Forsker: Populisme afslører landdistrikternes vrede i USA og Europa
Landboerne stemte på Donald Trump og byboerne på Hilary Clinton. Det er også en tendens, man har set i Europa, hvor landdistrikterne generelt stemmer mere populistisk og højreorienteret. Her leverer en forsker fra Universitet i Stockholm sin forklaring på, hvordan det hænger sammen, og et bud på, hvordan vi kommer mange landboeres harme til livs.
Trump populisme USA Sverige højreorienteret valg politik Brexit Marie le Pen FPÖ rural urban fiskeri landlig by

Donald Trump brugte populistiske temaer og retorik i sin kampagne og trak på en klassisk, amerikansk populisme i forhold til sine mærkesager og de vælgere, der er hans base. (Foto: Shutterstock)

Trump er USAs 45. præsident. Hvad var det lige, der skete? 

Efter det amerikanske valg begyndte medierne at udspy forklaringer på en sejr, der simpelthen tog dem på sengekanten.

Konsensus lader til at være, at Trump sejrede, fordi han med sit populistiske budskab lykkedes i at adressere den harme og bitterhed, som mange amerikanere føler.

Populisme

Populisme er et begreb, der knytter sig til en bred vifte af handlingsorienterede, folkelige politiske protestbevægelser.

Begrebet fremkom første gang i forbindelse med dannelsen af The Populist Party i USA i 1891, der hævdede at repræsentere den jævne mand. Selvom partiet kun eksisterede nogle få år, fik det betydelig indflydelse på amerikansk politik.

Begrebet er siden blevet brugt af en lang række politiske bevægelser, partier og ledere i Nord- og Sydamerika, Europa inkl. Rusland, Mellemøsten og Afrika.

Hvis vi accepterer, at populisme vidner om bitterhed og harme, har præsidentvalget lært os, at det er følelser, der først og fremmest kan findes i rurale områder i USA.

Folk på landet stemte på Trump; byboerne stemte på Clinton.

Harme og bitterhed i landdistrikterne

Hvis vi bruger populismen som ledetråd, afslører et hurtigt blik på Europa, at vi også her kan forvente at finde harme og bitterhed i landdistrikterne. 

Nogle af de mest højlydte Brexit-fortalere var britiske fiskere, der organiserede sig under sloganet 'Fishing for leave' (Fiskeriet vil ud (af EU), red.)

I Østrig kan det højreorienterede FPÖ-parti og Norbert Hofer takke valgkredsene i landdistrikterne for deres fremgang.

I Polen hjalp landboere højrepartiet Lov og Retfærdighed (PiS) med stærk vægt på nationale og katolske værdier med at vinde det seneste valg.

Og sidst men ikke mindst, er størstedelen af tilhængere af franske Marine Le Pen fra det højrenationale parti Front National at finde i 'la France profonde' - det dybeste Frankrig.

Voksende social afstand mellem by og land

Resultaterne af de seneste valg, folkeafstemninger og meningsmålinger i USA og Europa afslører en voksende social afstand mellem by og land. En afstand, der avler harme, vrede og bitterhed.

Men hvorfor finder man især disse følelser uden for byerne?

Trump populisme USA Sverige højreorienteret valg politik Brexit Marie le Pen FPÖ rural urban fiskeri landlig by

Marie le Pen, der leder det højrenationale parti Front National, og Volen Siderov fra det bulgarske, ultranationalistiske parti, Attack. Det går godt for Europas højrenationale populistiske partier, og mange kan takke deres repektive landdistrikter for deres fremgang. (Foto: Wikimedia)

For at besvare dette spørgsmål skal vi tage et nærmere kig på, hvad harme og bitterhed egentlig er, og hvordan det manifesterer sig.

Inden for sociologien er harme defineret som en fælles følelse af at føle sig forfordelt. Følelsen frembringes, når mennekser konstant føler, at de får mindre end andre, eller mindre, end de har krav på, og når de ikke magter at gøre noget ved det.

