Gud spiller alligevel terninger
’Giganternes kamp’ blev det kaldt. Einstein i et febrilsk forsvar for virkeligheden, mens Bohr buldrende mod ham med det nye kvantemekaniske våben. Bohr vandt og revolutionerede dermed vores måde at forstå verden på.

Når du sparker en bold mod et mål, ved du godt at for at ramme lige i trekanten, så skal du have den helt rigtige fart og retning i bolden.
Er du fysiker, kan du endda bestemme præcis, hvordan bolden skal bevæge sig for at ramme plet ved at bruge en række formler og naturlove.
Engang troede de fleste videnskabsmænd, at det var sådan hele universet var skruet sammen: Hvis bare du kendte alle naturlovene, kunne du forudsige fremtiden.
Men det blev der lavet om på i starten af 1900-tallet med kvanteteorien. Nu blev fremtiden i stedet et spørgsmål om sandsynligheder.
Det var et voldsomt brud med flere hundrede års naturvidenskab, og sammen med relativitetsteorien markerede det et paradigmeskift. Et begreb i videnskabsteorien, der beskriver en videnskabelig revolution, som radikalt ændrer måden at opfatte verden på.
Da verden blev uforudsigelig
Kvantemekanikkens revolution bestod i at forkaste den klassiske mekaniske fysiks verdensbillede.
Fakta
Ifølge for eksempel Newtons 2. Lov kan vi beregne, hvor en partikel vil bevæge sig hen, hvis vi kender kræfterne, partiklens startposition og hastighed. Partiklens bevægelse er forudsigelig.
Det er den ikke i kvantemekanikken. Her er partiklen alle steder på én gang, og vi kan kun beregne, hvor der er størst sandsynlighed for at finde den. Først i det øjeblik, vi måler på den, får den en bestemt position.
Heisenberg og Schrödinger grundlægger kvantemekanikken
Optakten til kvantemekanikken var den fremspirende moderne fysikvidenskab i overgangen til det 20. århundrede.
Man havde netop opdaget først elektronen og så atomkernen. Bohr havde fremlagt sin atommodel, og Einstein havde startet jordskredet under det mekaniske verdensbillede med sin relativitetsteori - både den specielle og den generelle.
I 1925-1926 blev den moderne kvantemekanik født med Werner Heisenbergs matrixmekanik og Erwin Schrödingers bølgeligning.
I begyndelsen blev de nye teorier udelukkende anset som en gave til fysikken, for pludselig kunne hidtil uløselige puslespil for atomers, molekylers og faste stoffers opførsel lægges.
Bohr gjorden kvanteteorien kontroversiel

Ved at beskrive partikler med matematiske bølger adskilte kvanteteorien sig godt nok fra den gængse fysik, men bølger var ikke et ukendt fysisk begreb, og de meget vidtrækkende konsekvenser af bølgebeskrivelsen stod først klart, da danske Niels Bohr fik fingre i teorien.
»Med Bohrs fortolkninger af kvantemekanikken fik vi et helt nyt virkelighedsbegreb. Indtil da havde vi måske nok frembragt mere og mere avancerede teoretiske beskrivelser af fysikken men ret beset anskuet virkeligheden af fysiske fænomener på samme måde som stenaldermanden. Nu skulle vi pludselig til at forstå, at vi ikke kunne pålægge naturen nogen objektiv virkelighed,« fortæller Klaus Mølmer, professor, ph.d., ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Uret viser 11, selv om du ikke kigger
Bohrs fortolkninger, også kendt som 'Københavnerfortolkningen', går ud på, at vi kun kan se verden, når den bliver målt, og altså ikke som naturen er i sig selv.
Klaus Mølmer sammenligner det med at kigge på et ur.
»Du kigger på dit armbåndsur og observerer, at viseren er ud for klokken 11. Selv hvis du ikke havde kigget på uret, så havde viseren jo vist 11. I kvantemekanikken er det faktisk ikke rigtigt. Ifølge den er viseren først ud for kl. 11 i det øjeblik, du kigger på den. Indtil da er den i princippet ikke noget sted eller alle mulige steder på en gang.«
Inden du går helt agurk over det løbske armbåndsur, så skal det lige indskydes, at kvantemekanikken kun gælder på atomniveau.
Einstein og Bohr røg i klinch

Albert Einstein var en af dem, der ikke brød sig om udsigten til, at virkeligheden blev reduceret til sandsynligheder. Det skyldes dog på ingen måde, at Einstein var en forstokket og konservativ videnskabsmand.
»Hans relativitetsteori siger, at to iagttagere ikke altid vil være enige om basale fysiske egenskaber som rækkefølge, varighed og længde af fysiske fænomener, og den var et voldsomt brud med den kendte fysik. Han var også selv med sine radikale idéer om lysets opførsel medvirkende til at skabe kvantemekanikken,« siger Klaus Mølmer, der er i gang med at skrive en populærvidenskabelig bog om kvantemekanikken.
Einstein og Bohr, begge Nobelpristagere og to af tidens mest respekterede og anerkendte fysikere, kom i åben strid. Bag sig havde de hver sin fløj af prominente videnskabsfolk.
Einstein havde blandt andet Schrödinger på sin side, der offentlig proklamerede, at han fortrød at have bidraget til kvantemekanikken, hvis Bohr havde ret. Heisenberg holdt til gengæld med Bohr.
'Gud spiller ikke terninger'
Det er i lyset af den debat, at Einsteins berømte ord faldt. I 1926 skrev han i et brev til den tyske fysiker Max Born:
»Kvantemekanikken trænger sig sandelig på, men en indre stemme siger mig, at den ikke er den endelige sandhed. Teorien er omfattende, men den bringer os ikke nærmere den gamle teoris mysterier. Under alle omstændigheder er jeg overbevist om, at han [Gud, red.] ikke kaster terninger.«

Bohr vandt diskussionen. I dag har man eksperimentelt efterprøvet flere af hans dengang hypotetiske argumenter, og de holder alle vand.
