Hvor almindeligt er ægteskab blandt unge indvandrere? Og hvor almindeligt er det, at pakistanere og andre indvandrere henter en ægtefælle i familiens hjemland?
I Danmark har indvandrerdebatten været stærkt præget af disse to spørgsmål.
24 års-reglen, som blev indført under Anders Fogh Rasmussens regering i 2002, står centralt. Den kræver, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, før man kan hente en ægtefælle til Danmark.
I Norge foreslår Høyre, Frp, Venstre og KrF, at der indføres en tilsvarende regel. Forslaget er sendt til høring.
Nu har norske og danske samfundsforskere sammen set nærmere på udviklingen i giftealder og familiesammenføring. De opdagede, at:
- Indvandrere i Danmark er blevet ældre, når de gifter sig. Men det er også sket i Norge – uden at de har en regel, der forbyder familiesammenføring for unge.
- Både i Norge og Danmark er det stadig hovedreglen blandt ikke-vestlige indvandrere, at ægtefællen kommer fra eller har rødder i familiens oprindelige hjemland.
24 års-reglen skulle føre til højere uddannelser
I Norge har pakistanere længe været en stor minoritet. I Danmark har tyrkere længe været en stor minoritet. Samtidig findes der mange tyrkere i Norge og mange pakistanere i Danmark.
Forskerne har derfor set nærmere på disse to etniske grupper.
Der lå flere intentioner bag den danske 24 års-regel. Anders Fogh Rasmussens borgerlige regering ville først og fremmest bruge den til forhindre tvangsægteskab, hvilket også er det, den borgerlige norske regering ønsker nu.
Der var også en intention om, at en højere giftealder ville føre til, at flere indvandrerunge fik en højere uddannelse og på den måde blev bedre integreret i det danske samfund.
Selvom det ikke blev udtrykt direkte af den danske regering, forventede man formentlig også, at færre familiesammenføringer fra lande som Tyrkiet og Pakistan kunne bidrage til at reducere indvandring til Danmark.
Både i Danmark og Norge er den generelle giftealder blandt indvandrere 18 år.
Overraskende fund: Ingen forskel på Danmark og Norge
»Tilbøjeligheden til at gifte sig tidligt faldt kraftigt i Danmark efter 2002,« fortæller Axel West Pedersen.
Han og kollegaen Anja Bredal ved Institut for samfundsforskning i Oslo har nu samarbejdet med forskere ved Socialforskningsinstituttet i København om at sætte det samme studie op i begge lande. På den måde har de haft mulighed for at sammenligne både tal og udvikling.
»Vores overraskende fund er, at der er sket nøjagtig det samme i Norge, som ikke har nogen 24 års-regel.«
Forskerne har studeret udviklingen fra 2002 til 2010. De har undersøgt alle ikke-vestlige indvandrere, men særligt koncentreret sig om pakistanere og tyrkere.
Reglen har haft en effekt – på den tyrkiske minoritet
»Faldet i andelen af andengenerationsindvandrere, som giftede sig tidligt, var meget mere pludseligt i Danmark. Men vi ser, at der efterhånden sker det samme blandt efterkommere af indvandrere i Norge.«
West Pedersen tror, at det pludselige fald i Danmark kan forklares med, at tyrkere i Danmark giftede sig særligt tidligt, før 24-års-reglen blev indført.
»Men når vi sammenligner pakistanere i Norge og pakistanere i Danmark, ser vi næsten en helt parallel udvikling. Der er sket en næsten lige stor stigning i giftealderen i begge lande.«
»Formodentlig har politikerne bag reglen i Danmark ret, når de siger, at den har haft en effekt. Den har i hvert fald haft effekt på den tyrkiske minoritet i Danmark.«
»Men når det kommer til de pakistanske minoriteter, ser vi altså en næsten identisk udvikling i de to lande. I Norge er der også færre ungdomsægteskaber blandt andengenerationspakistanere, uden at de har haft en 24-års-regel.«
Uddannelsesvalg og familieetablering hænger tæt sammen
»Vi tror, at det er uddannelse, der forklarer tallene,« siger West Pedersen.
Blandt minoritetsgrupper i Norge er der mange – både blandt forældre og deres efterkommere – som har stærke ambitioner om social mobilitet. Ægteskab bliver udsat, fordi børnene skal kunne studere og gøre karriere.
»Samtidig er højere uddannelse blevet et kriterium for mange unge og deres forældre, når de leder efter en partner. Det gælder både i arrangerede og selvvalgte ægteskaber.«
Samfundsforskerne ser altså, at der er en tæt sammenhæng mellem uddannelsesvalg og familieetablering. Men hvad påvirker hvad?
»Danske politikere troede, de kunne få indvandrerne til at tage mere uddannelse ved at tvinge dem til at udsætte ægteskab og familieetablering. Men både de danske og de norske tal tyder på, at årsagen primært er omvendt: fra uddannelsesvalg og til beslutninger om ægteskabsindgåelse og familieetablering.«
»Er interessen for at tage højere uddannelse tilstrækkelig stor, så følger ændringerne i ægteskabsalder helt af sig selv,« mener samfundsforskeren.
Stigende giftealder er ikke alene positivt
Nye tal viser, at der næsten ikke er nogen, som er gift, blandt 21-årige pakistanske mænd i Norge. Blandt 21-årige pakistanske kvinder i Norge er der omkring fem procent, som er gift.
Men når forskerne nu opdager, at den gennemsnitlige giftealder blandt norske pakistanere stadig er stigende, er de ikke overbeviste om, at det alene er vidne om en positiv udvikling.
»Særligt er der mange pakistanske kvinder, som får højere uddannelser. Læge og jurist er to populære karriereveje. Men det kan være, at der stadig er flere kvinder, der kæmper med at finde sig en partner,« mener West Pedersen.
I dag er omkring en tredjedel af pakistanske kvinder i Norge endnu ikke gift i en alder af 30 år. Og denne andel ser ud til at vokse.
Ikke flere ægteskaber med etnisk norske
Etniske pakistanere gifter sig stort set ikke med etniske nordmænd. Sådan har det været tidligere, og sådan er det stadig.
»Blandt norske pakistanere er det blevet lidt mindre almindeligt at hente ægtefæller i Pakistan.«
»Men det opvejes af, at flere andengenerationspakistanere i Norge gifter sig med andre norske pakistanere,« fortæller West Pedersen.
Familieindvandringen har i de sidste årtier stået for omkring 40 procent af den ikke-nordiske indvandring til Norge. Det er personer, som får opholdstilladelse på grund af familierelationer til nogen, som allerede bor i landet.
©forskning.no Oversat af Anna Bestle
