Hvad gør man, når man som økonom vil finde en forklaring på, hvorfor Danmark, Sverige og Norge har sunde økonomier med et højt bruttonationalprodukt per indbygger?
På Handelshøjskolen i Århus kaster man sig over historiebøgerne. Lektor, ph.d. Christian Bjørnskov har nemlig en teori om, at vores rige samfund er et resultat af vikingernes livsstil tilbage i tiden fra 750-1050.
»Én af de vigtigste grunde til, at Norden er blevet så rigt i en kold, ufrugtbar udkant af verden er, at vi har et højere tillidsniveau end praktisk talt alle andre områder af verden,« mener Christian Bjørnskov, som i årevis har forsket i tillid og dens betydning for blandt andet lykkefølelse og økonomi.
»Tillid i dag er en faktor til at forklare vækst. Alt andet lige, så har lande med høj tillid bedre uddannelse, bedre retslig kvalitet, bedre bureaukratisk kvalitet og højere vækst. Det er ganske enkelt, fordi det er lettere at lave aftaler og få samfundet til at glide. Det er kilden til den særlige sammenhængskraft, vi har. Og vi har gode grunde til at tro, at det har dybe, historiske rødder,« fortæller Christian Bjørnskov.
BNP står for bruttonationalprodukt, som er et udtryk for et lands forbrug, investeringer, import og eksport.
BNP pr. indbygger er et mål, der typisk bliver brugt til at sammenligne økonomien i forskellige lande.
Skandinaviske nybyggere er tillidsfulde Christian Bjørnskov trækker en linje tilbage til vikingerne gennem to andre punkter i Danmarks historie, som er vigtige for at følge vores følelse af tillid tilbage gennem tiden.
For 150 år siden udvandrede danskere, svenskere og nordmænd ligesom andre nationaliteter i stor stil til USA. Undersøgelser fra USA viser, at de mest tillidsfulde folk i dag er dem, hvis forfædre kom fra Skandinavien.
»Det fortæller os noget om, hvordan det var i midten af 1800-tallet i Danmark, Sverige og Norge, og at vi kan trække denne her meget høje grad af tillid mindst 150 år tilbage,« siger Christian Bjørnskov.
Flåder blev bygget på tillidNæste vigtige punkt ligger 300 år tilbage i historien. I 1700-tallets Europa var det helt store problem for ethvert land at få bygget sig en ordentlig flåde. Det var dyrt, risikabelt og hightech i denne periode før industrialiseringen.
Tillid var og er meget vigtigt for at løse store, kollektive problemer, hvor man skal have mange interessenter til at samarbejde om noget avanceret. Og tillid er især en udbredt menneskelig egenskab i Holland og Danmark.
»Vi ved faktuelt, at Storbritannien havde den største flåde. Men når man ser i forhold til befolkningsstørrelsen, så havde Danmark faktisk den næststørste flåde efter Holland. Og det er netop de to lande, vi ved noget om fra den tid, der er klart mest tillidsfulde i dag. Der er en klar sammenhæng. Spørgsmålet er så, hvor langt vi kan spore det tilbage før da,« forklarer Christian Bjørnskov.
Vikinger stolede på hinandenProblemet med at grave endnu længere tilbage i historien er, at de historiske kilder bliver tyndere og mere spredte. Ifølge Christian Bjørnskov går man fra beviser over til indicier på, hvordan tingene hænger sammen.
Der findes dog enkelte beviser på, at vikingerne havde stor tillid til hinanden.
Periode i Skandinavien fra cirka 750-1050.
»Vikinger« er en fælles betegnelse for beboere i Danmark, Sverige og Norge i denne periode.
Vikingerne var berygtede for deres togter i Europa, hvor de sejlede af sted med skibe og plyndrede slotte, kirker og hele byer.
Men vikingerne var også bønder og handelsfolk, som brugte deres både til at afsætte varer især i Vesteuropa.
Vikinger fra Danmark og Norge lavede store, velkoordinerede angreb på England, Skotland og Irland, hvor flåder på over 50 langskibe angreb fra en lang række forskellige steder uden topstyring fra en central magt. Det kræver en høj grad af tillid til, at folk overholder alle de aftaler, der er indgået. Vikingerne havde ingen problemer med at handle over meget store afstande. En sælger i Ribe kunne sende en vare af sted med skib til Reykjavik på Island, som han først fik betaling for, når skibet vendte tilbage. Tilsvarende sendte svenskere varer fra Gotland ned ad Europas længste flod, Volga. »Vikingerne handler i flere hundreder år på de her ekstremt lange afstande. Det kræver en høj grad af tillid til, at man er ærlig og opfører sig ordentligt. Det kan selvfølgelig være, at de havde nogle grimme sanktioner, når det gik galt, for det var et meget voldeligt samfund på alle områder, men uanset hvad havde de en meget høj grad af tillid,« mener Christian Bjørnskov.
Historikere skal være medChristian Bjørnskov arbejder allerede sammen med blandt andre en professor i statskundskab og en lektor i antropologi. Men endnu mangler de at få historikere tilknyttet projektet, så de tillidsmæssige og økonomiske spor tilbage til vikingetiden kan blive mere tydelige.
»Vi er mere eller mindre i opstartsfasen. Vi er ved at færdiggøre enkelte studier og har følere ude af, hvem der ellers kunne være interesseret i det her,« fortæller Christian Bjørnskov.
Målet er at få midler til projektet i løbet af efteråret og at afholde en international workshop engang i 2009.
Christian Bjørnskovs forskning
Christian Bjørnskov har i årevis forsket i tillids betydning for menneskers lykkefølelse. Forskningen bygger på målinger i 104 lande.
Tillidsmålingerne bliver blandt andet sat sammen med almindelige statistiske analyser af vækst, ligesom en økonom ville gøre med f.eks. et investerings- eller uddannelsesniveau i et land. Ifølge Bjørnskov slår tillidsniveauet »ret kraftigt« ud, når det kommer til påvirkningen af både lykke og vækst i et givent land.
Christian Bjørnskov har tidligere påvist, at det giver en selvstændig effekt på tillidsfølelsen, når landet er et monarki, formentlig fordi det forstærker følelsen af at have noget til fælles inden for et lands grænser.
Tylvter-ed
I mangel af en egentlig undersøgelsesinstans (politi, detektiver) benyttede man mededsmænd, dokumenteret i de gamle landskabslove fra o. 1170 og frem.
I mangel på beviser og vidner kunne en anklaget forsvare sig med 12 (i tilfælde af grovere forbrydelser op til 3 tylvter = 36) mænd, som svor på, at de ikke troede på, at den anklagede kunne finde på at begå den forbrydelse, han var anklaget for.
Et sådant system kræver tillid fra både den forurettede, tingfolkene og den anklagede; tillid til, at mededsmændene var ærlige i deres vurdering.
Tillidens fremtidsudsigter
Det har tidligere været forklaret, at jo mere beslægtet folk er, jo mere stoler de på hinanden, og at Danmark bl.a. pga havet og de få km landegrænser, var temmelig meget beslægtet med hinanden. Med den voksende influx af nye gener og slægter (globaliseringen og EU) vil dette tillidsforhold dale og lysten til at hjælpe hinanden gennem tunge skatter falde og vi burde så se en stigende f.eks.økonomisk kriminalitet baseret på mindre socialt ansvar overfor hinanden. Futurister og fremtidsforskere har sikkert inddraget den mekanisme, men taler måske ikke om den. Er man klar over den, kan man jo så forsøge at modvirke mekanismen.
I vikingetiden fandtes der
I vikingetiden fandtes der ikke automekanikere. Undersøgelser viser (hvad menigmand dog altid har vidst), at tilliden til denne brance er lig nul. Det burde stadigt være tilladt med "grove sanktioner" over for disse.
Det er værd at bemærke, at
Det er værd at bemærke, at Bjørnskov redeligt oplyser, at vi med vikingerne går fra beviser til indicier. I det hele taget bygger vel også det Bjørnskov siger om BPN og tillid i høj grad på indicier. Men indicier kan godt give anledning til sjove og interessante tanker. Hvis tillid er en basal "sammenhængskraft" i det danske samfund kan man godt blive betænkelig ved udviklingen hen mod mere og mere kontrolsamfund ("borgeren skal vide hvad han får for pengene", har også været kaldt Djøficering).
Udsen nævner vikingernes jurysystem, - er det ikke også dem, der "opfinder" systemet med edssvorne mænd? hvis så er, kræver det jo høj grad af tillid til, at de edssvorne var troværdige.
I Athen i klassisk tid var der også et jurysystem og et (varierende) radikalt demokrati, som tilsyneladende ikke gav anledning til tillid, men til udvikling af retorik, der kunne overtrumfes af modparten. Retorik har ganske vist ethos-elementet, som skal skabe tillid til taleren, men det betyder vel også, at tilliden ikke er tilstede på forhånd.
I hellenistisk tid og romersk tid opstår filosofiske systemer (stoiscisme og epikuræisme) og religiøse retninger (bedst kendt er vel stadig kristendommen), som skal "frelse" individet i en kaotisk og troløs verden (jeg tør ikke trække parallellen til vor tid), og selv om begrebet med-menneske opstår hos stoikerne er forholdet til omverden ikke præget af tillid, men af angst, tit af dødsangst, som skal overvindes med indre opbyggelse(Senca)
Vældigt interessant, dette.
Vældigt interessant, dette. Jeg bor i Kazakhstan og bliver ofte spurgt ud om Danmark og hvordan der er. Kazakhstanere ser for det meste på Danmark (og Skandinavien i det hele taget) som en form for paradisisk tilstand med fred, lykke og sikkerhed for, at dit liv og udkomme ikke kan blive revet fra dig uden videre.
Det slår mig, at en meget vigtig forskel er, at kazakhstanere ikke stoler på, at deres retssystem vil forsvare dem tilstrækkeligt. I den sammenhæng er det slående i hvilket omfang danskere stoler fuldt og fast på deres retssystem som retfærdigt og ubestikkeligt. Det er nok en vigtig faktor i tilliden, at ens institutioner virker og er upartiske.
For nu at forfølge vikingesporet og teorien om stor tillid mellem mennesker i vikingekulturen, så er det slående, at det var vikinger, der indførte jury-systemet. Et jury-system er jo netop baseret på, at "almindelige" mennesker sættes til dom over andre. Det kræver enorm tillid for nogen at acceptere, at ens nabo vil være upartisk og retfærdig.