Martin Luther skriver selv, at han var søn af en fattig minearbejder. Arkæologiske fund viser, at hans familie var langt mere velstående.

Den tyske munk, Martin Luther, der i 1500-tallet gjorde oprør mod den katolske kirkes principper og blev fader til den protestantiske kirke, hævdede selv, at han var vokset op i fattigdom, og at han valgte at blive munk på baggrund af en guddommelig indskydelse.

Men nu viser ny forskning, at munken talte usandt. Arkæologer mener på baggrund af nye udgravninger af Luthers barndomshjem, at han i hele sit liv tilhørte middelklassen. Derudover er der fundet historiske kilder, som viser, at Luther kan have valgt at trække i munkekutten for at undgå at blive tvangsgiftet.

Ølkrus, sølvmønter og legetøj fra udgravningerne, som dokumenterer Luthers liv i relativ velstand, bliver for tiden udstillet i Halle i Tyskland sammen med de nye teorier om munkens liv.

Spiste fisk under fasten

En stor gruppe tyske arkæologer har i fem år finkæmmet huset, hvor Luther blev født i Eisleben, og hjemmet hvor han voksede op i Mansfeld. De har også grundigt undersøgt den bygning i Wittenberg, hvor Luther levede sammen med sin kone og seks børn, efter han vendte cølibatet ryggen. Det skriver forskning.no.

I huset hvor Luther blev født har forskerne fundet spor efter, at Luthers far allerede som ung ejede et kobberværk. I Mansfeld ejede han jord og blev en succesfuld værkmester. Moren var født i et middelklassehjem. Og i Luthers barndomshjem har man fundet resterne af en legetøjs-armbrøst og en affaldsdynge, som viser, at der både blev spist flæsk og fisk. Fund som ikke tyder på fattigdom, ifølge arkæologerne.

Legetøj viser, at Luther ikke voksede op i et fattigt hjem. I Luthers barndomshjem har arkæologerne blandt fundet en keramisk fugl (fløjte) og spillekugler. (Foto: Landesamt für Denkmalpflege und Archäologie Sachsen-Anhalt, Juraj Lipták)

I det hus hvor Luther levede som voksen, har forskerne fundet ølkrus, gryder, en samling sølvmønter og hustruens vielsesring. Deriblandt tusinder af ben fra dyr som vidner om familiens kostvaner. De havde eksempelvis råd til fisk under fasten, hvor de ikke måtte spise kød.

Luther skulle tvangsgiftes

Udstillingen i Halle viser også, at munken kan have haft en hidtil ukendt grund til at gå i kloster.

Den 2. juli 1505 slog et lyn ned fra himlen lige i nærheden af den tyske munk. Luther skrev om sig selv, at han i det øjeblik tænkte: »Jeg vil være munk«. Det blev han så. Men nye opdagelser i arkiverne viser, at Luther lige så vel kan have valgt livet i cølibat for at slippe fra et tvangsægteskab, som fordi han fik en guddommelig åbenbaring.

En tysk forsker dr. Bjørn Schlenker hævder overfor Der Spiegel, at han har gjort nye opdagelser i et arkiv, som viser, at Luthers far havde giftet tre døtre og en søn bort til en hattemagers børn. Da Martin var 21 år stod han næst i køen til at blive tvangsgift. Derfor valgte han i stedet at blive munk, ifølge Schlenker.

Viden udfordrer traditionel opfattelse

Skrivesæt fra Wittenberg, hvor Luther skrev sine berømte 95 teser om kristendommen. (Foto: Landesamt für Denkmalpflege und Archäologie Sachsen-Anhalt, Juraj Lipták)

Religionsforskeren Dag Øistein Endsjø arbejder ved Universitetet i Bergen

»Det vil være interessant at se om dette får konsekvenser for luthersk kristentro, eller om myterne er så tunge, at de bliver stående,« siger han og fortsætter:

»Det interessante ved den traditionelle forståelse af Luthers liv er, at den viser, at selv hændelser som er så nære os i tid ofte bliver præsenteret for rammen af mytiske idealbilleder i overensstemmelse med den religiøse overbevisning. Hvad der var faktisk var tilfældet, kommer ofte i anden række.«

Udstillingen 'Finding Luther' i Halle varer frem til 26. april 2009.