Religiøse mennesker tror på en gud.
Men blandt dem, der tror på en gud, er der en forskel på, hvordan de opfatter denne gud, afslører en ny amerikansk undersøgelse.
De fire amerikanske forskere bag denne nye undersøgelse fik 254 yngre personer til at udfylde et længere spørgeskema vedrørende alle de mulige idéer om og opfattelser af en gud, man kunne have.
Det var naturligvis ikke nødvendigvis den samme gud, de tænkte på.
Svarene kunne eksempelvis være:
Gud hjælper, når jeg beder ham om det Gud straffer mig, hvis jeg begår noget forkert Gud lytter til mig og giver mig gode råd Gud beskytter mig mod alle farer Gud har skabt jorden og alt levende
Forskerne var i første omgang interesseret i spørgsmålet, om der kunne tales om en særlig mandlig og kvindelig gudsopfattelse, men denne hypotese blev klart afkræftet af de mange besvarelser:
Der var ikke nogen tydelig eller gennemgående forskel på besvarelserne af disse spørgsmål hos de mandlige og de kvindelige deltagere.
Til gengæld spillede kønnet en vigtig rolle for, hvordan man havde det med sine forskellige gudsbilleder.
Det viste sig nemlig, at man kunne sammenfatte de mange besvarelser på spørgeskemaet, således at man for hver enkelt deltager kunne tale om, at han eller hun især dyrkede et af tre forskellige gudsbilleder:
Gud som en kontrollerende instans i tilværelsen, altså som en, der straffer og belønner ens dårlige og gode adfærd, og som sørger for, at retfærdigheden sker til sidst - selvom det ikke altid er helt klart hvordan, idet Guds veje som bekendt er 'uransagelige'. Gud som en elskende og hjælpsom fader i himlen. De mennesker, der har dette gudsbillede, forbinder altså især begrebet om Gud med det at blive elsket og hjulpet i tilværelsen. (Man har fra psykologisk side ment, at disse to gudsbilleder i nogen grad kunne afspejle menneskers opfattelse af deres egen far i barndommen som enten streng og kontrollerende eller som kærlig og hjælpsom). Gud som den fjerne skaber af tilværelsen. Denne gudsopfattelse er mere 'intellektuel' og ser mest Gud som en forklaring på verdens opståen og indretning, men ser ikke Gud som en, der blander sig ret meget i det enkelte menneskes skæbne.
Disse tre gudsopfattelser forekom nogenlunde lige hyppigt hos de unge mennesker og altså også lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Men da forskerne desuden havde benyttet spørgeskemaer til måling af blandt andet håbløshed og tilfredshed med tilværelsen, var det muligt at sige noget om forbindelsen mellem de tre gudsopfattelser og disse to vigtige sider af den menneskelige trivsel.
Med hensyn til håbløshed havde forskerne valgt dette tema, fordi nye undersøgelser tyder på, at en særlig tendens til at reagere med passivitet og opgivende håbløshed over for livets udfordringer og modgang, indebærer en alvorlig risiko for senere at komme til at lide af svær depression.
Da forskerne så på den gennemsnitlige grad af håbløshed hos mennesker med de tre typer af gudsbilleder, fandt de i første omgang ingen som helst forskel. Der var lige lidt eller meget håbløshed hos dem, der dyrkede hvert af de tre gudsbegreber.
Men så opdagede forskerne en slående kønsforskel hos dem, der særlig opfattede Gud som en kontrollerende instans i tilværelsen:
Jo mere mænd opfattede Gud som en styrende og kontrollerende instans, jo mindre led de af håbløshed, men jo mere kvinder dyrkede en tilsvarende gudsopfattelse, jo mere led de af håbløshed!
Hvis Gud altså udpræget opfattes som 'kontrollerende', er det tilsyneladende godt for mænds tillid til fremtiden, men absolut ikke godt for kvinders tro på fremtiden - i hvert fald ifølge denne amerikanske undersøgelse.
