Over hele verden satser lande på, at veluddannede befolkninger kan redde dem sikkert igennem finanskrisen. Derfor uddanner universiteterne forskere på stribe.
Desværre bliver mange kloge hoveder – om de så kommer fra USA eller Japan – uddannet til arbejdsløshed. Situationen i Danmark er ingen undtagelse.
»Vi møder mange arbejdsløse ph.d.-ere. Deres problem er, at de er for specialiserede inden for deres områder,« siger Anne Christiansen, souschef i Magistrenes A-kasse, der har ph.d.-uddannede som medlemmer.
»Vi forsøger at fortælle dem, at et flot cv med mange videnskabelige publikationer – utroligt nok – diskvalificerer dem. Deres profiler virker for forskningsrettede.«
Det videnskabelige tidsskrift Nature har lavet en opgørelse over situationen for ph.d.-uddannede i verdens største økonomier.
Billedet er stort set ens: Der bliver uddannet forskere, som universiteterne ikke har brug for.
Men heller ikke erhvervslivet vil ansætte de meget specialiserede mennesker.
I Japan foretrækker virksomhederne for eksempel at ansætte bachelor-uddannede, som de selv kan forme. Det er en tendens, man også kender fra Danmark.
»Novo eftersøger hele tiden ph.d.-ere. Men de vil kun have nogle meget specialiserede folk. Så hvis man ikke har lavet en erhvervs-ph.d. hos dem, er det svært at få en chance,« fortæller Anne Christiansen.
I USA må flere og flere forskeruddannede tage arbejde, der ingen forbindelse har til forskning.
I Danmark findes der ingen tal for problemets omfang. Men der er et problem.
»Langt de fleste er i arbejde, men der er mange, der laver alt muligt, som ikke har noget med deres ph.d. at gøre,« fortæller Anne Christiansen.
Situationen i USA skyldes sandsynligvis, at ph.d.-studerende i meget høj grad ønsker sig en akademisk karriere.
Det er i hvert fald de studerendes drømmearbejde, viser en rundspørge blandt 30.000 ingeniør- og ph.d.-studerende fra 2007 foretaget af Georgia Institute of Technology i Atlanta.
De ph.d.-studerende arbejder derfor hårdt for at skabe en akademisk karriere. Også selvom universiteterne langt fra har forskningsstillinger nok til alle de mennesker, der bliver uddannet.
De eneste undtagelser i Natures undersøgelse er Kina og Indien, der oplever ekstrem økonomisk fremgang, og - overraskende nok - Danmarks naboland Tyskland.
Tyskland er det land i Europa, der uddanner flest ph.d.-ere. Men arbejdsløsheden blandt dem er alligevel lav.
Det skyldes, at Tyskland har haft succes med at forberede deres forskere på en fremtid i landets virksomheder.
Kun seks procent af alle ph.d.-ere i Tyskland arbejder med akademiske aktiviteter.
I Tyskland bliver det gjort klart for de ph.d.-studerende, at kun de dygtigste bliver forskere.
Derfor forbereder de sig til et arbejdsliv udenfor den akademiske verden.
De studerende tager kurser i rapportskrivning og etablerer samarbejder med virksomheder. Det er en nødvendighed, vurderer Thorsten Wilhelmy, der forsker ved ‘The German Council of Science and Humanities’ i Køln.
»Den lange vej mod akademisk ansættelse – og den relativt lave løn for tysk akademisk personale – betyder, at det i Tyskland er attraktivt at forlade universitetet efter en afsluttet ph.d.,« siger Thorsten Wilhelmy til Nature.
I Danmark hører man tit, at humanister har særligt svært ved at få arbejde.
Men når det kommer til ph.d.-uddannede, er situationen heller ikke let for forskere fra naturvidenskab.
»De arbejdsløse ph.d.-ere kommer fra alle baggrunde. Men der bliver uddannet flere fra naturvidenskab end humaniora, så de fleste har en naturvidenskabelig baggrund,« fortæller Anne Christiansen.
Re: Hvor er kommentarerne? - follow the money.
forskning er den eneste vej ud af en række alvorlige problemer
Jeg er enig i, at Danmark snart kun har 'viden' som eksportvare, da vi eftrhånden har 'udliciteret' alt til biliigere lande, eller laver virksomhedskonstruktioner, så overskud lander i lavt beskattede lande/subsidiært flytter produktion til EU-subsidierede områder.
Men det handler stadig om økonomi/fortjeneste, og dermed kommer man ind på 'resultatorienteret' forskning, som vist har været nævnt.
Jeg kan godt se et problem i 'valgfri' forskning, for hvem skal betale, og hvad skal det bruges til?
På den anden side hæmmer man kreativiteten ved at 'retningsbestemme' forskningen.
Blot nogle tanker, og ingen løsning, da det i bund og grund er en ligning med 2 ubekendte...
Har arbejdet i en 'mindre biks' (HP), hvor man 'shanghajer' universitetsstuderende på et tidligt stadie, netop for at 'forme dem' til målrettet forskning (= økonomisk rentabelt).
Hvor er kommentarerne?
At en artikel om så væsentligt et problem, om forskeruddannelsen er ineffektiv og ude af trit med behovet i en tid, hvor forskning er den eneste vej ud af en række alvorlige problemer, kan overleve en uge på videnskab.dk uden en eneste kommentar fra de deltagende akademiske debattører og bloggere med ph.d. uddannelse siger en hel del om forskermiljøets lukkethed.
Det er nok også for meget forlangt, at akademikere skulle interessere sig for arbejdsløse forskere, når man selv har sit på det tørre. Så mit håb om, at dette oplæg kunne føre til en kvalificeret diskussion om dansk forskningstradition og -politik må jeg nok skrinlægge.
Men det kunne da være interessant at høre de herværende psykologers og sociologers udlægning af grunden til den manglende interesse.
Mvh
Ole Bjørn :o)