Forskere: Europa skal gå forrest i klimaforskningen - også uden USA
Mulige nedskæringer i de amerikanske klima- og satellitprogrammer bekymrer forskere i både USA og Europa. Europa, der allerede fører an i klimaforskningen, skal ikke tage for let på de foreslåede amerikanske nedskæringer, mener forsker.
klimaforskning forskning USA Europa Kina Indien Arktis Donals Trump finanslov nedskæringer besparelse NOAA ESA jordobservation satellitprogrammer satellitter albedo samarbejde

Den Europæiske Rumorganisation, ESA, har allerede forpligtet sig til satellitprogrammer for flere årtier, siger forskerne. Men Europa skal ikke tage alt for let på det, hvis de amerikanske nedskæringer bliver en realitet - det kan nemlig betyde større europæisk investering. (Foto: ESA)

USA's klimaforskning er hårdt presset. Men det betyder ikke, at Europa ikke kan vise vejen.

Det mener en række nordiske forskere, som Videnskab.dk's engelske søstersite, ScienceNordic, har talt med, i lyset af Donald Trumps finanslovsforslag, som blev offentliggjort i sidste uge.

Historien kort
  • Trumps foreslåede nedskæringer til forskning vil få stor effekt på det fremtidige samarbejde mellem USA og resten af verden.
  • Kan Europa sammen med Indien og Kina føre an og fortsætte ufortrødent med klimaforskningen og de planlagte satellitprogrammer?
  • Hvordan ser det ud for det fremtidige samarbejde? Og hvem vil komme i klemme, hvis besparelsesforslagene bliver godkendt i Kongressen?

Trump-regeringens finanslovsforslag indeholder nedskæringer, der kan få en stor effekt på afgørende amerikanske klimaforskningsinstanser.

Nedskæringsforslagene truer desuden med at bringe fremtidige satellitprogrammer, der fører tilsyn med vejr- og klimaforhold i USA, til ophør, hvilket muligvis kan have implikationer for meteorologer og klimaforskere andre steder i verden.

Du kan læse mere om de foreslåede nedskæringer her.

Parate til rollen som fakkelbærere

Men på trods af den amerikanske finansierings- og klimapolitiske kovending er europæiske forskningsinstitutioner og agenturer ifølge flere forskere parate til rollen som fakkelbærere.

»Det er en stolt tid for Europa,« udtaler Jason Box, der er forskningsprofessor og glaciolog ved GEUS, de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland.

Han fortsætter:

»USA oplevede en lignede storhedstid i 1990’erne med deres jordobservationsprogrammer Mission to Planet Earth (MTPE) og Earth Observing System (EOS), der havde enorm indflydelse. Nu er det som om, Europa og andre internationale partnere er blevet fakkelbærere.«

»Europa har forpligtet sig for flere årtier«

Jason Box mener, at finansieringbesparelserne, der måske vil ramme de amerikanske satellitprogrammer, vil have begrænsede konsekvenser for Europa, fordi Europa allerede har forpligtet sig til at finansere en række jordobservationssatellitter gennem ESA's (European Space Agency) Copernicus-program.

»Europa har forpligtet sig for flere årtier. Toget har forladt stationen,« udtaler Jason Box.

Den positive opfattelse bliver delt af Christian Rodehacke, fra Danmarks Meteorologiske Institut.

»Vi lukker ikke bare øjnene for observation og monitering af Jorden,« udtaler Christian Rodehacke med henvisning til den foreslåede nedskæring i de amerikanske satellitprogrammer.

Japanske og europæiske satellitter bør sammen med forestående programmer i Kina og Indien levere nok data til at opretholde de jordobservationer, som klimaforskerne og meteorologerne har brug for både i Europa og andre steder i verden, fortæller Christian Rodehacke.

»Det europæiske Copernicus-program kan ses som et eksempel. Kæmpe investeringer i Kina indikerer, at kineserne kommer til at spille en større rolle i fremtiden,« forklarer han.

klimaforskning forskning USA Europa Kina Indien Arktis Donals Trump finanslov nedskæringer besparelse NOAA ESA jordobservation satellitprogrammer satellitter albedo samarbejde

Copernicus, der er verdens hidtil største jordobservationsprogram, består af 30 satellitter. Den seneste satellit, Sentinel-2B, blev opsendt i marts 2017, og den skal sammen med de øvrige Sentinel-satellitter levere data om Jordens landområder, hav, is og atmosfære, forandringer i vegetation, overvåge oversvømmelser, vulkanudbrud, bjerg- og jordskred. Datasættene vil blandt andet blive brugt til kortlægning og planlægning af humanitær bistand. (Illustration: ESA)

Datahuller uden næste generation af satelitter

Men Europa skal ikke tage for let på de foreslåede nedskæringer, advarer David Titley, der er professor i meteorologi ved Pennsylvania State University, og som under Obama-administrationen var driftsleder ved NOAA, (National Oceanic and Atmospheric Administration), en amerikansk institution, der har til opgave at beskrive og forudsige ændringer i det globale miljø samt yde videnskabelig støtte til USA's beslutningstagere. 

klimaforskning forskning USA Europa Kina Indien Arktis Donals Trump finanslov nedskæringer besparelse NOAA ESA jordobservation satellitprogrammer satellitter albedo samarbejde

I sidste uge underskrev Donald Trump et dekret, der tilbageruller Obamas klimatiltag. Dekretet, som signalerer en reel klima-kovending, baner vejen for en ekspansion af USA’s kulindustri. (Foto: Wikimedia)

NOAA's jordobservationsprogrammer står til at blive beskåret.

Europa kan få behov for at udvide både sine eksisterende og planlagte satellitprogrammer for at undgå datahuller, hvis USA ikke lancerer den næste generation af jordobservationssatellitter, påpeger David Titley.

»Før europæerne bliver alt for selvtilfredse og tilbagelænede, bør de lige huske på, at de bruger en masse data fra de amerikanske satellitter. Hvis disse data forsvinder, fordi vi ikke opsender den næste generation af satellitter, betyder det, at der skal rigtige penge på bordet - flere billioner - fra både Europa og/eller Japan bare for at erstatte satellitterne, ellers kan jeres vejrforudsigelsesevner blive forringede,« forklarer David Titley.

Klimaforskningen vil blive hårdt ramt

Og det er ikke kun meteorologerne, det vil gå ud over ifølge Robert Schjøtt Fausto, ligeledes glaciolog ved GEUS.

»Det er gratis at downloade en lang række amerikanske klimasatellitprodukter, og de kan frit benyttes til forskning. Så nedskæringerne vil indebære en forringet service på dette område, hvilket vil have en effekt på alle klimaforskere verden over,« fortæller han.

Besparelser på visse satellitprogrammer kan også få en mere bred effekt på det fremtidige forhold og samarbejde mellem forskere og instanser i hele verden, mener David Titley. Han uddyber:

»USA bruger de europæiske og japanske satellitter, europæerne og japanerne bruger de amerikanske satellitter. Vi deler, og det gavner os alle. Hvis én af os trækker sig, men stadig forventer alle fordelene; sådan fungerer det måske bare ikke.«

Præcis hvad, det kommer til at betyde for de amerikanske satellitprogrammer og for klimaforskningen, er usikkert.

Nedskæringsforslagene vil blive fremlagt i Kongressen senere i foråret, og en beslutning vil blive truffet senere i år. Den endelige finanslov træder i kraft i 2018.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud