Forskere lægger Danmarkshistorien på nettet
Historikere på Aarhus Universitet står bag et nyt leksikon om historie på nettet. Danmarkshistorien.dk er forskernes modsvar til de mange utroværdige hjemmesider.

Det skal være slut med gymnasieelever, som får dumpekarakter, fordi de har stolet på en tvivlsom historisk hjemmeside.
Nu vil en gruppe historikere fra Aarhus Universitet lægge deres gode navn og rygte til en ny historieportal, som skal give modspil til de mange utroværdige hjemmesider om historie. Websitet hedder danmarkshistorien.dk og går i luften i morgen den 14. maj.
Det er forskerne på Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet, som står bag det nye store netbaserede opslagsværk om Danmarkshistorien fra vikingetiden og frem til i dag.
»Der findes masser af danmarkshistorie på nettet. Men kvaliteten af hjemmesiderne er ekstremt vekslende. Skoleelever og andre brugere af nettet kan have svært ved at gennemskue, hvor lødigt stoffet er, fordi det ofte er uklart, hvem afsenderen er,« siger dr. phil. Anders Bøgh fra Aarhus Universitet, som er idémageren bag hjemmesiden.
Den overordnede tanke er at levere noget kvalificere viden fra forskere, som bidrager med tekster om den periode, som de selv forsker i. Derudover skal opslagsværket være universitetets vindue ud til offentligheden.
På hjemmesiden kan man finde et komplet oversigtsværk om de historiske perioder. Derudover kan brugerne søge i leksikonartikler og kilder i form af eksempelvis lydklip fra Staunings taler og filmklip fra indvielsen af Lillebæltsbroen.
For alle
Danmarkshistorien.dk henvender sig primært til unge uddannelsessøgende men også til folkeskoleelever i de sene klasser.
»Vi skal forsøge at ramme et niveau med teksterne, som gymnasieelever kan forstå. Dermed kan vi også nå en stor del af den danske befolkning,« siger Anders Bøgh.

Forskerne bag den nye historieportal har samarbejdet med gymnasielærerne under udarbejdelsen af hjemmesiden. Derfor er de sikre på, at den vil blive brugt i undervisningen, fortæller Anders Bøgh.
Meningsfuldt for forskere
Anders Bøgh har selv bidraget med leksikonartikler til danmarkshistorien.dk om middelalderen fra år 1050 til 1536.
»Det har været sjovt at være med til. Det publikum, vi normalt skriver til, er ikke ret stort. Det giver en helt anden tilfredsstillelse, når man ved, at man har tusindvis af læserne derude,« siger historikeren og fortsætter:
»Vi får jo penge af skatteborgerne for at gøre noget for samfundet. Derfor har det her været et helt utroligt meningsfuldt projekt.«
Anders Bøgh fik idéen til at lægge danmarkshistorien på nettet tilbage i 2001, da han var leder af Institut for Historie og Områdestudier. Idéen lå i dvale i nogle år og først i 2004 gik forskerne rigtig i gang med projektet, som ikke har været helt gratis for Aarhus Universitet.
Men historikeren er ikke i tvivl om, at de penge er godt givet ud.
»Jeg tror, danmarkshistorien.dk får stor betydning for Aarhus Universitet. Hvis det går som vi håber og tror, så vil alle gymnasieelever have været forbi denne hjemmeside i løbet af deres ungdomsuddannelse. Hvis folk er tilfredse med produktet, så er det næsten ubetalelig branding af universitetet.«
Relaterede artikler
Eksterne links
danmarkshistorien.dk
På danmarkshistorien.dk ligger der temapakker med relevante tekster og kilder som kan bruges i undervisningen. Lige nu indeholder siden ca. 400 kilder med forskernes kommentarer om deres sammenhæng. Man vil for eksempel kunne høre Emma Gad fortælle om takt og tone.
Der er også ca. 250 leksikonartikler, som brugerne kan søge i og antallet af leksikonartikler vil løbende blive udvidet. I takt med at forskerne får ny viden, vil der blive lagt nye tekster på sitet om den periode, de er forfattere til i opslagsværket.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Unge udkantsdanskere uddanner sig - og knuser hjemstavnen
8. februar 2012 kl. 03:52Kun ved at forlade, måske endda svigte, det sted de er vokset op, kan ungdommen i udkantsdanmark få en fremtid. Dansk forsker undersøger, hvad der sker, når unge uddanner sig. -
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
5. februar 2012 kl. 11:59Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede? -
Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA
5. februar 2012 kl. 05:53Mindfulness-meditation og krig er umiddelbart diametrale modsætninger. Ikke desto mindre satser det amerikanske militær stort på, at mindfulness kan øge soldaternes præstationer og velbefindende.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Venstreorienterede arabere vender tilbage
3. februar 2012 kl. 03:54 -
Proteiner gør dig slank
26. august 2010 kl. 12:00 -
Skudsikker hud kan afværge et projektil
7. februar 2012 kl. 15:01
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
21:15
-
09:48
-
09:44
-
09:38
-
09:35
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Tine Andersen for 1 time 16 minutter siden
[Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?]
-
Af Lars Kristensen for 1 time 31 minutter siden
[Exoplaneter drejer den forkerte vej]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Tillykke med den ubetalelige
Tillykke med den ubetalelige branding af en institution. Vi skal tilsyneladende til at leve med, at videnskabelig formidling i fremtiden skal fungere som reklame for en institution for at få støtte. Farvel til de tider, hvor videnskabsfolk fandt sammen omkring deres fælles interesse og dyrkede den på tværs af institutionerne. Det sikrede mod indavl og gav gensidig befrugtning mellem forskellige forskningsmiljøer. Farvel til de peer review bedømte tidsskrifter.
Mange hilsener
Jørgen Burchardt