Ph.d. Jette Thygesen er den første, som tager denne problematik op inden for erhvervsjuridisk forskning.
Fortolkningsmuligheder og uklare definitioner er, hvad der i dag præger lovgivningen omkring emballageafgifter.
Det kan derfor være særdeles vanskeligt for virksomhederne at sige, hvad der er gældende ret på området. Sådan lyder beskeden fra Jette Thygesen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der gennem sin ph.d. afhandling er nået til den konklusion, at lovgivningen burde omformuleres, for at den kan blive mere brugbar.
»Der bør være en mere enkel begrebsanvendelse i lovteksten. Som det ser ud nu, er det meget svært for virksomhederne og myndighederne at finde ud af, hvordan de kan overholde reglerne,« siger Jette Thygesen og understreger, at en mere præcis formulering vil føre til en mere ensartet praksis.
Ifølge forskeren er der i dag mange virksomheder, der enten betaler for meget eller for lidt i emballageafgift:
»Når SKAT kommer på besøg, resulterer den uklare lov ofte i en efterregning til den ene eller den anden side på op til 1 mio. kroner, alt efter hvor stor virksomheden er.«
Et eksempel på problematikken er, at det er indholdet i emballagen, som er afgørende for, hvorvidt emballagen er omfattet af afgiften eller ej.
Dette er ifølge forskeren helt ulogisk, eftersom emballagen udgør samme miljøbelastning uanset hvad, den har indeholdt.
»Der er eksempelvis afgift på emballage til tomatpuré, men ikke på emballage til tomatkoncentrat. Men når loven ikke indeholder en klar definition på puré over for koncentrat, giver det store fortolkningsproblemer. Og det bliver bestemt ikke lettere af, at produkterne markedsføres under begge navne samtidig. Ofte står der både tomatpuré og tomatkoncentrat på samme produkt,« forklarer Jette Thygesen.
Der er eksempelvis afgift på emballage til tomatpuré, men ikke på emballage til tomatkoncentrat. Men når loven ikke indeholder en klar definition på puré over for koncentrat, giver det store fortolkningsproblemer.Derudover er der også forskel på afgiften afhængigt af, om emballagen er en del af varen eller en service.
Et isbæger er for eksempel afgiftspligtig, hvis isen først kommer i bægeret ved udlevering af isen, mens samme bæger ikke er omfattet af afgiften, hvis det bliver frosset ned med isen under fremstilling - her anses det nemlig for at være en del af varen.
»Det er ikke logisk, da bægeret i begge tilfælde anvendes til at spise isen af og bortkastes som affald efter brug,« siger Jette Thygesen.
Set i et større perspektiv spænder emballageloven ben for sig selv, da den kort og godt ødelægger virksomhedernes incitamenter til at passe på miljøet.
»Det var meningen, at virksomhederne skulle kunne spare penge i emballageafgift ved at bruge mindre indpakning til deres produkter. Men det incitament er næsten gået fløjten, da det er så svært at gennemskue, om man holder sig inden for lovens rammer,« siger Jette Thygesen.
Hun fortæller desuden, at der også har været eksempler på, at konkurrerende virksomheder ikke har betalt den samme emballageafgift på helt ens produkter:
»Det er meget uheldigt for konkurrencevilkårene og giver loven et dårligt omdømme i erhvervskredse.«
Afhandlingen er den første juridiske forskning inden for punktafgifter, og den er samtidig med til at definere et nyt fokus inden for den skatteretlige forskning i Danmark. Det vil sige, at forskningen følger den politiske udvikling, hvor skattebyrden i høj grad flyttes fra arbejde til afgifter. Skatten på arbejde er det traditionelle fokus for den skatteretlige forskning i Danmark.
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
