Forskere lægger Danmarkshistorien på nettet
Historikere på Aarhus Universitet står bag et nyt leksikon om historie på nettet. Danmarkshistorien.dk er forskernes modsvar til de mange utroværdige hjemmesider.

På danmarkshistorien.dk kan gymnasieelever og andre nysgerrige finde troværdige oplysninger om fx. kongemordet i Finderup Lade. (Foto: Thuresson )

Det skal være slut med gymnasieelever, som får dumpekarakter, fordi de har stolet på en tvivlsom historisk hjemmeside.

Nu vil en gruppe historikere fra Aarhus Universitet lægge deres gode navn og rygte til en ny historieportal, som skal give modspil til de mange utroværdige hjemmesider om historie. Websitet hedder danmarkshistorien.dk og går i luften i morgen den 14. maj.

Det er forskerne på Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet, som står bag det nye store netbaserede opslagsværk om Danmarkshistorien fra vikingetiden og frem til i dag.

»Der findes masser af danmarkshistorie på nettet. Men kvaliteten af hjemmesiderne er ekstremt vekslende. Skoleelever og andre brugere af nettet kan have svært ved at gennemskue, hvor lødigt stoffet er, fordi det ofte er uklart, hvem afsenderen er,« siger dr. phil. Anders Bøgh fra Aarhus Universitet, som er idémageren bag hjemmesiden.

Den overordnede tanke er at levere noget kvalificere viden fra forskere, som bidrager med tekster om den periode, som de selv forsker i. Derudover skal opslagsværket være universitetets vindue ud til offentligheden.

På hjemmesiden kan man finde et komplet oversigtsværk om de historiske perioder. Derudover kan brugerne søge i leksikonartikler og kilder i form af eksempelvis lydklip fra Staunings taler og filmklip fra indvielsen af Lillebæltsbroen.

For alle

Danmarkshistorien.dk henvender sig primært til unge uddannelsessøgende men også til folkeskoleelever i de sene klasser.

»Vi skal forsøge at ramme et niveau med teksterne, som gymnasieelever kan forstå. Dermed kan vi også nå en stor del af den danske befolkning,« siger Anders Bøgh.

Forskerne bag den nye historieportal har samarbejdet med gymnasielærerne under udarbejdelsen af hjemmesiden. Derfor er de sikre på, at den vil blive brugt i undervisningen, fortæller Anders Bøgh.

Meningsfuldt for forskere

På AU's nye historieportal kan læsere finde både lyd og filmklip men også skriftlige kilder fra historien. (Foto: Institut for Historie og Områdestudier )

Anders Bøgh har selv bidraget med leksikonartikler til danmarkshistorien.dk om middelalderen fra år 1050 til 1536.

»Det har været sjovt at være med til. Det publikum, vi normalt skriver til, er ikke ret stort. Det giver en helt anden tilfredsstillelse, når man ved, at man har tusindvis af læserne derude,« siger historikeren og fortsætter:

»Vi får jo penge af skatteborgerne for at gøre noget for samfundet. Derfor har det her været et helt utroligt meningsfuldt projekt.«

Anders Bøgh fik idéen til at lægge danmarkshistorien på nettet tilbage i 2001, da han var leder af Institut for Historie og Områdestudier. Idéen lå i dvale i nogle år og først i 2004 gik forskerne rigtig i gang med projektet, som ikke har været helt gratis for Aarhus Universitet.

Men historikeren er ikke i tvivl om, at de penge er godt givet ud.

»Jeg tror, danmarkshistorien.dk får stor betydning for Aarhus Universitet. Hvis det går som vi håber og tror, så vil alle gymnasieelever have været forbi denne hjemmeside i løbet af deres ungdomsuddannelse. Hvis folk er tilfredse med produktet, så er det næsten ubetalelig branding af universitetet.«

danmarkshistorien.dk 

På danmarkshistorien.dk ligger der temapakker med relevante tekster og kilder som kan bruges i undervisningen. Lige nu indeholder siden ca. 400 kilder med forskernes kommentarer om deres sammenhæng. Man vil for eksempel kunne høre Emma Gad fortælle om takt og tone.

Der er også ca. 250 leksikonartikler, som brugerne kan søge i og antallet af leksikonartikler vil løbende blive udvidet. I takt med at forskerne får ny viden, vil der blive lagt nye tekster på sitet om den periode, de er forfattere til i opslagsværket.

Det sker