Forskere demonstrerer: »Hvis Niels Bohr levede, ville han deltage«
I hele verden demonstrerer forskere lørdag 22. april mod populisme og politikere, der benægter videnskabelige kendsgerninger. I Danmark er der ‘March for Science’ i Aarhus og København. Du kan også være med.
demonstration march for science protest videnskab populisme politik

Boston i USA, 2017: Allerede i februar var der protester mod den nyvalgte præsident, Donald Trumps, forskningspolitik. (Foto: Shutterstock)

Forskere og andre, som er tilhængere af videnskab, bør ikke længere se passivt på en udvikling, hvor politikere i stigende grad træffer beslutninger, der skader Jordens og menneskets fremtid.

Det er på tide at råbe vagt i gevær, mener forskere fra hele verden. Om et par dage marcherer de i en verdensomspændende demonstration, som skal sætte fokus på, at verden har brug for videnskab. Også i København og Aarhus er der planlagte demonstrationer.

Vær med!

Vil du støtte kampen for videnskaben i København og Aarhus lørdag 22. april 2017?

Mødested i København: Kl. 13 på hjørnet af Fælledparken ved siden af Niels Bohr Instituttet, Blegdamsvej 17. Der vil være DJ og taler.

Ca. kl. 13.45 går demonstrationen til Christiansborg Slotsplads, hvor der er taler og musik (bl.a. Magtens Korridorer) fra ca. kl. 15-17.

Mødested i Aarhus: Kl. 14 på Rådhuspladsen. Demonstrationen går til Klostertorvet, hvor den slutter kl. 16. Der vil være taler og debat.

Læs mere om March for Science i København og Aarhus her

»Jeg ser en stigende tendens til, at politikere ignorerer videnskabelige fakta og i stedet baserer deres beslutninger på ideologi og følelser,« siger en af de danske arrangører Ian Bearden, der er professor på Niels Bohr Institutets Afdeling for Eksperimentel Partikelfysik.

»I Danmark fjerner politikerne støtten til vindmøller og sænker afgiften på biler, selv om vi ved, at Jordens fremtid er truet, hvis vi bare bliver ved med at udlede CO2. Og der er mange andre eksempler på, at politikere træffer beslutninger, der går direkte imod videnskabelig evidens,« fortsætter han.

Donald Trump udløste protest

Ideen til at marchere for videnskaben opstod i USA, i dagene efter at Donald Trump blev valgt som præsident. Amerikanske forskere var oprørte blandt andet over den nye præsidents benægtelse af klimaforandringerne.

De amerikanske forskeres protester spredte sig globalt, og lørdag 22. april, som i øvrigt er Jordens Dag, er der planlagte marcher i store byer over hele verden.

I København starter demonstrationen ‘March for Science’ ved Niels Bohr Instituttet og slutter ved Christiansborg. Kendte forskere som Eske Willerslev, professor i evolutionær biologi fra Københavns Universitet, astrofysiker Anja Andersen fra Niels Bohr Instituttet og filosofiprofessor Vincent Hendrix holder tale.

Ifølge arrangørerne er marchen en appel til politikere og magthavere om i højere grad at basere deres politik på videnskabelig evidens - også selvom det ikke altid er den evidensbaserede politik, der er flest stemmer i.

»Politikernes kontrafaktiske dagsordener er til skade for alle uden undtagelse. Videnskab bør ikke styres af særlige interesser eller afvises på grund af personlige overbevisninger,« lyder budskabet på www.marchforscience.dk.

Forskere har ansvar for at råbe op
March for Science København Aarhus Danmark forskere protesterer

March for Science opstod i USA, i dagene efter at Donald Trump blev valgt som præsident. Amerikanske forskere var oprørte, blandt andet over den nye præsidents benægtelse af klimaforandringerne. (Foto: Julia DeSantis/flickr/cc)

Protestmarchen er ikke rettet mod en bestemt politiker, eller en bestemt politisk fløj, understreger Ian Bearden.

»Den er et opråb til alle, på tværs af politiske skel, om at tænke sig om. Hvis vi vil lave en bedre verden til vores børn, er vi nødt til at tage hensyn til den viden, vi har opnået og handle ud fra den,« siger Ian Bearden, der også marcherer i protest mod »en tiltagende politisk styring af dansk forskning«.

Han nævner sagen om landbrugspakken, den såkaldte 'Gyllegate', som et uacceptabelt eksempel på, at forskere har fået mundkurv på. Venstreregeringens Miljøministerium pålagde i 2016 forskere fra Aarhus Universitet ikke at offentliggøre en rapport om de miljømæssige konsekvenser af en række nye regler om udledning af kvælstof, før regeringen havde sikret sig, at der var et politisk flertal for at gennemføre en de nye regler.

»Vi forskere har været tilbøjelige til ikke at blande os, men, jeg synes, vi har et ansvar for at råbe op og sige: 'Hør nu her, det er vigtigt.' Fri forskning uden politisk indblanding er et fundament i et demokratisk samfund,« siger Ian Bearden.

Ian Bearden og de øvrige arrangører har ingen anelse om, hvor mange der dukker op til marchen på lørdag, men de håber på nogle tusinder og opfordrer alle, der tror på, at videnskab gør verden til et bedre sted, til at møde op.

»Hvis Niels Bohr havde levet, er jeg sikker på, at han ville være kommet,« forsikrer Ian Bearden.

Det sker