Forskere til Søren Pind: Frafald på uddannelser er ikke unges ansvar
Forbered jer grundigt, før I vælger studie, lyder det fra uddannelsesminister Søren Pind som reaktion på nye tal, der viser, at hver fjerde dropper ud før tid. Men frafaldet er ikke de unges ansvar, lyder det fra forskere.
studievalg uddannelse studerende videregående universitetsuddannelse unge

Mange studerende går med tanker om at droppe ud af deres studie. Når de tager beslutningen, ligger der nøje overvejelser bag, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Hver fjerde studerende gennemfører ikke det studie, de begynder på, viser en ny analyse fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

Det høje frafald får uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til i en pressemeddelelse at opfordre de unge til at »undersøge undervisningsformer og fremtidsmuligheder og tænke over, hvad de selv er gode til og interesserer sig for, inden de søger om optagelse.«

Historien kort
  • Forskere er provokerede over ordlyden i en ny kampagne fra Forsknings- og uddannelsessministeriet.
  • Kampagnen skal klæde unge på til at vælge det rigtige studie, så frafaldet på uddannelser reduceres.
  • Men det er en fejl at lægge ansvaret for frafaldet over på de unge, som i forvejen forbereder sig grundigt, før de vælger studie, siger forskerne.

Men det er naivt at tro, at man kan reducere frafaldet ved at få de unge til at forberede sig bedre på studievalg, end de allerede gør, lyder det fra uddannelsesforskere.

»Vi løser ikke frafaldsproblemet ved at opfordre de unge til at forberede sig bedre. For der er intet, der tyder på, at de falder fra, fordi de har truffet et uovervejet valg,« siger Henriette Holmegaard, der er adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.   

»De unge bruger allerede enormt meget tid på at sætte sig ind i, hvad de forskellige uddannelser handler om. De tager studievalget meget alvorligt. De opfatter det, som om at det handler om liv eller død,« fortsætter hun.

Din fremtid fortjener forberedelse

De nye frafaldstal kommer, efter at Uddannelses- og forskningsministeriet for nyligt skød gang i en kampagne under parolen »Din fremtid fortjener forberedelse.«

I den forbindelse lancerede ministeriet en hjemmeside med gode råd og links til steder, hvor de unge kan søge information om de forskellige uddannelser.

»Det er da fint, at ministeriet giver råd og anviser hjemmesider, hvor de unge kan sætte sig ind i tingene, men de unge søger altså allerede informationer overalt,« siger Henriette Holmegaard.

Man kan ikke vælge rigtigt alene

Laura Louise Sarauw, der er ph.d. på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, er heller ikke glad for ordlyden i Undervisningsministeriets kampagne.

»Jeg er provokeret over det der slogan om, at man skal forberede sig bedre på sin fremtid, og så er det illustreret med et billede af et smukt, ungt menneske, der sidder og tænker sig om. Men man kan altså ikke forberede sig alene eller via en netportal som den, ministeriet har lavet,« siger Laura Louise Sarauw.

»Når man vælger uddannelse, har man brug for hjælp, enten hjemmefra, fra sin omgangskreds eller den skole, man går på. Uddannelsesvalg og frafald er ikke den enkelte unges ansvar,« fortsætter hun.

studievalg uddannelse studerende videregående universitetsuddannelse unge

Unge kan få en opfattelse af, at et studie mest går ud på at lave spændende eksperimenter i laboratoriet, fordi uddannelsesinstitutionerne oversælger uddannelserne. (Foto: Shutterstock)

Frafald skyldes ikke forkert studievalg

De unge dropper ikke ud af den uddannelse, de er startet på, fordi de er dovne, dumme eller ikke har forberedt sig ordentligt.

»De, der falder fra, synes de samme ting er svære på studiet, som dem, der bliver,« siger Henriette Holmegaard, som har forsket i:

  • hvordan gymnasieelever vælger videregående uddannelse. 
     
  • hvordan det går dem efter studiestart. 
     
  • hvorfor nogle af dem falder fra.

»Man kan ikke sige, at de falder fra, fordi de har truffet et forkert studievalg. Det handler mere om, hvordan de tackler de udfordringer, de møder,« fortsætter hun.

Uddannelser har et ansvar

En del dropper ud, fordi studiet ikke lever op til de forventninger, de havde, før de startede. Uddannelsesinstitutionerne har en stor del af ansvaret, fordi de ofte giver et alt for lyserødt billede af, hvad uddannelserne går ud på, siger Henriette Holmegaard.

Ny statistik om frafald
  • 5 år efter studiestart er ca. hver fjerde studerende droppet ud af deres videregående uddannelse.
  • Størstedelen falder fra i løbet af de første 2 år.
  • Ud af dem, der startede en uddannelse i 2011, faldt 14 % fra inden for 1 år. 20 % droppede ud inden, der var gået 2 år. 
  • Frafaldet er størst på erhvervsakademiuddannelserne og lavest på kandidatuddannelserne, hvor henholdsvis 34 og 16 % er faldet fra 5 år efter studiestart.
  • To ud af tre frafaldne er begyndt på en anden videregående uddannelse indenfor 5 år.

