Annonceinfo

Forskere tvivler: Er den danske grundlov god nok?

ForskerZonenVi bør overveje at tage grundloven op til revision. Der er fare for, at demokratiet udvikler sig til et tyranni, hvor Folketinget sidder tungt på magten, og borgerne plages af tvivlsomme love.

Emner: ,
Lever grundloven, som i alt væsentligt har været den samme siden 1849, op til vore dages krav om beskyttelse af borgernes rettigheder og klar og gennemskuelig magtdeling? (Foto: Colourbox)

Lever grundloven, som i alt væsentligt har været den samme siden 1849, op til vore dages krav om beskyttelse af borgernes rettigheder og klar og gennemskuelig magtdeling?

Meget tyder på, at Folketinget for alvor har sat sig på magten og fremstår som den eneste suveræne statsmagt.

Er vores grundlov i virkeligheden kun 'nogle gode råd til Folketinget', som i princippet kan vedtage hvad som helst, sådan som retsfilosoffen Alf Ross mente?

Grundloven opfattes som uskadelig symbolik

Under alle omstændigheder anses grundloven for ikke at være til diskussion – og den er uhyre vanskelig at ændre. Og med dens status af nationalt klenodie har den fået en symbolsk karakter, som næsten overdøver dens praktiske anvendelighed.

Derfor ses mange af dens bestemmelser da også som velmenende hensigtserklæringer uden reelt juridisk indhold.

Situationen er den, at den politiske tradition på mange punkter overtrumfer grundloven. Den udbredte uvillighed til at diskutere grundloven under henvisning til at det danske demokrati jo fungerer meget godt, giver også næring til mistanken om, at den kun opfattes som et stykke uskadelig symbolik.

Men hvis man ser på andre europæiske lande og deres (nyere) forfatninger, bør man måske overveje, om en revision af grundloven ikke var på sin plads. Lad os se på nogle elementer til en sådan diskussion.

Montesquieu: Statsmagten skal deles i tre
Selv om dronningen skal underskrive alle love, er det blevet en symbolsk handling - og det viser, hvor stor Folketingets magt er blevet. Her er dronningen og kronprinsen til statsråd. (Foto: Steen Broggard)

Siden den franske forfatter og politolog Montesquieus banebrydende betragtninger i 1700-tallet har man skelnet mellem tre statsmagter, som for at undgå magtkoncentration skal adskilles således, at der ikke er sammenfald hverken i funktioner eller personer: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt – med den yderligere tilføjelse, at den lovgivende magt bør fordeles på to kamre: et egentligt lovgivende og et 'bremsende' kammer.

Disse principper har ingen siden for alvor kunnet vise det uhensigtsmæssige i. At principperne så i praksis er blevet anvendt på mange måder, er en anden historie.

I lyset af Montesquieus magtdelingslære får man umiddelbart det indtryk, at den danske forfatning i henhold til grundloven respekterer princippet om adskillelsen af de tre statsmagter.

Tredeling af magten er ikke reel i Danmark

Men selv om den skelner mellem de tre magter, har den i sin udformning ikke konsekvent adskilt funktionerne, idet den lovgivende magt deles mellem monarken, som også har del i den udøvende magt, og Folketinget, jf. § 3. Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Og i takt med den udbredte opfattelse her i landet - at kun et demokratisk valgt styre er legitimt - har Folketinget tiltaget sig så megen magt, at det mere og mere fremstår som den eneste suveræne statsmagt.

Derfor udvikler det sig i netop den uheldige retning, Montesquieu forudså. Nemlig i retning af en magtfuldkommen forsamling, hvis lovgivning ikke kan eller skal anfægtes af nogen, hverken af et andet kammer, af domstolene eller af internationale konventioner – og da slet ikke af EU eller dens domstol.

Med sloganet 'ingen over og ingen ved siden af Folketinget' har man siden Hørups dage kunnet tiltage sig mere og mere magt i kraft af sin demokratiske legitimitet.

Folketinget har al magten
Med sloganet 'Ingen over og ingen ved siden af Folketinget', har tinget siden Hørups dage kunnet tiltage sig mere og mere magt. Borgernes deltagelse i demokratiet indskrænker sig til de små fem sekunder, det tager at sætte et kryds på valgdagen. (Foto: Colourbox)

Folketingets magt hæmmes nemlig ikke af noget som helst:

  1. Med den praksis, der har udviklet sig, at monarken ikke blander sig i politik, er den begrænsende mulighed, der ligger i, at dronningen skal underskrive alle love (§ 14 og 22), i realiteten fjernet. Men grundloven siger intet om, at monarkens underskrift er en tom ceremoni. At det er utopi, at hun skulle nægte at underskrive en lov, som hun måtte finde forfatningsstridig, viser kun, hvor stor Folketingets magt er blevet – og i hvor høj grad grundlovens bestemmelser er blevet overhalet af en praksis, som faktisk ikke har hjemmel i andet end Folketingets magtposition.
     
  2. Med den form for parlamentarisme, der siden 1901 har foreskrevet, at en regering ikke må have et flertal imod sig, er Folketingets magt blevet væsentligt styrket over for regeringen. Ikke mindst over for mindretalsregeringer, der må leve med den konstante trussel om mistillidsvotum.
     
  3. Med den i flere europæiske lande ukendte praksis, at ministre samtidig kan være medlemmer af parlamentet og oftest er det, er vi i den kedelige situation, at tinget altså på én gang er udøvende og lovgivende magt, og som én samlet forsamling mere og mere identificerer sig med statens interesser i stedet for at sætte borgernes rettigheder i centrum.
     
  4. Med grundloven af 1953's afskaffelse af Landstinget er der ikke noget 'bremsende kammer' til at begrænse Folketingets udfoldelser – i modsætning til mange andre europæiske lande, som har to kamre i deres parlamenter, selv om 'overhuset' i nogle af dem næppe har stor reel magt.
     
  5. Med den tilbageholdenhed, Højesteret udviser med at bedømme Folketingets love, er der i praksis ingen legal kontrol. Kun én gang har Højesteret grebet ind over for en grundlovsstridig adfærd, nemlig Tvind-loven i 1999. Det i andre lande udbredte fænomen, forfatningsdomstole, der både kontrollerer parlamentet og beskytter borgernes rettigheder, er ukendt i Danmark.
Demokratiet kan blive til tyranni med tvivlsomme love

Den danske forfatning fremstår således som en anomali, langt fra grundlovens ord og den omgivende europæiske virkelighed:

  1. Monarken er kørt ud på et sidespor, langt væk fra den konstitutionelle orden, der retfærdiggør institutionen.
     
  2. Folketingets magtposition over for en regering er uforholdsmæssigt stærk – og svær at anfægte.
     
  3. Magtdelingens grundprincip – ikke sammenfald i funktioner og personer - er ikke respekteret.
     
  4. Den politiske kontrol i form af et førstekammer eller overhus er væk.
     
  5. Den juridiske kontrol med lovgivningen er nærmest ikke-eksisterende.

Her opstår faren for, at vores demokrati udvikler sig til et tyranni, hvor borgerne må finde sig i den ene forfatningsmæssigt tvivlsomme lov efter den anden. For eksempel den nylige adkomst for Skat til at gå ind på privat ejendom for at undersøge, om der finder sort arbejde sted – trods 'boligens ukrænkelighed' (Grundlovens § 72).

Borgernes deltagelse i demokratiet indskrænker sig til de små fem sekunder, det tager at sætte et kryds på valgdagen, som den franske 1700-tals filosof Jean-Jaques Rousseau mente.

Magtdelingen skal respekteres

Det er derfor vigtigt at diskutere, om ikke grundloven trænger til en revision. En revideret grundlov bør klart respektere magtdelingen – og tage alle dens elementer lige alvorligt, også monarkens funktion:

  • Den lovgivende magt skal være en demokratisk valgt forsamling delt på to kamre med forskellige repræsentanter for folket; disse skal ikke være specialister, men udtryk for de strømninger, der bevæger sig i samfundet.
     
  • Den udøvende magt deles mellem et monarkisk statsoverhoved – repræsenterende hele folket gennem sin historiske forankring og sin neutralitet i forhold til de politiske partier – og en regering udpeget af denne monark i overensstemmelse med den demokratiske forsamlings ønsker; men regeringens medlemmer er ikke en del af denne.
     
  • Og endelig betros den dømmende magt til specialisterne på dette felt: Dommere med reelle beføjelser til at sikre overholdelse af grundloven.

En god grundlov har som hovedformål det fælles bedste, et så frit og retfærdigt samfund som muligt.

Derfor er det en debat værd, om den danske grundlov lever op til dette og til Montesquieus principper, og at den ikke blot betragtes som en rent symbolsk tekst på linje med en kongekrone – mens Folketinget kan vedtage 'hvad som helst', som den danske jurist og retsfilosof Alf Ross mente.

Brevet til HM Dronningen

Ingen svarede! De sovende vil sige, at jeg var idiot, de vågne siger, at jeg lige sætter fingeren på, hvor vores sammenbrud er!

Ja, hvorfor mon ingen svarede?

Venlig hilsen en sovende.

vi lever i konspirationsfascimen

Det betyder at selskabsmagt og politisk magt er definitionem på fascisme. Men da vi officielt har foreningen af folkeligmagt og ppolitisk magt som er demokrati, så er der en krig igang for at sætte folkelig magt ud på sidelinien.
Det gøres ved at alt i vores samfund er mafia ledet dvs korrupt. En evig konspiration. Elitens selskaber leder regeringer og deres administrationer. Ved at styre medierne så vi får en matrixvirkelighed. , derved kan folkeligmagt ikke forstå sig selv og hinanden. Andre faggruper kan ikke forklarer sig. Derved bliver topledere ikke i stand til at udtrykke sig og forsvarer deres positioner, eliten kan skrive dem ud af matrixen

I Usa er forfatningen sat ud af spil fordi et korrupt system vedtager forfatningsstridige love fx NDAA 2012.

I loven står der paragraf 111 at det er højforræderi at ændre statsforfatningen. Og medierne er jo en væsentlig del af konsp. facismen som vi har.
Vores systemer ved vi er på vej til fascistiske fuld forfatningstilstande.
Grundloven skal jo forsvares og hvis aldt er i matrix så sker der ingenting. Men fascister er forfængelige, så en ændring af grundloven til fascisme ved via medierne at kalde det noget andet, kunne sagtens ske.

Mange vågner nu til vores politiske virkelighed. Situationen i folketinget hedder ikke rød-blå over for hinanden med en opposition, men fascist-demokrat over for hinanden. Derfor kan sf'er se en sf folketings leder nu lave det samme som en tidligere leder blev fyret for. Spændende er om Sf bliver ved med at fyre ledere til en demokrat dukker op. De andre partier har slet ikke demokratiske ambitioner åbenbart.
Det eneste demokratiske land i verden idag hedder Island, norge måtte betale prisen for ikke at følge godt nok med eliten ligesom Polen siges der. De fik myrdet ders ledels ligsom Sverige fik i sin tid. USA fik jo i 1963.

Men artiklen rejser vigtige problematikker ved Grundloven. Som jeg selv i to tilfælde har rejst over for HM Dronningen.

Det ene tilfælde var da jeg gjorde H M opmærksom på det problem der var med den danske regerings manglende interesse i at fri den daværende danske Guantanamo fange, de fik det dog gjort. Ifølge den danske lovgivning står hans stilling klar og imod et folketings forsømmelighed. Det andet forhold kan findes på nettet som hedder: http://www.i11time.dk/profiles/blog/show?id=1972793%3ABlogPost%3A58880&c...

Brevet til HM Dronningen omkring konspirationsfascismen som trussel mod landet. Dette brev blev rundsendt til hele landet. Ingen svarerede! De sovende vil sige at jeg var idiot, de vågne siger at jeg lige sætter fingeren på, hvor vores sammenbrud er!
Gud Bevare det demokratiske Danmark!

Statsminister opfordring.

Nu har statsministeren modtaget en opfordring, til at give at give os en forfatnings domstol som en nytårsgave. Vi venter spændt, eller bliver det en tom gave uden indhold?

Ingen lov

"Hvis der er nogle jurister der læser dette, hvilket forslag er der så til at lave en grundlov, der ikke bare bliver teori, men kan sikre en større grad af overholdelse?"

Man kan godt klare sig helt uden grundlov, så er der ikke noget som kan overtrædes.

Politisk ønske forfatningsdomstol.

Ja dette ønske må vi som et" foregangs land i demokrati," stille til vores politikere, sådan at vores omverden, ikke længere kan stille spørgsmål om ,hvordan vi i praktik sikre vores demokrati.
Vi kan jo starte dette ønske på Facebook, og så ellers presse vore politikere, og få lande udenfor Danmark, til at stille ubehagelige spørgsmål om vores demokrati og menneskerettigheder. Der er rigelige med eksempler på brud.

Forfatningsdomstol

Hvis vi skal sikre at Grundloven bliver overholdt, i forhold til den enkelte, betyder det ikke så meget om vi skal have en ny -eller føre den nuværende videre.

Vi kommer næppe uden om -som i andre civiliserede lande- at indføre et egentligt Forfatningsværn, med dertil hørende Forfatningsdomstol.

Juridisk teori.

Hvis der er nogle jurister der læser dette, hvilket forslag er der så til at lave en grundlov, der ikke bare bliver teori, men kan sikre en større grad af overholdelse?

Sociale bindinger og/eller tvang

Ove vi er mere enige end du aner – vi formulerer os bare lidt forskelligt. Her er en anden med tillids-svarende pointer: http://www.folkeskolen.dk/519741/har-du-lyst-til-at-blive-inkluderet ;-)

Vores ”fællesnævner” er at der findes masser af mennesker som ikke gider at deltage i det sociale – men de vil gerne anerkendes. De sidder der som Blachmann - sure mænd i deres underbukser - men uden demokratiske mål, midler, redskaber så ender nogle promiller af disse sure mænd som Breivig – Breivig’s retorik er bare en anelse mere kontant kratermordet bliver til et egentligt drab, og jo flere jo bedre….

Det demokrati vi har nu kan ’ikke’ dette – faktisk er det designet sådan at et vidst antal ekstreme afviger er det sandsynlige resultat. Problemet er derfor at vi bruger ufattelige ressourcer på at ’styrer’ folk… men med de selv samme styrings mekanismer som skaber monstrøske idealer og idealister…
vh Per
p.s. Over-bevisning, det er det vi kalder positivisme her på videnskab.dk, problemet er givet vis at vi nogen gange bruger videnskab til at bestyrke vore overbevisninger - sprogspil når det er værst tsk tsk

;-)

En Grundlovsændring er overflødig.

Problemet er at den eksisterende Grundlov ikke overholdes.

Jeg henviser her til Professor i Socialret, Kirsten Ketscher. Hun påviser i sin "Socialret", at kommunernes praksis med at fratage Sociale klienter deres ydelser, er i strid med Grundloven.

Denne tese er aldrig blevet angrebet af den juridiske teori. Alligevel fortsætter den med at være: Teori.

Personlig ansvar.

Vi må have et personligt ansvar tilbage hos danskerne i enhver henseende.
Nu hørte jeg lige i radioen, at de danskere der fik udbetalt et beløb for kristisk sygdom, blev modregnet i deres evt. bistandshjælp, udtalte kommunerne.
Der er mange af den slags forhold, hvor ansvaret forsvinder i tågen. Tag f.eks. at en bistands klient, der har et kolonihavehus til omkring 20.000 kr. det modregnes i dag i bistandshjælpen, fordi formuen ikke må være over 10.000 kr. Dette kolonihavehus kunne jo nettop være med til at stabilisere livskvaliteten, for denne bistands klient, nej vedkommende skal helt ned på knæ, så det bliver endnu mere svært at rejse sig.
Vi skal ikke findes os i denne uhensigtsmæssig adfærd, fra stats magtens side. Vi skal have alle disse uretfærdigheder frem i lyset, og være med til at forhindre disse overgreb mod den enkelte, og det skal en revision af grundloven også sikre imod.

Sociale bindinger.

Alt er normalt nu. Per, vi kan og bør ikke fritage os fra sociale bindinger, - fordi det er et væsentlig fundament, der har været med til at udvikle vores samfund, og skabe de optimale vækstbetingelser, også for kapitalen og de borgelige værdier.
Det vigtigste i dag for alle politiske opfattelser er, at vores udvikling , kan skabes på et mere bæredygtig grundlag, så vores velstand og kapitalens vækst ikke bliver modsat interesser. Det er bydende nødvendig, at vi alle forstår nødvendigheden af det.

Hvad sker her?

Der er noget igang her. Har vi overtrådt reglerne?Så måske vi redigere lidt?

Overbevisning.

Nu hvor "dronningen" er gået i et bestemt politisk parti, har det jo tidligere været tre kløveret der har styret alt med hård hånd, - ligesom det ofte offentlig dukker frem hvordan, de politiske valgte tvinges til at overtræde grundlovens bestemmelser på området.
Interesse organisationer kan og bør vi ikke holde ude fra folkestyret, de har alle i varierede grader, noget at bidrage med, for at få det bedste beslutningsgrundlag for partierne, og det enkelte medlem.
Hvis det bliver forbudt, bliver det bare skjult aktiv i stedet, og det vil altid være bedst, at vælgerne åbent kan følge med i det beslutningsgrundlag, folketinget foretager.
Min 16 årige søn, skal på hans uddannelses inst. i USA, holde et foredrag om Danmark.
I den anledning, vil jeg rådgive ham om, at anvende Danmarks bedste " visit kort" og gå lidt let hen over grundloven, men kort nævne, at vi i flere år, har talt om, at revidere loven, så den er tidsvarende, - og stadigvæk kan være et væsentlig grundlag, for forsat at kunne udvikle vores demokrati.
Vi kan simpelthen ikke være bekendt, over for vores omverden, at vi ikke har en tidsvarende grundlov. Vi kan jo være et godt eksempel til omverden om, hvorfor vi er et af verdens lykkeligste lande, og så må vi også have vores fundament i orden, sådan at andre lande også, kan få en tilsvarende grundlov eller forfatning.

Hvad kan demokratiet ??

Problemet er at demokratiet ’virker’, og demokratiet er så demokratisk som det kan blive - på de givne betingelser. Vi kan alle tage et retorikkursus, lege debatteam og melde os ind i et parti. Det forstærker kun ”demokratiets” grund problem: det kannibaliser aktørerne. Man skal være en stor retorisk begavelse – eller kynisk, naivt lallende, etc. idealist - for virkeligt at trives i det miljø…

Hvis vi skal reformere dette er det altså interessant og se på demokratiets design og så kan man starte ”forfra” her: http://democracy-handbook.org/wiki/index.php?title=Forside

Problemet med denne leksikale tilgang er at vi godt kan beskrive problemet i alle dets detaljer – men det giver ikke løsningen. Problemet ligger de grundantagelser som vi har – fx at én person overhovedet kan stå inde for alt hvad han siger – at deltagelse for alle ’er’ demokrati og at vi skal gå sammen om vores interesser for at få ’noget’ i gennem.

Fra et filosofisk synspunkt er det mere enkelt at spørge: Hvad er det demokratiet kan gøre for os…

Hvis svaret er ”ideologisk” eller en ”værdi” er det også en basal antagelse som vi kan opbygge et parti omkring! Hvis vi fx antager at demokratiet handler om inddragelse og inklusion, så er du sikkert at finde på den venstre fløj og det demokrati er ikke demokrati for mig. Mener du derimod at demokratiet handler om at frigøre os fra alle sociale bindinger - så er det også et ideal og det er ikke demokrati for mig. Altså kan vi omskrive teksten: de andres demokrati er vores helvede!

