Et nyt arkæologisk fund af en begravet troldkvinde – en såkaldt shaman – sammen med et leopardskind, en menneskefod og 50 skildpaddeskjold giver os ny viden om, hvordan mennesker opfører sig i brydningstider.
Med fundet har forskerne nemlig fået en vigtig indikation på, at folk som levede i Israel for 12.000 år siden, søgte tryghed i religion, ritual og magi, da verden omkring dem forandrede sig.
Datidens mennesker oplevede en stor kulturel omvæltning, da de skiftede deres traditionelle jæger- og samlertilværelse ud med landbrug. Det fortæller Natalie Munro, som er zoo-arkæolog ved University og Conneticut og som deltog i udgravningen.
»Det ser ud til, at overgangen til landbrug medfører, at der bliver foretaget flere ritualer. Når tingene ændrer sig dramatisk, forsøger folk at reetablere tilværelsens kendte sammenhæng ved at bruge ritual og religion til at forholde sig til forandringerne,« siger Natalie Munro til Livescience.
Menneskefod med i døden
Den begravede shaman blev fundet i den lille grotte ‘Hilazon Tachtit’, og har efter alt at dømme tilhørt den såkaldte natufianske kultur. Det var en jæger-samler kultur, som for 15.000 til 11.500 år siden fandtes i området, der i dag er blevet til landene Israel, Jordan, Libanon og Syrien.
Shamanen var en 1,5 meter høj kvinde på omkring 45 år, og hun var begravet blandt mindst 27 andre mennesker. Men hendes begravelse har været noget helt særligt.
Hendes grav er afskærmet fra de andre menneskers med en rund mur af sten, og den er fyldt med dele af dyr og et andet menneske. I graven fandt arkæologerne blandt andet en menneskefod fra en person, som var markant større end shamanen.
Talte med dyreånderne
Derudover indeholdt graven halebenet fra en nu uddød okse, et leopardskin, kranier fra væsellignende dyr, vingeben fra en guldørn, forbenet fra et vildsvin og – ikke mindst – 50 skildpaddeskjold.
Forskerne mener, at det har kostet datidens mennesker blod, sved og tårer at indsamle alle de dyredele. Derfor er de overbeviste om, at den begravede shaman havde en høj status i datidens samfund.
Hun har haft den funktion, at fungere som mellemled mellem menneskenes og åndernes verden. Og datidens folk har ment, at hun fået hjælp til det via dyreånder, mener forskerne.
Det kunne også forklare de mange fund af dyredele.
»Det specielle ved den her grav er, at den indeholder så mange forskellige dele af forskellige, sjældne dyr. Der har helt sikkert ligget en klar idé bag at lægge delene i graven,« siger Natalie Munro.
Farvel til jæger-samler
Shamanens høje status i samfundet viser, at hendes virke blev værdsat. Og det er ifølge forskerne en naturlig konsekvens af de omvæltninger, der fulgte i kølvandet på omstillingen fra jæger-samler kultur til landbrugssamfund.
»På det her tidspunkt er folk begyndt at leve i mere permanente samfund. De har mere kontakt med hinanden i det daglige. Det er derfor ikke overraskende, at vi begynder at se beviser på, at ritualer vinder frem på det her tidspunkt i historien,« siger Natalie Munro.
Fundet er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet ‘Proceedings of the National Academy of Sciences’ fra uge 45 2008.
