Boykotten begyndte, efter at matematikeren Timothy Gowers publicerede blogindlægget ”Elsevier – my part in its downfall” (Elsevier – min rolle i dets undergang) 21. januar i år.
I blogindlægget kritiserede Cambridge-professoren Elsevier for blandt andet at have rekordhøje abonnementspriser og for at støtte amerikanske lovforslag, som vil hindre en fri strøm af videnskabelig information.
Timothy Gowers opfordrede til slut sine kolleger til at tage et standpunkt:
»Publicer ikke din forskning, vær ikke med i redaktionelle kontroller og lav ikke fagfællevurderinger af artikler, som publiceres i Elseviers tidsskrifter.«
Og matematikerens frustrationer ser ud til at have ramt en nerve: Samme dag oprettede doktorgradsstudent Taylor Neylon en hjemmeside, TheCostOfKnowledge.com, hvor forskere kan skrive under på en boykot af forlaget.
I løbet af bare de første ti dage, siden hjemmesiden blev sat op, har over 2.500 forskere skrevet under.
Elsevier, et hollandsk forlag med hovedkontor i Amsterdam, udgiver ca. 2.000 tidsskrifter på en mængde fagområder. Blandt de mest kendte af disse, er Cell og det medicinske tidsskrift The Lancet.
Timothy Gowers opsummerede i det originale blogindlæg noget af kritikken, som er fremkommet mod Elsevier de sidste år. For det første reagerer han på det, han kalder ”vældigt høje” abonnementspriser.
For ’Advances in Mathematics’, et af de ledende matematiktidsskrifter i forlagets portefølje, er prisen for et årsabonnement, altså for 18 udgaver, 37.050 kroner for en institution. Det koster omtrent halvdelen, omkring 16.000 kroner, hvis du vil have bladet hjem til din private postkasse.
Videre skriver Timothy Gowers, at forlaget udøver såkaldt ”bundtling” af tidsskrifterne:
Når et forlag bundtler tidsskrifter, betyder det, at biblioteker, som ønsker adgang til et tidsskrift, bliver nødt til at købe en pakke, hvor de får flere små tidsskrifter med i købet. Dermed kan forlaget tage en højere pris, end de kunne have gjort for et enkeltabonnement, skriver Timothy Gowers.
Han nævner Elsevier-tidsskrifter Chais og Fractals som eksempler på tidsskrifter, som mange biblioteker abonnerer på, men som bliver betragtet som en vittighed i de videnskabelige miljøer.
Punkt tre i Timothy Gowers klage er, at Elsevier desuden skærer i bibliotekernes adgang til tidsskrifterne, hvis de forsøger at forhandle sig frem til aftaler uden bundtling.
Timothy Gowers og de andre boykotteres sidste indvending mod Elsevier er, at forlaget støtter kontroversielle lovforslag som SOPA (Stop Online Piracy Act), PIPA (Protect IP Act) og The Research Works Act i USA – lovforslag, som kritikerne mener, forsøger at forhindre forskere i at gøre deres studier frit tilgængelige for alle.
Inden for matematik, fysik og flere andre naturvidenskabelige fag er det almindeligt, at studier lægges ud på internettet i åbne præ-printarkiver, før de publiceres i betalingstidsskrifterne. På den måde spredes ny information til kolleger med det samme.
Forskere ved fattige institutioner eller i fattige lande, som ikke har råd til at abonnere på tidsskrifterne, får desuden adgang til studier, de ellers ville have været afskåret fra.
Hvis The Research Works Act bliver vedtaget, bliver præ-printarkiver, som arXiv og PubMed Central, nødt til at lukke ned, fordi de så vil være i strid med Elseviers og andre forlags copyright-aftaler.
Ifølge Michael Elsen, biolog ved University of California Berkeley, modtog kongresmedlem Carolyn Maloney, en af lovforslagets to hovedpersoner, 8.500 dollar, ca. 48.000 kroner, i støtte fra Elseviers ledelse i løbet af 2011.
Opfordringen til boykot gik som udgangspunkt ud til matematikere, men også forskere fra andre fagområder har skrevet under på Taylor Neylons hjemmeside. Én af dem er Morten Hjorth-Jensen, professor i fysik ved Universitetet i Oslo.
»Jeg mener, at dette er en vigtig sag, da det er det værd at sende et signal til forlaget gennem en boykot,« siger han til forskning.no.
Morten Hjorth-Jensen har selv publiceret det meste af sin forskning i arXiv, parallelt med publicering i de fagfællevurderede tidsskrifter.
»Basen har over 730.000 artikler fra flere fagområder, alt om fysik og matematik er der, og meget af forskningen, som er foretaget inden for informationsvidenskab, teknologi og flere andre områder, er der også. Det er slet og ret gennem arXiv, at vi kommunikerer. Jeg tjekker siden dagligt for at se, om der er kommet nye artikler, som er interessante for mig,« fortæller han.
»Hvis arXiv og lignende præ-printarkiver bliver nødt til at lukke, vil det være til enorm skade for den videnskabelige dialog. En fysiker fra et land eller en institution, som ikke har råd til at abonnere på Elseviers tidsskrifter, vil blive lukket ude.«
Elsevier afviser al kritik. I en e-mailudtalelse til forskning.no skriver Harald Boersma, seniorrådgiver i forlagets kommunikationsafdeling, følgende:
»Vi respekterer forfatternes frihed til at tage deres egne valg. Vi håber, at de, der skriver under på boykotten, revurderer deres position, og vi er interesserede i at diskutere deres bekymringer med dem.«
Han fortsætter:
»De fakta, som de baserer boykotten på, er imidlertid ikke korrekte. Adgangen til publiceret indhold er større, og omkostningerne per læser er lavere end nogensinde.«
»Virkeligheden er, at 1) vores prisstigninger har været blandt de laveste i branchen de sidste ti år, 2) brugen af frivillige pakker har øget adgangen enormt for en brøkdel af abonnementsprisen, og 3) Elsevier var den første og største bidragsyder til PubMed Central.«
»Vi ser frem til at arbejde videre med forskersamfundet for at fremme forskningsbaseret viden, og vi mener, at dette bedst kan opnås uden statslige reguleringer.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
