250 millioner forskningskroner skal uddeles - blandet andet til et projekt fra Aarhus Universtiet, der undersøger, hvorfor insekter fryser. (Foto: Colourbox)

Hvordan kan insekter klare kulde?

Hvordan kan man få særlige samfundsgrupper til at spare op til alderdommen?

Hvordan udviklede byer sig i den tidlige middelalder?

Desværre kender vi ikke svarene på de interessante – og meget forskellige – spørgsmål. Men det gør vi sandsynligvis snart.

Sammen med 30 andre forskere, modtager forskerne bag de tre spørgsmål nemlig i dag millioner af forskningskroner, så vi alle kan få en større viden om den verden, vi lever i.

Bevillingerne på i alt 250 millioner kroner hedder da også ’Sapere Aude’, der betyder ’vov at vide’.

Giver skolesammenlægninger bedre undervisning?

En af de 33 forskere, som har modtaget en Sapare Aude-bevilling, er professor Søren Serrtizlew fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Han modtager penge, så han kan undersøge, om vi rent faktisk får en bedre offentlig sektor, når politikerne indretter velfærdsstaten på nye måder.

Blandt andet skal han undersøge, om:

• Skolesammenlægninger betyder, at elevernes undervisning bliver bedre – eller omvendt
   
• Udlicitering fører til mere effektivitet
   
• Offentlige opgaver bliver løst bedre ved at inddrage borgerne i opgaveløsningen, f.eks. ved at sikre at patienter selv gør en indsats for at blive raske

Der er store fejl i de gamle undersøgelser

I dag er det for eksempel svært at vurdere, om det har positiv effekt at lægge skoler sammen.

Landets embedsmænd går ud fra det. Men de undersøgelser, der er lavet, er ikke præcise nok. De tager nemlig ikke højde for en række vigtige fejlkilder.

»En undersøgelse kan vise, at sammenlagte skoler er mindre effektive til at undervise børn, end andre skoler er. Men grunden kan være, at det var de mindst effektive skoler, der blev lagt sammen,« fortæller Søren Serritzlew.

»Og når vi taler udlicitering kan man komme i tvivl, om det udliciterede ikke virker, fordi man udliciterede det, der i forvejen ikke virkede.«

Ny tilgang ligner medicin-forsøg

Det betyder, at politikere, borgere og embedsmænd i virkeligheden ikke har et klart udgangspunkt, når skal tage stilling til at lægge skoler sammen eller udlicitere offentlig rengøring.

Søren Serritzlew fortæller, at hans forskning kan skabe klarhed for beslutningstagere ved at gå nye, eksperimentelle veje. I projektet er skal forskerne bruge en tilgang til opgaven, som man normalt ikke bruger, når man forsker i statskundskab.

Metoden ligner den, forskere bruger, når de udfører medicinske forsøg. Der er det almindeligt, at medicin-forskerne prøver nye former for medicin af på to grupper mennesker.

En gruppe, der får medicinen, og en gruppe, der får en harmløs kalkpille. På den måde ved forskerne, om medicinen virker. Den samme tilgang har Søren Serritzlew i sin forskning:

Hvad sker der med undervisningsniveauet på en række skoler, der bliver sammenlagt? Og hvad sker der på lignende skoler, der ikke bliver sammenlagt?

Resultater kan hjælpe os alle

Ved at lave de grundige sammenligninger af for eksempel skoler og udliciteringer, kan Søren Serritzlew skabe større klarhed for politikere, borgere og embedsmænd.

De 33 forskere, som modtager Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-millioner, får mulighed for at udføre og lede et forskningsprojekt over en periode på op til fire år. Du får en smagsprøve på flere projekter i boksen under artiklen.