Forsker: Kvindebevægelsen har gavnet torturofre

Omkring tyve millioner mennesker er i øjeblikket på flugt fra voldelige konflikter og krige rundt omkring i verden. En stor del af dem, der flygter, har enten selv været udsat for tortur, eller de er påvirkede af at have familiemedlemmer, som er blevet torturerede, vurderer IRCT – International Rehabiliteringsråd for Torturofre.

Nogle af torturofrene er blevet voldtaget, eller de er på anden vis blevet ydmyget seksuelt, mens de har været i fængsel eller er blevet afhørt.

»Man kalder det kønsrelateret vold. Det er former for politisk motiveret tortur, hvor voldsmændene udnytter kønnet, for eksempel ved at voldtage ofret,« siger Inger Agger, der er ph.d. i psykologi og tilknyttet Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet samt Nunca Mas – Internationalt Netværk for Menneskerettigheder og Psykosocial Støtte.

»Både kvinder og mænd bliver udsat for kønsrelateret vold. Det er utroligt udbredt og et kæmpe problem verden over. Det er ekstremt ydmygende, skamfuldt og traumatiserende at være udsat for den type vold,« fortsætter hun.

Feminisme gav terapeuterne sprog

Inger Agger har i en årrække beskæftiget sig med, hvordan den skam, der er forbundet med kønsrelateret vold, påvirker ofrene, samt hvordan man som terapeaut bedst kan tale med torturofre, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Hun har identificeret en række hovedstrømninger, som har præget vestlige terapeuters rehabilitering af de torturofre, der har været udsat for kønsrelateret vold.

I Danmark har Kvindebevægelsen (også kaldet Rødstrømpebevægelsen) – en feministisk bevægelse, der i 1970’erne satte kvindefrigørelse på dagsordenen – været med til at aftabuisere seksuelle overgreb, så terapeuter har fået nemmere ved at tale med ofrene om det, de har været udsat for, finder hun i sin forskning.

Overgreb er ikke en privat skam

Udviklingen inden for sexologi, kombineret med 1960’ernes seksuelle frigørelse, har også medvirket til, at terapeuter i Vesten har kunnet udvikle behandlingsmetoder og opbygge viden om de psykiske konsekvenser af seksuelle overgreb.

»Kvindefrigørelsen og den seksuelle frigørelse i den vestlige del af verden gav os et sprog, så vi bedre kunne tale med torturofre om, at undertrykkelse og de overgreb, de har været udsat for, ikke er en privat skam, men at overgrebene er sket, fordi torturbødler af politiske årsager ønsker at knække dem,« siger Inger Agger og fortsætter:

»Hele indsigten om, at kvinder og mennesker i det hele taget har rettigheder, gjorde det nemmere for os at tale med flygtninge, der har været udsat for kønsrelateret tortur om, at deres rettigheder er blevet krænket, og at de ikke selv er skyld i det.«

I øjeblikket fremlægger Inger Agger sin forskning på en videnskabelig konference i Mexico, hvor 300 forskere, læger og andre, der professionelt beskæftiger sig med rehabilitering af torturofre, er til stede.

Konferencen er arrangeret af det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), der har hovedsæde i København.

U-lande kan måske bruge erfaringerne

Inger Agger har som psykolog selv behandlet flygtninge, der har været udsat for kønsrelateret vold, og hun har skrevet bogen ‘Det Blå Værelse – kvindeligt vidnesbyrd fra exilet‘.

Hun har en idé om, at hendes forskning og erfaringer med at behandle torturofre, der er flygtet til Danmark, kan gøre gavn i udviklingslande.

»Min hypotese er, at rehabiliteringscentre for torturofre i nogle udviklingslande måske kan bruge nogle af de erfaringer, vi gjorde i Vesten, hvor kvindefrigørelsen og sexologien gav os redskaber til at aftabuisere kønsrelateret tortur, så ofrene bedre kan italesætte det, de har været udsat for,« siger Inger Agger og fortsætter:

»Jeg vil gerne afprøve hypotesen med et forskningsprojekt i et konkret udviklingsland, hvor det stadig er ekstremt skamfuldt at blive voldtaget. Det skulle i så fald være i nært samarbejde med en lokal kvindebevægelse.«

Tortur er stadig udbredt

Ifølge FN’s Konvention mod Tortur har alle torturofre ret til at få behandling for deres fysiske og psykiske ar. På IRCT’s konference i Mexico diskuterer forskere fra 80 forskellige lande, hvordan konventionen skal fortolkes, og hvorvidt torturofre reelt får tilbudt den behandling, de har ret til.

»Verden står i en situation, hvor det ser ud til, at forekomsten af tortur er opadgående. Nogle af de ting, der sker – ikke kun i krige og konflikter, men også i fængsler og i politiets varetægt – resulterer i et stort antal af torturofre, der har behov for rehabilitering,« siger Asger Kjærum, der er leder af juridisk afdeling i IRCT.

Alle torturofre har ret til rehabilitering

På konferencen ‘Delivering on the Promise of the Right to Rehabilitation’ deler forskerne erfaringer, fremlægger nye forskningsresultater og diskuterer, hvordan man bedst behandler torturofres fysiske og psykiske mén.

»Hvad vil effektiv rehabilitering sige ud fra et sundhedsfagligt, videnskabeligt baseret synspunkt. Det er noget af det, forskere præsenterer på konferencen,« siger Asger Kjærum.

Det er første gang i ti år, at IRCT holder en videnskabelig konference. Konferencen bliver holdt i Mexico City.

Inger Agger har senest publiceret et studie om sit arbejde med torturofre i Cambodia, hvor buddhistiske metoder som mindfulness og meditation spiller en stor rolle i rehabiliteringen.