Forklaringen på, at de to køn nærmest reagerer modsat - optimistisk og pessimistisk - hvis de opfatter Gud som en 'streng fader', kendes næppe, men det kan tænkes, at det har noget med den typisk amerikanske opdragelse af drenge og piger at gøre.
Flere undersøgelser tyder nemlig på, at piger i højere grad end drenge kan reagere med depression efter en særlig streng faderlig opdragelse.
Men der kan selvfølgelig også tænkes andre grunde af eksempelvis mere teologisk art, måske forekommer der visse træk i nogle religioner, der indebærer, at Gud lover mænd en bedre skæbne end kvinder?
Med hensyn til gudsopfattelse og tilfredshed med tilværelsen fandt forskerne blot en enkelt og klar sammenhæng: De, der opfattede Gud som en fjern skaber uden særlig meget indflydelse på menneskets tilværelse, havde gennemgående en mindre tilfredshed med tilværelsen end tilhængere af de to andre guds opfattelser, den kontrollerende og den kærlige gud.
Deraf kan man tilsyneladende konkludere, at hvis man tror på (en) gud, så er det bedst at tro, at denne gud kan og vil gøre noget godt i ens tilværelse.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
SV:SV:SV:forskelle mellem handyr og hundyr er vel ikke mest kult
Min pointe fremgik vist ikke helt tydeligt: Hvis man vælger den indgangsvinkel, at religion er en af de metoder, mennesket bruger til at beskrive vores verdensopfattelse, og at religionens indhold grundlæggende afspejler samfundsdiskursen, er selve guderne og vores forhold til dem irrelevante i forhold til forståelsen af, hvordan mennesker opfører sig (det er blot et "symbolsprog" for vores adfærd). Med henvisning til Occams ragekniv foretrækker jeg denne model frem for de former for reduktionisme, der betragter forestillingen om guderne som en nødvendig ingrediens.
Kære Ole.
Helt enig i at religion per se er et udslag af tænkning - og intet andet. Men det er slet ikke det, undersøgelsen i artiklen kan udtale sig om. Den beskriver udelukkende forskelle mellem kvinder og mænd - hvor der ikke blev fundet mange. Og dem der blev fundet synes jeg forklares ret tyndt i selve artiklen på videnskab.dk - som vist bare refererer til nogle artikelforfatteres konklusioner. Hvis jeg nu lige må have lov til at perseverere lidt over fænotypen neurotisme, som vi også har dansk primærforskning omkring - så har danske kvinder vist nogenlunde lige så hyppigt denne fænotype som kvinder i øvrige lande, hvor man har undersøgt det. Og det ville vel netop ikke være sådan, hvis det handlede om kulturelt betingede fænomener - da danske kvinder lever i et samfund med en ret anderledes kønskultur. Denne fænotype er en af de klare risikofaktorer for depression. Hyppigheden af depression er ret ens tværs over landegrænser - hvis man tager højde for de belastninger (psykotraumer) der er risiko for i forskellige lande. (For en familie der er flygtet til Danmark vil risikoen være høj - men der var jo en grund til at de flygtede.....). Så hvis det blot handlede om opdragelse, så ville der ikke være dette sammenfald i procenter med fænotyper relevante for ovenstående undersøgelsesresultat. Tænk for eksempel på, at USA er et land med flest meget religiøse - og Danmark hører til i den anden grøft. Vores kvinder får ligeså hyppigt depression - og har de underliggende karasteristika der øger risikoen. Vi har også været noget "forud" i forhold til mere lige "opdragelse" - så hvis dette var så betydningsfuldt for fænotyper med betydning for optimisme/pessimisme burde det vel også bonge ud i undersøgelser på feltet?
mvh Dorte
SV:SV:forskelle mellem handyr og hundyr er vel ikke mest kulture
Min pointe fremgik vist ikke helt tydeligt: Hvis man vælger den indgangsvinkel, at religion er en af de metoder, mennesket bruger til at beskrive vores verdensopfattelse, og at religionens indhold grundlæggende afspejler samfundsdiskursen, er selve guderne og vores forhold til dem irrelevante i forhold til forståelsen af, hvordan mennesker opfører sig (det er blot et "symbolsprog" for vores adfærd). Med henvisning til Occams ragekniv foretrækker jeg denne model frem for de former for reduktionisme, der betragter forestillingen om guderne som en nødvendig ingrediens.
SV:SV:forskelle mellem handyr og hundyr er vel ikke mest kulture
Mange kønsforskelle inkl mentale er biologisk betingede - og dette i udtalt grad.
Dorte: Der er ingen tvivl om, at vores personlighed i høj grad bygger på, hvad vores køn er, samt i øvrigt også andre genetiske særligheder. Dette betyder alt andet lige også, at mænd og kvinder vil have forskellig oplevelse af religion.
Men hvis man accepterer, at religion er menneskeskabt, så er det meget rimeligt at notere, at religion afspejler samfundsstrukturen (hvilket religionshistorikere i øvrigt også efterhånden er temmelig enige om). Med dette udgangspunkt kan man sige: Hvis kvinder oplever samfundet som kvindeundertrykkende, vil de også have denne opfattelse af den gud, samfundet skaber. Mænds og kvinders opfattelse af religionens guder afspejler således den måde, de oplever samfundet på.
Jeg vil nødigt gå den ultrareduktionstiske vej, hvor "alt kan forklares med gener", for mens gener godt kan forklare, at folk måske vil tendere mod f.eks. den ene eller anden personlighed, så er der endnu ingen af disse gen-reduktionister, der har kunnet forklare, hvor i genmaterialet, gudsopfattelsen skulle befinde sig. Der mangler den del af den genetiske forklaringsmodel, der beskriver, hvordan ens religion udvikler sig ud fra de gener, man nu engang er bygget ud fra - og det er jo en ret væsentlig mangel i modellen.
Kære Ole.
Jeg ønsker egentlig heller ikke at påstå, at kulturen i tiden ikke har indflydelse på forskellige kønsopfattelser. Nu er det bare sådan, at neurotisme (og dermed tilbøjelighed til at se mere sortsynet på tingene) netop er en af de fænotyper, som særligt har skæv fordeling blandt kønnene - og dette er ret biologisk betinget. Sådan vil det nok være, uanset om der er en trend der hedder undertrykkelse af kvinder eller ej. (Og det var mændene jo nødt til..... Se bare hvad der skete, da kvinderne fik lige vilkår. Nu kan næsten ingen mænd komme ind på lægestudiet, fordi deres mentale struktur (ikke IQ) er sådan indrettet, at de ikke snøvler sig sammen til højt nok karaktergennemsnit. De skulle ikke have givet slip på monopolet hæ hæ)
Så for at gøre det kort, er der meget biologisk viden der kan forklare noget om kønsforskelle - og dette er mere tydeligt, når man husker at sammenligne med de andre dyr også. Og da det netop er kønsforskelle der er emnet - så tror jeg måske man skal huske, at dem ved man rigtig meget om, som også meget muligt kan forklare ovenstående resultat - og hvor det måske er lidt frisk at foreslå forskellen i opdragelse i USA - og så glemme at nævne biologien.
mvh Dorte
SV:forskelle mellem handyr og hundyr er vel ikke mest kulturelt
Mange kønsforskelle inkl mentale er biologisk betingede - og dette i udtalt grad.
Dorte: Der er ingen tvivl om, at vores personlighed i høj grad bygger på, hvad vores køn er, samt i øvrigt også andre genetiske særligheder. Dette betyder alt andet lige også, at mænd og kvinder vil have forskellig oplevelse af religion.
