Fremtidens ingeniører skal findes i folkeskolen
Hvordan får man børn i folkeskolen til at interessere sig for ingeniørvidenskab? Ifølge museumsdirektør Maya Halevy skal videnskaben ned i øjenhøjde - og ind i folkeskolen.

Ingeniørvidenskab i folkeskolen skal skabe et link imellem skolen og den virkelige verden.
(Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-181314737/stock-photo-little-girl-eng... target="_blank">Shutterstock</a>)

Fremtiden varsler ilde for ingeniørvidenskaben. Som det ser ud nu, tyder alt på, at vi inden for få år vil mangle hænder til at løse hverdagens problemer.

I praksis betyder det, at vi kommer til at mangle forskere, der formår at kombinere akademisk viden med praktisk problemløsning. Og det er et problem! Tænk bare, hvis støvsugeren aldrig var blevet opfundet.

Folkeskolen bør afspejle virkeligheden

Maya Halevy, museumsdirektør for The Bloomfield Science Museum i Jerusalem, kæmper for at vende udviklingen. Som projektleder for programmet Engineer arbejder hun for at få ingeniørvidenskaben på skoleskemaet.

»Som det ser ud nu, er der en verden inden for skolen og en verden uden for skolen. Vores opgave er at skabe et link imellem disse to verdener,« fortalte Maya Halevy i oplægget 'Engineering for children: A new way of teaching science' på Euroscience Open Forum, som blev afholdt i København i forrige uge.

»Børn bliver lært ligegyldige ting i skolen, såsom hvordan man tørrer et blad, eller hvor mange ben en græshoppe har, men hvordan laver man for eksempel en bilmotor? Det er der ikke nogen, der lærer dem,« siger hun.

Hverdags-videnskab skal engagere

Hvis undervisningen skal engagere, kræver det, at den er relevant i forhold til børnenes hverdagsliv. Det mener oplæggets anden taler, Ioannis Miaoulis, som til daglig er leder for The Museum of Science i Boston, USA.

Han er ligesom Maya Halevy involveret i et amerikansk program, som skal sikre udbredelsen af den praktiske og løsningsorienterede undervisningsform.

Fakta

Undervisningsformen i ingeniørvidenskab indeholder fem trin:

1. Børnene, som er inddelt i grupper, introduceres for et problem, der skal løses.
2. Der researches på emnet, og mulige løsningsforslag kommer på bordet.
3. En strategi bliver lagt.
4. Planen føres ud i livet. Resultatet er en ny opfindelse.
5. Fejl og mangler forbedres, indtil opfindelsen fungerer optimalt.

»I 12-13 års-alderen mister børnene interessen for at lære. De er selvcentrerede og lyststyrede. Her er det virkelig vigtigt, at undervisningen har noget med deres hverdagsliv at gøre,« siger han.

Lærerne på skolebænken

Ioannis Miaoulis understreger ligeledes vigtigheden af, at også lærerne bliver sat på skolebænken.

»De fleste lærere ved intet om at undervise i ingeniørvidenskab. Det er vores opgave ikke bare at fortælle dem, at det er vigtigt, men også rent praktisk at vise dem det,« siger han.

Både det amerikanske og europæiske initiativ omfatter at ruste verdens lærere til opgaven.

Videnskabsmuseer danner rammen

Det direkte link mellem skolerne og omverdenen skabes, når videnskabsmuseer og folkeskoler indgår i et tæt samarbejde. I Danmark agerer Experimentariet den videnskabelig platform.

»Vi tror på at uddanne vores børn i den menneskabte verden, som de selv bor i. Museerne er gode til det, fordi de fungerer som forskningslaboratorier i børnehøjde,« siger Maya Halevy.

Næste skridt på vejen er at skabe et verdensomfattende videns-fællesskab, hvor børn fra hele verden kan spare og udvikle med hinanden. Visionen er at »tænde for nysgerrigheden og åbne de unge menneskers sind,« konstaterer Maya Halevy.

Det sker