Den lilla eller grønne mellemform lyder nogenlunde sådan her: Demokratiet kan beskytte os imod ”de andre” - uden at bruge tvang og vold.

Hvilket igen vil sige at vi har brug for nogle redskaber som kan ’forebygge’ det nuværende demokratis kendemærke: polarisering af magten!

Hvordan dette kan gøres det kan vi vende tilbage til…

Partidannelsen

Det I kan se er at jeres/vores indlæg peger på ’det samme problem’, nemlig idealismen. Den er dén der reproducerer problemet – via retorikken. Retorikken er som bekendt designet sådan at man forsøger at finde essensen, og det er det vi politik kalder værdier og idealer. Problemet er at den politiske debat tvinger os til at formulerer os via de tilhørende essentielle begreber – hvis vi fx skal formulere hvad menneskeret er - i forhold til socialismen eller konservativ tænkning – så polariseres vores begreber…. hvis ikke de gør det så kan vi nemlig ikke længere forholde os til de andre.

Det vil sige at partier har en ”identitet” som politikerne forsøger at forsvare eller spejle sig. Hvis ikke man retter ind fra starten, så oplever man at man ikke bliver ”hørt” – og er den helt gal så tager Clement eller en anden politisk journalist fat i dig og presser essensen ud af dig …..

Det vil også sige at ethvert partis repræsentanter gradvist bliver tunget til at fremføre sine synspunkter via den retorik som reproducerer værdier og idealer. Ser vi på det politiske spekter spreder vi os derfor fra venstre til højre fløje – og de grønne/lilla partier forbliver ad-hoc – så det kan man godt spare sig selv for!

Det er problemet i sin kerne - og det er der allerede forsket en del i. For det er de samme mekanismer som er i gang når vi taler om politik, forskningsspin eller de normer/metoder som forskerne bruger…
Vh Per

http://videnskab.dk/blog/forskningsspin#comment-39187

http://videnskab.dk/blog/tilslutter-forskere-sig-de-samme-normer-videnskab

http://www.amazon.com/Going-Extremes-Minds-Unite-Divide/dp/0199754128

med flere

Problemet med manglende demokrati

Måske er problemet med manglende demokrati netop at partierne er topstyrede og fokuserer på egne snævre interesser.

Politiske partier er slet ikke nævnt i Grundloven, tvært i mod:
§ 56 Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke
ved nogen forskrift af deres vælgere.

Denne paragraf er gået af mode og glemt i nutidens politik, se blot hvordan folketingets medlemmer gang på gang, tvinges til at følge partiledernes overbevisning.

En fonyelse af grundloven kunne passende indeholde en regel om at partier og interesseorganisationer ikke er til stede i folketinget og at valget handler om enkeltpersoner.
Som det er nu, kan man ikke stemme på en person, uden samtidig at stemme for et parti, det gør valget vanskeligt for vælgerne, da de eventuelt mere klartskuende politikere er begrænset af partiernes påtvungne meninger.

Manglende demokrati.

Det er rigtigt de eksisterende politiske partier, har lagt for mange store sten på vejen, til at nye partier kan komme på den politiske stemme seddel.
Jeg stiftede selv Menneskerettighedspatiet for en del år siden, og vi blev også godkendt til at komme på stemme sedlen, men vi opgav under vejs i underskriftindsamlingen, fordi denne indsamling var al for bureaukratisk.
Så du har ret Brian Povlsen, vi må have ændre grundloven, så det bliver mere let at komme på stemmesedlen. Hvis vi bliver mange små alternative partier kunne vi jo indbyrdes indgå valgforbund. Det er jo også langt imellem ,vi får mulighed for at stemme på en klovn, men her kunne vores stemme jo bruges mere konstruktivt.
Mit parti blev også opstillet her til Vejle byråd for nogle år siden, men blev ikke repræsenteret, sandsynligvis fordi vi ikke havde nogen kendt personer. Jeg tror også at vælgerne er skyldige her. De er blevet for konservative i politik og bliver taget ved næsen hver gang. F.eks. blev de træt af den borgelige regering, og da den nye ikke indfriede deres forventninger, gik de tilbage til den gamle.
Jeg har dog tidligere oplevet en fornøjelig kom sammen af alle de små alternative partier, som Danmarks radio lavede for en del år siden, og her talte jeg meget sammen med "Mokke" som ingen ville tale med. Han fortalte mange sandfærdige historier fra borgen, og rent personlig, var han et rart menneske at være sammen med, når han ikke lige "kammede over".
.

Reform-partiet

For nyligt sad jeg og sufede efter alternative partier til de etablerede, hvor jeg faldt over Reform-partiet og deres hjemmeside.
Det lader til de beskæftiger sig meget med samme dilemmaer som debatteres her.
Endvidere skriver de noget om, at folketinget har gjort det vanskeligt og bureaukratisk at danne et nyt opstillingsberettiget parti: http://reform-partiet.dk/page4.html

For god ordens skyld må jeg nævne, at jeg ikke er medlem af partiet, og at jeg med dette indlæg ikke promovere partiet, ligesom jeg heller ikke har været kildekritisk nok til at undersøge reglerne omkring opstilling af nye partier.

Når det så er sagt, så læser jeg mellem linjerne på deres hjemmeside, at de etablerede politiske partier gør ret meget for ikke at miste indflydelse samt beholde deres poster (suverænitet) ved at vanskeliggøre udefrakommende indflydelse. Summasummarum jf. denne artikel og debatten om Grundloven og borgernes rettigheder.

Bedøm selv: http://reform-partiet.dk/

Kommentar til "Politisk ideologi".

Ove kjær kristensen, jeg tror du er inde på noget helt rigtigt. De politiske ideologier er efterhånden ved at spænde ben for rigtig meget. For hvis man siger eet, så spænder det ben for noget andet.

Eks. Hvor skal man sætte sit kryds, hvis man indenfor de økonomisk områder ligger yderst til venstre, mens man på de nationalistiske områder ligger yderst til højre, eller omvendt, -det er ligegyldigt for spørgsmålet.

Grundlovs-debatten kan hurtigt havne i samme dilemma, når/hvis vores fløj-optrukne "ideologiske" partier skal involvere sig.

Samme årsag kan muligvis tilskrives de seneste mange års fravær af konstruktive politiske samfundsændringer/tilpasninger.
Blå + rød giver lilla, og lilla er så meget "last year" ;-)

Politisk ideologi.

