Flere steder i verden bliver forbrydere, der begår ny kriminalitet efter de kommer ud af spjældet, straffet endnu hårdere end forbrydelsen egentlig berettiger til.
Blandt de mest ekstreme tilfælde er '3 strikes and you're out'-lovgivningen i Californien, hvor kriminelle får mellem 25 år og livstid tredje gang, de bliver dømt for en forbrydelse. Argumentationen er, at selv hvis truslen ikke afholder dem fra at begå kriminalitet, så holder det dem i det mindste langt væk fra os andre, hvis de begår ny kriminalitet.
Men i antologien Recidivist Punishments: The Philosopher's View, som professor i filosofi på RUC Jesper Ryberg står bag, tager danske og internationale filosoffer stilling til den etiske rimelighed i at straffe tidligere dømte kriminelle hårdere end førstegangs kriminelle.
»Der mangler en filosofisk-etisk tilgang til spørgsmålet,« siger Jesper Ryberg.
Danske Thomas Søbirk Petersen der er lektor i praktisk filosofi på RUC, står for den mest opsigtsvækkende tilgang til emnet i bogen. Han argumenterer for, at kriminelle der bliver dømt igen, skal have en mildere straf end forbrydelsen ville have udløst, hvis de var førstegangs kriminelle. Hans pointe er, at fængselsopholdet øger deres incitament til at opsøge ny kriminalitet.
»Når kriminelle kommer ud af fængslet efter afsonet straf, kommer de ud til en verden med muligheder der er langt mere indskrænkede, end de var inden straffen. Straffeattesten gør det vanskeligere af få job, og uden job bliver det vanskeligere at opbygge en tilværelse, og betale den gæld af, som de eventuelt har til samfundet i form af regning for sagsomkostningerne,« siger Thomas Søbirk Petersen.
De kriminelle står med andre ord betydeligt dårligere end inden de kom ind at sidde, og sandsynligheden for at de igen begår kriminalitet er derfor langt større end sandsynligheden for at helt almindelige mennesker kommer i karambolage med loven.
En undersøgelse foretaget af det amerikanske justitsministerium i 2002 viser, at 67,7 procent af de 300.000 fanger der blev løsladt i 1994 blev dømt for en ny forbrydelse indenfor tre år. Tilsammen stod de 300.000 fanger for næsten fem millioner anholdelser. Det følger nogenlunde statistikkerne fra andre lande. Blandt andet viser en undersøgelse af fanger løsladt i Finland 1993-2001, at over halvdelen ender bag tremmer inden for fem år.
»Derfor kan man argumentere for, at samfundet er medansvarlig, hvis løsladte indsatte ender med at begå kriminalitet igen, og derfor skal de straffes mildere,« siger Thomas Søbirk Petersen.
Selv om synspunkter virker pudsigt, er det ikke helt dumt. I Rockwoolfondens undersøgelse fra 2008 Forbryderen og samfundet - Livsvilkår og uformel Straf skriver Rockwoolfondens forskningschef professor Torben Tranæs direkte, at straf øger risikoen for fornyet kriminalitet.
»Et fængselsophold af en vis længde reducerer en persons muligheder på arbejdsmarkedet betragteligt. Hertil skal lægges et andet af vores resultater, nemlig at dårlige jobchancer øger tilbøjeligheden til at begå kriminalitet; og specielt at folk, som oplever en pludselig og betydelig forøget ledighedsrisiko, bliver mere tilbøjelige til at begå kriminalitet. Det er derfor ikke umiddelbart til at sige, om det er denne ekstra straf i form af dårlige jobchancer – samfundets uformelle straf – som er den udløsende faktor bag ny kriminalitet, eller om det er selve fængselsopholdet, det dårlige selskab osv.«
Thomas Søbirk Petersen understreger, at han ikke argumenterer for at gentagelseskriminelle skal straffes mildere, han argumentere for, at man kan argumentere for det ud fra de præmisser vi straffer ud fra.
»Det er et kontroversielt synspunkt, men pointen er, at man kan argumentere for det ud fra den strafmodel, der handler om, at forbryderen har fortjent sin straf. Hvis samfundet har indskrænket hans muligheder og stigmatiseret ham med en straffeattest, så kan man argumentere for, at han fortjener straffen mindre end en førstegangs kriminel, og derfor skal have en mildere straf,« siger Thomas Søbirk Petersen.
I det hele taget er der en lang række socioøkonomiske parametre der går igen blandt de fleste kriminelle. Mange er så at sige næsten født til en kriminel løbebane.
»Ud fra tanken om, at straf er fortjent, virker det underligt, at vi alle bliver straffet ens, når vores muligheder i livet er så forskellige. For nogle er en kriminel løbebane langt mere nærliggende end for andre. I princippet kan argumentet også anvendes ved første gangs kriminalitet,« siger Thomas Søbirk Petersen.
Argumentationen er det mest eksotiske indlæg i antologien. I bogen tager filosofferne stilling til straf ud fra de mest almindelige strafmetoder, fortæller Jesper Ryberg.
»Den mest almindelige model siger, at borgeren er et ansvarligt menneske, og samfundet tager det ansvar alvorligt, når handlinger har konsekvenser i form af straf. Det er underordnet om man tidligere er dømt, da straffen udelukkende bliver vurderet ud fra forbrydelsen,« siger Jesper Ryberg og fortsætter:
»Den anden model siger, at straf handler om at fjerne forbrydere fra gaden, ved at spærre dem inde eller true dem til lovlydighed. Her bliver forbryderen straffet hårdere ved gentagelseskriminalitet. Den tredje model straffer førstegangs forbrydere mildere end forbrydelsen egentlig berettiger, hvis man igen begår kriminalitet igen bliver den egentlige straf udløst.«
I bogen bliver der diskuteret for og imod de forskellige modeller ud fra et etisk synspunkt. Bogens overordnede pointe er, om man udfra et etisk-filosofisk synspunkt kan retfærdiggøre, at straffe personer hårdere, fordi de tidligere har begået en forbrydelse, som de har udstået deres straf for.
Overskrift ændret
Overskriften til artiklen er blevet ændret fra "Forskere: Serieforbrydere skal straffes mildere" til "Logisk argument for, at serieforbrydere skal straffes mildere".
Det er sket, fordi forskeren har indskærpet - som det fremgår af artiklen - at man kan argumentere sådan; men at det ikke betyder, at han selv er fortaler for det.
/Thomas, nyhedsredaktør, Videnskab.dk
Nu ved jeg ikke lige hvorfor jeg har gjort mig "fortjent" til et
"svar" ?
Men, jeg er sjældent enig med Peter Skaarup om noget - her mener jeg at han har ret - manden burde udvises og afsone i Frankrig - og være "Persona non grata" i DK fremover ?
Svar til Kim Michaelsen
En person som ham gerningsmanden i artiklen burde ikke komme ud blandt os andre indenfor den nærmeste fremtid, tænk engang hvis han skulle få mulighed for at formere sig, eller skade andre, manden er jo psykopat!
Skrammende, denne artikel er som logik for en toårig.
Jeg har fået nok af kriminelle der slipper for let i gennem straffesystemet fordi de skal blive bedre mennesker, hvis en anden person har udvist hensynsløshed overfor en anden person så personen er død eller skadet for resten af livet i den mindste grad, så skal den kriminelle straffes med en så høj straf at det kan mærkes.
Serie kriminelle skal så straffes dobbelt for hver efterfølgende strafbar handling begået, hvis man først er kriminel og ikke kan finde ud af at leve i samfundet med os andre ”normale”, skal man sættes af på en øde ø, hvor loven ikke gælder, og det er de kriminelle der bestemmer, for hvis de vil leve på den måde skal de da have lov til det, bare vi andre kan være i fred!
PS. Mit blod bobler af raseri når jeg ser ting tin som disse - http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48393968:løsladt-drabsmand-fængslet-for-vold.html?forside
Hvor er det lige, han siger...
Jeg ved godt, at filosoffer kan argumentere for at nat er dag, men der skal dog være en hvis form for logik i argumentationen. Prøv lige at lægge mærke til ordene 'fortjener straffen' i nedestående citat.
"Hvis samfundet har indskrænket hans muligheder og stigmatiseret ham med en straffeattest, så kan man argumentere for, at han fortjener straffen mindre end en førstegangs kriminel, og derfor skal have en mildere straf,« siger Thomas Søbirk Petersen."
De to ord - 'fortjener straffen' - gør, at filosoffen kan lave et badutspring, som psykopater ofte gør, nemlig at fordi du har været ond og straffet mig, så skal jeg have rabat næste gang, jeg gør det. For det er ligesom din skyld. Ikke?
NB Prøv i øvrigt at lægge mærke til mit sproglige badutspring, hvor jeg let og elegant indirekte får filosoffen udnævnt til at være psykopat. Det illustrerer glimrende, hvorfor den slags argumentation ikke holder.
Det har ikke direkte noget med serieforbrydere at gøre, men
Jeg læste en artikel på eb.dk :
http://ekstrabladet.dk/112/article1711725.ece
Specielt :
"Jeg er end ikke færdigopereret, før I lader gerningsmanden genoptage sit liv. Han får lov at gå frit på gaden, inden jeg når at få stillet diagnosen post traumatisk stress."
Får også mig til at tvivle på om "systemet" er rimeligt ?
Forebyggelse
Meget kan forhindres gennem forebyggelse. Men forebyggelse bygger på forskning i, hvad der udløser de tragiske hændelser. Desværre kan den slags forskning ikke foregå i liberalistiske samfund, da det ikke er muligt, at gøre rede for de faktiske økonomiske besparelser ved forskningen.
Der er for øvrigt ingen belæg for, at et samfund der kun behandler kriminalitet med håre straffe, har mindre kriminalitet. Hvis vi f.eks. ser på mange amerikanske stater, bliver der virkelig straffet, så det bliver til noget. Det er samtidig de stater der har den højeste kriminalitet. Men selvfølgelig kan håre straffe tilfredsstille hævnfølelsen.
Så kan man kalde forebyggelse, og andre tiltag til nedbringelse af antal af kriminelle, for pladderhumanisme hvis man vil, men jeg synes nu det er bedre, at forhindre forbrydelser, ved at forebygge, end at lade forbrydelsen ske, for derefter at hævne sig.
Hvad vil vi med straf?
Jeg synes artiklen overser spørgsmålet; Had vil vi egentlig med straf?
Og tilsyneladende forholder de bøger artiklen henviser til heller ikke dette spørgsmål (jeg har ikke læst dem, så jeg kan naturligvis ikke være sikker).
Desværre er det, mig bekendt, ikke defineret hverken i Straffeloven eller i Grundloven hvorfor vi straffer. Det betyder at de offentlige debatter ofte kører af sporet, fordi de debaterende parter ikke taler ud fra samme grundlag (i artiklen her bruges udtrykket "model").
Jeg synes det er påtrængende at vi får en debat der afdækker hvad vi skal med straf, og også gerne de langtrækkende konsekvenser af forskellige "modeller".
I den forbindelse har Deborah Christensen fat i noget interssant: Skal vi afskaffe straffeattesten? Jeg kan helt klart følge argumentet, men jeg har ikke gennemtænkt det tilstrækkeligt til at tage stilling. Endnu. Men det er helt klart en overvejelse værd!
Straffeattester + artiklens fokus: rehabilitering eller etik?
