Har dronningen sine åndsevner i behold?

Ikke nok med, at vores smilerynker bliver dybere, og vores hår gråt. Alderen rammer også vores hjerne, især vores evne til at lære og huske helt nye ting.

I dag har Dronning Margrethe fødselsdag, og hun er ikke længere nogen vårhare. Skal vi frygte, at hun glemmer kronjuvelerne i bilen, eller at hun ikke længere kan lære navnene på Sydamerikas præsidenter?

Videnskab.dk har kigget på, hvad der sker med vores hjerne, vores fornuft og vores følelser, når vi bliver gamle.

Ned ad bakke

Umiddelbart ser det ikke godt ud. Talrige forskningsresultater viser, at vores hjerne bliver slappere med alderen.

En undersøgelse fra tidsskriftet ‘Psychology and Aging’ konkluderer, at det går ned ad bakke helt fra starten af tyverne.

Vi bliver langsommere og langsommere til at løse opgaver, der kræver intensivt hjernearbejde.

»Hippocampus (hjernens hukommelsescenter, red.) skrumper ind, fordi der dør flere celler, end der bliver skabt.

Derfor får vi mindre båndbredde, når det handler om at huske ting og lære nye ting,« siger læge Henning Kirk, som er forfatter til flere bøger om hjernens aldring, og tidligere har forsket i emnet.

Gammel og vis?

Men selv om hjernen skrumper omkring ti procent med alderen, er der stadig håb.

»Det meste af det er overkapacitet, og selvom hippocampus skrumper særligt meget, så kan vi opbygge et netværk i vores frontallapper, som kan gå ind og tage over,« forklarer Henning Kirk.

Der er også ting, vi rent faktisk bliver bedre til. Amerikanske forskere har for nyligt undersøgt, om man faktisk bliver mere vis med alderen, og det opmuntrende resultatet blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS sidste uge.

Flere hundrede deltagere i alle aldre var med i forsøget, hvor de blev præsenteret for forskellige konflikter, både i personlige relationer og mellem grupper i samfundet.

Efter hvert af de to forsøg skulle deltagerne kommentere på konflikterne.

Diplomati kommer med alderen

Deltagernes svar blev vurderet af forskerne på en række punkter, blandt andet ud fra om deltageren satte sig ind i flere forskellige synsvinkler i konflikten, og om han/hun søgte et kompromis eller en løsning.

Resultaterne viste, at jo ældre man bliver, jo bedre bliver man til at mægle mellem forskellige parter og til at løse problemer nuanceret og diplomatisk. Evner, som kan siges at være meget nyttige for en dronning.

»Man opbygger viden om sig selv og sin omverden, man kan opnå en form for modenhed. Og man kan lære at styre og beherske sine følelser, samtidig med at man får mere indsigt i andres følelse,« forklarer Henning Kirk.

Superældre kan ikke forklares

Så selvom vores dronning bliver dårligere til huskespil, så kan vi til gengæld håbe på en endnu mere diplomatisk, empatisk og moden dronning. Og hvis man er fan af vores nuværende monark, så kan man håbe på, at hun er det som forskere har kaldt et ‘superældet’ menneske.

Amerikanerne kalder dem ‘superaged’, og der er tale om en lille gruppe ældre mennesker, som virker til at være helt immune overfor den kognitive tilbagegang, der ses i normale hjerner.

I et stort forskningsprojekt fra Northwestern University er man netop nu i gang med at undersøge, hvorfor de ikke udviser tegn på mental ældning.

Normalt opstår der nogle sammenfiltringer i hjernen, når den bliver gammel, men den amerikanske forkning viser, at disse sammenfiltringer stort set ikke eksisterede hos de superældede personer.

En frisk hjerne kommer ikke af sig selv

Superældet eller ej, så er der mange ting man selv kan gøre for at forhindre, at man bliver gammel, grå og langsom. Åndsevnerne afhænger af, hvordan vi bruger dem, mener Henning Kirk.

»En frisk og rask hjerne kommer ikke af sig selv. Man må nærme sig tingene med nysgerrighed, og bruge de evner man har,« siger Henning Kirk.

Det er også vigtigt at holde sig fysisk aktiv og leve sundt. Det styrker kredsløbet, som er nødvendigt for at føre ilt og forskellige vigtige stoffer til den sultne hjerne.

Drop smøgerne!

Netop derfor burde dronningen måske overveje at opgive cigaretterne, hvis hun vil være skarp og frisk mange år endnu. Rygning skader nemlig hjernens kredsløb, og det giver øget risiko for såkaldte ‘mikroblodpropper’ i hjernen.

»Mikroblodpropperne fører til langsom indsættende træthed, og kan på længere sigt føre til vaskulær demens,« forklarer Henning Kirk.

Ellers ser Henning Kirk ikke noget umuligt i, at Dronning Margrethe også vil kunne fungere om fem, ti og femten år.

»Alderen kan ikke altid fortælle så meget. Hvis man er rask, og har et attraktivt arbejde, hvor man kan bruge sin erfaring og sit overblik, så kan man blive ved i rigtig mange år,« siger Henning Kirk.