Kvantemekanik markerede et paradigmeskift
Fordi kvantemekanikken radikalt brød med den klassiske newtonske fysik, er den tykt beskrevet i videnskabsteorien.
»Grundlæggende har mennesket siden tidernes morgen interesseret sig for, hvad er det for en virkelighed, vi lever i. Den rokker kvantemekanikken ved. Kort sagt har den simpelthen ændret vores metafysik ved at konstatere, at der er en immanent usikkerhed i verden,« fortæller Vincent Fella Hendricks, professor i formel filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Den amerikanske videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker, Thomas Kuhn (1922-1996) hævdede, at overgangen skulle ses som et af de største paradigmeskift i videnskabshistorien på linje med overgangen til et verdensbillede med solen i centrum.
Filosoffer er i strid om paradigmebegrebet
Kuhn havde fremsat teorien om paradigmeskift i bogen 'Videnskabelige revolutioners struktur' fra 1962. Ifølge den udvikler videnskaben sig i revolutioner, når det gamle verdensbillede viser sig at have for mange paradokser eller anomalier i mod sig.
Et af Kuhns krav til et paradigmeskift er, at den gamle og nye teori skal være inkommensurable eller usammenlignelige.
Men den klassiske fysik og kvantemekanikken er ikke usammenlignelig. Bohr mente for eksempel, at den klassiske fysiks grundprincipper skulle forstås ud fra forståelsen af kvantefysikken, og han så på den måde den klassiske fysik som en nødvendig del af kvantefysikken.
Derfor er overgangen til kvantefysikken blevet brugt af andre videnskabsteoretikere til at afvise Kuhns krav om inkommensurabilitet mellem paradigmer.
Einsteins arbejde fortsætter
Fysikkens hellige gral i dag er at forene kvantemekanikken og Einsteins generelle relativitetsteori. Lykkes det, ender det måske med, at Einsteins virkelighedsbegreb alligevel sejrer over Bohrs.
»Et af buddene på en kobling er for eksempel gennem strengteori, som beskriver elementarpartiklerne som svingninger på en streng i et højt antal rumlige dimensioner, hvor vi kun kan erkende de tre. Det, vi opfatter som egenskaber uden en selvstændighed virkelighed i tre dimensioner, kunne altså teoretisk godt være projektioner af noget mere virkeligt i en meget mere kompliceret verden« forklarer Klaus Mølmer.
Strengteori ville gøre Einstein glad
Selv om strengteori virker endnu mere krøllet og mystisk end kvantemekanikken, så er Klaus Mølmer overbevist om, at den ville have fået Einstein til at juble.
»Einstein havde ikke noget problem med mærkelige teorier. De måtte gerne være groteske, bare de beviste, at der er et rigtigt fysisk system eller en objektiv dynamik i verden,« siger han og slår fast, at Einstein både anerkendte og brugte kvantemekanikken.
Den gav bare ikke et tilstrækkeligt verdensbillede.
»Einstein ville givetvis sige, at selv om kvantemekanikken ikke kan give noget præcis svar på, hvor en partikel er på et givent tidspunkt, så ved Vor Herre godt, hvor den er.«
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Miljøbiolog: Fingeren til folk, som ikke tror på klimaforandringer
26. oktober 2010 kl. 13:07 -
Gucci-tasken oser af sex – synes kvinder
8. august 2011 kl. 03:49 -
De nationale test er ikke objektive
20. december 2011 kl. 03:46
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Flemming Rickfors for 22 minutter 31 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
-
Af sonja hashøj for 25 minutter 22 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Indlæg slettet
Hvis du vil deltage i debatten her på Videnskab.dk, skal du oprette dig med dit fulde navn.
Hvis du vil vide mere om vilkår for kommentarer, kan du læse mere her: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk
Hilsen
Redaktionen
SV:SV:Relativitetsteori vs. kvanteteori
Hvis vi i et svømmebassin sætter nogle bølger i gang, vil en laser kunne registrere at nogle bøjer i begge ender flytter sig op og ned og at bøjerne tæt på gør det før bøjerne længere væk. Det er relativitetsteorien.
Når vi sænker vandstanden i bassinet, vil laseren registrere at alle bøjer sænker sig på samme tid. Det er kvanteteorien.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Hej Lars
DET kræver da vist en uddybelse!!
Venligst CB
Hej Carsten,
godt nok et sent svar.
jeg vil prøve at illustrere det en smule anderledes.
Inde i en stor sportshal har vi et badebassin stående.
Vi står i hver sin ende af bassinnet og nu kan vi ved at sænke og løfte en genstand op og ned i vandet sende signaler til hinanden, nærmest som om at det var et lyssignal vi sendte til hinanden.
Den genstand jeg laver bølgerne med, kunne jeg tænke mig at sende hen til dig i den anden ende.
For at få genstanden hen til dig skal jeg bevæge den gennem vandet og der vil være en maksimal hastighed, hvormed jeg kan sende genstanden gennem vandet med.
Nu kunne jeg godt tænke mig, at du fik genstanden hurtige end du vil få den, når jeg sender den gennem vanden til dig og kan jeg det?
Ja, for jeg kan flytte hele bassinnet hen til dig.
Men vi vil mene at det ikke kan lade sig gøre, for vi (os) flytter jo også med bassinnet. Nej, for vi hænger i et reb der hænger ned fra loften, så vi kan flytte rundt med bassinnet som det passer os.
Nu kan vi sende genstande til hinanden uden at de skal bevæges gennem vandet, for vi kan flytte bassinnet med genstanden.
Sportshallen er det faktiske rum. Vi har ellers altid troet at det var vandet der var rummet, for det har kun været det vi har kunnet definere som rum, ved hjælp vandbølger (lyset og anden elektromagnetisk stråling).
Nu fortæller kvantefysikken os, at der findes et andet rum, hvori vi faktisk kan flytte rundt med ting, uden at vi behøver at sende dem gennem det "rum" (rummet hvori lyset forplanter sig igennem) vi ellers kun troede eksisterede.
Grunden til, at vi har svært ved at forstå kvantefysikken, der er fordi vi tror vi befinder os rummæssigt i et rum, hvori lyset forplanter sig, men det gør vi ikke. Så længe vi kun opfatter os som værende i "lysrummet" bevæger vi os rundt som befandt vi os i "lysrummet" alene. Nu er det muligt at flytte ting i "kvanterummet" således at det også flyttes rundt i "lysrummet" uden nogen tilsyneladende hastighed, fordi vi erkender at vores eksistens ikke reelt er i "lysrummet", men derimod i "kvanterummet".
Først når vi kan begribe kvanterummet, kan vi begynde at forstå, hvorfor det er muligt at flytte ting hurtigere end lyset, selv i det rum, hvori lyset kun kan forplante sig med lysets hastighed.
Faktisk ville det være lige til, dersom lyset eller elektromagnetisk stråling forplanter sig i et medie (tyngdefelt), for så vil en stråling altid have lysets hastighed i et givet tyngdefelt og derfor også altid have lysets hastighed i forholdet til os, når vi observerer det. I selve rummet vil det være muligt at flytte genstande hurtigere end lyset, fordi lyset netop ikke forplanter sig gennem rummet, men derimod i et medie (tyngdefelt) der kan flyttes i forholdet til rummet.
Nu opfatter vi os jo som værende eksisterende i et tyngdefeltrum, hvorfor al bevægelse kun kan foregå med den hastighed lyset har på, i det tyngdefeltrum vi befinder os i. Men tyngdefelt rummet er ikke det faktiske rum, men derimod et rum i rummet (tyngdefeltrummet i det faktiske rum).
Kvanterummet er det rum der befinder sig uden for den osteklokke, hvori vi definerer vores begrebsverden og vi kan ikke begribe den verden der er uden for osteklokken, i hverttilfælde ikke så længe vi fastholder, at osteklokken er det eneste rum der findes.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Svar til:Tro kontra håp
Hej Harald
Bevise vores tro? Ved at springe ud fra en klippe?
Har du spist søm!
Hvis det lykkedes nogen at bevise Guds eksistens, ville jeg bare tænke at det var en eller anden illusionist der havde ført mig bag lyset! Hele essencen i kristendommen bygger på at Gud ikke ønsker sig bevist. Faktisk er det en af Satans 3 fristelser som Jesus afviser; og denne med henvisning til at: Du må ikke friste Herren din Gud.
Og jeg (sagde hunden) tænker at hvis Gud fuldt ud stod frem, så at al tvivl og diskussion ikke længere var mulig, så var dette jo netop dommedag. Så blotlægger hans kærlighed vores sande væsen så det ikke længere er muligt at ændre sig.
Vi får at vide af apostelenes beretninger at vi lever et kærlighedsløst liv som vi må tage op til revision hvis vi ikke skal havne i helvede. Vi håber ikke at vi der ikke kan magte at elske skal pines evigt; vi håber at vi må lære at elske. Vi må nok hellere starte med Jesus; kan vi ikke elske ham, så tror jeg at vi får alvorlige problemer med resten!
Jeg forestiller mig ikke at det er Gud der laver naturkatestroferne. Heller ikke valutakriser. Det vil jeg ikke beskylde ham for! Det er bare noget der sker her på Jorden. Og som vi må lære at leve med.'
Hilsen tommy
Tro kontra håp
Det er bare nedslående at høre synspunkter fra de troende, at naturkatastrofer er gennemført ved en Gud, der kan bryde naturens love, fordi han er så vred med os at han ønskede at få os off den vej!
Hvis de er så stærke i sin tro på en sådan Gud, som de siger, vil jeg opfordre dem til at bevise, at de er lige ud at kaste sig ud fra en klippe og se om God de tror så meget på you gemme dem!
Men det turde jo ikke, og det er en god bevis for, at de ikke er sikker i sin tro, og at når de påstår at de er sikre, det er løgn, og de ved, at der er løgne, men alligevel så de vil have mere løgnere, så løgne og bedrag vil blive spredt over hele verden!
I bedste fald, er din tro et håb, men det gør ikke sagen bedre, for hvis de håber på en himmel, så de håber, at helvede eksisterer, og det betyder, at de håber, at dem, der ikke har den samme tro, vil blive pint evigt, og hvornår jeres tro det samme som ondskab og sadisme!
Og det accepterer vores regering!
Gud og matematikk
Min GOD er matematik og natur elsker!
Spørgsmålet om, hvorvidt Gud er en matematiker er så interessant og så sandt, at jeg bare var nødt til at stoppe mig til alle dem, der er enige med det!
Tænk, hvis folk havde deres øjne åbnet for en sådan forståelse, at der i hver eneste kamp, jeg mener, at matenatikken det er Gud, der bestemmer, hvordan det hele skal se ud, og det straffer kun dem, der forsøger at tænke de kan bryde den matematiske love eller overtræde naturens love!
Men det er skønheden i denne gud er, at det er universel og gælder for ord i hele universet, og ikke differentiere!
Så stop, jeg er helt til tanken om, at Gud, naturens love og matematik er en og samme ting, og matematik er Guds ord, og matematikere er den rigtige "præster" for at fortælle os Guds sande ord!
Naturlove er den udøvende magt, og matematik er naturens måde at fortælle, hvordan loven virker, og er derfor kun naturligt sprog!
Og det betyder, at naturlovene er uangribelige, og matematikere er dem, der får mest indsigt i naturens ukrænkelige sandhed!
Hvis en lov af naturen kan beskrives som en formel eller en ligning, dette er ikke kun et bevis, men en dokumentation for, at beviset er den eneste sandhed og ikke er egnet til en uenighed eller nogen form for skeptiske indvendinger!
Eller det modsatte!
Hvis vi ved med sikkerhed, at vi tror på, kan ikke beskrives i matematiske formler og ligninger, det er en rystende dokumentation for, at den ikke findes!
Med andre ord, at tro på noget, som vi bestemt ikke ved kan dokumenteres, er det samme som overtro og helt meningsløst!
For det er vel ingen, der seriøst tør sige, at han tror på julemanden?
