Vrede, afmægtighed og følelsen af ikke at blive lyttet til. Mange borgere, der befinder sig i det danske sociale system bestående af bl.a. socialforvaltninger og jobcentre, synes ikke de får den rigtige hjælp til at komme videre, skriver lektor Søren Juul.
Den 7. januar forsvarer han sin doktorafhandling om solidaritet, der blandt andet består af en kritisk analyse af det sociale system.
»Min fortolkning af empirisk materiale viser, at der mangler solidaritet i det sociale system. Mange sociale klienter får en dårlig oplevelse, fordi de ikke bliver anerkendt og det skader den solidaritet, som vores velfærd bygger på,« udtaler Søren Juul, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved RUC.
Han kritiserer, at begge fløje i dansk politik har overset og stadig overser betydningen af, om klienterne i det sociale system føler sig retfærdigt behandlet.
Anerkendelse fører til solidaritet
Søren Juul har tidligere analyseret politiske taler og interviews med sagsbehandlere og klienter i det sociale system.
I sin doktorafhandling fortolker han denne empiri ud fra en filosofisk teori om, hvad anerkendelse betyder for individer og for samfundsudviklingen.
Hans empiri viser, at klienterne i det sociale system føler, at der bliver talt henover hovedet på dem. Mange mister fornemmelsen at være herre over deres eget liv.
»I det nuværende system handler det om at finde den korteste vej fra overførselsindkomst til arbejde. Jeg tror, de fleste arbejdsløse gerne vil have et arbejde, men det er ikke alle, der kan passe et. Systemet overser eksempelvis misbrugsproblemer eller psykiske problemer,« siger Søren Juul.
»Problemet er, at når systemet presser mennesker, der ikke er i stand til at arbejde, får de igen en oplevelse af ikke slå til og ikke kunne bruges til noget. Det motiverer dem ikke til at komme tilbage på arbejdsmarkedet,« forklarer han.
Prognosen er ifølge forskeren ringe, fordi systemet ikke tager udgangspunkt i det, klienterne er gode til eller lykkes med.
\ Fakta
VIDSTE DU
Teorien om anerkendelse
Den tyske filosof Alex Honneth argumenterer for, at anerkendelse er en forudsætning for, at mennesket kan udvikle selvtillid. Menneskets identitet afhænger af sociale relationer til andre og deres anerkendelse.
Honneth argumenterer for, at kampe om etableringen af anerkendelsesrelationer er et vigtigt element i et samfunds udvikling.
»Arbejde er det eneste, systemet tillægger betydning og det udgangspunkt skaber mindreværd hos borgere, der ikke har arbejdet et stykke tid,« siger Søren Juul.
Søren Juul kritiserer, at systemet er usolidarisk, fordi det næsten kun er arbejde, der udløser den anerkendelse, som for eksempel udmønter sig i hjælp til at få de kvalifikationer, klienten mangler for at komme videre.
Noget for noget
Men forbindelsen mellem anerkendelse og arbejde giver god mening, fordi vores samfund netop hviler på, at vi alle arbejder og betaler skat til fælles velfærd, forklarer økonom og tidligere formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen.
»Den danske velfærdsmodel giver borgerne ret til et finmasket net af sociale ydelser og samtidig pligt til at arbejde for at sikre, at vi har råd til dem,« forklarer Torben M. Andersen.
En variation af denne tanke var idegodset bag regeringens udspil på velfærdsområdet i 2004 med titlen ‘Noget for noget’.
Selv om vi som samfund følger den filosofiske tanke, er solidaritet stadig en nødvendig byggesten.
»Hvis solidariteten forsvinder og alle vil have velfærdsydelser for præcis det antal skattekroner, som de har indbetalt gennem livet, får vi problemer,« siger Torben M. Andersen.
Lektor Søren Juul bidrager med sin kritiske analyse til en filosofisk og politisk debat om, hvordan Danmark bevarer solidaritet i samfundet.
»Debatten handler om følgerne af de stramninger, der er indført, fordi politikerne mente, at der har været en ubalance mellem ydelse og nydelse i samfundet,« siger Torben M. Andersen.
