For langt de fleste mennesker var der ikke så meget tid at gøre godt med i slutningen af 1800-tallet. Hårde og lange arbejdsdage. Få økonomiske midler. Masser af praktisk arbejde på hjemmefronten. Næ, der var ikke tid til to gange ugentlig boldleg med gutterne, kamp i weekenden og en bajer til tredje halvleg.
Og dog. Var man så heldig at tilhøre det bedre borgerskab, havde man rigeligt med tid - og skulle pludselig til at tænke på fritidsinteresser.
»Netop den øgede fritid er den afgørende forklaring på, at fodbolden vandt frem i Danmark. Det var ikke udmattede folk fra arbejderklassen, der brugte deres sparsomme fritid på at trille med en bold. Den nye sport var slet og ret forbeholdt folk med tid og overskud, nemlig overklassen,« fortæller historikeren Allan Bennich Grønkjær.
»Ser man på hele fodboldens udvikling i Danmark, er det bemærkelsesværdigt, at vi er gået fra en overklassesport til et fodbold-Danmark omgærdet af folkekultur,« siger han.
I 2007 var Allan Bennich Grønkjær medforfatter til bogen 'Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie'. Bogen var en del af hans historiespeciale fra Aarhus Universitet.
Specialet høstede anerkendelse for den videnskabelige afdækning af fodboldens kilder, og i dag regnes Allan Bennich Grønkjær for en af landets førende kendere af fodboldens opståen i Danmark.
Historikeren tager os med en tur over Nordsøen til det victorianske England i slutningen af 1800-tallet. Til et på én gang konservativt og hastigt udviklende industrisamfund.
Her skyder jernbaner frem, mens nye fabrikker sætter gang i det moderne industrisamfund. I det industrisamfund får flere og flere fritid. Fodbolden, der var englændernes nye opfindelse, vinder frem.
»I Danmark var vi stærkt inspireret af de ting, der skete i England. Engelske arbejdere kom til Danmark for at hjælpe os i gang med udbygningen af et jernbanenet. I mødet mellem de engelske arbejdere og den danske overklasse, skete der en spændende kobling. De engelske ingeniører og arbejdere fik med deres fodbold vakt interessen hos det danske borgerskab,« siger Allan Bennich Grønkjær.
Fodboldspillet passede samtidig perfekt til danske forhold. Det kolde vinterhalvår krævede en sport med masser af bevægelse, så udøverne kunne holde varmen. Og selvom det i begyndelsen kneb med faciliteterne - omklædning bag hækken eller på værtshuset og malkekøer på banen - så vandt sporten hurtigt frem. Der blev etableret klubber rundt omkring i landet, og Dansk Boldspil Union så dagens lys i 1889.
Gradvist driblede fodbolden sig mere og mere ind i den danske folkesjæl. Og fordi vi var et af de første lande, der importerede fodbolden, blev Danmark hurtigt en mastodont på den internationale fodboldarena.
»I takt med fodboldens stigende popularitet blev den også interessant i politisk regi. I mellemkrigsårene var der et Socialdemokrati med Stauning i spidsen, som så en oplagt fordel i at hægte sig på fodbolden. På det tidspunkt var fodbolden nemlig blevet en folkesport. Den folkelighed ville Socialdemokratiet gerne have del i.« fortæller Allan Bennich Grønkjær.
Når David Nielsen indrømmer, at han har villet tabe en kamp med vilje for egen vindings skyld, går han stik i mod de dyder, fodbolden blev grundlagt på herhjemme.Han trækker en opsigtsvækkende valgplakat op af fodboldens gemmer. Den viser en rød-hvid fodboldspiller i færd med at heade. Teksten lyder: 'Brug bolden, stem Socialdemokratiet'.
Selv om fodboldspillet særligt fra mellemkrigsårene og frem til i dag har manifesteret sig som folkesport nummer ét, så klæber den første tids overklassedyder stadig til sporten.
»Hele den sobre fairplay-tanke - med pli, respekt og holdånd - var dyder, som borgerskabet bragte med ud på banen,« siger fodboldhistorikeren.
Han ser disse dyder være i spil den dag i dag. For eksempel i forbindelse med den turbulens, der opstod i kølvandet på fodboldspilleren David Nielsen nye bog 'Sorte svin'. I bogen fortæller han åbenhjertigt om vold og snyd - men en rungende røst fra fortiden tackler ham bagfra.
»Når David Nielsen indrømmer, at han har villet tabe en kamp med vilje for egen vindings skyld, går han stik i mod de dyder, fodbolden blev grundlagt på herhjemme. Hans indrømmelse - og den negative reaktion på den - er et eksempel på, at selv om fodbolden har bevæget sig langt væk fra den overklassekultur, som den opstod i, så er der visse hæderkronede moralske principper, som stadig spiller med,« siger Allan Bennich Grønkjær.
