Forskellen på danske indvandrere er meget større, end mange etniske danskere tror. Islam betyder meget mindre blandt indvandrere, end forskere og medier giver indtryk af. Det er der gode grunde til. (Foto: Colourbox)

»Medierne brændemærker indvandrere i Danmark som ’muslimer’. På den måde overser  mange danskere, at indvandrere ikke bare er religiøse, men også ingeniører, konservative eller forældre.«

Man møder tit den holdning, at medierne er skyld i, at den islamiske religion fylder meget, når vi snakker om indvandrere.

Det er straks mere sjældent, man hører, at en forsker, som beskæftiger sig med indvandrere og indvandrerforskning, også bærer en del af skylden. Men det er ikke desto mindre de toner, der kommer fra professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet.

»Mange af os 'islam-forskere’ har en religionsvidenskabelig baggrund. Så vi synes, at religion er spændende. Derfor kommer vi til at se efter religion og fokuserer på den i stedet for at se indvandrernes og muslimernes ikke-religiøse sider. Når vi så udtaler os til medierne om vores forskning, følger den skævhed med,« siger Garbi Schmidt fra Institut for Kultur og Identitet, Interkulturelle studier på RUC.

Indvandrere er trætte af at være ’muslimer’

Professoren har igennem mange års forskning interviewet indvandrere og indsamlet materiale i medierne. På den måde har hun dannet sig et billede af, hvordan det er at være indvandrer og muslim i Danmark.

Hendes egne og andre skandinaviske forskeres studier viser, at religion langt fra altid spiller så stor en rolle for de fleste muslimer her i landet, inklusive mødet mellem indvandrere og resten af samfundet.

»Der er grupper, som er meget religiøse, og der er radikale elementer. Men vi ser igen og igen, at mange indvandrere er trætte af kun at blive opfattet som muslimer,« siger Garbi Schmidt.

»De er trætte af gang, på gang, på gang at blive konfronteret med de samme spørgsmål om deres religion. Nogle af dem, der var meget i medierne for ti år siden, er blevet ramt af pessimisme. De mener ikke længere, det rykker at blande sig i debatten,« fortæller Garbi Schmidt.

Medier og forskere går altid til de religiøse

Det har sin helt naturlige årsag, at både medier og forskere kommer til at brændemærke indvandrere som muslimer - eller muslimer som særligt religiøse.

»Det bliver meget let de religiøse, der bliver tydelige. Når forskere og medier siger ’nu skal vi have fat i en muslim eller indvandrer’, går man ikke ned på cafeen og finder én.«

»I stedet går man til de muslimske organisationer – Muslimernes Fællesråd og Islamisk Trossamfund. Men på den måde kommer der atter en betoning af det religiøse, som i nogle tilfælde kan give mening, i andre en skærvvridning,« siger Garbi Schmidt.

På den måde bliver det religiøse perspektiv overrepræsenteret i både medierne og indvandrerforskningen.

Farligt at opfatte indvandrere som muslimer

Det er farligt først og fremmest at opfatte muslimer som særligt optaget af deres tro. I hvert fald hvis man vil have troværdig forskning.

»Det handler ikke om selvcensur, men forskningen bliver forudindtaget, hvis vi ikke får flere aspekter med. Vi bliver som forskere nødt til at se muslimer i forhold til mange andre ting end religion: ungdomskultur, uddannelse, politik og lignende,« siger Garbi Schmidt.

Konsekvenserne er hårde for fremtrædende indvandrere

De manglende nuancer fører ikke bare til dårligere forskning. Konsekvenserne er også personlige problemer for de indvandrere, der udtaler sig til forskerne og ad den vej bliver eksempler, som medierne hiver frem.

»Som forsker ser du, at du sætter ting i gang, og at de kan have konsekvenser for de mennesker, du har med at gøre. Du oplever, at dine ’informanter’ bliver skældt ud i pressen – eller pludselig bare ikke gider mere,» fortæller Garbi Schmidt.

Hun mener, at forskere er meget opmærksomme på, at de arbejder med politisk sprængfarligt stof, når de beskæftiger sig med muslimer og indvandrere som sådan.

Derfor forudser hun, at der fremover kommer et større fokus på at få bredden med i for eksempel dansk islamforskning.

Forskerne har fået øjnene op

Islamforskningen er i øjeblikket ved at ændre sig. I hvert fald kan der skimtes tegn i sol og måne.

»I dansk og skandinavisk forskning har vi i mange år kigget på tørklæder, moskeer og ritualer. Men nu begynder der at komme fokus på de ’ikke-organiserede’ muslimer.«

»Det er nyttigt at få hele spektret med. Selvfølgelig betyder religion noget for mange mennesker. Men der er også rigtigt mange, for hvem den ikke er så vigtig,« siger Garbi Schmidt.