Men der er mange, der tror på en almægtig Gud, som kan manipulere naturens love, hvilket betyder, at han kan manipulere med den matematiske love, og det betyder, at Gud kan formere to numre og få forsjellige svar, og alle er korrekte, og den kender vi med sikkerhed er umuligt, og når et sådant Gud findes ikke!
Og så kræver man, at hvis vi ikke tror på dette, så vi ender i helvede?
Matematik og naturlove kan ikke ryste, eller find noget, der kan ændre disse forhold!
Vi skal være meget klart for os, da vi vil filosofere over, hvad naturens love handler om, og deres adfærd i hele universet!
Vi mennesker er udstyret med et instrument, der gør os i stand til at forstå nogle af naturens sprog!
Det er, fordi vi som et atom, en lille brøkdel af denne enorme kosmos!
Og hver eneste af os er en påkrævet opgave, og vi har et stort ansvar for at beskytte interesser universet som helhed!
Det er ikke ignorere de love af universet, for vi kommer ud med dem, det er loven så nøje med os, at vi bliver ødelagt som menneske, hvis vi forsøger at bryde naturens love!
Men nu er det så naturligt hele tiden fortæller os, hvad de skal gøre for at gøre universet!
For øjeblikket vores ordforråd i naturligt sprog ret beskedent, men det er gået fremad, så vi forstår noget af det, naturen fortæller os og viser os!
Men det er langt tilbage, og der er desværre mange, der ikke forstår, at naturen ikke kan manipulere med, og at det på ingen måde gå på kompromis med os!
Alle skal tro hvad de vil, men det er forkert og bedrage andre til at tro, at vi bliver brændt i live, hvis vi ikke tror på et eventyr karakter!
Se nu i Island!
Hvis forskerne er stadig overbevist om, at vulkansk aktivitet forårsaget ved fission, uden en antydning af stråling fra enten lava eller aske, som snart vil ramme vores kyst!
Har videnskaben ret, eller de kan være galt?
Hvis videnskaben er rigtigt, at alt dette energi-skærm, har vi været vidne til i fortiden, på grund af radioaktivitet, så vi må være glade for, at det ikke er radioaktivt aske skyer, som nu påvirker vores land!
Jeg var næsten sikker på, at når noget opgav stråling, det var i alle retninger, men forskerne mener, at stråling i jorden, bare lyste ind, så vi er de samme ting, der skete i Tjernobyl, stråling i alle retninger?
At tro, at der kan være andre grunde, er næsten betragtes kætteri, og er derfor en hån mod eliten!
Lige fra den dag, jeg lærte at læse og skrive, begyndte jeg at lægge mærke til ting, jeg havde ingen forklaring på, og i sidste ende var det en masse spørgsmål jeg ønskede svar, og jeg tænkte svarene lød fornuftigt og logisk, så jeg var både lettet og glad!
Men nogle af de spørgsmål, jeg har ikke modtaget en tilfredsstillende forklaring, og da jeg var nødt til at selv prøve at finde noget, der kan tilfredsstille dårlig min nysgerrighed, men min forbavselse var stor, da videnskaben var ting, de kunne ikke forklare, men det var kun , at hvis de havde tænkt lidt længere, ville de have forstået, at min teori løst de mest gåder, som forskerne kæmpet med!
Selv om min teori var, at der er skræddersyet til videnskabelige problemer, så det var en fangst til det, og det er bare at den kom fra den forkerte person?
Hvis den rette person havde foretaget en sådan teori, den fortvivlelse, der havde konsekvenser for økonomien i verden!
Men så havde der ikke været nogen mere bore og grave i jorden for olie og kul blev indstillet på computeren!
Og så er det måske godt, at de rigtige personer ikke tyder en sådan løsning på verdens problemer, så ville alle de fattige blive lige så rig som os, og så bliver der ikke længere være så fin at være rig?
Så nu vil det være godt bore i Lofoten, den energi, vi har brug for, men jeg spørge, hvorfor de går over åen efter vand?
Så mange ser som jeg har din opmærksomhed på noget, jeg har kaldt "blok" eller "barriere" som noget, der forhindrer eller stopper sagen fra at vende tilbage til, hvad jeg har kaldt "internt anliggende system, og jeg synes, at en en sådan opfattelse er både interessant og spændende!
For mig virker det som om sagen er holdt sammen af en kraft, som jeg har vovet at sige kommer udefra, og på en måde, "loader" eller absorberes fra forskerne kalder "mørk energi", men fordi nogle af denne energi er overført til Den almindeligt stof, ser vi videnskaben om sagen, men at kalde denne del af "mørk energi" for "mørkt stof"!
Den kraft, der holder området sammen, er så stærk, at det var nødvendigt betydelige mængder energi for at bryde dette mønster findes i området, og det er ingen tvivl om, at hvis vi indbringe sagen en form for energi, så send den energi ned og det gør det, fordi de civile beføjelser på området, gør det på en måde er "fuldt ud" og ikke bruge mere energi, end det har, og det er et fænomen, som vi har haft stor gavn af, for jeg er overbevist om, at al den energi vi bruger kommer fra området, men det er skønheden i det er, at sagen kan udlede en anden energi type, end den vil blive tilføjet!
Og det er det, vi forstår og kender til at sætte spørgsmål sammen, så vi kan tilføje den ene type af energi, vi har ved hånden og få præcis den effekt, vi har brug for!
Men vi ved udmærket, at vi kun får magt, så længe vi anvender den til vores energi, og hvis det holder op, stop magt sagen, men i nogle af vores maskiner har vi fundet en måde at forhindre sagen returnere deres interne mønster, og når vi siger, at vi sparede, hvad vi så meget ønsker at beholde!
Her vil jeg presissere at lavvandet, at vi får den rigtige effekt baseret på sagen er, at alt i naturen følger naturens love til punkt og prikke, så sagen giver os hvad vi ønsker, skyldes naturen som den er, og alt kan beregnes fra den matematiske love?
Vi ved endnu ikke hvordan og hvorfor det sparer, men vi har lært, hvad vi kan gøre for at holde en mængde energi!
I de sidste jeg har bemærket, at alt, hvad der kan kaldes "barriere", en eller anden måde skal komme udefra, og så kom ideen om, at hvis livet er en slags "barriere", skal det komme udefra, og det kan ikke betyde noget, men Universe!
Oprindeligt alt stof skabt i den normale død sagen, men det må være noget i universet, som også skabte sagen, så det tvinger dem til at blive sammen, og denne betingelse er det ikke nytte at gøre noget med, så det afviser alle forsøg at blive transformeret til noget andet!
Men dette "noget", der skabte sagen ikke var en kraft, der brød naturens love, som nogle mener, men det skete som et resultat af naturens love!
Ligegyldigt hvad vi gør med sagen, som det altid vender tilbage til sin oprindelige tilstand, og er altid som det er skabt!
Hvis jeg nu har ret, så kommer al den energi gennem sagen fra universet, ved jeg, at denne påstand lyder siiker ikke meget troværdig, men alt er vel enige om, at hvis livet kan opstå i sagen, må det være ganske særlige omstændigheder, og sagen skal være sammensat af unikke elementer, der arbejder sammen for meget specifikke matematiske regler, er i overensstemmelse med naturens love!
Hver mon der er et efterliv, og at livet fortsætter helt sikker på, men ingen ved hvor længe de rette betingelser vil vare, men før eller senere vil også være et liv forsvinde i sagen, men det er i universet, og at slutningen af sagen iboende magt til at blive den normale død sagen, vil for evigt blive i universet!
Men vi ved ikke, hvad det er!
Men når det drejer sig om dette i-følelse, det øjeblik vi kan kun håbe, at vi får en anderledes og nyt organ, og det vil i tilfældet selv skal dokumenteres!
Men at have en sådan tro eller håb er bedre end tanken om at vende tilbage sin gamle krop og kan ende i Helvede!
SV:Relativitetsteori vs. kvanteteori
Hvis vi i et svømmebassin sætter nogle bølger i gang, vil en laser kunne registrere at nogle bøjer i begge ender flytter sig op og ned og at bøjerne tæt på gør det før bøjerne længere væk. Det er relativitetsteorien.
Når vi sænker vandstanden i bassinet, vil laseren registrere at alle bøjer sænker sig på samme tid. Det er kvanteteorien.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Hej Lars
DET kræver da vist en uddybelse!!
Venligst CB
Relativitetsteori vs. kvanteteori
Hvis vi i et svømmebassin sætter nogle bølger i gang, vil en laser kunne registrere at nogle bøjer i begge ender flytter sig op og ned og at bøjerne tæt på gør det før bøjerne længere væk. Det er relativitetsteorien.
Når vi sænker vandstanden i bassinet, vil laseren registrere at alle bøjer sænker sig på samme tid. Det er kvanteteorien.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
SV:SV:SV:SV:Undskyld Stig
Jeg håber jo ikke, han får held af sit forehavende ;-)
Det er meget præcist og flot sat op, - dit tankeexperiment. I virkeligheden er det vel Schrödingers kat i megaformat. Bare mere anskueligt. Jeg kunne godt vikle mig ind i nogle dunkle formuleringer om målingers interaktion med det målte, men det ville være for billigt.
Jeg forstår fint, at du spiller bolden tilbage, hvad jeg synes er rart. Men jeg kan også let mærke, at det vil kræve mere end een god nattesøvn at replicere anstændigt.
Venligst CB
Hmm, jeg tror nu problematikken med den stakkels kat er noget lidt andet, nemlig om en kat kan foretage en måling eller ej? Det mener jeg sagtens den kan - hvis en dødelig gift breder sig reagerer katten (ved at dø), hvilket er en indikation af at giften har bredt sig - der er altså tale om en måling. Så jeg mener ikke det er fornuftigt at postulere, at katten hverken er død eller levende. Man kan sige, at Schrödingers kat diskuterer måleproblemet (hvad er en måling?), medens mit eksempel går på koblingen mellem et kvantesystem (et radioaktivt henfald) og et makroskopisk fænomen (at København bliver blæst til atomer).
Jeg er meget enig med dig i, at koblingen mellem kvanteverden og makroskopisk verden er spændende, men jeg har altså ikke løsningen på problemet.
Må jeg helt temporært svare, at jeg stadig synes, dit fornemme tankeexperiment minder meget om Schrödingers-kat-dilemmaet? Se det nu ikke fra kattens synsvinkel:-))
Jeg ved slet ikke, om det er mig, der skal svare på dette dybt eksistentielle spørgsmål, men jeg kan da sige, at jeg vistnok er på vej med noget, der kunne ligne et svar. - Det bliver i givet fald ikke helt enkelt men kan måske angive en retning. Bohr er jo desværre ikke-levende, og hverken jeg eller nogen jeg kender besidder hans virtuositet.
Venligst CB
SV:SV:SV:Undskyld Stig
Jeg håber jo ikke, han får held af sit forehavende ;-)
Det er meget præcist og flot sat op, - dit tankeexperiment. I virkeligheden er det vel Schrödingers kat i megaformat. Bare mere anskueligt. Jeg kunne godt vikle mig ind i nogle dunkle formuleringer om målingers interaktion med det målte, men det ville være for billigt.
Jeg forstår fint, at du spiller bolden tilbage, hvad jeg synes er rart. Men jeg kan også let mærke, at det vil kræve mere end een god nattesøvn at replicere anstændigt.
Venligst CB
Hmm, jeg tror nu problematikken med den stakkels kat er noget lidt andet, nemlig om en kat kan foretage en måling eller ej? Det mener jeg sagtens den kan - hvis en dødelig gift breder sig reagerer katten (ved at dø), hvilket er en indikation af at giften har bredt sig - der er altså tale om en måling. Så jeg mener ikke det er fornuftigt at postulere, at katten hverken er død eller levende. Man kan sige, at Schrödingers kat diskuterer måleproblemet (hvad er en måling?), medens mit eksempel går på koblingen mellem et kvantesystem (et radioaktivt henfald) og et makroskopisk fænomen (at København bliver blæst til atomer).
