Headbanging er skadeligt
Australske forskere dokumenterer, at headbanging er uhyre skadeligt. Heavyfans bør nøjes med at headbange til hvert andet beat eller lytte til Celine Dion i stedet, mener de.

Musikken hamrer løs med 150 beats per minut, mens det hoftelange hår flyver op og ned - kun afbrudt af cirklende anslag på luftguitaren. Det, der begyndte som en leg ved en Led Zeppelin-koncert i 1968, hvor fans bankede hovedet i scenekanten, har nu udviklet sig til et risikabelt ritual med alvorlige følger.
I hvert fald, hvis man skal tro to australske forskere fra School of Risk and Safety Science i Sydney. Declan Patton og Andrew McIntosh har undersøgt de fysiske farer ved headbanging og har netop fået publiceret deres nye studium af headbanging i julenummeret af det velansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.
Til heavy-koncert i forskningens tjeneste
I artiklen dokumenterer forskerne, at headbanging kan medføre skader som høretab, slagtilfælde samt mild traumatisk hjerneskade, når hastigheden af musikken når over de 130 bpm (beats per minute), og når vinklen af det enkelte headbang bliver for stor.
Forskerne har foretaget deres undersøgelse i forbindelse med både hard rock- og heavy metal-koncerter. De gik - i forskningens hellige navn - til koncerter med Motörhead, Mötley Crüe, Skid Row, The Hell City Glamours, L.A. Guns, Ozzy Osbourne, Winger, Ratt, Whitesnake og W.A.S.P.
Derudover har forskerne via en fokusgruppe bestående af ti musikere beregnet det gennemsnitlige tempo af deres foretrukne headbanger-sange.
Den klassiske op-ned-stil er ifølge de australske risikoforskere stadig den mest almindelige headbangerteknik. Patton og McIntosh understreger dog, at headbanging som genre dækker over en hel samling af karakteristiske stilarter - herunder det cirkulære swing og side-til-side.
Undgå headbanging over 75 grader
Alligevel har forskerne opbygget det teoretiske afsæt og formler på baggrund af den klassiske op-ned-stil.
Den gennemsnitlige headbanger-sang har en hastighed på omkring 146 slag i minuttet - en hastighed, der ifølge forskerne kan forårsage såvel hovedpine som svimmelhed, hvis bevægelsesvinklen af hoved og nakke er mere end 75 grader. Højere hastigheder og større musikhastighed udgør en særlig risiko for nakkeskader.

Virkningerne af headbanging kan mindskes betydeligt ved at reducere hoved- og halsbevægelser, eller endnu bedre ved at headbange til sange med et lavere tempo. Forskerne anbefaler desuden, at man kun headbanger til hvert andet beat.
Moon River i stedet for Highway to Hell
At de to australske forskere nok har været i muntert julehumør, da de skrev deres forskningsartikel, afslører deres afsluttende anbefalinger:
De mener, at koncertgængere bør overveje hjælp af værnemidler såsom halskraver. De mener også, at heavy metal-bands har et moralsk ansvar, og at der bør stilles krav til bands som AC/DC om at spille sange som 'Moon River' i stedet for 'Highway to Hell'.
Derudover opfordrer forfatterne til, at der igangsættes en landsdækkende oplysningskampagne med Cliff Richard som frontfigur, og at heavy metal-plader fremover mærkes med anti-headbanging advarsler.
Forfatterne opfordrer desuden heavy metal-fans til i stedet at lytte til f.eks. Michael Bolton, Celine Dion, Enya eller Richard Clayderman i stedet.
Stivnakker
Om de australske observationer kan overføres til danske forhold og bands melder historien ikke noget om. Og det er kun lykkedes videnskab.dk at indhente en enkelt kommentar til den tilbundsgående og epokegørende forskning fra dansk musikliv.
Den kommer fra forsanger i det danske rockband Baal, Bjørn Fjæstad, der selv mener, at være blevet lidt mere stivnakket med alderen. På spørgsmålet om det skyldes for meget headbanging, svarer han:
»Det får vi nok aldrig at vide. Og sådan er det.«
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
5. februar 2012 kl. 11:59Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede? -
Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA
5. februar 2012 kl. 05:53Mindfulness-meditation og krig er umiddelbart diametrale modsætninger. Ikke desto mindre satser det amerikanske militær stort på, at mindfulness kan øge soldaternes præstationer og velbefindende. -
Tænk på de frivillige, før de mangler
4. februar 2012 kl. 13:24Foreninger med en bevidst strategi på frivillighedsområdet har et forspring i jagten på frivillige. Ny rapport giver en række anbefalinger til at styrke frivilligheden i dansk idræt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
-
31/01
Det læser andre lige nu
-
Medicindosis tilpasses til dine gener
28. december 2010 kl. 09:00 -
Se gymnasieelevernes virtuelle laboratorium
7. december 2011 kl. 12:48 -
Skal filosoffer til at lave eksperimenter?
7. januar 2012 kl. 05:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
14:34
-
11:01
-
10:56
-
10:50
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 4 minutter 54 sekunder siden
[Dansker løser gåde om neutronstjerner]
-
Af Karsten Bomholt for 2 timer 25 minutter siden
[Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















