Danske forskere står, sammen med udenlandske gæsteprofessorer ved Aarhus Universitet, bag ny, opsigtsvækkende forskning, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science.
Forskerne mener, at deres resultatet i sin yderste konsekvens viser, at koalitionsregeringer, som for eksempel den nuværende danske regering, træffer bedre beslutninger end et-partis regeringer som den amerikanske.
Forskerne er kommet frem til, at to personer med den samme tilgængelige information træffer bedre beslutninger, end den bedste af de to ville gøre alene.
Hidtil har videnskaben ment, at det klogeste enkeltindivid træffer bedre beslutninger end en gruppe af mennesker. Det er stadig delvist korrekt.
Men ikke, hvis gruppen kan træffe beslutningen på baggrund af den samme information.
»Det viser, at ligelig adgang til information er afgørende for, at kommunikation kan føre til bedre beslutninger,« siger antropolog og biolog Andreas Roepstorff fra Aarhus Universitet.
»Man skal have en at dele usikkerheden med. Hidtil har antagelsen været, at en gruppe meget vanskeligt kan træffe bedre beslutninger end det klogeste individ. Men det viser vi nu, at gruppen kan,« siger Andreas Roepstorff, der er medforfatter på studiet under ledelse af professor Bahador Bahrami, der blandt andet er tilknyttet Aarhus Universitet.
Til gengæld går det helt galt, hvis en person er velinformeret, mens den anden, uden at vide det, ikke har samme information.
I de tilfælde ville den velinformerede have truffet bedre beslutninger alene. Forskerne fremhæver selv den nære samtidshistorie som fyldt med eksempler på det.
»Det at være i stand til at samarbejde succesfuldt kræver, at vi ved, hvor kompetente vi er. Fælles beslutninger virker ikke, hvis en af samarbejdspartnerne er inkompetent uden at vide det. Vi ved kun alt for godt, hvilke katastrofale konsekvenser det kan have at konsultere 'fakta' af ukendt pålidelighed i forhold til så forskelligartede problemer som eksistensen af masseødelæggelsesvåben eller muligheden af risikofrie investeringer,« siger Chris Frith, der er Niels Bohr-gæsteprofessor ved Aarhus Universitet og medforfatter til studiet.
Andreas Roepstorff forklarer, at det helt centrale ved resultatet er, at det viser, at kommunikation gør en forskel.
»Det er måske ikke så overraskende. Men der har været overraskende få beviser på det. På længere sigt kan vores forskning bruges som et måleværktøj på, hvor godt kommunikationen i en gruppe fungerer,« siger han.
Det er faktisk ret cool, for hidtil har antagelsen været, at den klogeste træffer bedre beslutninger end gruppen...Helt konkret har forskerholdet sat to personer med ryggen til hinanden foran hver deres computerskærm.
Begge personer så to billeder, og på det ene billede var der en fejl. Herefter skulle de diskutere sig frem til, hvilket billede der var fejl på. Når de træf beslutningen i fællesskab ramte de rigtigt i flere tilfælde, end når de tog beslutningen alene.
Yderligere to eksperimenter viste, at dette forbedrede resultat i høj grad afhang af, hvor gode forsøgspersonerne var til at tale sammen. Hvis de kun fik at vide, hvem der havde ret, blev resultatet ikke bedre.
I et fjerde eksperiment fik forsøgspersoner parvis den samme opgave; dog blev den ene forsøgsperson i nogle tilfælde hemmeligt gjort inkompetent ved at få vist et meget utydeligt signal, som var meget sværere at se.
I disse tilfælde blev de fælles beslutninger mere ukorrekte, end hvis den bedste forsøgsperson løste opgaven alene - med andre ord ville parret have klaret sig bedre, hvis den inkompetente forsøgsperson var blevet udeladt
»Det er faktisk ret cool, for hidtil har antagelsen været, at den klogeste træffer bedre beslutninger end gruppen. Vores forskning viser, at det ikke gælder, hvis alle har samme information,« siger Andreas Roepstorff.
/tilmeld_nyhedsbrev.jpg)
gruppne vs. individdet
En gruppe er i stand til, at betragte en sag udfra mange observationsvinkler!
Titel på indlægget :-D
Jeg går 99,98% ind for Johnnie Hougaard Nielsens konklusion.Adgang til information medfører ikke, at den bliver anvendt fornuftigt.
En ikke uvæsentlig årsag til, at en koalitionsregering har bedre mulighed for at få sine beslutninger vurderet som bedre end en et-parti-regering er jo, at når mange har været med i beslutningsprocessen, er der færre til at kritisere resultatet.
Vi kan gå ud fra som givet, at vore politikere har lige adgang til (samme) information, men det afholder ikke den til enhver tid "siddende" opposition i at skråle op om den til enhver tid siddende regerings fejlgreb.
