Inden for de sidste par år er eksporten af løvekadavere og -knogler fra løvefarme i Sydafrika til det asiatiske marked vokset hastigt.
Man mener, at løvedelene bruges til at producere løvevin, et alternativ til tigervin, der nu er blevet strengt forbudt i Asien.
Eksporten er lovlig, men der er en stor bekymring for, at en opbygning af et marked for løveknogler i Asien kan medføre, at de vilde løver også står for skud, hvilket hurtigt ville kunne udvikle sig til en af dette århundredes helt store naturbevaringskatastrofer.
Denne bekymring forstærkes af, at det for nyligt er blevet afsløret, at nogle af de asiatiske forretningsfolk, der står for eksporten af løvekadavere, også er del af de mafiaagtige syndikater, der står bag den illegale handel af næsehornshorn fra Sydafrika.
Eksporten er kraftigt stigende
I 2009 og 2010 er over 400 løvekadavere blevet eksporteret fra Sydafrika til Laos og Vietnam. Man har endnu ikke de officielle tal fra 2011, men tendensen er helt klart, at eksporten er kraftigt stigende.
Kadaverne stammer fra løvefarme, som Sydafrika har omkring 200 af. Løvefarmene opdrætter – under hvad mange ville mene var kummerlige forhold – løver til trofæjagt. Når løverne er store nok, udsættes de i et indhegnet reservat, hvor udenlandske storvildtjægere betaler astronomiske summer for at nedlægge dem (denne form for jagt kaldes ”canned hunting”).
Tidligere har man ikke brugt knoglerne fra denne løveindustri til noget, men nu har man fundet ud af, at man kan tjene godt på at sælge knogler og kadavere til det asiatiske marked.
Nogle farmere overvejer oven i købet helt at droppe trofæjagten og producere løver udelukkende til denne handel.
Bruges som alternativ til tigere
Fordi løverne stammer fra fangenskab, er det ikke forbudt at eksportere dem, så længe man blot opnår tilladelse fra CITES (Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter), hvilket ikke har været noget problem for de asiatiske forretningsfolk, der står bag eksporten.
Man mener, at løvedelene bruges som alternativ til tigerdele, der nu er blevet helt forbudt at bruge i Asien, (og i øvrigt sværere og sværere at skaffe, efterhånden som tigrene er blevet sjældnere).
Der er blandt andet en tradition for at lave tigervin, som produceres ved at lade hele tigerkadavere ligge i vin og trække. Troen er, at hvis man drikker tigervin, får man overført noget af tigerens styrke.
Det faktum, at det i mange tilfælde er hele løvekadavere og -skeletdele, der eksporteres til Asien, tyder på, at man bruger dem til at producere løvevin på lignende vis.
Løvevin er det nye sort
Da løven jo som tigeren repræsenterer styrke, kan man i en verdensdel, hvor den flere tusinde år gamle tro på traditionel medicin stadig lever i bedste velgående, givetvis nemt markedsføre idéen om, at løvevin er det nye sort.
Med det økonomiske boom i denne del af verden, er der flere og flere, der får råd til dyr naturmedicin, så basis for et omfattende marked er der.
Løvefarmerne i Sydafrika argumenterer for, at det, at de fortsat får lov til at levere løver til det asiatiske marked, vil være med til at bevare både løverne og tigrene i naturen ud fra rationalet, at hvis man legalt kan få knogler fra fangenskab, så er der ingen grund til at drive ulovligt krybskytteri på de vilde dyr.
Imidlertid er der ingen beviser for, at verden rent faktisk fungerer sådan. Tværtimod.
Tigerfarme i Kina forhindrede ikke, at de vilde tigre blev forfulgt – den sydkinesiske tigerrace uddøde formodentlig i naturen i slutningen af forrige århundrede.
En af de allerstørste trusler mod tigerens overlevelse er netop handlen i knogler brugt til traditionel medicin, deriblandt tigervin.
Af samme grund indførte man i 1993 i Kina et totalforbud mod handel med tigre og tigerprodukter. Det var et forbud, som har været vældigt godt for tigeren, men måske nu kan vise sig, at være rigtigt skidt for løven.
Vietnam er hovedmodtager
Den enorme bekymring blandt naturbevaringsorganisationer er således, at et voksende marked for løveknogler i Asien vil medføre, at de vilde løver også står for skud.
Denne bekymring er ganske velbegrundet, ikke mindst fordi det for nyligt er blevet afsløret, at en thailandsk forretningsmand Chumlong Lemtongthai, hvis firma i Laos, Xaysavang Trading Export-Import, modtog størstedelen af løvekadaverne eksporteret lovligt fra Sydafrika i 2009-2010, også er involveret i den illegale handel med næsehornshorn fra Sydafrika.
Hovedparten af eksport af næsehornshorn fra Afrika sker fra Sydafrika og styres af velorganiserede syndikater, der bruger mafialignende metoder såsom bestikkelse og trusler.
De er velbevæbnede, har avanceret kommunikationsudstyr, nedlægger næsehorn med bedøvelsespile med en dødelig dosis gift for ikke at afsløre sig selv med larmende geværskud og bruger sågar nogle gange helikoptere til deres næsehornsjagter.
Hovedmodtagerlandet for næsehornshorn fra Sydafrika er netop Vietnam, som også er et af hovedmodtagerlandene for løvekadavere, så kanalerne og logistikken for smugling af dyredele er i forvejen på plads.
Stor risiko for at blive udryddet
Hvis det asiatiske marked for løvedele fortsætter med at vokse, skal der ikke meget til at forestille sig, at næsehornssyndikaterne ser deres snit til at udvide krybskytteriaktiviteterne til løver også og skaffe løvekadavere fra nationalparker og andre beskyttede områder i stedet for at betale dyrt for dem fra farmene.
Løven placeres på IUCN’s Rødliste i kategorien ’sårbar’ (vulnerable), hvilket gælder arter, der er i ’stor risiko for at blive udryddet på lang sigt’.
Løvebestandene falder støt over hele Afrika i takt med, at artens udbredelsesområde skrumper til mindre og mindre øer i havet af menneskeskabte landskaber.
Man mener, at der i dag blot er omkring 20-40.000 vildlevende løver tilbage i Afrika.
Vi er måske vidne til en lavine
Kombineres denne i forvejen alvorlige nedtur for den store kat med intensiv illegal jagt for at mætte det asiatiske naturmedicinmarked, vil det hurtigt kunne få katastrofale følger for bestandene.
I en så fattig verdensdel som Afrika viser alle erfaringer, at det er meget svært at bevare de vilde dyr, når penge- og ressourcestærke organisationer skånselsløst sætter sig for at udnytte dem.
Et godt – eller skidt om man vil – eksempel på det er næsehornene, som er nogle af de dyr, man har investeret mest i at beskytte i Afrika. På trods af den dyre og mangeårige indsats er krybskytteriet af næsehorn eksploderet igen de sidste fem år.
Det vil tilsvarende være meget svært at forhindre de velorganiserede smuglersyndikater i at tage for sig af de vilde løver.
Tikkende bombe under dyrenes konge
I forrige århundrede hørte vi meget om det ulovlige krybskytteri på dyr som næsehorn, tiger og elefant (sidstnævnte for deres stødtænder).
Situationen med handel af løveknogler er en tikkende bombe, der har potentialet til at blive en af de helt naturbevarelseskatastrofer i dette århundrede.
Ligesom man i bred international erkendelse af, at handlen i tigerprodukter førte tigeren lukt mod afgrunden, forbød al handel med den stribede kat, så synes den eneste fornuftige reaktion på den hastigt stigende handel i løveknogler at være at sætte ind nu med et internationalt forbud mod handel, også med knogledele fra løvefarme.
Hvis lavinen først ruller, kan det i sin yderste konsekvens betyde, at vores efterkommere kigger tilbage på det 21. århundrede, som der vi udryddede dyrenes konge i naturen.
