Forskere, der kaster sig ud i at forske i apostrofens betydning for semikolonet, må belave sig på at blive betragtet som uetiske mennesker på samme niveau som virksomheder, der forurener miljøet.
Deres forskning er simpelthen for snæver. Den tilfredsstiller måske vennerne på udenlandske universiteter, men egentlig gavn har samfundet næppe af konklusionerne.
Dermed lever forskningen ikke op til det, der kan blive en af definitionerne på begrebet Scientific Social Responsibilty.
Begrebet er endnu i sin vorden, men læner sig op af det sociale regnskab, som virksomheder med respekt for bundlinjen, er tvunget til at leve op.
Ved en konference i dag i København skal en række nationale og internationale kapaciteter forsøge at nærme sig en definition af, hvad videnskabens sociale ansvar er.
En af dem er amerikanske Mark Bedau, der er professor i filosofi og humaniora på Reed College i USA. Han forsker selv i kunstigt liv og syntetisk biologi.
»Mange forskere i mit felt tager deres ansvar meget alvorligt, og mange af dem forsøger at gøre politikere, befolkning og organisationer opmærksomme på, hvad de laver, og hvorfor det er vigtigt.«
I forbindelse med konferencen Scientific Social Responsibility, der bliver afholdt i København i dag stiller Videnskab.dk skarpt på forskningens sociale ansvar.
»Men vi er endnu ikke afklarede med, hvordan vi bedst udviser Scientific Social Responsibility. Vi forsøger at genopfinde hjulet, mens vi drøner derudad,« siger Mark Bedau.
Det er lektor på CBS Maja Horst, der står bag konferencen, og hendes mål er netop at forsøge at finde en klar definition af, hvad SSR er.
»Nogle mener, at SSR er, at forskningen bliver brugt til noget konkret, andre mener, at det er at skabe gode kandidater, mens nogle mener, at det er at løse samfundets problemer.«
»Endelig er der dem, der mener, at forskere bedst lever op til ansvaret over for samfundet ved at dyrke fri grundforskning,« siger Maja Horst.
Hun mener, at det er presserende at tage stilling til, fordi forskning er kommet langt mere i søgelyset i de seneste år.
Det er rektor for Aalborg Universitet Finn Kjærsdam enig i.
»Tidligere var universiteternes opgave udelukkende at levere kandidater i topklasse. Men i dag er selve forskningen rykket frem i forreste geled.«
»Der findes næppe en politiker, der ikke mener, at forskning og innovation er det, Danmark skal leve af fremover. Det betyder, at forskning ikke længere lever sit eget stille liv, men er udsat for krav og pres fra samfundet,« siger Finn Kjærsdam.
Finn Kjærsdam mener, at videnskaben især har et ansvar for at brede ny erkendelse ud til flest mulige.
»Man kan se på universitetet på to måder. Den traditionelle er som en del af et vidensproducerende verdensfællesskab med andre universiteter. Den anden opgave er at producere viden, der er relevant for dem, der betaler gildet.«
»Vi har særlig vægt på at skabe viden med kvalitet og relevans, og det er også der, forskningsmidlerne bevæger sig over,« siger Finn Kjærsdam.
Han oplever, at mange forskere søger over, hvor forskningsmidlerne er, men at der stadig eksisterer en indgroet skepsis i universitetsmiljøet mod anvendt forskning.
Professor Erik V. Thomsen, der arbejder med mikro- og nanoteknologi på DTU, mener, at moderne forskere har et ansvar for at skabe anvendelse for deres forskning.
Det kan være som nye produkter, men det kan i lige så høj grad være i samarbejdet med virksomheder, der kan anvende den nye viden.
Der findes næppe en politiker, der ikke mener, at forskning og innovation er det, Danmark skal leve af fremover. Det betyder, at forskning ikke længere lever sit eget stille liv, men er udsat for krav og pres fra samfundet.»For mig at se handler det sociale ansvar om, at den viden, vi har på universiteterne, skal ud og være operationel. Vi samarbejder med virksomheder og uddanner kandidater, der kan begå sig i samarbejde med virksomheder.«
»Det betyder, at vores viden bliver operationaliseret i virksomheder, der giver afkast til statskassen og forsyner den danske økonomi,« siger Erik V. Thomsen.
Det betyder dog ikke, at han mener, at anvendt forskning står i opposition til fri grundforskning.
»Det modsatrettede forhold mellem fri og anvendt forskning eksisterer kun i politikernes hoved.«
»På CERN bliver der ikke foretaget andet end grundforskning, og det har for eksempel skabt world wide web, fordi man manglede at kunne kommunikere ordentligt internt på CERN. Så internettet, som vi kender det i dag, er et eksempel på en komplet uventet følge af grundforskning,« siger han.
Erik V. Thomsen gør også meget ud af at være mentor for nye studerende for at sikre, at alle samfundsgrupper kan klare sig på universitetet.