Det lyder som om, at det primært er konsekvenserne for den straffede EFTER afsoningen, der har betydning for evt. ny kriminalitet.
Hvorfor så fokusere så meget på straflængde, når man i stedet kan (og måske burde) afskaffe straffeattesterne i stedet?
Set med mine øjne, er der i øvrigt heller ikke megen berettigelse for straffeattesterne på den etiske konto: Den kriminelle har afsonet sin straf én gang, hvorfor forlænge straffen med op til 10 år, qua de spor straffeattesten trækker efter sig?
Jeg synes, at man skal passe på med at argumentere for lavere straf, da det omgivende samfund, ikke mindst ofrene for kriminaliteten, har (et mere eller mindre retfærdigt) krav på konsekvens over for lovbryderen.
Tværtimod kan det af og til synes at absurd, at f.eks. en serie-voldtægtsmand straffes lavere pr. "ugerning" end var det et engangstilfælde.
Hvorfor straffes økonomisk kriminalitet i mange tilfælde højere end såkaldt "personfarlig kriminalitet" etc.?
I det hele taget kan jeg ikke afkode, om artiklens fokus er rehabilitering eller etik og moral. Det er to dybt forskellige problematikker, som jeg er overbevist om kræver to meget forskellige tilgange.
Hvis første er jeg tilbøjelig til at give artiklen ret i, at højere straffe ikke nødvendigvis er gavnlige, men hvis sidste bør man vel sættes sig i ofrenes sted, før man tager hensyn til lovovertræderen?
"Selv om synspunktet virker pudsigt, er det ikke helt dumt"
Jo - faktisk er det helt dumt, idet det antager at al kriminalitet opklares og straffes - dette er jo langt fra tilfældet !
"Serieforbrydere" straffes formentlig "kun" for 5-10 % af deres lovovertrædelser ?
Iøvrigt er der vel ikke noget galt i "den anden model" ?
Sørg for at vedkommende ikke kan lave kriminalitet i en længere periode ?
Straf hjælper som det nu tydeligt viser sig i USA.
Straf hjælper som det nu tydeligt viser sig i USA, hvor man nu kan se effekten af "3 strike", og strengere straffe generelt, for eks narko kriminalitet.
http://en.wikipedia.org/wiki/Crime_in_the_United_States
Lad nu være med at køre i den samme rille, der er findes en rigtig verden uden for RUC's osteklokke.
dobbelt post
dobbelt post, langsomt website
Ih ja, lad os få længere
Ih ja, lad os få længere straffe, det virker jo så godt i USA. Måske vi skulle genindføre dødstraf eller vi kunne låne lidt fra sharia og støve den ni-halede frem igen.
Pladderhumanistisk hippievrøvl.
Meget længere straffe, både første gang og ved gentagelse, er det eneste der kan bruges. De skal væk fra gaderne, jo længere tid jo bedre.
Det behøver ikke være voldsomt dyrt, hvis bare man sparer playstation, tv, vægtløftning og andre misforståede pladdergoder væk. Det skal ikke være en feriekoloni.
Straf skal være konsekvent og mærkbar. Tanken om, at hovedformålet med straf er gerningsmandens bedste, både nu og på længere sigt, er håbløst naiv. I virkelighedens verden er hævn og beskyttelse af samfundet langt vigtigere.
Hævntørst er hverken et mere eller mindre rationelt formål end alle andre formål. Kun i det misforståede danske strafferetssystem.
vås
Det er da et argument for at man skal straffe mildere i første omgang, for at undgå at straffen fører til mere kriminalitet. Det er vel også grunden til at man har indført betinget straf.
Ellers er der også nogle rent statistiske problemer i det. Man går bare ud fra at det er straffen, der øger sandsynligheden for gentagne kriminalitet. Det kan jo lige så godt være den straffedes psyke, biologi miljø m.v. der fører til at man blandt de straffede finder flere tilbagefald.