderen ansvaret for mordene, og hvert brev indeholdt en tredjedel af en kodet tekst.
Afsenderen krævede, at de tre aviser publicerede brevene på forsiden. En af aviserne bragte brevet sammen med en artikel, hvor politiet betvivlede, at det var morderen, der havde afsendt brevene.
En uge efter modtog avisen et nyt brev med indledningen "Kære redaktør, dette er Zodiac, der taler."
Det var første gang, morderen navngav sig selv.
Brevet rummede ikke-offentliggjorte detaljer fra flere drab. Dagen efter knækkede et ægtepar koden på nær de sidste 18 bogstaver.
Brevene afslørede ikke morderens identitet, men forklarede i stedet, at han dræbte for at samle slaver til "efterlivet".
I de følgende år sendte Zodiac flere hånlige breve til politi og aviser. Der var kodede beskeder i de fleste.
I et af dem skrev han "Mit navn er ..." fulgt af en kode på 13 tegn. Størstedelen af koderne er aldrig blevet knækket, og Zodiac-morderen er aldrig blevet pågrebet.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Vokaler gør det svært at lære dansk
13. maj 2011 kl. 03:52 -
Sløk og Løgstrup gik fra venskab til intellektuelle sværdslag
14. april 2009 kl. 09:48 -
Sådan fik man et hit i popmusikkens barndom
27. maj 2011 kl. 11:22
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Hyldgård for 6 minutter 34 sekunder siden
[NYT OM NAVNE]
-
Af Flemming Rickfors for 35 minutter 59 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