Måske politikerne er bange for at tage stilling til problemet, uden at væve det ind i en bestemt politisk ideologi?
Vores holdninger her, har jo ikke nogen bestemt politisk ideologi, tværtimod hader vi måske ideologier, for det begrænser vores tankegang., og forslag til en evt. løsning.

Vores små cirkler.

Vi lever i hver vores lille eller større cirkel- også på Facebook direkte demokrati, men på Videnskab.dk tager mange forskere, vores synspunkter med i deres overvejelser, fordi det ofte kan berige deres forskning.Hvem koordinere vores synspunkter til de politiske beslutningstagere?
Jeg ved ikke hvorfor politikerne ikke syntes, at vores synspunkter på Videnskab.dk ikke kan berige deres forståelse for den verden vi lever i? Videnskab.dk kunne jo spørge politikerne? Måske de læser det skjult, og er bange for at få ørene i maskinen, hvis de kommer med nogle bidrag?

Græsrods organisationer.

Du er inde på noget af det rigtige, vi har mange græsrods organisationer, som politikerne i større omfang skulle indrage i deres beslutninger, spørgsmålet er så hvorfor det ikke sker?
Selv de græsrods bevægelser der nu er blevet store, som f.eks. Ældre sagen er ikke tilstrækkelig med omkring beslutningerne for de ældre. Det er patient foreningerne heller ikke. Det kunne grundloven jo påbyde, blev indraget i de politiske beslutningsprocesser?

Ad-hov =/= demokrati

Ove, enig det er ikke ad-hoc politik jeg taler om. Det kan i princippet være forskellige personer som møde tilfældigt og løser et problem de har tilfældes – uden at der er et politisk/rebelsk/revolutionært motiv. Jeg har selv støtte utallige græsrodsorganisationer – det fungerer bare ’ikke’ fordi de har en ’sag’ som de må kæmpe igennem det politiske system.

Der er derimod masser af demokratiske tiltag som kan ”sniges uden om”, og dermed berige verden…

Altså kan sådanne ideer spredes på samme måde som denne artikel bliver det – så er det latent stærkere og mere demokratisk end det nuværende demokrati. Omvendt er det netop også muligt at betragte politik som en sådan virus der spreder sig fra hjerne til hjerne – så noget sådan kræver at man forebygger ….

Den "gamle" måde: http://www.facebook.com/#!/groups/direktedemokratinu/ - gode intentioner med de samme samme midler?

Ad-hoc demokrati.

Fra mine rebelske år hos venstre socialisterne med offentlig betalt "sikkerhedsvagt" husker jeg udmærket vores drømme om ad-hoc demokratiet. Det forblev ved drømmene.
Grundloven bør revideres så den passer til vores tid. F.eks. bør vi indføje retten til ren luft, fødevarer og indbo, så vi ikke bliver forgiftet at tilsætningsstoffer. Dette overgreb mod menneskene, var jo helt utænkelig på den tid grundloven blev til i.
Det velfungerende demokrati - tæt på borgerne er jo blevet en floskel omkring kommunernes eksperimenter, for borgerne bliver jo ikke i tilstrækkelig grad indraget i beslutningerne, kun på et overfladisk niveau. Hvis man skal kende virkeligheden må vi have alle led med, også dem der udfører arbejdet, også omkring de økonomiske dispositioner.
Vi er nødsaget til at tage udgangspunkt i den praktiske virkelige verden. Vi må have nogle gode eksempler på bordet, så det ikke bare bliver teori.

Bankunion - er det grundlovsbrud?

Artiklen skriver om .... "faren for, at vores demokrati udvikler sig til et tyranni, hvor borgerne må finde sig i den ene forfatningsmæssigt tvivlsomme lov efter den anden. For eksempel den nylige adkomst for Skat til at gå ind på privat ejendom for at undersøge, om der finder sort arbejde sted – trods 'boligens ukrænkelighed' (Grundlovens § 72)".

Kommer denne eller en anden paragraf ind i billedet ved den nye bankunion?

Så vidt, det forstås, vil Rothschild og Goldman Sachs fra Frankfurt og London få ret til at gå ind og vurdere Danske Bank og træffe afgørelser om, hvorvidt denne bank skal leve.

Det internationale finansapparat vil tilsyneladende få samme rolle som Finanstilsynet, der jo på ingen tid bestemte, at Tønder Bank skulle lukkes og overtages af en anden bank.

Er regeringen og dens støtter ved at begå grundlovsbrud? Eller har den nye union intet med grundloven og de fire forbehold at gøre?

Passer det, hvad artiklen skriver: "Meget tyder på, at Folketinget for alvor har sat sig på magten og fremstår som den eneste suveræne statsmagt".

Re: Demokratiets tvang.

Det er rigtigt meget muligt at grundloven er forældet – men min pointe er netop at demokratiet ikke kan beskrives via lomæssigheder. Det vil sige at grundloven i den forstand bare ikke skal stille sig i vejen for demokratiet – og min generelle erfaring er at de der gerne vil ændre på grundloven bare vil have en opdateret lov der favorisere nogle andre, men lige så tåbelige ting…. som sagt, når vi ikke kender fremtiden så er det ’ikke’ en strategi vi har brug for!

Det som jeg arbejder med er altså hvordan demokratiet kan styrkes - gerne uden at ændre på lovgivningen. Det kan man fx ved at vi opbygger ad-hoc praksisfælleskaber, som kan arbejde med og deler sociale opfindelser, produkter osv. osv. Det vil sige at vi kan udfolde demokratiet helt uden lovgivning - lovene kan måske forenkles ned i nogle mindre og mere tilgængelige størrelser…

Dette kræver ikke andet end at vi finder på nogle mere enkle spilleregler for demokratiet – nogle regler som kan forebygger tvang, som vi kender den fra det repræsentative demokrati!

Dette betyder måske også at demokratiet ikke kan forstås og udvikles som et logisk evolution af det vi har i dag. Det vi har behov for er en reformation, noget som naturligvis ikke bare sker af sig selv og da slet ikke ”bare” fordi jeg siger det ….

… når dette er sagt er det da ikke udelukket at en enkelt person eller en meget lille gruppe kan få tingene til at ske. Nogen gange må man gøre det før man har erkendt det…. så måske er det allerede startet flere steder i verden, også hvor vi mindst venter det, eller der hvor man venter på de mindste?

Hjertevarme i en kold tid.

Og tak for dine kommentarer Erik Nørgaard. Du kunne sætte alt på plads på en enkel og humoristisk måde, så det varmede helt ned i tæerne. Det er værre med politikerne de mangler hjertevarmen, når de nu er blevet afklædt.

To vejs kommunikation ?

Mange centrale folketings politikere og forbunds formænd har fået tilsendt link til artiklen, (ofte ad omveje, da deres mail box måske var overbelastet) med opfordring til at deltage i vores debat.
Så må vi jo se om de ud over deres snævre cirkler, er interesseret i en dialog med folket?

Re: Demokratiets tvang.

Du kan delvis have ret Per. Det er ofte demokratiets dilemma, at det repræsentative demokrati i forhold til vores holdninger og målsætninger, ofte kan være svært at opfylde, hvis det fuldt ud skal indfri vores målsætninger og holdninger, når andre skal træffe beslutninger på vores vegne, og udelader at indrage væsentlige forhold, så kejseren mister sine klæder.
Men eksemplet på, at vi alle har ret til et arbejde, ved at skabe forhold, så det kan opfyldes,( udenom det sorte hul), tror jeg godt, at mennesker kan genkende det som en væsentlig opfyldelse af en hensigtsmæssig måde, at organisere samfundet på, fordi omkostningerne ved at lade være, er for store, både økonomisk og menneskelig.
Derudover tror jeg, at vi må være åben over for nye veje, til at løse aktuelle problemer, i en verden der hastig ændre sig, således at vi anvender vores økonomiske ressourcer på et bæredygtig grundlag.
Ellers forbliver vores grundlov, et resultat omkring opfyldelse af de behov, der var gældende, da Frederik den syvende underskrev loven.
Tiden har ikke stået stille frem til tidspunktet i dag. Derfor bør grundloven revideres.

Demokratiet tvang

Demokratiets problemer stammer ikke fra grundloven, men de opstår i den lovegivende proces.

Det repræsentative demokrati er helt grundlæggende designet til at producerer en Platonisk Stat – en konstruktion som i en eller anden grad fungerer som et diktatur. Dette ser vi bedst i den måde som aktørerne i det repræsentative demokrati behandles.

I korthed så fungerer et politisk parti som et mini diktatur, hvor medlemmerne må underkaste sig de værdier og idealer som tegner partiet. Er partiet ikke designet på denne måde kan det dårligt gå i debat med de andre partier – så hele systemet er designet til at reproducerer værdier og idealer via dialektiske kampe (debat).

Problemet er at debattørerne fanges i et retorisk sprogspil, de forsøger at beskrive værdier og idealer mere og mere præcist og perfekt – hvorved de samtidigt må erkende at de selv kan være i overensstemmelse med disse værdier og idealer. Problemet er da at i det repræsentative demokrati tvinges vi til at imiterer vores idealer og værdier…. der bliver altså tale om et avanceret skuespil hvor aktørerne må forsøge at ’simulerer’ at de er perfekte.. ..

Problemet er altså at ”magthaverne” ikke har magten – men de er selv fastspændt til den og de er i den forstand bare med til at reproducere de samme ’tvangsmekanismer’, som en traditionel Platonisk Stat består af.

For mig at se er dette problem alene årsag nok til at ingen ”rigtigt kloge” mennesker vil deltage i de politiske sprogspil.

Vh Per

Tilstræbe

@ Flemming Rickfors

Det var dog noget af det mest spørgen i øst og få svar i vest.
Jeg ved ikke, hvorfor du roder Sohn og DDR ind i det og jeg synes heller ikke du bør bruge ordet slyngelstat og DDR i samme sætning for Danmark kommer i højere og højere grad til at ligne DDR.
Spørgsmålet er så bare, hvornår flygtningestrømmen begynder at gå den anden vej.

Som det ser ud i øjeblikket favoriserer politikerne - og det gælder alle partier - dem der tjener mange penge og som gør det på papirer og ikke på produktion, landbrug, fiskeri og skovbrug m.m.
Men det kan vi altså ikke leve af.
At der sidder nogle få, som skummer fløden på papirkonstruktioner giver ikke samfundet noget som helst, for deres indtjening forsvinder ned i et stort sort hul og dukker måske siden op i Liechtenstein eller på Jersey.

Jeg kender en mangemillionær, som siger, at man skal passe på at sørge for, at de lavestlønnede trods alt har et arbejde og de skal også have noget for det, - ikke fyrsteligt - men dog en rimelig løn.
Fordi når de lavestlønnede (og dem er der trods alt flest af) tjener forholdsvis godt, så bruger de pengene, - alle pengene - og så kører samfundet som en velsmurt maskine.
Dem der køber en italiensk lystyacht eller et vinslot i Bordeaux, de bidrager ikke til DK's husholdning.

Men tilbage til Grundloven
Det der menes er, at vore politikere skal skrue samfundet sådan sammen, at alle har, som du selv skriver, mulighed for at skaffe sig et udkomme - altså et arbejde.
Jeg ved ikke, hvorfor du ryger op med nassetesen, - måske har du bare ikke forstået det; men det centrale er, at det er lykkedes eller også har politikerne blot været heldige at sørge for stort set fuld beskæftigelse de første 100 år af Grundlovens eksistens.
I firserne kneb det gevaldigt; men så opfandt man nogle meget, meget mystiske ordninger som alt i alt marginaliserede de ledige, så mange af dem reelt aldrig ville få en chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig var der så også pæne folk, som havde været så heldige, at de aldrig havde været ledige, og som kunne råbe:
- De gider ikke at bestille noget og der er altid arbejde til dem der vil arbejde!
Årsagen hertil var, at så behøvede man ikke bruge så lang tid på at prøve at forstå problematikken; men kunne nøjes med at konstatere, - som iøvrigt Margrethe Vestager også gjorde det for nylig:
- At sådan er det jo!
De ti år hvor de borgerlige havde magten steg arbejdsløsheden, til trods for Hjort Frederiksens endnu mere fantastiske ordninger som f. eks. aktivering m.m.
Det er lidt sjovt at tænke på, at den minister der selv konsekvent sad og sov til rigsrådsmøder hos hendes Majestæt, indførte aktiveringsordninger for de ledige. Det er trods alt ikke særligt "aktivt" at sove i et sådant forum.
Alle de ledige var han selv skyld i med sin mærkværdige opfattelse af, at samfundet kun er for nogle.

Men så kom der en centrum/venstre-regering og Gud hjælpe mig, om ikke den fortsætter i det samme spor.

Det Grundloven siger er ikke, at alle skal forsørges af det offentlige.
Den siger, at politikerne skal sørge for en måde at sammensætte samfundet på, som gør, at der er arbejde til alle. Det er ikke så svært at forstå.