Jeg er meget enig med dig i, at koblingen mellem kvanteverden og makroskopisk verden er spændende, men jeg har altså ikke løsningen på problemet.
SV:Jeg siger tak
Jeg siger tak for en mængde gode svar.
Jeg beskæftigede mig en smule med Bohrs filosofiske tanker under en opgaveskrivning, og som jeg forstod det, og som jeg har forstået de tanker, der ligger bag kvantefysikken, så bliver kausaliteten ikke skudt i sænk af kvantefysikken. Vores muligheder for forståelse, gør at vi ikke kan komme til (måske kun foreløbigt), at finde årsagerne til effekterne i kvanteverdenen, men fordi vi ikke kan observere årsager betyder det ikke, at de ikke er der... oder was?
Det lyder somom du overvejer, om der kan være nogle "skjulte variable" der ligger bag kvantefysikkens indeterminisme, så der i virkeligheden er tale om determinisme, selvom det ikke ser sådan ud for os. Lidt som vi oplever det som tilfældigt om terningen viser 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, selvom vi jo nok har en fornemmelse af, at det hele ligger i den måde terningen bliver kastet på.
Mange har spekuleret over om der mon findes sådanne "skjulte variable" (også Einstein)? Personligt holder jeg mig til den videnskabelige tradition der siger, at hvis jeg skal tro på sådanne "skjulte variable", så er der nogen der skal påvise de findes med ordentlige videnskabelige metoder. Så indtil videre holder jeg på de ikke findes - altså, at kvantefysikken virkeligt fortæller os om ikke-kausale fænomener i universet.
Jeg siger tak
Jeg siger tak for en mængde gode svar.
Jeg beskæftigede mig en smule med Bohrs filosofiske tanker under en opgaveskrivning, og som jeg forstod det, og som jeg har forstået de tanker, der ligger bag kvantefysikken, så bliver kausaliteten ikke skudt i sænk af kvantefysikken. Vores muligheder for forståelse, gør at vi ikke kan komme til (måske kun foreløbigt), at finde årsagerne til effekterne i kvanteverdenen, men fordi vi ikke kan observere årsager betyder det ikke, at de ikke er der... oder was?
SV:SV:Undskyld Stig
Men ville du så evt forklare præcist, hvor mikroverden skilles fra makroverden??
Venligst CB
Jeg vil da gerne gentage det kjeg skrev tidligere:
"Jeg tror alle der har pillet ved kvantefysik overvejer koblingen mellem kvanteverden og maksoskopisk verden, men faktum er at vi ikke kender den nøjagtige kobling."
Jeg kan med andre ord ikke svare på dit spørgsmål, men gentager gerne, at kvantefysik ligger bag mange af hverdagens brugsgenstande. Her er et lille tankeeksperiment du kan overveje. Lade os kalde det:
Kvante-terroristen
En gal velassorteret terrorist beslutter at lade tilfældighederne afgøre, om København skal udslettes eller ej. Så han får sneget en gigantisk brintbombe ind i København med tændmekanisme og det hele. Tændmekanismen er sat til at starte klokken 12 præcist, men kun hvis den får signal fra en Geigertæller i tidsrummet mellem et sekund før klokken 12 og klokken 12.
Geigertælleren måler på et stykke radioaktivt materiale, isoleret i en tyk blykasse (for at undgå baggrundsstråling), hvor mængden af det radioaktive materiale har en størrelse, så der i gennemsnit går 2 sekunder mellem hver målte radioaktive henfald. Der er altså en vis sandsynlighed for at bomben går af, men også en sandsynlighed for at den ikke gør.
Er det et makroskopisk system eller et kvantesystem?
Jeg håber jo ikke, han får held af sit forehavende ;-)
Det er meget præcist og flot sat op, - dit tankeexperiment. I virkeligheden er det vel Schrödingers kat i megaformat. Bare mere anskueligt. Jeg kunne godt vikle mig ind i nogle dunkle formuleringer om målingers interaktion med det målte, men det ville være for billigt.
Jeg forstår fint, at du spiller bolden tilbage, hvad jeg synes er rart. Men jeg kan også let mærke, at det vil kræve mere end een god nattesøvn at replicere anstændigt.
Venligst CB
SV:Undskyld Stig
Men ville du så evt forklare præcist, hvor mikroverden skilles fra makroverden??
Venligst CB
Jeg vil da gerne gentage det kjeg skrev tidligere:
"Jeg tror alle der har pillet ved kvantefysik overvejer koblingen mellem kvanteverden og maksoskopisk verden, men faktum er at vi ikke kender den nøjagtige kobling."
Jeg kan med andre ord ikke svare på dit spørgsmål, men gentager gerne, at kvantefysik ligger bag mange af hverdagens brugsgenstande. Her er et lille tankeeksperiment du kan overveje. Lade os kalde det:
Kvante-terroristen
En gal velassorteret terrorist beslutter at lade tilfældighederne afgøre, om København skal udslettes eller ej. Så han får sneget en gigantisk brintbombe ind i København med tændmekanisme og det hele. Tændmekanismen er sat til at starte klokken 12 præcist, men kun hvis den får signal fra en Geigertæller i tidsrummet mellem et sekund før klokken 12 og klokken 12.
Geigertælleren måler på et stykke radioaktivt materiale, isoleret i en tyk blykasse (for at undgå baggrundsstråling), hvor mængden af det radioaktive materiale har en størrelse, så der i gennemsnit går 2 sekunder mellem hver målte radioaktive henfald. Der er altså en vis sandsynlighed for at bomben går af, men også en sandsynlighed for at den ikke gør.
Er det et makroskopisk system eller et kvantesystem?
SV:Undskyld Stig
Men ville du så evt forklare præcist, hvor mikroverden skilles fra makroverden??
Venligst CB
Det er et glimrende spørgsmål. Men vi kan ikke svare på det.
Undskyld Stig
Men ville du så evt forklare præcist, hvor mikroverden skilles fra makroverden??
Venligst CB
SV:@KFA
Var der monstro eet eneste seriøst argument i din personsvada? Så gik det i hvert fald min opmærksomhed forbi.
Men det er måske symptomatisk for fysiklærere o.l. i dag. Når der er noget, de ikke begriber, ja så kan de jo altid svine andre til.
Og der er åbenbart ikke meget, du begriber! Trist hvis du underviser unge mennesker. EEn ting er sikkert: du har ikke fattet en millimeter af, hvad Bohr sagde. Hvordan kan jeg nu vide det? - Jo alene det at du kan hævde, at ure i bevægelse går langsommere (det skal vel underforstås end ure der ikke er i bevægelse), Det er tilsyneladende helt forbigået din opmærksomhed (hvis der skulle være en sådan), at man slet ikke kan måle tid objektivt. Det nærmeste man kan komme er at måle noget, man kalder tid - UDSAT for en måling. Begrib det dog menneske! Eller find dig en anden metier.
Venligst CB
Hmmm, nu kunne det jo også være det er dig der har misforstået noget. Et ur i den berømte raket vil gå langsommere end det på jorden.
Det du prøver at inddrage (måleproblemet) er et kvantefænomen. I den makroskopiske verden kollapser bølgefunktionen af ethvert ur (pga urets størrelse), fordi alt muligt andet end mennesker kigger på uret. Du kan ikke sådan overføre kvantefænomener ukritisk til den makroskopiske verden.
Bare lige for at påpege et problem med bare at generalisere kvantefysik til vores maskroskopiske verden: Relativitetsteorien er lokal, medens kvantefysikken er ikke-lokal. De kan ikke begge v ære 100% korrekte, så hvad med at benytte kvantefysikken til det den er god til (den mikroskopiske kvanteverden).
Jeg tror alle der har pillet ved kvantefysik overvejer koblingen mellem kvanteverden og maksoskopisk verden, men faktum er at vi ikke kender den nøjagtige kobling. Det betyder ikke, at kvantefysik ikke benyttes til helt makroskopiske ting - hele elektronikrevolutionen bygger på kvantefysik - og noget så simpelt som solbriller med metalcoating forstås vha kvantefysik.
Beklager
Jeg glemte lige det, som måske ikke for alle er indlysende:
En måling er altid en vekselvirkning!
Venligst CB
@KFA
Var der monstro eet eneste seriøst argument i din personsvada? Så gik det i hvert fald min opmærksomhed forbi.
Men det er måske symptomatisk for fysiklærere o.l. i dag. Når der er noget, de ikke begriber, ja så kan de jo altid svine andre til.
Og der er åbenbart ikke meget, du begriber! Trist hvis du underviser unge mennesker. EEn ting er sikkert: du har ikke fattet en millimeter af, hvad Bohr sagde. Hvordan kan jeg nu vide det? - Jo alene det at du kan hævde, at ure i bevægelse går langsommere (det skal vel underforstås end ure der ikke er i bevægelse), Det er tilsyneladende helt forbigået din opmærksomhed (hvis der skulle være en sådan), at man slet ikke kan måle tid objektivt. Det nærmeste man kan komme er at måle noget, man kalder tid - UDSAT for en måling. Begrib det dog menneske! Eller find dig en anden metier.
Venligst CB
SV: Kausalitet vs sandsynlighed
"Det kan da ikke passe, at en samfundsuddannet psykoterapeut skal påtage sig ansvaret for at forklare disse sammenhænge!"
For en gangs skyld har du helt ret. Problemet er sådan set at du ikke gider holde mund. Du tror at du har en stor indsigt i fysikken. Større end alle fysikeres. Hvilket da må siges at være fantastisk eftersom du selv indrømmer at du ikke har nogen naturvidenskabelig uddannelse. Din tankemåde går således at hvis du og fysikerne er uenige om noget, så er det nok dig der har ret. Fysikere må være nogle kæmpe tumper, siden du så nemt kan argumentere for at de tager fejl. Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det som regel.
Alle fysikere idag ærer Niels Bohr som en af de største fysikere overhovedet. Desværre er vi idag ikke er blevet meget klogere siden Bohr. Selv om der er gået snart 100 år. Men sådan som du fremstiller det kommer det til at lyde som om at nutidens fysikere er uenige med Bohr eller ikke har forstået ham. Det eneste du opnår med dine indlæg er at demonstrere din uvidenhed, samt sikkert at forvirre en masse almindelige mennesker.
Når du fremover støder på noget du ikke forstår, så stil dog et spørgsmål, istedet for at fremture med din egen lille teori om verden. Det er helt OK at stille spørgsmål til fysikernes teorier og være skeptisk. Det ville da også være skræmmende hvis man bare accepterede f.eks. at ure i bevægelse går langsommere, uden at undre sig bare lidt.
Kausalitet vs sandsynlighed
Dersom ikke-kausalitet gælder i den atomare verden - hvordan vi så afgrænser denne - så gælder den overalt! Så er der ingen vej udenom.
Jeg er bange for, at skønheden i Bohrs argumentation stadig ikke er gået op for flertallet af fysikere m fl. For flertallet af filosoffer mv. Han indså, at kvantespringets øjeblikkelighed havde/har konsekvenser. Han indså, at vi ikke meningsfuldt kan operere med det einsteinske lokalitetsunivers. På samme måde indså han, at et stofs henfald ikke i detaljer kan forudses (dvs vi kan ikke vide, hvor det næste henfald sker) - egentlig præcist som vi godt ved, at indenfor det næste år dør så og så mange danskere. Vi ved bare ikke hvem!
Dette er naturligvis ikke-kausalitet på et bestemt niveau. Eller kald det sandsynlighed. Men Bohrs indsigt gik jo ubeskriveligt langt videre. Han sagde jo aldrig: tingene er ikke-kausale! Han sagde derimod, at først i det øjeblik tingene ses/måles - whatever, virker kausaliteten. Dvs alting hænger sammen på en yderst subtil måde!
Tag jer nu sammen fysikere, astronomer, kosmologer, filosoffer m fl. Det kan da ikke passe, at en samfundsuddannet psykoterapeut skal påtage sig ansvaret for at forklare disse sammenhænge! Jeg skal gerne gå foran og tage chancer. Men substansen må kræve naturvidenskabelig uddannelse. - Eller er I bare bange for jeres gode rygte?
Venligst CB
SV:Svar søges
Kogt ned: Er teorien, at kvanteverdenen vitterligt _er_ indeterministisk, eller er teorien, at selv hvis den er, kan vi ikke begrebsliggøre den og er dermed begrænset af vores menneskelige udgangspunkt?
Teorien er, at kvanteverden er indeterministisk (i Københavnertolkningen). Det klassiske eksempel er radioaktivt henfald - hvert atom har en sandsynlighed for at henfalde i et givet tidsrum, men der er intet der afgør om den henfalder eller ej - det sker blot i overensstemmelse med sandsynligheden for henfald.
Så radioaktive stoffer har en halveringstid (den tid der går før halvdelen af stoffet er henfaldet). Når halveringstiden er gået er der dog ikke nogen kausal årsag til, at det lige var den halvdel af atomerne der henfaldt - det kunne ligeså godt have nogle andre atomer der henfaldt.
Eksemplet demonstrerer, at der er noget der er deterministisk i kvantefysikken, nemlig sandsynlighedsfunktionerne (i dette tilfælde sandsynligheden for, at et atom henfalder i et givet tidsrum), men det er ikke-deterministisk, hvordan sandsynlighedsfunktionen overholdes af klumpen af Uran - der er intet kausaælt der styrer, hvilke atomer der henfalder i et givet tidsrum og hvilke der ikke gør.
SV:Svar søges
Dejligt med en artikel, hvor jeg uden at gå for meget fra emnet kan stille et spørgsmål jeg har gået med et stykke tid.
Det virker på mig, som om kvantefysikken har ødelagt (eller har potentiale for samme) vores opfattelse af universet som kausalt. Jeg hører tit folk påpege at kausal determinisme muligvis må bøje sig i støvet for kvantefysikken.
Men eftersom kvantefysikken er jo netop tager højde for den menneskelige observatør og, som jeg har forstået Bohr mere videnskabsteoretiske overvejelser, bør anskues som en fænomenologisk undersøgelse (altså hvordan fænomenerne kan fremtræde for os som mennesker), så er et kausalt univers vel ikke udelukket af kvantefysikken. Det er bare uden for vores umiddelbare videnskabelige kunnen, at kunne undersøge hvorledes kausalitet eksisterer i kvanteverdenen. Kogt ned: Er teorien, at kvanteverdenen vitterligt _er_ indeterministisk, eller er teorien, at selv hvis den er, kan vi ikke begrebsliggøre den og er dermed begrænset af vores menneskelige udgangspunkt?
Ganske kort: Det er rigtigt, at kvantemekanikken regner med sandsynligheder isf traditionel kausalitet. Dette betyder dog ikke, at vi må opgive ethvert begreb om kausalitet. Dog nok Einsteins meget forsimplede version.
Bohr ville fx nok sige om "tid": vi kan ikke måle tid, - men vi kan måle tid udsat for en måling!!
Venligst CB
Tid
Nu mangler de bare at forstå tid ikke er en dimension men energi. Så kører vi.
SV: Svar søges
Her er et forsøg på svar:
Når man kombinerer kvantemekanik og speciel relativitetsteori i en feltteori er teorien kausal forstået på den måde at to målinger ikke kan påvirke hinanden med "overlyshastigheder". Men den er stadig inderterministisk forstået på den måde at man ikke kan forudsige et givet udfald af et eksperiment, men kun en given sandsynlighed.
"Kogt ned: Er teorien, at kvanteverdenen vitterligt _er_ indeterministisk, eller er teorien, at selv hvis den er, kan vi ikke begrebsliggøre den og er dermed begrænset af vores menneskelige udgangspunkt?"
Det er et godt spørgsmål. Desværre tror jeg ikke at der er særlig mange fysikere der går op i sådanne filosofiske spørgsmål mere. Umiddelbart kender jeg vist kun een fysiker, nemlig Lee Smolin. Jeg tror det er fordi nutidens fysik er så matematisk at det er for svært at sige noget "ordentligt" om det man laver. Man er mest optaget af at teorierne passer med eksperimenterne, mens man ignorerer de filosofiske konsekvenser. Vi må nok bare håbe at der dukker en meget klog mand/kvinde op eller blot acceptere at vores hjerner nok bare ikke er skabt til at forstå den verden.
Svar søges
Dejligt med en artikel, hvor jeg uden at gå for meget fra emnet kan stille et spørgsmål jeg har gået med et stykke tid.
Det virker på mig, som om kvantefysikken har ødelagt (eller har potentiale for samme) vores opfattelse af universet som kausalt. Jeg hører tit folk påpege at kausal determinisme muligvis må bøje sig i støvet for kvantefysikken.
Men eftersom kvantefysikken er jo netop tager højde for den menneskelige observatør og, som jeg har forstået Bohr mere videnskabsteoretiske overvejelser, bør anskues som en fænomenologisk undersøgelse (altså hvordan fænomenerne kan fremtræde for os som mennesker), så er et kausalt univers vel ikke udelukket af kvantefysikken. Det er bare uden for vores umiddelbare videnskabelige kunnen, at kunne undersøge hvorledes kausalitet eksisterer i kvanteverdenen. Kogt ned: Er teorien, at kvanteverdenen vitterligt _er_ indeterministisk, eller er teorien, at selv hvis den er, kan vi ikke begrebsliggøre den og er dermed begrænset af vores menneskelige udgangspunkt?
Fremragende artikel
Af Gunver L Vestergård. Dilemmaerne er fanget på kornet, og vores "sunde" fornuft virkelig sat på prøve. Når tid haves vil jeg prøve at vende tilbage med nogle forhåbentlig læseværdige synspunkter til artiklen.
Venligst CB
Det eneste man kan sige...
...om strengteorien er at den er streng... og frem for alt ubrugeligt.