Der er noget om snakken
"Gak til myren og bliv viis" er der et gammelt ord der siger. I dette tilfælde skal man gå til honningbien.
Professor Thomas D. Seeley fra Cornell University har som adfærdsforsker og biavler studeret honningbiers adfærd gennem årtier. Hans seneste forskning har været i hvordan en bisværm løser den, livsvigtige, opgave det er at finde et nyt bosted efter sværmningen.
Denne forskning har netop vist at en gruppe af individer træffer klogere beslutninger end enkeltindivider, under forudsætning af at alle har samme informationer til rådighed. Altså nøjagtig det samme som artiklen ovenfor beskriver. Den eneste forskel er at der her er tale om bier og ikke mennesker.
Ovenikøbet er den demokratiske proces den samme, da der først træffes en beslutning når konsensus er nået.
Ligesom vi mennesker ofte holder lange møder, kan biernes "beslutningsproces" strække sig over flere døgn, så heller ikke der er vi enestående ;-).
Jeg kan varmt anbefale Thomas D Seeleys bøger "The wisdom of the hive" og "Honeybee democracy", der begge giver et indblik i demokratiske beslutningsprocessor som også kan bruges af os mennesker.
Egen erfaring bekræftet
For en 15 år siden deltog jeg i et ledelseskursus, der vekslede ml. individuelle opgaver og gruppeopgaver, så vi besad alle de samme informationer til at løse opgaven.
Den øverste leder var utroligt velbegavet, og vandt samtlige individuelle opgaver, til tider på måder der gik ud over kursusledernes "facitliste" og erfaringer.
Men efterhånden opdagede jeg, at de varierende grupper denne leder deltog i tabte HVER gang, uanset opgavens art eller gruppens sammensætning. Der foregik nemlig intet gruppearbejde i de grupper han deltog i, han styrede fra a-z, og de øvrige deltagere (mig inkl.) var bare statister.
Så det er samspillet mellem deltagerne, diskussionen osv., hvor alle deltager, der skaber det bedste resultat, hvis den klogeste også kan lytte og ejer tvivlens nådegave.
Som jeg opfatter dette uvidenskabelige
pladder er det et entydigt forsvar for demokratiet - og det går jeg i øvrigt ind for !
men at slutte fra tumpe-forsøg, om at beskrive meneskers ansigtstræk, til noget som helst andet er for dumt ! Og under VIDENSKAB.DK's niveau ! Drop dog disse populærvideskabelige indslag !
Einstein
og 5 bøgetosser, ville aldrig være klogere end Einstein himself.
Måske argumentet er gyldigt mellem ligeværdige, som Johnnie så godt beskriver. Er gruppen for uhomogen, så holder det ikke vand :)
Inkompetente skader gruppens beslutninger
På det basale plan er det da illustrative eksperimenter, men jeg ser ingen basis for at konkludere at "gruppen er klogere end individet".
En mere holdbar konklusion kunne være "en gruppe af lige kompetente mennesker vurderer bedre end en enkeltperson fra gruppen". En anden formentlig holdbar (og mere interessant) konklusion kunne være "et mindre kompetent medlem, uden selverkendelse herom, fører til dårligere vurderinger fra gruppen".
Så vidt jeg kan se ville "den klogeste" da stadig træffe bedre beslutninger end ved at være "belastet" af en gruppe som tror sig ligeså kompetente.
Dette giver blandt andet basis for at drage en parallel til hvordan mindre kompetente, men højtråbende, borgere (og politikere) skader den demokratiske proces, der ville være bedre ved "kun" at omfatte mennesker med en afbalanceret kombination af viden og selverkendelse. Men det ville jo være en revolution.
Gruppe træffer bedre beslutninger
At en velfungerende gruppe træffer mere rigtige beslutninger end selv den klogeste enkeltperson har været lærestof i filosofi i mere end 50 år - så dét er ingen nyhed.
Simon Spies brugte den viden i sin virksomhed, dog gik han i enerum for at beslutte på gruppens informative grundlag...
Succesrige virksomheder støtter deres beslutningsgrundlag på hele organisationens fagkundskab - også de uformelle informationer.
Banker som krakker skyldes alene en enerådende direktør. Derfor har man en bestyrelse som bl.a. skal holde øje med direktøren, men er bestyrelsen svag kan banken køre ad sporet.
Den Moderne Ordbog
Joeh, men i hvor mange grupper har alle faktisk læst hele materialet, hvis de også har sørget for at skaffe sig det? Kutymen i gruppearbejde er nok mest at læsestoffet deles op og hvert medlem laver sin lille del. Og så skal gruppens office bull ikke være særlig aktiv.
Den Moderne Ordbog:
Arkivere=Smide ud
Teamwork= Få en anden til at lave dit arbejde
Copyright=Gratis