Generne kan have spillet ind på finanskrisen
Vore gener påvirker tendensen til at satse på risikable investeringer, mener amerikanske forskere.

Mens boligmarkedet vakler, arbejdspladser fordufter, og bankerne kævles om krisepakkerne, klør vi os lidt undrende i nakken og spekulerer:
Hvordan kunne dette ske? Hvordan kunne så mange garvede finansfolk verden over foretage så risikable valg?
I følge forskere fra Northwestern University er i hvert fald en del af svaret: 'Gener'.
De har nemlig fundet frem til specielle varianter af visse gener, som faktisk indvirker på, om vi vælger trygt eller risikabelt.
Mens nogle genvarianter kan få folk til at sky de usikre kort, ser det ud til, at andre gentyper presser indehaveren i retning af at satse friskt på risikable alternativer.
Det hele har sammenhæng med signalstoffer i hjernen, konkluderer forskerne efter at have undersøgt, hvordan studerende med forskellige genvarianter reagerede i et investeringsspil med ægte penge.
Spil og spytprøver
Forskerne indfangede en gruppe på 65 studerende - 26 mænd og 39 kvinder. De fik 15 dollar i startkapital og blev sat til at foretage investeringer i et spil, hvor de kunne vælge mellem sikre og risikofyldte investeringer.
Spillet gik over 96 omgange. Hver gang fik de studerende at vide, hvad udbyttet på den sikre investering ville blive, og hvad de kunne vinde og tabe på det risikofyldte alternativ. Her var det mulige udbytte større, men det var lige sandsynlig at investeringen endte med tab som med gevinst.
Efter spillet skulle alle deltagerne aflevere spytprøver, således at forskerne fik fat i DNA fra hver af de studerende. Analyserne af arvematerialet viste, at visse genkombinationer så ud til at have indvirkning på tendensen til at foretage risikofyldte investeringer.
Men hvad er det egentlig disse gener gør?
Kort og lang version
Det handler om kroppens regulering af signalstofferne dopamin og serotonin, står der i en pressemeddelelse fra Northwestern University.

Forskerne så efter forskellige varianter af to gener, som styrer balancen af disse kemikalier.
Genet 5-HTTLPR regulerer på transporten af serotonin, et signalstof som har at gøre med kropstemperatur, humør, søvn, seksualitet og appetit. Der findes både en lang og en kort version af dette gen, og disse versioner giver forskelligt udslag i opførsel.
De studerende som havde fået den korte variant af genet fra både deres mor og far, satsede 28 procent mindre på risikofyldte investeringer, sammenlignet med deltagere med mindst én lang udgave af genet.
Kun en delvis forklaring
Det andet gen, der er i søgelyset, er DRD4. Det er vigtigt for reguleringen af signalstoffet dopamin, som har at gøre med bevægelse, motivation, hukommelse, opmærksomhed og indlæring.
De studerende, som havde varianten 7-repeat af DRD4-genet, satsede 25 procent mere på risikoinvesteringer, sammenlignet med deltagere med andre versioner af genet.
»Vor forskning sætter for første gang fingeren på, hvilken rolle specielle varianter af disse gener spiller for at forudsige, hvor sandsynlig det er, at folk vælger at tage en finansiel risiko,« siger Camelia M. Kuhnen fra Northwestern University.
Og i lys af den igangværende finanskrise kan det nok være interessant at vide, at individuelle variationer i generne formodentlig indvirker på økonomisk opførsel, mener hun.
Men den, der tror, at vi kan finde forklaringen på hele finanskrisen ved at granske løs i genetikken, bliver nok skuffet.
Under 30 procent af variationen i viljen til at tage chancer kan tilskrives DNA'et, står der i pressemeddelelsen. Resten er formodentlig et kompliceret sammenkog af opdragelse, erfaring og kulturel baggrund.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Fjerne galakser afslører, hvornår den kosmiske tåge lettede
13. oktober 2011 kl. 03:54 -
Unge klæder sig på for fællesskabet
27. juli 2011 kl. 07:42 -
Kepler finder seksdobbelt planetsystem
3. februar 2011 kl. 09:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 3 timer 59 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 4 timer 9 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Hvad forskere dog ikke finder
Hvad forskere dog ikke finder på at forske i når de ikke har noget fornuftigt at foretage sig! "Gener" og "signalstoffer i hjernen" som skulle afgøre om man er en økonomisk gambler eller ej? Du godeste! Mon ikke "signalstofferne" først og fremmest kommer fra de signaler som en kultur er opbygget af? Fra f. eks. "den amerikanske drøm" om at satse alt for egen vindings skyld? Den drøm som nu viser sig at være et rendyrket globalt mareridt? Ivar Nielsen - www.native-science.dk
Som der også gøres opmærksom
Som der også gøres opmærksom på, så er det kun en delvis forklaring.
Hovedforklaringen skal findes i det økonomisk-politiske system. Men det interessante ved denne undersøgelse er vel, at det økonomisk-politiske system vi har idag muligvis forudsætter genetisk variation for at kunne fungere.
Finanskrisen viser i så fald også, at den samme gen-variation måske forstærker virkningen af et sammenbrud.