Fregatten Jylland - flådens stolthed var forældet fra første dag
150 års jubilæum: Fregatten Jylland blev konstrueret til både at føre sejl og sejle med damp. Få år senere blev skibets teknologi overhalet.

Sådan så Fregatten Jylland ud, da det løb af stabelen i november 1860. Få år senere var skibets teknologi forældet, da Danmark fik panserskibet Rolf Krake. (Foto: D.S.I Fregatten Jylland)

 

I dag kan verdens længst eksisterende træskib fejre 150 års jubilæum.

Jubilaren, fregatten Jylland, er ikke blot en perle for beboerne i Ebeltoft, hvor skibet ligger som museum. Fregatten er også et eksempel på en eksplosiv teknologisk udvikling i dansk flådehistorie, som fandt sted i midten af 1800-tallet.

Ligesom med nutidens hybridbiler kunne man nemlig ikke helt finde ud af, hvilke teknologiske ben man skulle stå på.

»Det fascinerende ved fregatten er, at den er hverken fugl eller fisk. Den viser overgangen fra sejl til damp og fra træ til stål i flådens skibsbyggeri,« siger museumsinspektør ved Statens Forsvarshistoriske Museum i København Jakob Seerup, som netop har afsluttet sin ph.d. afhandling om flådehistorie.

Historikeren fortæller, at Fregatten Jylland er et godt eksempel på, at hvor svært det kan være at følge med udviklingen, selv om man tilpasser sig. Skibet var nemlig allerede forældet få år efter dets køl ramte vandoverfladen for første gang.

Sejlskib med en dampmaskine i maven

Fakta

 

VIDSTE DU

Fregatten Jylland havde tre søsterskibe: Niels Juel, Sjælland og Tordenskjold.

 

Fregatten Jylland løb af stabelen den 20. november 1860.

Det gamle træskib udmærker sig ikke bare ved på overfladen at være et sejlskib. Fregatten har også en skorsten, og der var dengang for 150 år siden også en dampmaskine indeni.

Agterskibet er udstyret med en skruebrønd, og skruen kunne hejses op, når skibet sejlede for sejl. Skruen kom på den måde ikke til at sidde og yde modstand som modhage i vandet.

Dampskibe var dyre i drift

Kul var dyrt og vejen til Vestindien var lang, og det var netop en af Fregatten Jyllands vigtigste destinationer.

»Det var enormt energikrævende at fyre op for sådan en dampmaskine. Så var det bedre at benytte den ældre teknologi - altså at sejle med sejl på de lange rejser,« siger flådehistorikeren.

Fakta

Dampmotoren var nu alligevel god at have i en krigssituation, for man kunne sejle hurtigere med damp, og derfor satsede flåden på både den nye og den gamle teknologi.

Panserskib kom få år senere

»Det spændende ved Fregatten Jylland er, at skibet allerede da det bliver søsat, er et af de sidste i en ellers uddøende race af sejlførende træskibe, « fortæller Jakob Seerup.

Allerede i 1864 fik den danske flåde et avanceret panserskib med det ærkedanske navn 'Rolf Krake'. Rolf Krake sejlede også på damp og sejl, men havde som det første danske krigsskib også drejelige kanontårne.

Damp- og panserskibene blev begyndelsen på enden for de gamle sejlskibe, selv om der så sent som i 1884 blev bygget endnu en gammeldags sejlførende korvet. Flåden havde nemlig svært ved at skippe de gamle traditioner.

Dampteknologien kom dog til at tage over, da man i Danmark var nødt til at følge med udviklingen af krigsteknologi i udlandet.

Fregatten Jylland tjener nu som museum i Ebeltoft, hvor man på egen hånd kan nærstudere skibet, der en gang var topmoderne og forældet på samme tid.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker