Annonceinfo

Her er opskriften på den perfekte lærer

Unges præstationer i skolen kan forbedres markant, hvis man fokuserer på samspillet mellem læreren og eleverne. Det viser ny forskning, hvor man igennem et år coachede lærerne i undervisningen.

Kan du huske din yndlingslærer fra folkeskolen eller gymnasiet?

Hvis du virkelig tænker dig om, kan du måske huske, at vedkommende nåede igennem til dig på en måde, som de andre lærere ikke gjorde.

Måske ved at:

  • vise forståelse for dit behov for uafhængighed
  • engagere sig aktivt i din læring eller
  • vise dig, hvad du kunne bruge undervisningen til i det virkelige liv
Færdigheder var markant forbedrede

Ny amerikansk forskning viser, at ovenstående kvaliteter i en lærer har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

Fakta

Didaktik er læren om undervisning – nærmere bestemt den del af pædagogikken, der handler om undervisningens indhold og formål. Som videnskab beskæftiger didaktikken sig med læring, undervisning og de rammer, den foregår under. (Kilde: DPU)

Efter et års coaching med fokus på at optimere det sociale samspil i mellem læreren og eleven, havde den gennemsnitlige elev forbedret sig fra en score på 50 procent til en score på 59 procent i en test, der målte deres færdigheder i faget.

»Det er ikke noget, der kommer bag på mig. Lærerens engagement har stor betydning for elevernes læring, for eksempel hvis de er i stand til at gøre det fagligt relevant for elevernes liv – også ud over skolen,« siger lektor ph.d. Mette Pless efter at have set på undersøgelsens resultater, der er offentliggjort i det ansete tidsskrift Science.

Mette Pless er tilknyttet Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Undervisning blev videooptaget

2.237 elever i aldersgruppen 11-18 år samt 78 lærere deltog i forsøget. Først gennemgik lærerne et indledende workshop-forløb, hvor de blev introduceret til forsøget. I det efterfølgende år skulle de indsende videooptagelser to gange om måneden, hvor de underviste en udvalgt klasse.

Efter et års coaching havde den gennemsnitlige elev forbedret sig fra en score på 50 procent rigtige til 59 procent i en test, der målte deres færdigheder i det enkelte fag. (Foto: Colourbox)

De udvalgte klasser var dem, lærerne selv havde udpeget som de mest pædagogisk udfordrende.

Uddannede konsulenter gennemgik optagelserne og udvalgte gode og mindre gode eksempler på relationer mellem læreren og eleverne. Optagelserne blev lagt op på et lukket forum på nettet, og læreren blev bedt om at se dem og notere deres egen opførsel og elevernes reaktioner.

Coaching gav succes

Hver optagelse blev fulgt af en telefonsamtale på 20-30 minutter, hvor læreren rådførte sig hos en konsulent om, hvordan han eller hun kunne gøre undervisningen bedre. Et eksempel kunne være, at læreren blev opfordret til at bede eleverne om at skrive en sætning om, hvad der havde været mest uklart i undervisningstimen. Derefter skulle læreren diskutere resultaterne i plenum med eleverne i næste time.

I det følgende skoleår blev undervisningen i de udvalgte klasser udelukkende observeret for at se, om coachingen året før havde haft succes. Det havde den altså med en forbedring i elevernes resultater på næsten 20 procent.

Fakta

Forsøget strakte sig over to år og gik under navnet ’My Teaching Partner–Secondary’. Forskerne påpeger selv, at det vil være nødvendigt at gentage forsøget på andre skoler og med andre klasser og lærere for at bevise, at resultaterne er pålidelige – blandt andet fordi læreren selv blev bedt om at vælge deres mest udfordrende klasse til forsøget, hvilket muligvis kan have skabt en skævhed i resultaterne.

»Som lærer skal man have mange bolde i luften, og derfor kan der være mange ting, som læreren ikke nødvendigvis er opmærksom på i sin egen undervisning. Der kan coaching være en stor hjælp, fordi det skubber gang i en udvikling,« siger lektor, ph.d. Lisa Gjedde fra Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Ifølge Lisa Gjedde har mange lærere desuden en tendens til at undervise på samme måde, som de selv er blevet undervist – uden nødvendigvis at være klar over det.

