Der er flokken af drenge, som altid bruger it til undervisningen.
De laver kildesøgning, skriver notater og udveksler opgaver med elever fra andre skoler via deres bærbare.
Så er der gruppen af piger, der er på Facebook og Messenger med både hinanden og verden udenfor, samtidig med at de følger med i dansklærerens analyse ved tavlen af Martin A. Hansens 'Løgneren'.
Fest-pigerne bruger til gengæld timerne på at følge med på SMS, Facebook og Messenger og på at tjekke reklame-websider for tøj og sko.
En helt fjerde gruppe piger har slet ikke tændt for den bærbare, men skribler i stedet alle guldkornene ned i deres notathæfter.
Ovenstående er eksempler på brugen af it i fire klasser på fire tilfældige gymnasieskoler.
Det er forskerne Michael Paulsen og Erik Kruse Sørensen fra Syddansk Universitet, der - i bogstaveligste forstand - har kigget eleverne over skulderen for at finde ud af, hvordan de bruger eller ikke bruger it i timerne.
Det har de gjort som et led i et forskningsprojekt om udviklingen i de nye lærerroller i gymnasieskolerne efter gymnasiereformen i 2005.
I samme forbindelse har de interviewet både eleverne og lærerne i de pågældende klasser.
»Der findes et lovkrav i reformen om, at man skal bruge it i undervisningen, men der står ikke noget i loven om, hvordan det skal bruges. Derfor bliver det, som vores undersøgelser i klasserne også viser, brugt meget, meget forskelligt og tilfældigt. Og det kan give både problemer og udfordringer for gymnasielærerne,« siger Michael Paulsen, der er lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet.
»For ældre lærere, der har været vant til at bruge en stor del af deres timer med kridt ved tavlen, kan det være en omvæltning og et problem at lægge undervisningen om. Yngre, nyuddannede lærere uden undervisningserfaring tager det mere som en udfordring,« fortsætter han.
»Men vi har også talt med yngre lærere, som slet ikke har nogen holdning til, hvordan eleverne skal bruge it,« siger Michael Paulsen, der netop efterlyser en sådan holdning:
»Jeg mener bestemt, at skolen bør have en holdning til, hvordan eleverne skal bruge it og i det hele taget til, hvordan it skal bruges i undervisningen.«
»Ligesom man snakker om god studieteknik, kunne man for eksempel også lære eleverne om, hvilke it-programmer, der er bedst egnet til at tage notater i. Man kunne også gøre dem klogere på kildesøgning og kildekritik på internettet, så de for eksempel ikke kun bruger den danske Wikipedia,« siger lektoren.
»Der er rigtig mange gode muligheder for, at lærerne udfordrer eleverne i brugen af it. Eleverne vil faktisk gerne have de udfordringer, og lærerne skal ikke være så bange for at give dem,« påpeger Michael Paulsen.
- Gymnasieskolernes Lærerforening har taget initiativet til forskningsprojektet om udviklingen i de nye lærerroller på de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen i 2005.
- Brugen af it i gymnasiet er en del af forskningsprojektet.
- Projektet er sket i et samarbejde mellem lærerforeningen, Syddansk Universitet og Undervisningsministeriet.
- Formålet med projektet er at sætte fokus på lærernes syn på de lærerroller, der bliver konsekvensen af gymnasie-reformen og at undersøge lærernes oplevelse af, hvilken betydning reformen får for læringsmiljøet på skolerne.
Selv om Michael Paulsen efterlyser fælles holdninger, er han opmærksom på, at for stramme it-regler kan få spontaniteten i undervisningen til at gå i fløjten:
»Men det handler måske også om at inddrage eleverne i holdningerne, så læreren for eksempel siger 'Vi har et whiteboard, vi har bærbare computere og vi har mobiltelefoner. Nu skal vi have gruppearbejde, hvilke af de tre redskaber vil være bedst at benytte til det?'«
»Hvis ikke der er en fælles holdning fra skolens side, og hvis ikke eleverne bliver inddraget i den, så bruger de, som vi så i de fire klasser, bare it på hver deres måde. Og så bør man i hvert fald sige til eleverne, hvad de hver især går glip af,« tilføjer han.
Lektoren giver et par eksempler:
»Drengeflokken, der bruger it hele tiden, skal have at vide, hvad de misser, når de læser analysen af 'Løgneren' på nettet og i øvrigt ser den som film i stedet for at læse bogen.
Jeg mener bestemt, at skolen bør have en holdning til, hvordan eleverne skal bruge it.»På samme måde skal for eksempel notat-pigerne, som naturligvis læser 'Løgneren' fra første til sidste side, vide, hvad de kunne få ud af at tænde den bærbare en gang imellem. Allerbedst ville det være, hvis eleverne beherskede begge dele,« forklarer Michael Paulsen.
I forbindelse med de interviews, som de to forskere lavede undervejs, oplevede de, at det gjorde allermest indtryk på lærerne, når eleverne gav udtryk for, at nogle elever blev forstyrret af andre elevers brug af it.
»Flere af de elever, vi interviewede, følte sig generet af eksempelvis flimrende reklamer på fest-pigernes skærme. Det påvirkede lærerne meget at få at vide, at eleverne synes, det går ud over undervisningen. Det problem kunne nogle fælles og klare regler være med til at løse,« siger Michael Paulsen.
Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.
/L%C3%A6ring.jpg)
