Fortæl, forsker, fortæl!
Forskere har selv en del af ansvaret for, at befolkningen og de folkevalgte ikke forstår, hvorfor forskning er vigtig og nyttig for samfundet. Men forskerne bærer også nøglen til løsningen, skriver læge og journalist i ny bog.
faglig formidling

Det er ikke altid let af formidle forskning ud til et bredt publikum. Men ved hjælp af nogle få tips, kan det blive meget lettere. Se de 10 gode råd om samarbejde med medierne nederst i artiklen. (Illustration: Irene Mynthe, Draw2think)

I 2016 blev midlerne til det Det Frie Forskningsråd reduceret med 25 procent.

Det virker som at save den gren over, vi som samfund selv sidder på, al den stund, at det er forskning og innovation, som landet lever stort på nu og skal leve stort på i fremtiden.

Historien kort
  • Forskere er nødt til at betragte populær formidling på linje med at skrive videnskabelige artikler – ellers opdager vi andre ikke, hvad forskningen bidrager med.
  • Når du som forsker taler med en journalist, så sæt nogle klare rammer for interviewet og få dine citater til gennemsyn.
  • Brug lægmandstermer. Du vinder typisk ikke større forståelse for dine budskaber ved at være højtravende og akademisk, hverken på tv, radio eller i telefonen med en journalist.

Når politikerne sparer så omfattende på de statslige konkurrenceudsatte forskningsmidler, spørger jeg mig selv, om det skyldes uvidenhed. Måske ved de bare ikke bedre?

Som forsker ved du, hvordan du skal beskrive dine videnskabelige resultater og sikre dig akademisk anerkendelse blandt dine fagfæller. Men hvad gør du ellers som forsker for at udbrede kendskabet til din forskning?

Forskning er den gode historie, der for sjældent bliver fortalt

Forskning er den knopskydning af viden, som for alvor har flyttet og flytter menneskeheden.

Forskere bidrager dagligt til, at verden bliver et klogere sted at være, også selv om den daglige bedrift over pipetter og petriskåle i laboratoriet måske langt fra vækker større postyr i medierne.

Men hvorfor egentlig ikke? Spørg dig selv, om du som forsker er omhyggelig nok med at formidle din forskning til almindelige mennesker og forklare, hvad du laver, og hvad din forskning kan og skal bruges til.

At forskning bidrager til samfundet og gør kolossal nytte, er en rigtig god historie, som bliver fortalt alt for sjældent.

Øg kendskabet til din forskning

Hvad er det så, at du skal gøre? Du skal fortælle om din forskning. Som forsker bør du sidestille dine videnskabelige målsætninger med den fortælling, du skylder omverdenen for at den til at forstå, hvor stor gavn forskningen har for samfundet som helhed.

Med andre ord: Fortæl, forsker, fortæl!

Men mange forskere bryder sig slet ikke om at tale med journalister, fordi de føler, at deres historie bliver drejet i retninger, de ikke kan forlige sig med.

Det forsøger jeg at gøre noget ved i en ny bog, 'Forstå dog, hvad jeg mener – Guide til kommunikation og mediehåndtering for læger og forskere'.

Jeg er selv læge, ph.d. og journalist og med et ben i begge lejre og mange års erfaring med forskningsformidling, anviser jeg i bogen håndgribelige veje til, at du som forsker lykkes med at kommunikere med og gennem journalister. 

jakob skovgaard formidling

Religionshistoriker Jakob Skovgaard-Petersen blev i 2011 tildelt Rosenkjærprisen, som gives til folk, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum. (Foto: Screendump fra Youtube)

Et ord er et ord

Vidste du, at journalister æder læger og forskere til morgenmad? Ja, selvfølgelig vidste du det! Det ved alle da – undtagen måske lige journalisterne selv.

Spøg til side; forholdet mellem journalister på den ene side og læger eller forskere på den anden side er ikke altid ligefrem præget af tillid.

Det er egentlig pudsigt, at læger og journalister i befolkningens øjne er de to faggrupper, der befinder sig i hver sin ende af troværdighedsskalaen.

Sagt lidt firkantet er læger generelt fagpersoner, som den brede befolkning har tillid til - og journalister det modsatte. Sætter man de to faggrupper over for hinanden, vil forholdet ofte være præget af skepsis eller måske ligefrem mistillid.

Det kan der være mange grunde til, og en af dem er nok bare den, at videnskabsfolk og journalister kommunikerer så grundlæggende forskelligt, og den forskel er helt sikkert kilde til misforståelser.

Få citater til godkendelse

Journalisten vil gøre alt for at vinkle sin historie knivskarpt, fordi det i journalistisk sammenhæng er udtryk for godt håndværk. Det indebærer valg og fravalg, og hvis man som læge eller forsker indgår i den sammenhæng som kilde, kan det føles som et ordmæssigt overgreb at få sit input smalbarberet til et absolut minimum.

Hvis du som kilde føler, at dine input en gang er blevet misbrugt af en journalist, eller hvis du decideret føler dig fejlciteret, er det forståeligt, at du er påpasselig med at hjælpe en journalist med et indslag eller en historie en anden gang.

Det er naturligvis en løsning at sige nej til at medvirke, når en journalist ringer og spørger, om du vil medvirke i et interview, men metoden er ikke videre konstruktiv, så overvej at indgå nye samarbejder med journalister. 