Du nævner § 89. Det er en undtagelse. Det er meningen, at den helst ikke skal bruges særligt meget; men desværre bliver det fordi:
Vores politikere lever ikke op til det der var givet fra starten i Grundloven.
De kan ikke få samfundskabalen til at gå op, fordi de ikke vil eller ikke tør at røre ved de problemer, der er væsentlige.
Istedet sætter man sig til at diskutere Folkeskolen på et helt forkrøblet gundlag; men så ser det i det mindste ud, som om man gør noget og det tager lyset bort fra de 400.000 mennesker, som kunne arbejde og være produktive i Danmark; - men ikke får lov.
Altså for at få "samfundskabalen" til at gå op, må man marginalisere 3 - 400.000 mennesker. Så de må have et dårligt liv, for at resten af samfundet kan ligne det glorværdige, frie demokrati hvor alle har det godt, - som politikerne plejer at beskrive det.

Det kan næppe være tilfældigt, at ham der skrev Kejserens nye Klæder var dansker og jeg tror næppe heller, at det var det Frederik den syvende skrev under på da Grundloven blev givet.

Aktiv demokrati.

Alle har ret til medbestemmelse, men rettigheder forpligter.
Det kræver aktiv deltagelse af den enkelte, fordi alle borgere har et medansvar for, hvordan vores fællesskab, vores samfund, bliver fremover.
Demokratiets udvikling eller mangel på samme overlades ofte til andre, - det kaldes repræsentativ demokrati.
Demokrati begrebet skal følge med tiden, udtaler Ove Korsgaard fra Danmarks pædagogiske Universitet.
Politikerne er larmende tavse, selv om der er voksende aktive demokratiske kræfter der kræver reformer., og skin demokratiet afsløret.

Magthavernes spændetrøje

Det er kun de danskere der er mere en 81år. Der har haft muligheden får at stemme om vores grundlov af 1953. Grundloven skulle til godkendelse/ratificering i hver generation. Så den burde til ratificering i hver 20-25 år. Magthaverne hævder vi lever i et demokrati, man gør vi det?

Jaaa grav dybt i grundloven

kirke og stat skild det ad.
lav en kirkeskat for dem der gerne vil. resten kan melde den fra

lad Monarkiet være for dem der gerne vil betale for det..

jeg vil gerne opfordre alle andre, til også at gå i politiske grupper en gang og smide linket til artiklen.. på sociale sites

SF
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
osv osv dem af jer der ikke er blocket kan måske også smide den ved Helle Torning ;-)

Jaaa grav dybt i grundloven

kirke og stat skild det ad.
lav en kirkeskat for dem der gerne vil. resten kan melde den fra

lad Monarkiet være for dem der gerne vil betale for det..

jeg vil gerne opfordre alle andre, til også at gå i politiske grupper en gang og smide linket til artiklen.. på sociale sites

SF
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
osv osv dem af jer der ikke er blocket kan måske også smide den ved Helle Torning ;-)

Jobgaranti.

I det britiske arbejderparti diskuteres også jobgaranti som en grundlæggende rettighed.

Ligeværdige borgere.

Tilføjelse til nedenstående. Undskyld jeg ikke fik skrevet, at I der lever alene af forskellige årsager, er lige så gode borgere som familierne.

Det sorte hul.

De 40% der lever alene er der hjælp til hvis de har mistet deres arbejde over 2 år.
De resterende 60% der har efterlevet de bedste idealer vores samfund har opstillet, er der intet hjælp kun det sorte hul.
Det er samfundets belønning til disse tusinde mennesker med familie.
Derfor skal vores grundlov ændres så samfundets ressourcer kan anvendes bedst. Jeg er ikke socialist eller borgelig, jeg er social realist.

Gensidig forsørgelsespligt.

Når mennesker er gift, har man gensidig forsørgelsespligt over for hinanden. Denne gode samling af en familie, der giver de bedste opvækstbetingelser for børnene, ønsker politikerne indirekte at splitte.
Konsekvensen af, at så mange mennesker ikke kan opretholde en normal forsørgelse gennem arbejde eller en acceptabel kompension er, at flere og flere lader sig skille.
Denne udvikling er markant voksende udtaler seniorforsker Kirsten Gram - Hansen sådan at det i dag er knapt 40% af alle husstande der kun har en person boende.
Forskning viser, at enlige har markant lavere livskvalitet og et kortere liv end samboende.
Det betyder omskrevet, at samfundet få væsentlige større udgifter med at servicere disse enlige end samboende, der kan opretholde et normalt livsgrundlag gennem arbejde, eller anden kompension.

http://boligforskning.dk/flere-bor-alene

Ikke retten til arbejde - retten til at søge arbejde

Ole Sohnske drømme til trods, er vi ikke i DDR eller lignende slyngelstater, hvorfor hverken almenvellet eller dennes udvalgte i form af staten kan gøre andet end at "tilstræbe" en tilstand hvor alle arbedsduelige borgere har mulighed for søge et arbejde på vilkår hvor han kan brødføde sig selv. § 75 kommer ud af § 88 i 1849 Grundloven, der lyder:

" § 88.
Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov."

Der har derfor aldrig være tale om at du skal garanteres kostefejer-jobbet på hovedbanegården i Øst-berlin. Dem var der mange af i 1975; også på Den Røde Plads lidt længere mod øst. Der er derimod tale om at vi tilstræber den frie bevægelighed på arbejdsmarkedet i kongeriget, herunder at alle har lige muligheder i det omfang det lader sig gøre.

Og så erindrer vi naturligvis ret-og-pligt paragraffen i stk 2:

At hjælp fra det offentlige er betinget af en underkastelse af forpligtelser påbudt hermed. Det kommer også ud af 1849-Grundloven.

§ 89.
Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.

mvh

Flemming

Retten til arbejde

@ Ove Kjær Kristensen

"Grundlovens paragraf 75 stk.1 fastslår, at enhver, der kan arbejde skal have mulighed for det på rimelige vilkår".

Der er du inde på noget. Der står også noget om (så vidt jeg husker) at DET BØR TILSTRÆBES at regeringen eller Folketinget skal sørge for at alle kan skaffe sig et udkomme. Altså har ret til et arbejde som kan forsørge dem og at dette er pålagt vores venner ovre på Christiansborg.

Der er to ting i det:

1. Dels gør de det ikke. De kriminaliserer nærmest alle de ledige, som de i deres uforstand selv skaber.

2. Jeg mener, at have set en udgave af Grundloven, hvor der ikke bliver anvendt udtrykket: TILSTRÆBE. Det er et nudansk udtryk. Slet ikke et udtryk der blev brugt langt tilbage. Så spørgsmålet er hvornår, det er skrevet ind i Grundloven.
Det er da vel ikke noget, man bare har indført, da man opdagede at politikerne i firserne ikke havde forstand til eller magtede at styre den arbejdsløshed, de selv skabte.
Er der nogen, der ved noget om hvornår ordet TILSTRÆBE har sneget sig ind i Grundloven, så kom frem?

re: re: Grundlovsændring

#Morten Brønsby, 1. december 2012 kl. 12:46

Du har ret, men det samme står der i den nugældende grundlov:
Kapitel VIII
§ 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.
Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse
overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for
frihedsberøvelse.

Konsekvens: Kun udlændinge kan fængsles, og kun udlændinge kan tilbageholdes af politiet.

Så ændringen bør nok være:
§ 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.
Ingen borger kan underkastes nogen form for
frihedsberøvelse.

Rene produkter og luft.

Gennem en grundlovsændring må vi også sikres retten til rene produkter og luft.
Vi forgiftes overalt af tilsætningsstoffer der ødelægger vores helbred.
Jeg tror at en forfatningsdomstol kan være et godt supplement til en bedre grundlov.

re: Grundlovsændring

Kommentar til Helge Rasmussen:
Du foreslår at fjerne et par indskudte sætninger, men den går ikke.

Du foreslår bl.a.:
"Kapitel VIII
§ 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.
Ingen dansk borger kan underkastes nogen form for frihedsberøvelse."

Konsekvens: Kun udlændinge kan fængsles, og kun udlændinge kan tilbageholdes af politiet.
Var det det du gerne ville?

Jeg siger ikke vi skal undlade at opdatere Grundloven, men vi skal overveje konsekvenserne meget grundigt.

Forfatnings beskyttelse.

Tak for linket Hans Schørmann, og at du gjorde Minoriteten er Majoriteten mere synlig.
Dit forslag giver tanker til overvejelse. Det er en væsentlig funktion en forfatningsdomstol har, i at beskytte borgerne imod overgreb fra stats magtens side, som grundloven i praktik har vist sig ikke at kunne sikre imod.

Hvad er problemet ved Grundloven?

Det er næppe en god idé at ændre Grundloven, fordi den ikke bliver overholdt.

Her kan vi godt blive lidt misundelige på f. ex. Tyskland, hvor man har en særlig "Forfatningsbeskyttelse", med dertil hørende domstol.

Hvis man vil gå mere i dybden med disse problemer, kan jeg anbefale at man bruger næste Grundlovsdag på: Minoriteternes Grundlovsdag. Se mere på:

http://www.minoriteternesgrundlovsdag.dk

Det er faktisk det eneste Grundlovsarrangement. Der er andre arrangementer der kalder sig Grundlovsarrangementer, men de handler ikke om Grundloven. Typisk er de en borgerlig og nationalistisk selvfedhed.

Grundlovsændring

Forslag til ændring af Grundloven.

Grundloven af 1953

Kapitel I
§ 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Kapitel II
§ 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.

§ 70 Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Kapitel VIII
§ 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.
Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse
overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for
frihedsberøvelse.
_______
Foreslås ændret til:

Kapitel I
§ 4 Ingen religion understøttes som sådan af staten.

Kapitel II
§ 6 Dronningen/Kongen kan selv bestemme sin religion.

§ 70 Ingen kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
a)

Kapitel VIII
§ 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.
Ingen dansk borger kan underkastes nogen form for
frihedsberøvelse.
b)

a) Den indskudte sætning
"på grund af sin trosbekendelse eller afstamning" slettes

Når baggrunden er noget andet end trosbekendelse eller afstamning er der mange juridiske smuthuller som bruges til at berøve visse borgere den fulde nydelse af rettigheder.

b) Den indskudte sætning
"på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning" af samme grund, slettes.

Ferie i det sydlige.

Hej Lars. Jeg er ikke enig med dig. Mange almindelige pensionister har penge (og det er ikke særlig dyrt) til at holde en lang ferie syd på, og det skal vi ikke misunde dem. Det er ofte godt for deres helbred, og så sparer de også de store afgifter, vand ,varme m.m. der er forbundet med at leve i Danmark. Problemet er skævt præsenteret fra din side. Det er kun en meget lille del deres overskrider deres bopæls pligt i Danmark ( måske promille )som jo er 6 mdr. minimum pr. år.
Dette forhold er gældende for alle, også dem der ikke er pensionister.
Problemet her er, at fordi nogle få overskrider deres bopæls pligt, skal alle mistænkeliggøres især pensionister og det mener Ældre Sagen også. De foreslår som jeg også gør, at det ikke skal dobbelt kontrol på, bare fordi man er folke pensionist. Folkepensionister er en udsat svag gruppe, der på alle måder er blevet offer for mistænkeliggørelse og nedskæringer her for nylig fjernelse af billigere kørsel med offentlige transportmidler alt dette ser vi passivt til, men et tidspunkt bliver vi også folkepensionister, der har tjent samfundet og betalt skat til de ydelser der nu tages bid for bid, fordi de opfattes som en belastning for samfundet (ældre byrden).

sv. kommunerne

Hej Ove,

vedrørende kommuners kontrol af folkepensionisters ferie, så er det mig bekendt en kontrol af, om folkepensionisten er herboende i Danmark eller bosiddende i udlandet, fortrinsvis det sydlige Europa.

Jeg kan ikke lige huske hvor skellet går, mellem ferie og at være udenlandsdansker, men det er givet det du hentyder til.

Her handler det eksempelvis om, om folk er berettiget til kommunal hjælp eller ej.

Holder man ferie i udlandet er man fortsat berettiget til kommunal hjælp, men er man reelt bosiddende i udlandet, så er kommunekassen smækket i.

Mange folkepensionister holder måneders ferie i de lune Middelhavsegne i såkaldte ferielejligheder og det er mange gange rimelig økonomisk funderede folkepensionister og ikke dem der kun har folkepensionen.

Mange af dem kommer kun hjem til Danmark i en kort periode i sommerhalvåret og smutter så igen tilbage til Middelhavet. Så her kan jeg da godt forstå, at kommunerne kontrollerer folkepensionisterne ferieophold.

Folk der udelukkende får folkepension kan ikke holde særlig lang ferie og da slet ikke ved Middelhavet.

Kommunerne.

Du har ret Hans Schjørmann, vores rettigheder omkring velfærd er blevet overladt til vilkårlige skøn, f.eks. skal folke pensionister meddele til kommunen hvor de holder ferie og hvor lang tid , som om de var kriminelle med fodlænke. Denne indskrænkning i deres handlefrihed, gælder ikke tidligere folketings politikere med pension.Derforuden sker det alt for ofte, at hjertepatienter der hjemsendes fra sygehus, ikke får den nødvendige genoptræning af kommunen ifølge Hjerteforeningen.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg