Fremtidens kød laves i laboratoriet
Kød lavet på stamceller er den nyeste udvikling inden for kødproduktion. Nyt site sætter fokus på de etiske aspekter ved teknologien.

En dag vil det måske ikke være nødvendigt at slagte en ko for at få sig en saftig bøf. I fremtiden kan en del af det kød, vi spiser, nemlig blive erstattet af kød, der er produceret af forskere i et laboratorium.
Stamcellekød er et nyt forskningsområde, hvor kødet dyrkes på kunstige medier med udgangspunkt i enkelte stamceller fra dyr. Det er dermed kød, som aldrig har været en del af et levende dyr.
I dag er det kun muligt at lave strukturløst kød, altså kød, som kan bruges i pølser eller på pizza. Det er for eksempel endnu ikke muligt at lave en bøf med struktur som en tournedos.
I 2005 vedtog Folketinget en ny lov om Det Etiske Råd, som udvidede rådets arbejdsområde. Blandt andet arbejder rådet nu også med bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer.
I dag har Det Etiske Råd derfor åbnet et nyt tema på sin hjemmeside, som handler om den nye stamcellekød-teknologi; dens fordele og ulemper samt de etiske spørgsmål, som teknologien rejser. Med den nye måde at producere kød på vil dyr eksempelvis ikke lide, ligesom miljøet ville få gavn.
For miljøet
Og det er lige præcis miljøvinklen på denne forskning, som er en af hovedårsagerne til, at Det Etisk Råd har valgt at fokusere på stamcellekød-teknologien.
»Vi har valgt at se på denne teknologi, fordi den kan have en stor effekt på klima og miljø. Og så får vi jo dyrevelfærd oveni,« siger Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker og medlem i Det Etiske Råd.
»Kødproduktion er meget belastende for miljøet, da husdyrene belaster både gennem udledning af drivhusgasser, forurening af vandområder og ved at lægge beslag på store arealer til foder og græsning. Hvis stamcellekødet betyder, at der produceres færre husdyr på den gammeldags facon, kan vi frigøre arealer til at plante skov og dermed få lagret kulstof og samtidig nedsætte de store udslip af drivhusgasserne metan og lattergas, som kødproduktion medfører,« siger hun.
Vi har også et ansvar over for de fjerne mennesker, både dem, som befinder sig fjernt fra os geografisk, men også dem, som er fjernt fra os i tid, nemlig vores efterkommere, siger Rikke Bagger Jørgensen. På den måde er det vigtigt at oplyse om de muligheder, vi har for at skåne miljøet og mindske den globale opvarmning, så der er også etiske overvejelser forbundet med stamcellekødet, påpeger hun.
Stamcellekød - etisk eller ulækkert
Der kan meget vel være mennesker, som synes, at det er etisk mere korrekt at spise stamcelleproduceret kød end at spise naturligt kød. Men spørgsmålet er, om ikke også en del mennesker vil synes, at stamcelleproduceret kød er unaturligt eller ulækkert, og som derfor ikke vil spise det.
»Jo, det kan der sagtens være. En hel gruppe af forbrugere vil synes, at det her er grænseoverskridende. Det er for unaturligt og har ikke noget med kød at gøre. De ved måske ikke altid, hvor unaturlige og undertiden dårlige forhold vores husdyr produceres under. Den kødproduktion, vi har i dag, er langt fra naturen, og tænker man på det voksende behov for kød i fremtiden, er det svært at tænke sig, at produktionen bliver mere naturlig i fremtiden,« siger Rikke Bagger Jørgensen.
Et realistisk alternativ
Tor Erling Lea er professor på Universitetet for Miljø- og Biovitenskap i Norge og har arbejdet med stamcelleforskning i mange år. Det sidste års tid har han arbejdet på et forskningsprojekt om netop stamcellekød.
»Min tanke bag projektet er primært at kunne forstå udviklingen af somatiske stamceller, eller kropsceller, så vi kan udnytte denne viden både indenfor medicinske områder, men også for at kunne producere fødevarer på en miljøvenlig måde,« siger Tor Erling Lea.
Men vil folk overhovedet købe kødet? Ifølge Tor Erling Lea har vi måske snart ikke noget valg.
»Jeg tror, at situationen om 50 år vil betyde, at vi må se på dette som et reelt alternativ og som et vigtigt supplement til traditionelt produceret kød,« siger han.
Smag og næring er vigtig
Han mener, at det i fremtiden vil være muligt at tilsætte kødet smag, som vi gør med anden mad i dag. Ud over smagen drømmer Tor Erling Lea og hans team også om at kunne skaffe nok viden om de vigtigste proteiner i kødet, samt hvilken sammenhæng kødet skal have for at få det så sundt som muligt.
»Hvis vi har den viden, kan vi få stamcelleproduceret kød, der er næringsmæssigt bedre end almindeligt kød,« siger Tor Erling Lea.
Men det vil tage lidt tid, inden vi kan få lov til at smage kødet.
»Vi har langt fra de ressourcer i dag, som vi har brug for, så vi vil ikke kunne nå nogen større produktion inden for de næste 10-15 år. Vi har for dårlig finansiering til at gennemføre grundig og tilstrækkelig forskning. I Norge og EU er interessen foreløbig lille,« siger han.
For at prøve at øge interessen omkring emnet er Tor Erling Lea og hans kolleger i gang med en spændende ide. De arbejder nemlig på at producere en lille klump stamcellekød, som de ved lejlighed gerne vil byde pressen og andre interesserede.
Han fortæller, at han typisk får to forskellige reaktioner på sit arbejde med stamcellekød. Den ene reaktion er fra den gruppe, som synes, at det er forkasteligt og modbydeligt at manipulere med naturen, mens mange andre i stedet reagerer med nysgerrighed og interesse.
»Af de folk, som jeg snakker med, siger omkring 30-40 %, at de kunne tænke sig at prøve kødet. Det er ret mange, og det er også en anledning til, at jeg vil fortsætte min forskning i det her,« siger Tor Erling Lea.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Tropemyggene kommer
15. september 2010 kl. 10:44 -
Facebook: Hvad like’r vi?
23. november 2011 kl. 10:01 -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Flemming Rickfors for 9 minutter 4 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
-
Af sonja hashøj for 11 minutter 55 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















stamcellekød
Det er jo en fuldstændigt syg idé! Det vrøvl om at det giver dyrevelfærd er jo helt ude i skoven og det er dér grisene kunne fedes op og blive til det lækreste kød. Hvis det ikke er nok så må befolkningerne spise planteprotein - det bliver de også sundere af.
I øvrigt er vores danske kødproduktion i dag meget velfærdsorienteret og der arbejdes med det emne hele tiden. Men forbrugerne skal også huske at købe det kød som kommer fra "glade dyr".
Stil krav til kødproduktionen og vær mere kræsne med den mad I køber - det er måden at tage ansvar for miljø, dyrevelfærd og klima på. Stamcellekød er det mest ulækre jeg har hørt om længe og jeg lover det kamp til stregen.
SV:Fordel
Vi kunne jo genskabe noget af vores natur.
Smager stegen, bøffen af det samme, og prisen skal også være med støtter jeg op på den ide.
Ja, der er lidt startrek'sk over det, men det gør det kun sejrere. Tænk på de dyr der slipper for "mishandling" osv.
Fordel
Så kan vi jo også bruge ladbrugsjorden anderledes, men alligevel er der nu noget
Star trek´sk over det...
Ser ingen problem
Tænk på nul træmmeklave, burhøns, grise som ingen plads har, nedstyrtet stalde over dyr, transport ulykker med levende dyr. I det hele taget dyrevelfærd.