Fakta om bogen

Hvad: Forstå dog, hvad jeg mener – Guide til kommunikation og mediehåndtering for læger og forskere

Hvem: Forfatter Charlotte Strøm

Hvor meget: 160 sider Pris DKK 199,                

Hvornår: Udkom 1/3 2017

Læs mere om bogen og forfatteren på www.sharpen.dk

Næste gang kan du for eksempel sikre dig ved at betinge dig ret til at godkende dine citater og se, hvilken kontekst de pågældende citater indgår i.

Forveksl det ikke med retten til at ændre artiklens ordlyd eller rette i dele af artiklen, som du ikke indgår i som kilde. Det vil ingen journalister – med respekt for sig selv – gå med til.

Men det, du som kilde citeres for, har du ret til at sikre dig, er i overensstemmelse med det, du har sagt. Selv om deadline er stram, og der ikke er meget tid, så insister høfligt på dit princip om, at du skal godkende dine citater.

Er der tid, så aftal med journalisten, at du får den fulde tekst tilsendt til gennemlæsning, og at du samtidig lover dig selv (og journalisten) kun at rette i den del, du selv medvirker i.

Du kan derudover sikre dig ved at få citataftalen på skrift. En aftale – mundtlig, skriftlig eller begge dele – vil måske intet være værd rent juridisk, men over for journalisten sender det et signal om, at du vil tages alvorligt – ja, respekteres.

Journalister har brug for at have et velplejet kildenetværk, og derfor sidder du, som ekspert på et fagområde, med et godt kort på hånden i den henseende.

Reglerne om god presseskik vurderet ved Pressenævnet og hele medieansvarsloven kan selvfølgelig i sidste ende bringes i spil i særligt grove tilfælde, hvor du som fagperson føler dig fejlciteret i en journalistisk historie.

I langt de fleste tilfælde vil det at lave en aftale på forhånd – og gerne på skrift – være fuldt tilstrækkeligt til, at du som kilde undgår at føle dig misforstået eller fejlciteret efterfølgende.

Forsøg at få spørgsmålene på forhånd

Hvis du skal interviewes til tv eller radio, kan du bede om at få spørgsmålene udleveret på forhånd. Det er imidlertid langtfra sikkert, at journalisten vil acceptere den betingelse.

Gør op med dig selv, hvor vigtigt det er for dig, eller om du kan klare dig med mindre og for eksempel blot få information om, hvad det er for et emne, journalisten gerne vil tale om.

Hvis du indgår som ekspertkilde og skal bruge tid på at stille op i enten et tv- eller radiostudie, er det rimeligt at kræve, at du ved, hvilke spørgsmål du bliver stillet, fordi det giver dig de bedste forudsætninger for at forberede dine udtalelser.

Vær ikke for højtravende i dit sprog

Den sværeste disciplin i den her sammenhæng er at blive interviewet til en direkte udsendelse i enten tv eller radio, som for eksempel foregår meget tidligt om morgenen i radioen. Prøv alligevel altid at få en klar briefing om emnet og om muligt spørgsmålene. Og forbered dig på at skulle fatte dig i korthed og udtrykke dig i korte, præcise sætninger. 

faglig formidling Brinkmann

Når forskere skal interviewes på tv, er det altid en god idé at få spørgsmålene på forhånd - hvis journalisten tillader det. (Foto: DR2, Screendump fra Yousee)

Når du udtaler dig til journalister, der repræsenterer medier, der har den almene befolkning som målgruppe, bør du desuden altid tage dig i agt for at luge ud i dit fagsprog og i stedet altid bruge lægmandstermer.

Du vinder typisk ingen større forståelse for dine budskaber ved at være højtravende og akademisk på hverken tv eller radio. Tværtimod risikerer du at fremstå distanceret eller uden formidlingsevne eller endnu værre måske ligefrem arrogant.

Er du meget usikker ved at deltage i direkte tv og radio, så trøst dig med, at det også er svært for journalisten at lave virkelig gode liveudsendelser uden den velsignede mulighed for at klippe fejl og overflødige øh-bøh’er fra. Så der er man i det mindste i samme båd.

Til sidst får du i samlet form en oversigt over nogle gode råd om at samarbejde med medierne.

10 gode råd om samarbejde med medierne

  1. Noter, hvem der ringer, fra hvilket medie, hvad det skal bruges til, og hvad vinklen er.
  2. Spørg, om dine input til historien skal bruges til citat eller til baggrund – og om du får mulighed for at tjekke produktet, inden det bliver offentliggjort.
  3. Spørg, hvilke andre kilder journalisten har eller opsøger. Vær opmærksom på, om en kollega eller chef er blevet spurgt. Hjælp eventuelt journalisten videre til en anden kilde, hvis du ikke selv kan eller vil deltage.
  4. Mange journalister optager samtaler; det har de ikke pligt til at oplyse på forhånd.
  5. Vind tid til at forberede dig ved at aftale, at du ringer tilbage senere.
  6. Tag udgangspunkt i, at journalisten ikke kender til emnet for samtalen på forhånd.
  7. Hav et klart budskab.
  8. Hold fast i emnet og budskabet i løbet af interviewet.
  9. Udtryk dig kort, klart og præcist. Undgå forkortelser og fagudtryk.
  10. Vær venlig og imødekommende.