Forsker: Farligt, når politikere tror, de ved bedre end forskere
Siden Donald Trump blev indsat som USA’s 45. præsident, har han indført en række tiltag, der begrænser videnskaben, og et omfattende oprør har lige siden ulmet under overfladen.
Donald Trump forskning videnskab innovation økonomi USA rådgiver rådgivning  kreativ destruktion prioriteter investeringer finansiering budget Kongressen politik

Siden Donald Trump blev indsat som USA’s 45. præsident, har han indført en række tiltag, der begrænser videnskaben, og et omfattende oprør har lige siden ulmet under overfladen. (Foto: WikimediaCommons)

De amerikanske forskeres politiske vækkelse er en af de seneste måneders mest overraskende politiske udvikling.

Historien kort
  • Trump har indført en række tiltag, der begrænser videnskaben, lader til at varsle fjendtlighed over for regeringsfinansieret forskning og forskningsstøttet politik.
  • Derfor giver amerikanske forskere i stigende grad deres politiske mening til kende.
  • Videnskabsfolkene og eksperterne bør ifølge artiklens forfatter mobilisere sig.

Forskerne er almindeligvis en tilbageholdende gruppe (i hvert fald når det kommer til politik), men på det seneste har videnskabsfolk givet deres mening til kende under protester mod fake news og Trump-regeringen, da 'March for Science' løb af stablen verden over 22. april.

Forskerne er i stigende grad bekymrede for Trump-regeringens tiltag, der i deres øjne udgør en hidtil uset fare for evidens-baseret politik, og måske endda forskning og videnskaben selv.

Det er en bekymring, jeg deler.

Skepsis over for videnskabelig forskning

Trump-regeringens handlinger, tiltag og retorik lader til at signalere en fremskyndelse af republikanernes skepsis over for videnskabelig forskning, der bliver foretaget i offentlighedens interesse.


The Conversation er en uafhængig kilde til nyheder og holdninger fra akademikere og forskere leveret direkte til befolkningen.

Videnskab.dk oversætter og bringer løbende stof fra The Conversation på ForskerZonen.

Men når det er sagt, er det ikke Trump-administrationens ideologisk drevne videnskabsbias, der holder politologerne vågne om natten - og særligt politologer der, ligesom jeg, studerer politisk psykologi.

Det er snarere det faktum, at Donald Trump selv udviser en autoritær stil med motiverede ræsonnementer, der (bevidst eller ubevidst) lader til at konsolidere hans magt.

Denne kombination - institutionelle indsigelser over for regeringsansattes videnskabelige integritet og Trumps vilje til at se bort fra evidens på en række spørgsmål - har brede og ildevarslende konsekvenser, der strækker sig ud over videnskabens underetning af den nationale politik.

Forskningen er i politikernes sigtekorn

Der er bestemt ikke noget nyt ved den politisk motiverede skepsis over for forskningen.

Som jeg også har argumenteret for andetsteds, er forskningen konstant i politikernes søgelys netop på grund af forskningens politiske betydning.

Forskning og videnskab har 'epistemisk autoritet'. Det er den bedste metode tilgængelig for menneskeheden for at forstå, hvad der er sandt i verden.

Epistemisk

Epistemisk, (af græsk 'episteme' viden), videnskabelig; hvad der ud fra velbegrundet viden må regnes for rigtigt.

Derfor forventer vi også, at politiske beslutninger i en vis udstrækning bliver taget ud fra videnskabelige konklusioner. 

Videnskabelig forsknings betydning for regeringens beslutningstagen er vokset i takt med forbundsregeringens størrelse, råderum og rækkevidde, hvilket betyder, at forskningen nu er endnu mere i sigtekornet.

En række af Donald Trumps tiltag lader til at varsle fjendtlighed over for regeringsfinansieret forskning og forskningsstøttet politik.

Mange var foruroligede over regeringens ordre, der beordrede alle regeringsinstanser til at indstille al kommunikation med offentligheden: En ordre, der gik ud i løbet af Trumps første uge bag skrivebordet i det ovale kontor.

Men en bedre indikator for Trump-administrationens indstilling over for den statsfinansierede forskning er Trumps kandidater til ledelsen af regeringsinstanserne.

Ministerråd har ikke-relevant fagkyndighed

Kandidaterne har mindre relevant fagkyndighed, end det var tilfældet med tidligere administrationer, og Trumps ministerråd er det første i levende erindring, hvor ikke en eneste person har en ph.d.

EPA og OMB

EPA - Environmental Protection Agency er en amerikansk myndighed med ansvar for miljøbeskyttelse. EPA er USAs svar på miljøstyrelsen.

EPA blev oprettet den 2. december 1970 af Richard Nixon og har cirka 18.000 ansatte og et budget på 7,3 milliarder dollars

OMB - Office of Management and Budget er Ministeriet for Ledelse og Budget. OMB's mest fremtrædende funktion er at producere præsidentens budget, men OMB vurderer også agenturets programmer, politikker og procedurer for at se, om de er i overensstemmelse med præsidentens politik samt koordinerer tværinstitutionelle initiativer.

Kandidat til at lede EPA (se faktaboks, red.), Scott Pruitt, har sat spørgsmålstegn ved anerkendt klimaforskning. Han var haft et tæt samarbejde med energiselskaberne i et forsøg på at underminere den instans, han skal lede.

Derudover har Trump valg af OMB-direktør (se faktaboks, red.), Mick Mulvaney, taget en lignende kurs med hensyn til statsstøttet videnskab til formål at beskytte den offentlige sundhed. 

De to forskere, der efter sigende er under overvejelse som præsidentens videnskabsrådgiver befinder sig begge langt fra mainstream, når det gælder klimaforskning (og ingen af dem er klimaforskere).

Bøjer forskningen af politiske årsager

Det er vigtigt at erkende, at videnskabelig evidens ikke er den eneste legitime bagvedliggende overvejelse for en politisk beslutning.

Der kan være bredere ideologiske forpligtelser på spil, vælgere som skal stilles tilfredse eller (mindre forsvarligt) mere strategiske politiske hensyn, der skal tages.

Problemet for forskningen og den evidens-baserede politik opstår, når politikerne eller andre politiske aktører beslutter sig for at miskreditere forskningen, som en følgeslutning er blevet truffet på grundlag af eller at 'bøje' forskningen, så den understøtter deres politiske position.

Så kan det kaldes 'politisk-baserest evidens' i modsætning til evidens-baseret politik’.

Fejltolkning af forskningen til egen fordel

Denne fejltolkning af forskningen til egen fordel kan forekomme på en række måder: Man kan udvælge studier og eksperter, der understøtter ens eget perspektiv, chikanere statsfinansierede forskere - via nedskæring af finansieringen eller gennem efterforskninger, der drager konklusioner, som ikke understøtter egeninteresser eller ved at tvinge forskerne til at ændre rapporternes sprogbrug af politiske årsager.

Videnskabsbias er i og for sig hverken liberal eller konservativ, og man finder den på begge sider af det politiske spektrum.

Donald Trump forskning videnskab innovation økonomi USA rådgiver rådgivning kreativ destruktion prioriteter investeringer finansiering budget Kongressen politik

Donald Trump har udpeget en af de mest klimaskeptiske aktivister til chef for EPA - USAs svar på miljøstyrelsen. (Foto: gageskidmore/flickrCC BY-SA)

Men hvis vi vil undgå falsk ækvivalens, er vi nødt til at erkende, at størstedelen af de seneste årtiers antividenskabelige bias stammer fra det republikanske parti.

Denne bias er i stor udstrækning blevet dokumenteret (man kan også efterse begge partiers partiplatforme fra 2016). Den bagvedliggende partipolitiske årsag er egentlig meget ligetil. En stor den af den moderne statsstøttede forskning tjener en stadig mere regulerende stat. 

Republikanerne har en tendens til at modsætte sig regeringsregulering som følge af deres mangeårige repræsentation af erhvervslivets interesser og engagement i statslige rettigheder. 

Religiøse, der mistror videnskaben

I de seneste årtier er det republikanske parti også blevet hjemsted for religiøse konservative, hvoraf mange mistror videnskaben, fordi den udfordrer den bibelske autoritet - især med hensyn til evolution.

Donald Trump forskning videnskab økonomi USA rådgiver rådgivning OSRD OSTP konkurrencedygtighed kreativ destruktion prioriteter investeringer finansiering budget Kongressen politik

John Marburger var George W. Bushs videnskabsrådgiver. Bushs regering blev kritiseret for at manipulere den måde, videnskab og forskning blev brugt til politiske beslutninger.(Foto: Brookhaven National Laboratory)

George W. Bush-regeringen var nok storhedstiden for ideologisk dreven indblanding i regeringsproduceret videnskab (dokumenteret i to rapporter fra Union of Concerned Scientists). 

Som reaktion indførte Obama-administrationen forskellige institutionelle sikkerhedsforanstaltninger, der havde til formål beskytte forskningens og videnskabens integritet, og Kongressen forstærkede beskyttelse af føderale whistleblowers.

Tilbagevenden til Bush-æraens taktik

Men Donald Trumps retorik og handlinger - både før og efter han tiltrådte præsidentposten - synes at varsle en tilbagevenden til Bush-æraens taktik.

Trumps valg af ministerråd udviser en usædvanlig fiksering på deregulering, især indenfor energi og miljø. 

Og både Trump og hans magtfulde vicepræsident har en forhistorie med at komme med udtalelser, der er uvidende og mistroiske over for videnskaben.

Farlig retorik

Desværre er der grund til at frygte, at Trumps foragt over for videnskabelig forskning ikke kun er drevet af politisk ideologi og de interesser, som han repræsenterer. 

Donald Trump bliver tydeligvis irriteret på alt og alle, der udfordrer hans magt - herunder den empiriske virkelighed. Trump konstante bestræbelser på at fremstille sig selv i et forskønnnede lys er tydelige. Donald Trump har løjet om alt fra sit hjems størrelse til sine velgørenhedsdonationer.

I forsøget på at oppiske en stemning i samfundet er Trump villig tiil at gøre hele minoritetsgrupper til syndebuk og stille spørgsmålstegn ved den forrige præsidents indfødselsret.

Indtil videre har præsident Trump hovedsageligt fokuseret på folkemængdernes størrelse, meningsmålingernes tal og forskellige stand-up ​​komikeres præstationer. 

Mange amerikanere føler sig fristede til ikke at tage disse fordrejninger af tilsyneladende trivielle emner alvorligt. 

Forskere og eksperter skal mobiliseres

Men det er autoritær retorik.

Som alle andre præsidenter vil Trump på et eller andet tidspunkt stå ansigt til ansigt med data, der ikke giver ham topkarakterer. Det kan for eksempel vise sig at være forurening, skuffende beskæftigelsestal og så videre.

Synopticon

Synopticon er et begreb udviklet af Thomas Mathiesen, der er sociolog og professor i retssociologi ved Det juridiske Fakultet Oslo, og det betyder, at de mange overvåger de få. Massemedier, ikke mindst tv, er her et godt eksempel.

Han har konsekvent forestillet sig for at beskytte sit ry, og det ville være overraskende, hvis denne adfærd ikke fortsatte, selv hvis mere alvorlige trusler dukker op. 

Mange spekulerer allerede, hvornår Trump tager Nixon-lignende taktik i brug for at ændre og forfalske de officielle statslige statistikker eller afskrække kritiske videnskabelige samfundsstudier ved at eliminere NSF-finansiering til den sociale og økonomiske videnskabelige forskning.

Præsident Trump har evnen til at skade den videnskabelige virkelyst og muligvis flere demokratiske institutioner.

Jeg mener, at det er på tide at videnskabsfolk og eksperter mobiliserer sig.

Som Jack Goldsmith fra Harvard Law School hævder, spiller eksperterne en afgørende rolle i tider som disse. De er en slags 'synopticon' - en stor gruppe der holde nøje øje med de politiske ledere.

Elizabeth Suhay hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Seneste ForskerZonen