Ny forskning antyder, at det kan betale sig for forskerne at komme væk fra kolberne af og til og bruge noget mere tid på at undervise. Det gør dem bedre til både at researche og præsentere deres egen forskning. (Foto: Colourbox)

Det kan måske virke trivielt, at undervise andre i ting man allerede selv kan i forvejen.

Men nu antyder ny forskning, at det kan betale sig: Dygtige forskere kan blive endnu dygtigere af at undervise studerende sideløbende med deres forskning.

Ifølge en undersøgelse foretaget af en gruppe amerikanske forskere fra University of Virginia bliver forskere, der underviser studerende sideløbende med forskningen, bedre til at formulere hypoteser og designe eksperimenter. Begge dele centrale for at opnå valide forskningsresultater.

Undersøgelsens resultater er for nyligt offentligt i det amerikanske tidsskrift Science.

»Sammenhængen opstår sikkert, fordi man er tvunget til virkelig at forstå stoffet til bunds, når man selv skal undervise i det. Den bedste måde at lære noget på er at undervise andre i det,« siger professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet som kommentar til undersøgelsen.

De, der ikke underviste, var dårligere

I undersøgelsen sammenlignede forskerne kvaliteten af skriftlige forslag til forskning, som to grupper forskere blev bedt om at lave – de der både havde undervisning og forskningsansvar, og de der kun forskede.

Det blev både testet i begyndelsen af og i slutningen af et skoleår hos en gruppe bestående af 95 forskere inden for ingeniør, teknologi, videnskab og matematik.

Forskerne kiggede efter de metodiske færdigheder hos begge grupper. Det vil blandt andet sige, om forskningsforslagene var beskrevet grundigt nok til at kunne testes i et virkeligt eksperiment – om de var ’testbare’.

Det viste sig, at forskere, der både forskede og underviste, blev markant bedre til:

• at sætte forskning i en større sammenhæng
• at finde og bruge primærlitteratur
• at gøre hypoteser testbare
• at researche og designe eksperimenter
• at efterprøve pålideligheden og gyldigheden af eksperimentelle metoder
• at udvælge data til analyse og at analysere data
• at præsentere resultater
• at basere konklusioner på validt data
• at identificere en undersøgelses begrænsninger

Ifølge forskerne var fremskridtet langt mindre, hos dem der ikke underviste ved siden af.

Resultaterne er overraskende

Per Fibæk Laursen lægger ikke skjul på sin begejstring for undersøgelsens resultater, men han finder dem overraskende:

»Jeg vil generelt sige, at jeg har læst om undersøgelsen med interesse. Det meste anden forskning tyder ellers ikke på, at forskning og undervisning i særlig grad befrugter hinanden – selvom jeg selv er tilhænger af det.«

Sammenhængen opstår sikkert, fordi man er tvunget til virkelig at forstå stoffet til bunds, når man selv skal undervise i det. Den bedste måde at lære noget på er at undervise andre i det

- Per Fibæk Laursen

Han mener dog godt, at man kan tage undersøgelsen for gode varer. Den eksisterende forskning beskæftiger sig nemlig primært med etablerede universitetslærere, mens den nye undersøgelse har fokuseret på forskere, som er nye i funktionen. Og det kan være udslagsgivende, mener Per Fibæk Laursen.

»Når den umiddelbart giver et andet resultat end andre undersøgelser, kan forklaringen være, at den beskæftiger sig med en speciel målgruppe. Der kan meget vel være en læringsmæssig effekt af at undervise for underviseren selv, når man er ny i funktionen – en effekt som aftager med erfaringen.«

Undervisningen er truet i Danmark

For Per Fibæk Laursen er det gode nyheder: Han har længe ment, at det er en stor fordel for forskerne at undervise i deres stof, og nu bakker i hvert fald en flig af litteraturen ham op.

Professoren mener, at vi kan bruge undersøgelsens resultater i Danmark, hvor han synes, at den forskningsbaserede undervisning er truet.

»Der er en tendens til, at de forskere, der er dygtigst til at skaffe forskningsbevillinger, bliver frikøbt fra undervisning,« siger han og fortsætter: »Det er efter min mening en uheldig tendens, der kan underminere princippet om forskningsbaseret undervisning.«

Som udgangspunkt mener Per Fibæk Laursen dog, at vi har en god tradition i Danmark for at kombinere forskning og undervisning – og det princip bør vi værne om, hvis vi vil være konkurrencedygtige.

Om undervisning og forskning virkelig smitter af på hinanden har vi altså ikke fået endegyldigt bevis for. Noget kunne dog tyde på, at rollen som lærer kan ende med at smitte positivt af på en selv.