Har vikingerne givet Danmark et højt BNP?
Danskere er meget tillidsfulde, lykkelige og rige. Årsagen ligger måske gemt tusind år tilbage i Danmarks historie, dengang vikingerne hærgede Europa.

Havhingsten fra Glendalough er en rekonstruktion af langskibet Skuldelev 2, som er udstillet på Vikingeskibsmuseet. Det originale skib blev bygget i 1042. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet

Hvad gør man, når man som økonom vil finde en forklaring på, hvorfor Danmark, Sverige og Norge har sunde økonomier med et højt bruttonationalprodukt per indbygger?

På Handelshøjskolen i Århus kaster man sig over historiebøgerne. Lektor, ph.d. Christian Bjørnskov har nemlig en teori om, at vores rige samfund er et resultat af vikingernes livsstil tilbage i tiden fra 750-1050.

»Én af de vigtigste grunde til, at Norden er blevet så rigt i en kold, ufrugtbar udkant af verden er, at vi har et højere tillidsniveau end praktisk talt alle andre områder af verden,« mener Christian Bjørnskov, som i årevis har forsket i tillid og dens betydning for blandt andet lykkefølelse og økonomi.

»Tillid i dag er en faktor til at forklare vækst. Alt andet lige, så har lande med høj tillid bedre uddannelse, bedre retslig kvalitet, bedre bureaukratisk kvalitet og højere vækst. Det er ganske enkelt, fordi det er lettere at lave aftaler og få samfundet til at glide. Det er kilden til den særlige sammenhængskraft, vi har. Og vi har gode grunde til at tro, at det har dybe, historiske rødder,« fortæller Christian Bjørnskov.

Skandinaviske nybyggere er tillidsfulde

Fakta

BNP

BNP står for bruttonationalprodukt, som er et udtryk for et lands forbrug, investeringer, import og eksport.

BNP pr. indbygger er et mål, der typisk bliver brugt til at sammenligne økonomien i forskellige lande.

Christian Bjørnskov trækker en linje tilbage til vikingerne gennem to andre punkter i Danmarks historie, som er vigtige for at følge vores følelse af tillid tilbage gennem tiden.

For 150 år siden udvandrede danskere, svenskere og nordmænd ligesom andre nationaliteter i stor stil til USA. Undersøgelser fra USA viser, at de mest tillidsfulde folk i dag er dem, hvis forfædre kom fra Skandinavien.

»Det fortæller os noget om, hvordan det var i midten af 1800-tallet i Danmark, Sverige og Norge, og at vi kan trække denne her meget høje grad af tillid mindst 150 år tilbage,« siger Christian Bjørnskov.

Flåder blev bygget på tillid

Næste vigtige punkt ligger 300 år tilbage i historien. I 1700-tallets Europa var det helt store problem for ethvert land at få bygget sig en ordentlig flåde. Det var dyrt, risikabelt og hightech i denne periode før industrialiseringen.

Vikingeudstyr. Læg især mærke til, at hjelmen ikke har nogen horn. Modsat myten var vikingehjelme faktisk flade og lavet af jern eller læder. Foto: Colourbox

Tillid var og er meget vigtigt for at løse store, kollektive problemer, hvor man skal have mange interessenter til at samarbejde om noget avanceret. Og tillid er især en udbredt menneskelig egenskab i Holland og Danmark.

»Vi ved faktuelt, at Storbritannien havde den største flåde. Men når man ser i forhold til befolkningsstørrelsen, så havde Danmark faktisk den næststørste flåde efter Holland. Og det er netop de to lande, vi ved noget om fra den tid, der er klart mest tillidsfulde i dag. Der er en klar sammenhæng. Spørgsmålet er så, hvor langt vi kan spore det tilbage før da,« forklarer Christian Bjørnskov.

Vikinger stolede på hinanden

Problemet med at grave endnu længere tilbage i historien er, at de historiske kilder bliver tyndere og mere spredte. Ifølge Christian Bjørnskov går man fra beviser over til indicier på, hvordan tingene hænger sammen.

Der findes dog enkelte beviser på, at vikingerne havde stor tillid til hinanden.

  • Vikinger fra Danmark og Norge lavede store, velkoordinerede angreb på England, Skotland og Irland, hvor flåder på over 50 langskibe angreb fra en lang række forskellige steder uden topstyring fra en central magt. Det kræver en høj grad af tillid til, at folk overholder alle de aftaler, der er indgået.
     
  • Vikingerne havde ingen problemer med at handle over meget store afstande. En sælger i Ribe kunne sende en vare af sted med skib til Reykjavik på Island, som han først fik betaling for, når skibet vendte tilbage. Tilsvarende sendte svenskere varer fra Gotland ned ad Europas længste flod, Volga.
Fakta

Vikingetiden

Periode i Skandinavien fra cirka 750-1050.

»Vikinger« er en fælles betegnelse for beboere i Danmark, Sverige og Norge i denne periode.

Vikingerne var berygtede for deres togter i Europa, hvor de sejlede af sted med skibe og plyndrede slotte, kirker og hele byer.

Men vikingerne var også bønder og handelsfolk, som brugte deres både til at afsætte varer især i Vesteuropa.

»Vikingerne handler i flere hundreder år på de her ekstremt lange afstande. Det kræver en høj grad af tillid til, at man er ærlig og opfører sig ordentligt. Det kan selvfølgelig være, at de havde nogle grimme sanktioner, når det gik galt, for det var et meget voldeligt samfund på alle områder, men uanset hvad havde de en meget høj grad af tillid,« mener Christian Bjørnskov.

Historikere skal være med

Christian Bjørnskov arbejder allerede sammen med blandt andre en professor i statskundskab og en lektor i antropologi. Men endnu mangler de at få historikere tilknyttet projektet, så de tillidsmæssige og økonomiske spor tilbage til vikingetiden kan blive mere tydelige.

»Vi er mere eller mindre i opstartsfasen. Vi er ved at færdiggøre enkelte studier og har følere ude af, hvem der ellers kunne være interesseret i det her,« fortæller Christian Bjørnskov.

Målet er at få midler til projektet i løbet af efteråret og at afholde en international workshop engang i 2009.

Christian Bjørnskovs forskning

Christian Bjørnskov har i årevis forsket i tillids betydning for menneskers lykkefølelse. Forskningen bygger på målinger i 104 lande.

Tillidsmålingerne bliver blandt andet sat sammen med almindelige statistiske analyser af vækst, ligesom en økonom ville gøre med f.eks. et investerings- eller uddannelsesniveau i et land. Ifølge Bjørnskov slår tillidsniveauet »ret kraftigt« ud, når det kommer til påvirkningen af både lykke og vækst i et givent land.

Christian Bjørnskov har tidligere påvist, at det giver en selvstændig effekt på tillidsfølelsen, når landet er et monarki, formentlig fordi det forstærker følelsen af at have noget til fælles inden for et lands grænser.