Kilde: Analysenotat fra Uddannelses- og forskningsministeriet 

»Der er en kamp om studerende. Så på nogle uddannelsesinstitutioner er der en tendens til, at man laver reklamer, hvor man viser uddannelserne, sådan som man gerne vil have, at de tager sig ud, fremfor sådan som de virkelig er,« siger Henriette Holmegaard og fortsætter:

»De unge kan nemt få en forventning om, at de for eksempel kommer til at stå meget af tiden i et laboratorium, eller at de skal kigge i stjernekikkert hele tiden, fordi uddannelsesinstitutionerne kun viser alt det sjove i deres markedsføringskampagner. Men i virkeligheden sidder de studerende jo det meste af tiden i en forelæsningssal.«

Frafaldne føler sig som fiaskoer

Når unge stopper på en en uddannelse før tid, er det ikke en spontan beslutning. Det sker efter nøje overvejelser. Ofte føler de frafaldne sig som fiaskoer, når de har taget beslutningen om at droppe ud, viser Henriette Holmegaards forskning.

»Når man spørger de studerende, hvorfor de er faldet fra, har de en historie om, at det er dem, der er noget galt med. Dem, vi har fulgt over tid, siger, at de tager beslutningen om at droppe ud, efter lange, seje overvejelser, og efter at de i lang tid har gået og følt sig forkerte,« siger hun.

Forskning giver ikke et entydigt svar på, hvilken type studerende der dropper ud, men undersøgelser viser, at der er en tydelig social slagside. Jo lavere uddannelse forældrene har, des større er risikoen for, at en ung dropper ud. 

»Der kan være en afgrund mellem, hvad, de unge tror, en videregående uddannelse går ud på, og hvad den reelt handler om. Især, hvis deres forældre ikke har taget en videregående uddannelse, eller hvis de ikke har en akademisk omgangskreds, som kan forberede dem på det,« siger Henriette Holmegaard.

Frafald kan have faglige og sociale grunde

Frafald sker, efter at de unge gennem længere tid har følt sig enten fagligt eller socialt fremmedgjorte på den uddannelse, de er startet på, viser hendes forskning:

»På uddannelsen foregår en faglig og en social integrationsproces. Hvis en af dem eller begge går galt, er man i risiko for at falde fra,« siger Henriette Holmegaard:

  • Faglig integrationsproces handler om at navigere i uddannelsen: Er det logisk, at man tager kurserne i den givne rækkefølge? Kan man se en mening  med de kurser, man tager? Forstår man den akademiske arbejdsform?

  • Social integrationsproces handler om studie-kulturen: Hvordan relaterer man til hinanden på studiet? »Hvis det eneste sociale, man samles om, er at drikke fredagsøl, hvordan får man så venner eller en læsegruppe, hvis man ikke drikker øl?,« spørger Henriette Holmegaard retorisk.

    studievalg uddannelse studerende videregående universitetsuddannelse unge

    Hvilke bøger skal man læse? Den slags kan være svært at gennemskue, hvis man ikke er fra et akademisk hjem og ikke bliver vejledt i, hvad det vil sige tage en akademisk uddannelse. (Foto: Shutterstuck)

Uddannelsesinstitutioner bør tage ansvar

Hvis man vil nedbringe frafaldet på de videregående uddannelser, bør man ændre de strukturelle barrierer frem for at anklage de unge for, at de ikke forbereder sig godt nok, anbefaler forskeren.

Uddannelsesinstitutionerne kan tage mere ansvar ved at:

  • Arbejde med de barrierer, de unge møder på studiet både på det faglige og sociale plan.

  • Være bedre til at invitere gymnasieelever, der skal til at vælge studie, ud for at se, hvordan forelæsninger foregår, og for at tale med de studerende.

  • Være ærlige i deres markedsføring, så de unge får et retvisende billede af, hvad de går ind til.

Minister giver også uddannelser opsang

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, men for en god ordens skyld, skal det nævnes, at han i pressemeddelelsen fra ministeriet ikke kun opfordrer de unge til at forberede sig ordentligt. Uddannelsesinstitutionerne får også en løftet pegefinger.

Det høje frafald tyder på, at der ikke er overenstemmelser mellem de unges forventninger og det reelle indhold på uddannelserne, siger Søren Pind og fortsætter:

»Det understreger behovet for, at unge forbereder sig grundigt. Samtidig må uddannelserne overveje, hvordan de kan forberede de unge på, hvad de går ind til.« 

Ministerium: Unge efterlyste platform

Ministeriets kampagne; »Din fremtid fortjener forberedelse,« er blevet til, efter at ministeriet har lavet en fokusgruppeundersøgelse blandt unge, forklarer Susse Maria Holst, der er kommunikationschef i Uddannelses- og forskningsministeriet.

»De unge gav udtryk for, at der er masser af kilder til oplysninger om uddannelser, men at de har svært ved at overskue det. De efterlyste at blive guidet mere i valget,« siger Susse Marie Holst. 

Hensigten med kampagnen er ikke at bebrejde de unge, at de ikke forbereder sig ordentligt, understreger hun. 

»Der er ingen løftede pegefingre. De unge i vores fokusgrupper efterlyste ung-til-ung kommunikation, og det er der på vores platform, hvor man blandt andet kan læse om, hvordan studerende, der allerede går på uddannelserne, vurderer dem,« siger Susse Marie Holst. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud