Synspunktet kan måske være sjovt at forfægte i en diskussion over kaffebordet, men holder det som forskningsresultat? Er præmissen, om at H.C. Andersen formidler janteloven, overhovedet rigtig? Er der belæg for, at netop hans eventyr skulle have en så en så markant indflydelse (i forhold til alle de andre udtryk børn udsættes for), at man overhovedet kan forvente at finde en sammenhæng? Jeg har helt enkelt svært ved at forestille mig hvilke forskningsmetoder, der kan godtgøre, at netop denne enkeltfaktor skulle have så afgørende betydning. Sandemose bemærker i øvrigt et sted (jeg husker ikke hvor), at janteloven ikke kun fandtes i Danmark, men også den nordamerikanske prærie... Så måske er det andre faktorer som fx udbygningen af sociale sikringsordninger, der gør udslaget.
I øvrigt er det jo helt korrekt observeret af HCA, at det er risikabelt at tage en risiko. Mange nystartede virksomheder går ned med store personlige omkostninger for entrepreneuren. Hvis vi gennem forskning og uddannelse kunne bidrage til at kvalificere entrepreneurerne (og måske i nogle tilfælde råde dem fra at starte!), så var det måske lige så gavnligt som blot at tage udgangspunkt i at entrepreneurskab er godt, og mere entrepreneurskab er bedre. Nogle kan sandsynligvis gøre mere gavn som lønmodtagere end som selvstændige.
Til slut: Det har aldrig været godt for hverken kunsten eller forskningen at blive spændt for en bestemt vogn.

H.C.Andersen og Janteloven.

Hvem skulle nu have troet, at H.C. Andersen havde beskrevet Janteloven et lille århundrede før, Sandemose konstaterede og siden navngav den i "En flygtning krydser sit spor?
Det er en beskrivelse af Sandemoses egen frustration over den (efter egen mening) manglende anderkendelse af hans talent. Resultatet blev som bekendt "Janteloven", som også andre siden har brugt som undskyldning for ikke at blive anderkendt efter fortjeneste.
Keld Abell havde dog set lyset, da han i 1946 udgav stykket "Silkeborg", der foregår uder Danmarks besættelse.
Hovedpersonen er en dansksindet sydslesviger, der som tysk officer bliver stationeret i Silkeborg.
Et sted i stykket beklager en tysk kollega sig over danskernes manglende begejstring for, at Der Führer har sendt værnemagten op for at forsvare lille Danmark.
Dertil svarer sydslesvigeren:"Danskerne siger som drengen i "kejserens nye klæder" Han har jo ikke noget tøj på".
Eller sagt på en anden måde, - og som andre har følt det:"Lad os nu se om vingerne kan bære"
Andersen har om nogen mærket det, man senere kaldte Janteloven. Men publikum og eftertiden så efterfølgende hans talent - og anderkendte det. Det samme er sket med andre, som har lavet noget bæredygtigt.
Nogle kulturpaver har prist den holdningsløse beundring, der er fremherskende i Amerika og Sydeuropa.
Det er for visse personer vigtigere at henvise til sine gode forbindelser end til erfaring og virksomhed. Det minder en del om "Når det regner på præsten, drypper det på degnen". Og hvis man ikke kan gøre sig bemærket ved leflen og rygklapperi, kan der tages andre metoder i brug, som f.eks. det John Lennon blev ud sat for.

At sammenligne vor hjemlige Andersen med en fjerderangs amerikansk OTA Solgryn-agtig drengebogsforfatter som Horatio Alger Jr. viser utvivlsomt noget afgørende fatalt om det dansk-amerikanske forfatterpars almindelige og specielle jugement. At denne notorisk homoseksuelle børnelokker, der hurtigt af sin bigotte samtid blev tvunget til at sublimere sine lyster over i datidens pulp fiction, er tæt forbundet med de mest banale og naive sider ad den såkaldte amerikanske drøm kan kun fremkalde dyb og udbredt forstemthed...Jeg kan næsten ikke vente på, at min gode folkebibliotekar skaffer mig frugterne af denne århuseanske forskningsindsats til veje med henblik på en nøjere granskning! ;-)

Man kan blive helt bekymret, hvad angår evnerne til og færdighederne i at læse indenad og fortolke på Handelshøjskolen i Smilets by.

De tre eksempler, som Martin Hagelskjær Damsgaard trækker frem i artiklen ovenfor, rammer således således med en imponerende søvngængeragtig sikkerhed helt ved siden af: Den lille havfrue handler om hjerteskærende umulig kærlighed (et emotionelt konfliktforløb) - Den lille pige med svovlstikkerne drejer sig om hjerteskærende social nød i børnehøjde (en digterisk protest på de understes vegne) - og Konen med æggene handler dels om dødssynden grådigheds lavkomiske pris og dels om en tidlig variant af kasinokapitalisme hos en person, der ikke har tilstrækkeligt mange brikker at flytte rundt med. Der er ganske vist tale om drømme i alle tre tekster, men de handler i de to første tilfælde om noget helt andet end iværksætteri i ordinær og dagligdags forstand - og i det sidste tilfælde om en person, som endnu ikke har fået sin grad ved Handelshøjskolen i Århus.

Enkelte af Andersens eventyr og historier handler om det triste "skomager bliv ved din læst"-tema, fx. historien om den ubegribeligt kedelige Knud i "Under piletræet", men det er undtagelsen hos den geniale eventyrdigter(se mine foreløbige øvrige indvendinger på http://www.dr.dk/regioner/aarhus/nyheder/aarhusby/2009/03/15/090524.htm ).

Det er heller ikke rigtigt, at vi her i Danmark mangler rollemodeller i form af selvstændige, der tør stå frem og fortælle om deres succeser. Blot kortvarige overvejelser - og man har til en hel leporello-liste; men naturligvis kan man ikke ønske sig nok af de gode og inspirerende eksempler.

Der er i dag flere dele i de nye produkter. Og derfor er det ikke længer sådan at starte en hel ny virksomhed. Lykkes det de unge at starte egen virksomhed i USA?! Så er det fordi konkurrencen er mindre i USA.

Den risikovillighed og tillid til at "træerne gror ind i himmelen" er selvfølgelig lige det vi har savnet den sidste tid!
Den har jo vist sig som en bragende succes, og det er kun dumme forsigtigpetere der nærer forbehold overfor f.eks. at det nogle gange kan gå nedad (pjat, ikke?), at ikke alle investeringer hele tiden giver overskud o.s.v. Måske kan I på handelshøjskolen mane alle rygter til jorden om disharmonier i slaraffenland?

Årsag er et bastant ordvalg, og ville "medvirkende årsag" eller at benævnes fortællingerne som "illustrative" ikke have været mere troværdigt? Det er i øvrigt et spændende tema som I skriver om.