En god lærer skal tage ansvar

I forsøget understregede mange af eleverne selv, at det vigtigste for deres læring var samspillet med læreren. Mange mente dog også, at det netop var på det punkt, at lærerne haltede.

»Det er ikke nok, at man ved meget om sit fag og er god til at undervise i det. En god lærer må også tage ansvar for, at klassen som helhed er velfungerende,« siger Mette Pless. »Blandt andet ved at skabe ro i klasseværelset og lave en stemning, der gør, at eleverne tør række hånden op og sige deres mening.«

Relevans i undervisningen er vigtigst
Aldersgruppen for børnene i undersøgelsen var 11 til 18 år, og det var især de ældste elever, der krævede forståelse for deres behov for uafhængighed. (Foto: Colourbox)

Af undersøgelsen tre punkter, som giver en god lærer:

  • at vise forståelse for elevernes behov for uafhængighed
  • at engagere sig aktivt i deres læring
  • at kunne skabe relevans for læringen i det virkelige liv

Både Lisa Gjedde og Mette Pless lægger især vægt på det sidste.

»Det at kunne skabe relevans i undervisningen kan være med til at motivere eleverne, hvilket igen kan give færre sociale problemer i klassen,« mener Lisa Gjedde. »For eksempel er mange unge mennesker bekymrede for klodens fremtid, og hvis man kan koble det sammen med undervisning om energi og klima, så viser man dem, at de kan bruge undervisningen i deres hverdag.«

Eleverne skal også udfordres

Mette Pless pointerer dog, at det er en balancegang. For selv om det er vigtigt for eleverne, at de kan se en relevans i undervisningen her og nu, skal de også udfordres for at flytte sig, mener hun.

»På den ene side skal man tage deres ønsker alvorligt, men man skal også vise dem, at noget nyt kan bruges senere i livet – f.eks. klassikeren med de tyske verber, som mange har siddet og sukket over.«

Vi tænker for meget i antallet af timer

Under alle omstændigheder vil det generelt klæde os at tænke mere på samspillet mellem læreren og eleverne, når vi diskuterer læring og undervisning, mener Mette Pless.

»Det er et element, vi nogle gange glemmer, især når vi snakker om folkeskolen. Der kommer det meget til at gå op i enkelte fag, og hvor mange timers dansk, matematik og fysik, de nu har om ugen. Men det at kunne lære fra sig, handler om meget andet end at kunne sit fag,« siger hun.

Lærerrollen i Dagens Danmark er udfordret

Lærere står i dag med en række nye udfordringer, mener Lisa Gjedde. Den respekt eleverne automatisk havde for læreren før i tiden er ikke længere en selvfølge. Og mange lærere skal håndtere voksende klassestørrelser, som indeholder alle typer elever – også de der tidligere havde specialundervisning.

Derfor er alle initiativer velkomne, hvis de kan lette lærerrollen, mener hun.

»Ledelseskompetencer spiller en større og større rolle, hvis man skal have styr på et klasseværelse. Selv om man måske automatisk ville have fået dem over tid, så er alle tiltag velkomne, der kan speede den proces op,« siger hun.

Kontrolgruppe?

artiklen får det til at lyde som om coaching er fremmende og generelt bare sat i et godt lys i artiklen, men en lærer som bruger mere tid på undervisningsforberedelse skulle også gerne blive en bedre lærer og dermed fremme elevernes præstationer.

Det interessante er i virkeligheden om de coaching-metoder der bliver brugt er væsentlig bedre end det ville være at give mere tid til lærerne, som bl.a. også kan bruges til at samarbejde og lærer og andre lærere ved samme institution, idet alt andet lige vil være billigere end at hyre eksternt.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
  • Findes der ultimative sandheder?

    TÆNKEPAUSER: Vi kan finde sandheden mange steder og i vidt forskellige former. Men sandheden om naturvidenskabens sandheder er sandelig noget helt særligt.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo