Annonceinfo

Fremtidens robotter vil krammes

Robotter fylder mere og mere i hverdagen. Fra støvsugere og plæneklippere til elektroniske venner, der siger veltilfredse lyde, når de bliver krammet. På DTU har man netop kåret vinderne årets udgave af robotkonkurrencen RoboCub

En robot er en maskine, der automatisk udfører et job, og som er programmeret og styret af en computer. Sådan lyder den lidt stive defination af et begreb, der fylder mere og mere i vores hverdag, og som i den grad har fremtiden for sig.

»Det vigtigste kendetegn ved en rigtig robot er, at den ikke er fjernstyret. At den gør tingene af sig selv, udfra det, den er programmeret til,« fortæller lektor Ole Ravn fra forskningsenheden 'Automation' under Danmarks Tekniske Universitet (DTU Elektro), der netop har afholdt den 11. RoboCup-konkurrence.

Her kører hjemmebyggede robotter om kap på en bane med kurver, porte, en guillotine, et skråplan, en trappe og mange andre forhindringer.

 

Autonom maskine

Hovedreglen for at deltage i konkurrencen er, at robotten skal være autonom: Ingen kommunikation mellem omverden og køretøj er tilladt, når køretøjet har påbegyndt banen. Banen er blevet sværere år for år. Blandt andet skal køretøjerne kunne køre ud på en vippe og samle en golfbold op, uden at nå vippepunket.

 

»Robotterne er generelt blevet mindre og mere avancerede. Vi ser jo også, hvordan teknologien bag er kommet ud i virkeligheden. Man kan købe en robotstøvsuger eller en robotplæneklipper for ret få penge og de gør i virkeligheden det samme, som robotterne i RoboCup,« siger lektor Ole Ravn.

 

Malkepigen på pension

Robotteknologi breder sig i vores samfund. Malkepigen er forlængst udskiftet med en malkerobot, der helt automatisk genkender koen og iøvrigt giver den en kraftfoder-rationer efter malkning, nøje afstemt efter hvordan koen har præsteret.

 

Og nu er fremtiden for robotter i Danmark på vej ind i et helt nyt område, nemlig ældreplejen.

 

Kælesæler til demente

I løbet af 2008 vil Velfærdsministeriet undersøge, hvordan robotter kan give plejepersonalet mere tid til de ældre, f.eks. ved at indføre robot-gulvmopper og robot-støvsugere. Man vil også afprøve en social robot som Robot-sælen 'PARO'. Den 2,7 kilo tunge robot skal fremover være ven med enkelte ældre med fremskreden demens. Sælen er programmeret til at reagere på menneskelig kontakt med små bevægelser og lyde. Den er frisk om dagen og søvning om aftenen. Og den virker netop på demente, der tilsyneladende får mere overskud til at deltage i andre aktiviteter.

 

 

Robot mod ensomhed

»I Japan satser man stort på de sociale robotter. Man har simpelthen undersøgt hvad japanerne mente, var det værste ved at blive gammel, og det var ensomheden. Selvom jeg ikke selv vil have en, når jeg når så langt, kan jeg da godt se ideen bag. Men der er forskel på Danmark og Japan. Her i landet vil vi have en robot, der gør noget konkret for os - ikke en, der lader som om, den er vores ven. Men måske sker der et skred der med de nye generation, mine børn var ihvertfald helt syge med deres Tamgotchier, da de fik dem", siger lektor Ole Ravn.

 

 

RoseBot for 3de gang

Vinderen af DTUs RoboCub 2008 blev robotten 'Rosebot', og det var tredie år i træk, den kom hurtigst gennem banen.

 

En af skaberne af RoseBot, Bjørn Bouet Smith, elektronikfagtekniker i firmaet RoseTechnology A/S, har altid elsket robotter:

»Jeg synes det er spændende, at give tingene liv. At det kan noget. Min store drøm fremover, er at kunne konstruere 'swarm robotter', altså en hel flok små maskiner, der kan samarbejde om en opgave,« siger Bjørn Bouet Smith.

Netop 'swarm robotter', robotter i sværme, er et område i hastig vækst. Man forventer at kunne benytte sig af dem indenfor nanoteknologi, og til at skabe bedre proteser til mennesker.

Links:

RoboCub-konkurrencen

Robotsælen Paro

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
  • Findes der ultimative sandheder?

    TÆNKEPAUSER: Vi kan finde sandheden mange steder og i vidt forskellige former. Men sandheden om naturvidenskabens sandheder er sandelig noget helt særligt.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo