Forskeres sociale ansvar til debat
Forskere bliver nødt til at tage stilling til sig selv og deres forskning i forhold til samfundet. Det mener lektor Maja Horst, der står bag konferencen om Scientific Social Responsibility.

Forskningen er i dag meget langt fra at være en isoleret beskæftigelse i støvede elfenbenstårne, hvor resultaterne kun har interesse for et fåtal af ligesindede.
I dag rækker forskningen langt ind i ikke bare samfundet, men i selve naturen. Vi kan opbygge menneskelige reservedelslagre, skabe kunstigt liv, genskabe big bang og ændre naturens opbygning af planter og dyr.
Det har bragt videnskaben på kollisionskurs med god gammeldags menneskelig irationalitet. Frygten for, at vi er inde at pille ved så fundamentale ting ved livet og universet, og at vi kan forurette ubodelig skade, bliver tydeligere og tydeligere.
Derfor har lektor Maja Horst fra CBS nu taget initiativ til en konference om Scientific Social Responsibility den 17. juni i København.
Fakta
LÆS OM KONFERENCEN HER
»Mange mener, at vi er på vej ind at berøre nogle helt fundamentale ting ved det at være menneske. Vi er inde i selve skabelsesøjeblikket af både liv og universet. Der knytter sig mange myter til det, og når mennesket er inde at efterligne Guds skaberværk, så opfatter folk det som at røre ved noget meget helligt,« siger Maja Horst.
Mange spørgsmål
I sagens natur er hele Scientific Social Responsibility præget af langt flere spørgsmål end svar.
Man må famle sig gennem et virvar af nuancer for at nå en midlertidig konsensus. Men det er nødvendigt at komme i gang. Der er tydelige tegn på, at samfundets krav og reguleringer bliver stadigt striksere.
»I fremtidens videnssamfund vil nogle af de væsentlige politiske konflikter handle om kontrollen over forskning og viden, om fortolkning af risiko og om fordeling af ressourcer til forskning,« siger Maja Horst.

Derfor mener hun, at spørgsmålet om videnskabens sociale ansvar rækker langt videre end blot til de åbenlyse kollisionspunkter.
På et mere jordnært plan, funderet i den gode danske muld, handler det om, hvad forskerne skal forske i for de offentlige midler. Altså forskernes ansvar for, at forskningen på en eller anden måde kommer samfundet til gavn.
Breddere diskussion
»Jeg vil godt brede diskussionen lidt ud. Socialt ansvar over for samfundet handler ikke blot om de store spørgsmål, men også om forskerens rolle, om forskningens rolle og om forskerens ansvar for at forske i noget, der giver mening for skatteborgerne,« siger Maja Horst.
Op til konferencen vil Videnskab.dk sætte fokus på de spørgsmål konferencen rejser.
Hvad er kravet til forskere for, at de kan forske frit? Har forskere et ansvar for, at deres forskning kan bruges samfundsmæssigt? Hindrer reguleringer fremskridt? Hvordan skal vi prioritere forskningsmidlerne? Tvivler 'onde' forskere?
En official definition på SSR, Scientific Social Responsibility, er stadig i sin vorden.
På den ene side har man talt om socialt ansvar i forskning (responsibility in science) gennem mange år. På den anden side er der ikke et etableret begreb med en bestemt definition. En del af konferencens formål er at undersøge, hvordan forskellige folk i og omkring forskningsverdenen giver mening til begrebet.
Maja Horst har tidligere i forbindelse med en forskningsrådsbevilling defineret SSR som 'aktiviteter der sigter mod at holde videnskaben ansvarlig i forhold til brede sociale og etiske værdier'. I dag har hun justeret det til, at SSR handler om 'aktiviteter, der sigter mod at holde videnskaben ansvarlig i forhold til værdier, der har generel tilslutning i samfundet'
SSR ses også som forskningsverdenens svar på erhvervslivets CSR, Corporate Social Responsibility, altså virksomheders sociale ansvar.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Forskere boykotter tidsskriftsgiganten Elsevier
4. februar 2012 kl. 05:55Over 2.500 forskere boykotter Elsevier, et af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter. De mener, at forlaget støtter lovforslag, som vil hindre videnskabeligt samarbejde. -
Venstreorienterede arabere vender tilbage
3. februar 2012 kl. 03:54Magten til folket! Mere lighed nu! Dansk forskning viser, at der sker mere i arabisk politik end islamisme: venstrefløjen spirer i det arabiske forår. -
Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?
2. februar 2012 kl. 10:57Kjørmesknud, Marias Renselsesdag, Kyndelmisse. Kær mærkedag, mange navne. Men hvad er det nu lige dagen betyder, og hvorfor er den ikke for længst blevet glemt?
Mest læste på Videnskab.dk
-
29/01
-
29/01
-
30/01
-
31/01
-
31/01
-
30/01
-
30/01
-
01/02
-
31/01
-
01/02
Det læser andre lige nu
-
Selvtillid giver højere karakterer
28. maj 2009 kl. 04:00 -
Hvorfor besvimer nogle mennesker, når de ser blod?
28. november 2011 kl. 09:35 -
Drop sprøjtemidlerne – brug myrer
20. august 2010 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
Virker lysterapi mod vinterdepression?
30. januar 2012 kl. 14:39
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
15:38
-
12:40
-
09:42
-
09:31
-
09:25
Mest sete video
-
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Orangutanger i Zoo bruger iPads
26. januar 2012 kl. 10:02 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 3 timer 58 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Casper Hornstrup for 4 timer 9 minutter siden
[Konspirationsteorier modsiger sig selv]
Seneste blogindlæg
-
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University -
Blæksprutter har 9 hjerner
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Bevar mig vel!
"Har forskere et ansvar for, at deres forskning kan bruges samfundsmæssigt?" - hvem skulle så i givet fald afgøre, hvorvidt en given forskning kan 'bruges samfundsmæssigt' (og på hvilken tidshorisont, iøvrigt)?? (Men OK da - Centralkomitéens Politbureau kunne jo tilforn bruges til at føre det overordnede tilsyn med samfundsrelevansen(?)).
Det må jo yderligere ta's i betragtning, at der eksisterer yderst forskellige 'samfund' på denne klode - ligesom anskuelserne vedr. 'brugbarhed' garanteret dækker et bredt spektrum; så den forskning, der ikke gennemføres det ene sted, finder sikkert nåde andetsteds!
("...på kollisionskurs med god gammeldags menneskelig irationalitet" - og hvad er så dét?)
Godt indlæg!
Det er et virkelig relevant emneområde at tage op - God Vind!