Følelsen af at blive forfordelt bliver fremkaldt gennem interpersonelle sammenligninger, der fører til misundelse (når man ikke under andre deres materielle ejendom, egenskaber, succes eller held) og jalousi (angst for, at andre uretmæssigt vil tilegne sig det, man selv har).

Observationer af, hvordan politiske præferencer korrelerer med befolkningstætheden, er en nyttig indikator for tilstedeværelsen af en kløft mellem by og land, men forklarer ikke kløftens eksistens.

Befolkningstætheden er den bedste indikator for den politiske præference

For at forklare forekomsten af landdistrikternes harme og vrede, er vi nødt til empirisk at overveje, hvordan livet på landet og i landdistrikterne selv har forandret sig, samt hvordan landboerne skaber mening i forandringerne.

Trump populisme USA Sverige højreorienteret valg politik Brexit Marie le Pen FPÖ rural urban fiskeri landlig by

UKIP kampagnevogn på Isle of Wight i Storbritannien. UKIP er et britisk anti-EU parti. Trods adskillige skandaler, hvor Ukip-medlemmer udtalte sig racistisk eller homofobisk, lykkedes det partiet at vinde cirka 28 procent af stemmerne ved valget til Europa-Parlamentet i 2014. (Foto: Wikimedia)

Jeg har valgt at bruge Sverige som eksempel og til at levere de empiriske detaljer, der er behov for.

Ligesom ved det amerikanske præsidentvalg er befolkningstætheden -  ikke indkomst, uddannelse eller beskæftigelse - den bedste indikator for den politiske præference i Sverige.

I Sverige er landet uden for byerne enormt vidtstrakt og hjem for landmænd, mindre entreprenører, ansatte ved mineralindustrien, forstvæsen og fiskeri.

Jeg vil benytte den sidste gruppe som et eksempel for at kaste lys over, hvorfor de svenske landboere kan være harmfulde og føle sig forfordelt.

Mulighederne er blevet mindre

Populistiske partier er protestbevægelser

Populistiske partier dannes for at udtrykke folkelige protestbevægelser. Sociologisk er der tale om snart landlige, snart bybaserede fænomener; i begge tilfælde rekrutteres medlemmerne fra de lavere mellemlag. 

I visse tilfælde opstår partierne spontant som græsrodsbevægelser, i andre spiller en lederskikkelse en afgørende, igangsættende og samlende rolle.

Kilde: Den Store Danske

Den harme og vrede, som disse fiskere føler, stammer fra deres manglende evne til at leve op til forhåbninger, som de værdsætter højt; navnlig at bevare en erhvervsmæssig identitet og uafhængighed. 

Det kræver, at fiskerne griber alle muligheder, når de åbner sig; både fiskearterne, når de er rigelige, men også succession, elevpladser og fiskernes offentlige rolle og den (økologiske) viden og de færdigheder, der kræves, for at kunne udføre denne rolle.

I løbet af det forrige årti er disse muligheder blevet reduceret. 

Overfiskeri, klimaforandringer, forurening og eutrofiering (eksplosiv algevækst på grund af mangel på ilt i vandet) er skyld i, at fiskeriets økonomiske rentabilitet er faldet. 

Reguleringen af det europæiske og svenske fiskeri er steget markant.

Andre fiskeres, industrisektorernes og miljøorganisationernes modstridende krav er skyld i, at kampen om adgang til havets ressourcer er blevet meget hårdere.

Trump populisme USA Sverige højreorienteret valg politik Brexit Marie le Pen FPÖ rural urban fiskeri landlig by

Livet som fisker i Sverige er blevet sværere. Overfiskeri, klimaforandringer, forurening og eutrofiering er skyld i, at fiskeriets økonomiske rentabilitet er faldet. (Foto: Shutterstock)

Kynisme og vittigheder bruges i debatten

Fiskerne bruger ofte kyniske anekdoter og vittigheder, når de diskuterer forholdene og udviklingen.

Det er en respons, som fiskerne ikke alene benytter for at positionere sig i forhold til reguleringen af fiskeriet og myndighederne, men også mod en række andre anliggender, for eksempel forskningens validitet, de voksende sæl- og skarvbestande, den negative fremstilling af fiskeriet, mediernes og offentlighedens diskurs om fiskeri samt manglen på lærepladser og muligheder for at værne om naturområder.

Der er en stor social afstand mellem fiskernes hverdag, arbejde og levevilkår, og hvordan dette bliver forstået og evalueret af ledere, politikere, medier og samfundet.

Kriterier for populisme

Inden for samfundsvidenskaben er der uenighed om, hvilke kriterier der skal opfyldes, for at man kan anvende ordet populisme som et homogent og entydigt videnskabeligt begreb.

De populistiske bevægelser passer dårligt på venstre-højre-skalaen.

De er gennemgående ikke antikapitalistiske, men man være mod storkapitalen — navnlig den internationale, eftersom partierne har nationalistisk anstrøg.

De er udpræget antielitistiske og mod såkaldt establishment.

De nærer en vis mistro til det repræsentative demokrati og går ind for udvidet brug af folkeafstemninger.

Kilde: Den Store Danske

Lignende klager fra Sveriges øvrige landboere belyses andetsteds i videnskabelige studier og medier, som i eksempelvis den nye dokumentarserie ‘Resten av Sverige’, hvor journalisten og forfatteren Po Tidholm beretter om en landsby i forandring.

Studierne leverer en forklaring på landdistrikterens harme og vrede.

Misforhold avler bitterhed

I løbet af de seneste årtier har landdistrikter i Sverige og andre steder været udsat for kæmpe forandringer, der har haft en stor effekt på muligheden for at leve de liv, de ønsker.

Det uoverensstemmende og utilfredsstillende forhold mellem håb og muligheder avler vrede, harme og bitterhed.

Problemet med den vrede, som landboerne føler, er ikke nødvendigvis, at den vil hjælpe populister til magten.

Der er ikke noget, som foranlediger os til at tro, at alle landboere stemmer populistisk, og desuden er det i mange lande kun en brøkdel af befolkningen, der bor i landdistrikterne, hvilket begrænser landdistrikternes politiske stemme.

Verden bliver mere og mere urban

Det virkelige og bagvedliggende problem er snarere den voksende afstand mellem by- og land; urbane og rurale samfund.

Verden bliver mere og mere urban. Når vi når frem til 2050, vil 66 procent af verdens befolkning bo i byer.

Alligevel er vi alle fortsat afhængige af landdistrikterne; ikke blot ift. mad og fødevarer, men også ift. de miljømæssige funktioner som næringsstofkredsløb, bestøvning og produktion af ilt. 

Vi har brug for sunde kyster, skove og landskaber, så vi kan sikre en klode, der lader os trives på længere sigt.

Vi er afhængige af hinanden

For at sikre kloden bør både vores vores produktion og forbrug af fødevarer samt naturressourceforvaltning blive mere bæredygtige. 

Denne ændring kræver inddragelse og samarbejde fra både land og by. Vi er afhængige af hinanden. 

Selvom byernes vælgere generelt har mere politisk magt, ejer landbefolkningen ejendomme, teknologi, viden og kompetencer, der er nødvendige for at realisere bæredygtig produktion og forvaltning af de naturlige miljøer.

Når den sociale afstand vokser, mindskes sympati og gensidig forståelse på begge sider, hvilket gør det vanskeligere at organisere og handle kollektivt.

Som vi kan se lige nu i både USA og Storbritannien, hvor vrede, harme og bitterhed er blevet undertrykt for til sidst at flamme op, kan resultatet føre til splittelse og mistillid, snarere end fælles forståelse og kollektiv handling. 

Så meget desto mere grund til at tage landboernes bekymringer alvorligt.

Wiebren J. Boonstra modtager støtte fra FORMAS og Nordforsk. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark