En gruppe danske arkæologer har på Møn gjort en sjælden opdagelse. Et gammelt borganlæg i Klinteskoven har nemlig vist sig at være langt ældre, end man hidtil har troet.
Forskere har tidligere regnet anlægget for at være bygget i middelalderen, men en kulstof-14 analyse og en række yderligere fund viser, at de veludbyggede volde og resterne fra bygningsværket kan dateres tilbage til slutningen af bronzealderen (ca. 1100-500 f.kr.), nærmere bestemt den allersidste del af bronzealderen, omkring overgangen til jernalderen.
»Der findes nogle forsvarsanlæg andre steder i Danmark fra jernalderen. Men fra slutningen af bronzealderen er den slags, for at sige det på jysk, ikke noget man går og falder over,« siger chefarkæolog ved Museerne Vordingborg Kristoffer Buck Pedersen, som har ledet udgravningen.
Chefarkæologen fortæller, at arkæologerne er glade for nu at have afdækket en del af mystikken om borganlægget:
»Det er rigtig rart nu at kunne sige, at det er et anlæg fra forhistorien, fordi der har været meget mystik om, hvad det kunne være. Men også fordi vi lige præcis i den periode ikke finder forsvarsværker af den slags i Danmark.«
Kulstof-14 dateringer kan give usikre resultater i perioden mellem 800-300 f.kr, da der ifølge Kristoffer Buck Pedersen er ’rod i atmosfæren’ på dette tidspunkt, hvilket kan påvirke målingerne af kulstof-14.
»Men der er indicier på, at der har været aktivitet i området i slutningen af bronzealderen. Der ligger over 100 gravhøje fra den periode lige i nærheden. Cirka en kilometer nede ad kysten ligger der også et rigt depotfund fra perioden (genstande som er blevet gravet ned midlertidigt eller som offer red.).«
Alt i alt mener chefarkæologen, at der er tale om et rimelig sikkert resultat.
Borganlægget ligger i Klinteskoven og er placeret på en 113 meter høj bakketop i landskabet Timmesøbjerg, hvorfra man har kunnet se meget langt. Bakken er stejl, og Kristoffer Buck Pedersen beskriver det som et perfekt sted at placere et forsvarsanlæg.
Bakken er forskanset med hele tre voldsystemer, som er bygget af kridt.
Forskerne har fundet ud af, at forsvarsanlægget er bygget i to omgange. Først blev der anlagt en tredobbelt træpalisade rundt om bakketoppen, som viste sig ikke at være god nok, hvorefter man anlagde kridtvoldene.
Kristoffer Buck Pedersen mener, at borganlægget må have været stort set uindtageligt.
Tydelige spor efter kampe viser også, at der har været brug for et stærkt forsvarsanlæg.
»Det er trækul, vi har lavet kulstof-14 dateringen ud fra. Trækul er et tegn på, at der har været brand der, og det må have en af de perioder, hvor borganlægget har været under belejring,« fortæller Kristoffer Buck Pedersen og fortsætter:
»Mellem voldene er der voldgrave, og der fandt vi masser af store sten på størrelse med en knytnæve, som typisk har været brugt som kasteskyts.«
Dateringen af borganlægget kan ifølge Kristoffer Buck Pedersen være med til at give os mere viden om sider af bronzealderen, som forskerne endnu ved meget lidt om.
Perioden gemmer ikke på skriftlige kilder. Men arkæologiske fund viser, at man på dette tidspunkt havde travlt med at grave rigdomme ned i tilfælde af, at der skulle komme fjender.
»Det er en periode med masser af spændinger og masser af rigdomme,« siger chefarkæologen.
Han håber, at yderligere undersøgelser af borganlægget i Klinteskoven kan være med til at kaste mere lys over bronzealderens spændinger i Danmark.
Resultaterne fra undersøgelsen er endnu ikke publiceret i en videnskabelig artikel.
Arkæologer arbejdede som ’Indiana Jones’
Hovedparten af de udgravninger, der finder sted i dag, sker i forbindelse med byggeri og andre typer af anlægsarbejder. Ikke-synlig arkæologisk kulturarv skal nemlig ifølge museumsloven udgraves inden et anlægsarbejde kan finde sted
Udgravningerne af det fredede fortidsminde Timmesøbjerg på Møn er en undtagelse. Her fik Kristoffer Buck Pedersen og hans kollegaer tilladelse til at foretage en udgravning, fordi der allerede i 40'erne var påbegyndt en udgravning samme sted. Man mente dengang, at voldene måtte dateres tilbage til middelalderen.
Arkæologen P.V. Glob foretog i 1946 en udgravning på stedet. Han foretog ikke en kulstof-14 undersøgelse, da metoden først blev opfundet i 1951. P.V. Glob skriver i en kortfattet beretning, at han gerne vil vende tilbage og undersøge stedet nærmere. Men det kommer han ikke til, da han umiddelbart efter bliver engageret på andre udgravninger og ekspeditioner til Bahrain.
I 2010 fik arkæologerne ved Museerne Vordingborg lov til at genåbne Globs gamle grøft for at belyse voldenes opbygning og for at lede efter daterende materiale.
»Inden vi startede på denne udgravning havde vi nogle klare mål for, hvad vi gerne ville finde ud af: hvor gammelt er anlægget og hvordan er det bygget. Begge dele lykkedes det os at besvare. Det var lidt som at være Indiana Jones, som i filmene tager ud for at finde noget bestemt for så at vende hjem med det,« siger chefarkæolog Kristoffer Buck Pedersen.
Arkæologerne mente inden udgravningen, at der var tre muligheder for voldanlæggets datering.
Derfor var det en stor overraskelse for arkæologerne, da de fandt ud af, at borganlægget var i brug i slutningen af bronzealderen.
Der venter endnu en del analysearbejde inden undersøgelsen fra sidste sommer er færdigbearbejdet. Efter dette håber arkæologerne at kunne skaffe penge til en såkaldt non-destruktiv undersøgelse af det fredede fortidsminde. Det kan bl.a. være en undersøgelse med magnetometer, der kan belyse, om der gemmer sig bygningsrester under mulden oppe på selve bakkens top.
Jeg kan slet ikke følge din
Jeg kan slet ikke følge din argumentation. At du finder allegorier til trojas fald i eddaen kan jeg slet ikke følge! Jeg har iøvrigt svært ved at begribe hvordan en bankmand udennnogen uddannelse i sprog eller lingvistik kan komme med sine egne teorier om ords etymologi.
Beklager, du overbeviser mig ikke
Erindringen fra Troja
Kære Jonas Jæger,
Mit forslag om at netop disse tre bronzealderskjolde skal gengive hesterytterdansen ”Troja”, som jeg igen argumenterer for er et bronzealderrite hvor ungdommen overgår fra ungdommen til de voksnes rækker, er en teori jeg har fremstillet til at forklare en række kilder der forekommer mig at pege i denne retning.
Jeg har forklaret hvorfor i mit afsnit "Hesterytterdansen ”Troja” – gennemrejsen fra ung til voksen":
http://www.verasir.dk/show.php?file=chap12-1-1.html#toc34-1-7
Fordi jeg kan sammenkøre Bronzealderen i Skandinavien, etruskisk tanke, og romersk erindring af etruskiske skikke, tror jeg faktisk mit forslag holder vand, men det vil tiden vise.
Du spørger hvorfor den skandinaviske (eller etruskiske) befolkning i Bronzealderen skal bruge et kort over "Troja". Det skal de af helt samme årsag til at Den Trojanske Krig fylder så meget af Ældre Edda som den beviseligt gør. Ragnarok er Troja's Fald, og vi har fra tidernes morgen brugt lærepengene fra Troja som sammenligningsgrundlag for hvorledes lignende situationer for senere slægtled skulle håndteres.
Hvad gør håndteringen af "Troja" ekstrem vanskelig er at Ældre Edda gengiver "os" som taberen af krigen. Håndteringen af "Troja" i Bronzealderen, i skandinavisk og etruskisk tanke, gengiver vinderen af krigen. Det behøver ikke nødvendigvis at være sandt, men jeg mener det er således det blev opfattet.
Det er åbenlyst fra absolut alle de tidligste kilder at der er noget helt særligt ved Trojas murværk. Om det var fordi det blev anset for uindtageligt, om byggekonstruktionen var helt anderledes i forhold til omgivelserne i samtiden, eller en kombination af begge dele, ved jeg ikke. Men murværket, og derfor byplanen, spiller en særlig rolle. Derfor skal byplanen med i den rituelle dans eftertiden bruger til at erindre om den indoeuropæiske verdenskrig der var Den Trojanske Krig.
Hesterytterdansen "Troja" finder sted ved Forårsjævndøgn, og det kan vel være at der også i skoldets udformning gemmer sig en kalender, der viser hvornår ritet skal udføres.
I mit afsnit "Odysseus’ og Menelaos’ lange hjemrejser fra Den Trojanske Krig":
http://www.verasir.dk/show.php?file=chap5-10-2-0.html#toc12-14-1
viser jeg at Bronzealderen har fuldt styr på astrologi, herunder stjernebilleder og stjernetydning. Det mener jeg vi kan se i skrift og arkæologi. Derfor er kalenderen selvfølgelig fuldt udviklet, og fra Rig Veda kan vi se at netop i Bronzealderen, måske Ældre Bronzealder, støder den solbaserede (patriarkalske) og den månebaserede (matriarkalske) kalender sammen, hvilket må have et ophav i folkevandringer.
Som solvognen fra Trundholm antyder, og flere kilder synes at bekræfte, er Bronzealderbefolkningen i Skandinavien patriarkalsk, modsat det tilvandrede "os"-folk, der ca. år 40-77 e.Kr. bringer Ældre Edda og den månebaserede matriarkalske kalender nord for Ejder-strømmen.
Jeg har ikke viden nok om astronomi til at kunne sige noget fornuftigt om hvorvidt kalender-teorien til forklaring af skjoldene kan vise Forårsjævndøgn i Skandinavien ca. år 900 e.Kr., men det er vel til at finde ud af, hvis man spurgte f.eks. Erling Poulsen, observatør ved Rundetaarns observatorium.
Endelig skal jeg hurtigt tilføje at, så vidt jeg kan se, er forsvarsanlægget på Timmesøbjerg identisk opbygget til "Trojaborgen" på vore tre rituelle bronzeskjolde. Det fremgår af en planskitse af Timmesø Borg fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
http://www.museum-online.dk/kulturm_rapport/moen2004/oldtid/14-Oldtiden.htm
Det forekommer mig derfor at en af årsagerne til at Troja's murværk på vestkysten af Lille-Asien i Ældre Bronzealder er så berømt som det var, og er, muligvis kan skyldes at det er en borgkonstruktion ekporteret fra nord for Ejder-strømmen mod syd. Borgen var uindtagelig, og eftertiden erindrer dette, men murværket med de helt særlige 2 byporte foran hinanden kan have været enestående i den kendte verden i syd.
mvh
Flemming
@Flemming
Jeg har langt om længe fundet din hjemmeside, men jeg har oprigtigt svært ved at følge din argumentation ang. skjoldene som "kort" over Troja.
Jeg er enig med dig, i at skjoldene er rituelle og ikke til praktisk brug, men jeg mener, at det er mere nærliggende, at kigge på skjoldene som havende en kalendarisk karakter, da genstande med kalendersystemer allerede er kendt fra bronzealderen, her tænker jeg naturligvis på solvognen fra Trundholm.
Derfor vil jeg mene, at tolkningen af skjoldene bør være af kalendarisk karakter, snare end et "kort" over "Troja". Jeg vil gerne henvise til en artikel i Acta Archaeologica 77/2006, hvor det matematiske belæg for skjoldene som kalendere fremføres. Her gennemgås ligeledes skjoldet fra Taarup:
"That the larger bosses of the Herzsprung shields
carry significance is emphasized by a shield from
Tårup Mose/Bog, Maribo County (Broholm 1943f./
Vol. IV, 258 with Pl. 70; Thrane 1974, 75 Fig. 37) (Fig.
35). This specimen, almost fully preserved, displays
bosses in three different sizes of which the smallest
are used for frames, Nackhälle style. Two full ovals of
large bosses hold respectively 98 and 115, at the ends
are arches of respectively 24 and 25 (by an error, due
to asymmetry?) large bosses. This gives a sum of 262,
or virtually 9 Lunar months of 29 days (261).
A final 9 large bosses are on the road to and in the outermost
gateway opening. Adding these to the above, a sum of
271 occurs, or virtually 9 months in the ANE calendar
(270), cf. the above remarks. Incidentally, the pertaining
angles for the ends of the arches of the 24/25 large
bosses suspiciously look like those of a pair of Summer
and Winter solstices respectively for a southern
part of Central Europe (the supposed area of origin
for the item), when turning the openings towards the
South (cf. the Kivik Omegas above).
The intermediate oval zones of medium sized
bosses of the Herzsprung type Tårup shield carry
151+186 = 201 specimens. To this come two large
arches (almost a full oval) of 96+94 = 190 medium
sized bosses. Two shorter arches at the ends carry
27+30 = 57 medium sized bosses. Similar sized bosses
occur in prolongation of the short series of large bosses,
namely in the number of 9+11 = 20, and 9+[11] =
[20]. Unfortunately, the numbers in [] are wholly uncertain
due to poor preservation, and to conservation.
The grand sum of the medium sized bosses is thus
a high 201+190+57+20+[20] = 468+[20] = [488]. In
fact, the number of 488 is exactly 16 Solar months of
30½ days."
Af andre bronzegenstande med kalender funktion kan bl.a. nævnes bæltepladerne der ligeldes nævnes i artiklen. Men med tanke på bronzealderens kalender-fetish vil jeg støtte mig op af denne teori snare end et "kort" - hvad skulle bronzealderfolket iøvrigt bruge det til, i forbindelse med deres egne ritualer??
@Kim Kaos Det er ikke en
@Kim Kaos
Det er ikke en fejl, at jeg har undladt at beskrive hele udviklingen af kulstof-14 metoden, da det ikke er centralt i historien. Chefarkæolog Kristoffer Buck Pedersen har desuden tjekket tidsangivelser m.m. i artiklen, inden den blev publiceret, så det er i orden.
Med venlig hilsen
Irene Berg Sørensen
re:Bronzealderen og kilder
Jeg har kikket på din hjemside - men jeg kunne godt tænke mig om der var andre steder du kan henvise til da jeg gerne vil have flere forskellige kilder der beskriver fundne.
re: 1947
Skulle vi ikke lige få rettet de fejl der er i artiklen?
Bronzealderen og kilder
Jeg må blive dig svar skyldig. Bronzealderen er sprængfyldt med spændende arkæologi, men er fattigt belyst, endnu da.
Hvis du har kigget på mine afsnit, hvori jeg behandler bl.a. de tre bronzealderskjolde omtalt ovenfor, vil du herfra kunne jeg at jeg argumenterer for at disse skjolde, der alene må have tjent et rituelt formål, gengiver hesterytterdansen ”Troja”. Denne rituelle rytterdans omtales bl.a. af Gaius Suetonius Tranquillus som Troja Rytterne (”venatione modo Troiae decursione”), samt af Vergil (Virgil): Aeneid (Bog 5, sætning 550-600).
Navet i rytterdansen er Troja's borganlæg. Jeg argumenterer for at skjoldmotiverne gengiver nøjagtigt hvorledes rytterdansen skal udføres, og hvorfor. Samtidigt gives vi Troja (VII)'s byplan, fordi rytterdansen opstår fra en genoplevelse af afslutningen på Den Trojanske Krig.
Jeg ville meget gerne se et billede fra oven af borganlægget for kunne danne mig et indtryk af hvorvidt også borganlægget på Møn har to porte i forlængelse af hinanden. Er det tilfældet har vi pludselig en helt masse mere at kunne sige om denne sag.
mvh
Flemming
Udenlandske skjold?
Jeg har læst et eller andet sted at skjoldet fra Taarup Mose skulle stamme fra et sted i Tyskland - er det korrekt?
Vedr. fortolkningen af skjoldmotiverne så kunne jeg ikke rigtigt finde ret meget udover din hjemside - har du nogle kilder du kan henvise til hvor jeg kan læse mere om de skjolde og hvad motiverne forestiller?.
En forsvarsborg med 3 volde
Fantastisk spændende fund.
Tanken ledes straks hen på hvorvidt dette er Klintekongens (Elverkongens) forsvarsborg på Møn, og at dette kan have været en del af et "land" (tidlig nationalstat) bestående af Møn og Stevns med med Tryggevælde Å som landegrænse?
Dernæst - vi har tre rituelle skjolde fra Bronzealderen:
Taarup Mose, Torkilstrup, Falsters Nørre Herred, dateret til Yngre bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.).
Offerfund fra Hyllebjerg sogn, Års Herred, syd for Aalborg (B13860), dateret til Yngre bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.).
Bronzeskjold fra Kållandsö, Västergötland.
Skjoldene er identiske og gengiver alle en "Trojaborg", som jeg argumenterer for må gengive Troja VII.
Kendetegnende for "Trojaborgen" er de tre forsvarsvolde (og to byporte i forlængelse af hinanden). Det er værd at gå en tur på Nationalmuseets udstilling og sammenligne forsvarsanlægget på Møn med "Trojaborgen" på skjoldene.
Vi kan sagtens forklare hvordan Troja VII findes nord for Ejder-strømmen, og det forekommer mig at vi måske her har Bronzealderens ypperste militærteknologi i hvorledes en forsvarsborg skulle bygges.
Endnu engang tillykke med det fine fund.
mvh
Flemming
1947
”Arkæologen P.V. Glob foretog i 1946 en udgravning på stedet. Han foretog ikke en kulstof-14 undersøgelse, da metoden først blev opfundet i 1951”
Rettelse:
Under studierejse i USA i 1947-48 lærte den tyskfødte Hilde Levi kulstof-14-metoden at kende. Nationalmuseet viste interesse for metoden og Hilde Levi tog initiativ til at opbygge et dateringsapparat, der - taget i brug i 1951 - blev det først af sin art i Europa.
Metoden blev udarbejdet 1947-51 af Willard F. Libby, som fik nobelprisen i kemi i 1960 for opdagelsen.
Tilføjelse:
Bronzealderen i Danmark inddeles i:
Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: I, II og III
Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: IV, V og VI.
Forskellen på ældre og yngre bronzealder er især skiftet fra jordfæstegrave til ligbrænding og ændringer i stil, smykker og andre genstande.
Inddelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev udtænkt af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen.
Et af de bedst kendte danske fund fra bronzealderen er Egtvedpigen fra ca. år 1300 f. Kr.