(Illustrationsfoto: Colourbox)

Hvem skulle tro, at vores gener kunne indvirke på hvilken slags venner vi vælger? Men ifølge forskere fra Florida State University, Iowa State University og University of Cincinnati er netop dette tilfældet.

Drenge, som arver særlige gener fra både mor og far, ser nemlig ud til at have en betydelig større risiko for at få kriminelle kammerater. Men kun hvis de vokser op i et hjem uden omsorg.

DNA undersøgt hos 2.800 eleverDårlige venner er stærkt forbundet med antisocial opførsel, stofmisbrug og kriminel adfærd, både for unge og voksne.

Det at havne i selskab med forbrydere er faktisk en af de faktorer, som hænger tættest sammen med risikoen for selv at begå kriminelle handlinger, skriver forskerne.

Og denne undersøgelse er den allerførste, som antyder, at der forbløffende nok kan være en sammenhæng mellem visse gener og tendensen til at vælge de dårlige venner.

Forskerne har analyseret informationer om familie, venner og DNA for 2.800 elever i ungdomsskoler og videregående skoler. Resultaterne viser en markant sammenhæng mellem at have en kriminel vennekreds, og en særlig variant (det såkaldte 10-repeat-allel) af det gen, som styrer dopamin-transport (DAT1).

Men det betyder dog ikke, at alle som uheldigvis har denne gen-variant, vil ende i dårligt selskab.

For det første ser sammenhængen kun ud til at gælde for drenge. For det andet skal drengene have fået den samme gen-variant fra både far og mor. For det tredje er det hele afhængigt af, hvad mere mor og far har at give.

Både arv og miljøForholdene i familien var helt afgørende for, hvordan den genetiske disposition slog igennem, siger forskerne ifølge en pressemeddelelse fra Florida State University.

Hos drenge, som voksede op i lavrisikofamilier, karakteriseret af en tilstedeværende og varm moderskikkelse, så den uheldige genvariant ikke ud til at have nogen virkning. Men hos drenge som levede i højrisikohjem, karakteriseret af begrænset engagement og kærlighed fra moderen, virkede det som om de særlige gener øgede risikoen for at få kriminelle kammerater.

Piger med nøjagtig samme gen-variant så ikke ud til at være påvirket, uanset hvilken type hjem, de var vokset op i.

»Denne forskning er banebrydende, fordi den viser at nogle unges tilbøjelighed til at finde sammen med kriminelle jævnaldrende er knyttet til genomet,« siger Kevin M. Beaver fra Florida State University i pressemeddelelsen.

»Vores forskning bekræfter vigtigheden af ikke bare genomet, men også omgivelserne,« understreger han.

Vil undersøge sammenhængenNu spekulerer forskerne på, hvordan arv og miljø kan hænge sammen og indvirke på hinanden.

»Vi kan kun opstille hypoteser om, hvorfor vi kun så effekten af DAT1 hos drenge fra højrisikofamilier,« siger Beaver. »Måske udløses 10-repeat-allelet af vedvarende stress eller en generel mangel på støtte, mens det forbliver inaktiv i drenge fra lavrisikohjem.«

»Det er også muligt, at 10-repeat-allelet øger drenges søgen efter kriminelle jævnaldrene uafhængigt af familietypen, men at forældrene i lavrisikofamilier ganske enkelt bedre er i stand til at overvåge og kontrollere disse genetiske tendenser.«

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.