Professor Tong Shijun fra Shanghai kom til Vejle station klokken to lørdag nat. Mens vi andre sov sødt, afsluttede han et døgns rejse med fly fra Shanghai til Kastrup over Paris.
I en lejet minibus kørte han det sidste stykke vej til Brandbjerg Højskole. Her skal han, sammen med 100 andre forskere og studerende, diskutere forskning og videnskab på Nordisk Sommeruniversitets (NSU) Sommersession 2008.
Tong Shijun er en international anerkendt forsker i tysk filosofi med stor viden om Hegel, Habermas - og Kinas moderniseringsproces. Han er inviteret som gæstetaler på sommeruniversitetet og har derfor taget turen fra den anden side af jorden.
Rejsen synes dog ikke at have påvirket den 50-årige kinesiske professor synderligt, for da jeg kommer ned til morgenmaden, forhører han sig ivrigt om muligheden for at låne en cykel af én af de andre deltagere. Han vil bruge søndagen til sightseeing i Brandbjergs idylliske omgivelser; Jellingestenene ligger jo lige om hjørnet.
Mens morgenmaden ryddes af bordet, og Tong Shijun drager af sted iført cykelhjelm, indkalder ledelsen af Nordisk Sommeruniversitet til møde med de fagligt ansvarlige for ugens oplæg og diskussioner. Sommersessionen består af otte kredse med hver deres tema, der spænder fra interkulturel dialog over æstetikteori til sikkerhedspolitik og velfærdsdebat.
Hver kreds har koordinatorer, der indkalder papers (oplæg) fra deltagerne, arrangerer kredsens vintersymposier og sammensætter ugens program. De ankommer en dag før alle andre for at få de sidste detaljer på plads, så deltagernes engagement, viden og interesse kan folde sig ud i fri dressur i den kommende uge. Alle deltagere tilmelder sig en bestemt kreds, men der er fuld frihed til at deltage, lytte med og lade sig inspirere af oplæg og diskussioner på tværs af kredsene.
Det faglige og organisatoriske element er dog langtfra det mest synlige denne søndag morgen. Børnenes tilstedeværelse på sommersessionen fylder en kende mere. Sonja på 6 måneder sidder i højskolens babystol, mens hendes mor forsøger at få noget mad i hende - og hun forsøger at råbe hele spisesalen op på babysvensk (som for øvrigt ligner babydansk til forveksling).
Mens Sonja tager sig en lur efter maden, giver hendes storesøster Agnes på 4 år sig til at lege med det regnvand, der efter nattens voldsomme byger stadig løber ned af lænkerne fra taget langs højskolens indre gårdsplads. Det lykkes hende mod alle odds at grave én af gårdens brosten op med en gul plasticskovl fra et strandsæt, inden hun beslutter sig for at kalde på 'mama', som sidder i mødelokalet på den anden side af gården. Mama iler til, Agnes kommer med indenfor, og mødet kan fortsætte. Mange deltagere har år efter år familien med, og Agnes har været med på NSU, fra hun var helt lille.
Omtrent 20 børn er med på dette års sommersession og har deres helt egen 'Barn-kreds'. Hvert år sørger en gruppe barnepiger og -drenge, ofte familie og venner til deltagere på sessionen, for, at børnene får lov til lege sammen i trygge rammer, mens mor og far lytter og diskuterer i beroligende nærhed af poderne. Forskning og familie kan godt gå hånd i hånd.
NSU er ikke bare nordisk forskning og videnskab på højt niveau. NSU er heller ikke bare 140 mennesker fra 7 lande i alle aldre, der nyder hinandens selskab på en højskole. NSU er begge dele, og mere til.
»Interkulturelle kronotoper« betyder begreber om tid, der bruges i flere forskellige kulturer. Eksempelvis »Tiden står stille«.
Kilde: En forsker i NSU-baren
I den kommende uge vil forskning, diskussion, familiehygge, kaffe, øl, koncerter og udflugter smelte sammen i netop det blandingsforhold, der gør NSU til et helt særligt videnskabeligt fænomen.
Mandag skal jeg vælge imellem en forhåbentligt oplysende »diskussion af interkulturelle kronotoper«, »konservativ kritik af svage demokratier i krise« eller »Funktionshinder och arbetsliv«, inden Tong Shijun går på med sit første foredrag: »Confucius in Todays China«.
Eller også skulle jeg kigge forbi børnekredsen og lege med.
