Forskere: Her er PISA-undersøgelsers afgørende fejl
Kilde: 
03 maj 2017

Siden 2001 har PISA-undersøgelser været brugt til at vurdere og rangere 15-årige elevers præstationer i skolen, så man kan sammenligne resultaterne i hele verden. I dag omfatter det omkring 70 lande.

I undersøgelsens udregning ligger en række matematiske modeller, der er svære at gennemskue, og derfor har to forskere udgivet en kritisk bog om PISA-matematikken, der skal »tage læserne med ned i maskinrummet.« Det skriver DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, i en pressemeddelelse.

Forskerne er Inge Henningsen, lektor emeritus ved Københavns Universitet og Peter Allerup, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, der begge forsker i statistik.

En af deres hovedpåstande er, at PISA konkluderer for meget, og at selve spørgsmålsdesignet, som de 15-årige præsenteres for, sætter en ramme, som konklusionerne så at sige flyder ud over.

PISA-modellerne forudsætter nemlig, at eleverne er mere ens, end de er. De lette opgaver i undersøgelsen skal således være lette for alle elever på tværs af lande, og de svære skal på samme måde være ens svære.

»Det vil sige, at opgaver, der er svære i Danmark, men lette i et andet land, ikke kan være med i testen. Og hvilke typer opgaver er der så egentlig tilbage?« udtaler Inge Henningsen i pressemeddelelsen.

Peter Allerup uddyber:

»De parametre, de måler på, er ikke retfærdige, idet opgaverne hægtes op på nogle kulturelle baggrunde, der ikke er ens for alle elever. Kompetencer er nemlig knyttet til det enkelte lands kultur og samfund,« siger han.

Det hele udmunder i en rangordning af elever, der ikke giver nogle nuancer.

PISA-undersøgelserne måler vilkårligt, og det svækker pålideligheden, mener forskerne.

Desuden, siger de, bliver elev-inddeling på baggrund af den såkaldte PISA-score et problem, når man konkluderer, at 18 procent af landenes elever er ’funktionelle analfabeter’ og således ikke er egnede til at tage en ungdomsuddannelse.

Ifølge forskerne er der nemlig mange danske unge fra den gruppe, der klarer sig udmærket på en erhvervs- eller gymnasieuddannelse.

»Det er et gevaldigt problem, i og med det bliver brugt politisk, når regeringen tilrettelægger deres skolepolitik. Og det får fatale konsekvenser for en ret stor gruppe af unge,« siger Peter Allerup.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.