Men hvis man accepterer, at religion er menneskeskabt, så er det meget rimeligt at notere, at religion afspejler samfundsstrukturen (hvilket religionshistorikere i øvrigt også efterhånden er temmelig enige om). Med dette udgangspunkt kan man sige: Hvis kvinder oplever samfundet som kvindeundertrykkende, vil de også have denne opfattelse af den gud, samfundet skaber. Mænds og kvinders opfattelse af religionens guder afspejler således den måde, de oplever samfundet på.
Jeg vil nødigt gå den ultrareduktionstiske vej, hvor "alt kan forklares med gener", for mens gener godt kan forklare, at folk måske vil tendere mod f.eks. den ene eller anden personlighed, så er der endnu ingen af disse gen-reduktionister, der har kunnet forklare, hvor i genmaterialet, gudsopfattelsen skulle befinde sig. Der mangler den del af den genetiske forklaringsmodel, der beskriver, hvordan ens religion udvikler sig ud fra de gener, man nu engang er bygget ud fra - og det er jo en ret væsentlig mangel i modellen.
oxytocin er vist nogle år nyere - da det er mesotocin der er 450
....
forskelle mellem handyr og hundyr er vel ikke mest kulturelt bet
Hvis man nu lige glemmer, at det her handler om forskellige opfattelser af religion - som vi kun kender til hos homo sapiens - så er kønsforskelle altså ikke specifikke for denne art.... Mange kønsforskelle inkl mentale er biologisk betingede - og dette i udtalt grad. Et eksempel er neuropeptidet oxytocin som blev dannet for cirka 450 millioner år siden (samtidig med at kæber blev udviklet). Der er forskel på effekten af dette hormon, der har med omsorg o lign at gøre afhængig af testoronniveauet. Virkningen er forskellig hos hundyr og handyr - også hos mennesker - og virkningen er bestemt ikke ubetydelig. Desuden er fordelingen af specielle personlighedstræk såsom neurotisme helt forskelligt fordelt hos kvinder og mænd. (overvægt hos kvinder) Der er ret store biologiske forskelle, hvis man anerkender at vi tilhører dyreriget.
SV:SV:SV:SV:SV:SV:Når man selv skaber guderne
NB: Og havde vi været tilstæde dengang og havde set Jesus helbrede en blind; ville vi så have troet? Ahhhh. Næppe?! Ja, hvad skulle/skal der egentlig til? Det er i hvert fald noget andet. Og det er nok dette andet der bærer kristendommen!
"Genoplivelse" af skindøde har vi set titusinder af eksempler på, ligeså med en "blind".
Her i byen kan man møde en blind, som - ført af et seende familiemedlem - går rundt til restauranter og kaffebarer og tigger.
Om morgenen omkring kl. 9 har jeg ofte set ham sidde på en bænk og læse avis.
Mirakuløs daglig helbredelse?
Lakmustesten er at få et mistet ben/arm til at vokse ud igen ved rene spirituelle metoder.
Guddommene hader tilsyneladende mennesker med amputerede lemmer, eftersom de jo angiveligt helbreder alle andre defekter.
SV:Samfund & gener
Og den konklusion er en selvfølge for en samfundsfaglig lektor fra Århus [Ålborg?] Universitet. Men næppe for en biolog med udgangspunkt i udviklingshistorien.
Per: Det er vel rimelig sikkert at sige, at den kristne gud har en noget begrænset betydning for det biologiske fagområde og for menneskets biologiske udvikling. Er det derfor ikke mere relevant at lytte til en repræsentant fra samfundsfagene end en biolog?
Nu er Homo sapiens' religiøse parathed [noget man ikke finder andetsteds i naturen] nok kommet i løbet af udviklingshistorien. Palæontologer peger her typisk på et stort vulkanudbrud for 75.000 år siden i Indonesien, der ifølge estimater baseret på variationen af nutidigt humant DNA har reduceret den samlede menneskehed til 3-5.000 individer. Samtidig hermed optræder for første gang i vor forhistorie kunst, magi - og ja, religion.
Kønsmæssige forskelle i forholdet til Gud behøves ikke skyldes noget samfundsmæssigt, men kan sagtens forklares ud fra forskellige i kønnene for helt tilbage til 75.000 år siden.
SV:SV:SV:SV:SV:Når man selv skaber guderne
Men det er ikke så vigtigt: Jeg venter med at drage konklusioner om, hvad Jesus eller andre af de kristne sagnfigurer - uanset om det er Jesus, brændende buske eller engle - mente, gjorde eller sagde, indtil der er nogen, der kan præsentere beviser(*) for, at han overhovedet fandtes.
(*) Undgå venligst Josefus - den er diskrediteret forlængst.
At Jesus er Kristus kan naturligvis ikke bevises. Hvis et sådant bevis forsøges skabt, så kan kristne med sikkerhed vide at det er djævelens værk. Hvis man ikke er på sikker grund her, så læs selv Jesus tre fristelser i ørkenen.
Den videnskabelige Jesus er uinteressant for den kristne tro. Men vi kan jo alle have vores forskellige sysler; bare man ikke ligger mere i det.
Hilsen tommy
PS: Ville det iøvrigt gøre os nogen forskel om vi fik videnskabeligt bevis for at der havde levet en historisk person der hed Jesus, der fik andre til at tro at han var kristus, og som blev korsfæstet, og som hans diciple påstod var genopstået. (Efter at de have stjålet hans lig!) Nej vel?
NB: Og havde vi været tilstæde dengang og havde set Jesus helbrede en blind; ville vi så have troet? Ahhhh. Næppe?! Ja, hvad skulle/skal der egentlig til? Det er i hvert fald noget andet. Og det er nok dette andet der bærer kristendommen!
Var det hvad det ku' blive til?
Var der virkelig ikke en eneste kristen besvarelse?
SV:Samfund & gener
Og den konklusion er en selvfølge for en samfundsfaglig lektor fra Århus [Ålborg?] Universitet. Men næppe for en biolog med udgangspunkt i udviklingshistorien.
Per: Det er vel rimelig sikkert at sige, at den kristne gud har en noget begrænset betydning for det biologiske fagområde og for menneskets biologiske udvikling. Er det derfor ikke mere relevant at lytte til en repræsentant fra samfundsfagene end en biolog?
SV:SV:SV:SV:Når man selv skaber guderne
Når Jesus mente at han måtte lave en ny pragt, så var det vel af hensyn til de "fatige" og af hensyn til kvinderne. Romerriget var jo civiliseret og derfor havde underklassen og middelklassen langt mere betydning end i det oprindelige stammesamfund, hvor det kun var nogen få mænd, som var klan overhoveder.
Det var vist en temmelig privat og ukonventionel fortolkning. Jeg kan ikke umiddelbart finde steder i den kristne bibel, hvor de kristne tillægger Jesus at have argumenteret således. Til gengæld kan den neutrale holdning overfor romerne meget nemt forklares ved, at de tidlige kristne var nødt til at skrive pænt om romerne for at holde sig levende.
Men det er ikke så vigtigt: Jeg venter med at drage konklusioner om, hvad Jesus eller andre af de kristne sagnfigurer - uanset om det er Jesus, brændende buske eller engle - mente, gjorde eller sagde, indtil der er nogen, der kan præsentere beviser(*) for, at han overhovedet fandtes.
(*) Undgå venligst Josefus - den er diskrediteret forlængst.
SV:SV:SV:Når man selv skaber guderne
Derimod er det nye testamentes gudsopfattelse i lang højere grad et billede af en kærlig Gud. At begge testamenter er med i den kristne bibel viser netop, at det altid har været erkendt, at der sker en historisk udvikling i menneskets opfattelse af Gud - i modsætning til hvad mange påstår.
Hvis man ser på de strengt patriarkalske forhold under stort set hele den periode, hvor det Nye Testamente har været gældende - dvs. den kristne tradition - så er der vist ikke belæg for at kalde den kristne gud for specielt kærlig eller kvindevenlig.
Når Jesus mente at han måtte lave en ny pragt, så var det vel af hensyn til de "fatige" og af hensyn til kvinderne. Romerriget var jo civiliseret og derfor havde underklassen og middelklassen langt mere betydning end i det oprindelige stammesamfund, hvor det kun var nogen få mænd, som var klan overhoveder.
Samfund & gener
Forklaringen på, at de to køn nærmest reagerer modsat - optimistisk og pessimistisk - hvis de opfatter Gud som en 'streng fader', kendes næppe, men det kan tænkes, at det har noget med den typisk amerikanske opdragelse af drenge og piger at gøre.
Og den konklusion er en selvfølge for en samfundsfaglig lektor fra Århus [Ålborg?] Universitet. Men næppe for en biolog med udgangspunkt i udviklingshistorien.
Man skaber altid selv guderne
"face it" der er ingen "højere mening" eller "devine meaning" livet er som det er- komplet uforståeligt, men menesker er de eneste, som er nødt til at forsøge at finde en mening med det.
Der er da ikke nogen dyr, som sætter sig ned og tænker hvorfor er jeg her ? De lever og det skulle vi også dedikere os til !
SV:SV:Når man selv skaber guderne
Derimod er det nye testamentes gudsopfattelse i lang højere grad et billede af en kærlig Gud. At begge testamenter er med i den kristne bibel viser netop, at det altid har været erkendt, at der sker en historisk udvikling i menneskets opfattelse af Gud - i modsætning til hvad mange påstår.
Hvis man ser på de strengt patriarkalske forhold under stort set hele den periode, hvor det Nye Testamente har været gældende - dvs. den kristne tradition - så er der vist ikke belæg for at kalde den kristne gud for specielt kærlig eller kvindevenlig.
SV:Når man selv skaber guderne
Det lyder umiddelbart sandsynligt, at religionerne, der opstår i en mandsdomineret kultur, er sådan skruet sammen, at de holder kvinderne nede og fører mændene frem.
Det er jeg enig med dig i. Hvis man ser på det gamle testamente, så er dets gudsopfattelse klart nok præget af en streng og kontrollerende Gud. Det rimer med oprindelsen i et patriarkalsk samfund (selv om jøder vistnok ikke regner det gamle testamente for at give et korrekt billede af det?). Derimod er det nye testamentes gudsopfattelse i lang højere grad et billede af en kærlig Gud. At begge testamenter er med i den kristne bibel viser netop, at det altid har været erkendt, at der sker en historisk udvikling i menneskets opfattelse af Gud - i modsætning til hvad mange påstår.
I stedet for at sige, at "mennesket selv skaber sine guder" vil jeg sige, at vores gudsopfattelse har udviklet sig historisk - til det bedre.
SV:Når man selv skaber guderne
Det lyder umiddelbart sandsynligt, at religionerne, der opstår i en mandsdomineret kultur, er sådan skruet sammen, at de holder kvinderne nede og fører mændene frem.
Det er jeg enig med dig i. Hvis man ser på det gamle testamente, så er dets gudsopfattelse klart nok præget af en streng og kontrollerende Gud. Det rimer med oprindelsen i et patriarkalsk samfund (selv om jøder vistnok ikke regner det gamle testamente for at give et korrekt billede af det?). Derimod er det nye testamentes gudsopfattelse i lang højere grad et billede af en kærlig Gud. At begge testamenter er med i den kristne bibel viser netop, at det altid har været erkendt, at der sker en historisk udvikling i menneskets opfattelse af Gud - i modsætning til hvad mange påstår.
I stedet for at sige, at "mennesket selv skaber sine guder" vil jeg sige, at vores gudsopfattelse har udviklet sig historisk - til det bedre.
Når man selv skaber guderne
Det lyder umiddelbart sandsynligt, at religionerne, der opstår i en mandsdomineret kultur, er sådan skruet sammen, at de holder kvinderne nede og fører mændene frem.