Forsker: Dyre superliga-stadioner giver ikke vækst i kommunen
Lokalpolitikere påstår ofte, at det giver vækst og penge i kommunekassen at bruge penge på lokale elitesportshold. Men det er efter alt at dømme forkert, lyder konklusionen i et nyt studie. Forskerne er dog uenige om, hvor stærk konklusionen er.
Arena Fyn Odense Sport og Event vækst kommune

Et nyt studie advarer politikere mod at påstå, at det giver vækst og penge i kommunekassen at investere i professionelle sportshold og stadionbyggerier. I øjeblikket kører en sag om Odense Kommunes millionstøtte til Arena Fyn. (Foto: Wikimedia)

Når en kommunalpolitiker bruger skatteborgernes penge på et nyt fodboldstadion eller som støtte til lokale ishockeyhelte, argumenterer politikerne ofte for, at investeringen kan betale sig for kommunen.

Et professionelt sportshold giver økonomisk vækst og gør kommunen ekstra attraktiv for tilflyttere, lyder det typiske argument fra politikerne.

Men den slags argumenter er forkerte, hvis man skal tro konklusionen i et nyt studie. Det forklarer Rasmus K. Storm, der er forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut og medforfatter til det nye studie: 

»Vores studie viser, at det efter alt at dømme ikke holder vand, når politikerne siger, at det kan betale sig rent økonomisk for kommunen at bruge penge på et professionelt sportshold. Det giver overordnet set ikke økonomisk vækst, og det har heller ikke nogen indflydelse på tilflytningen til kommunen.«

Store millionbeløb på sportsklubber

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det nye studie både relevant og højaktuelt. Han påpeger, at de enkelte kommuner investerer op til flere hundrede millioner kroner på superligastadions eller lignende faciliteter til professionelle sportsklubber.

»Det kan virke paradoksalt at bruge hundredvis af millioner på et nyt stadion i en tid, hvor mange kommuner prøver at spare mest muligt på skoler, ældrepleje og andre velfærdsydelser,« siger Roger Buch, som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ikke er en del af det nye studie. Han tilføjer: 

»Det er nok også derfor, at politikerne gang på gang prøver at fortælle deres borgere, at det er en god forretning for kommunen at lave den slags investeringer i sporten. Men det her studie viser, at det er det efter alt at dømme ikke.«

Fodbold gør ingen økonomisk forskel

Studiet, som er publiceret i Sport Management Review, undersøger, hvilken effekt det har for danske kommuners økonomi at have et professionelt fodboldhold, håndboldhold eller ishockeyhold inden for kommunegrænsen.

Mere præcist har forskerne undersøgt tilflytningen og indkomsten blandt borgere i kommuner med professionelle sportshold og sammenlignet med indkomst og tilflytning i kommuner uden professionelle sportshold.

Selvom den overordnede konklusion var, at professionelle sportsklubber ikke er til gavn for kommunekassen, var der alligevel forskel på de tre sportsgrene, som blev undersøgt i studiet.

»Når det gælder professionelle fodboldhold, gør de ingen økonomisk forskel for kommunen, og de har heller ikke indflydelse på tilflytningen til kommunen. Ishockey har en decideret negativ indflydelse på kommunernes økonomi og gavner heller ikke tilflytningen,« siger Rasmus K. Storm.

FCK fodbold økonomi vækst kommunalpolitik kultur kommuner

Professionelle fodboldklubber har hverken indflydelse på tilflytningen eller indkomsten i danske kommuner, indikerer det nye studie. (Foto: Biser Todorov)

Lille økonomiske gevinst ved håndbold

I modsætning til fodbold og ishockey fandt forskerne imidlertid en lille økonomisk gevinst ved at have et professionelt håndboldhold inden for kommunegrænsen.

Analysen viser, at borgere i kommuner med elitehåndboldhold gennemsnitligt tjener 0,8 procent mere i årlig indkomst end borgere i kommuner uden elitehåndboldhold.

»Det betyder, at hvis man som byrådspolitiker ønsker at støtte en håndboldklub økonomisk, kan man godt argumentere for, at det ikke koster kommunen noget. Men man bør være forsigtig med at fremlægge det, som om det er en stor økonomisk gevinst for kommunen, for effekten er trods alt lille,« siger Rasmus K. Storm, som ud over at forske ved Idrættens Analyseinstitut også er forsker ved NTNU Handelshøyskolen i Norge.

For lidt forskning i sportslige investeringer

Kommunalforsker Roger Buch hilser den nye undersøgelse særdeles velkommen, fordi der findes påfaldende lidt forskning i, hvad det offentlige egentlig får ud af at investere skattekroner i professionel sport.

Om studiet

Studiet undersøger borgernes indkomst og tilflytningen i alle danske kommuner i perioden 2007-2013.

Forskerne sammenligner kommuner, som har et professionelt sportshold (enten fodbold, håndbold eller ishockey), med kommuner, som ikke har et professionelt sportshold.

Undersøgelsen vurderer ikke, hvor mange penge de enkelte kommuner investerer i sporten, men analyserer blot, hvorvidt tilstedeværelsen af et professionelt sportshold har indflydelse på indkomsten og tilflytningen til kommunen.

Analyserne viser, at der generelt ikke kan konstateres en målbar positiv effekt af at have et professionelt elitehold i de pågældende sportsgrene i en kommune. Hverken når man kigger på indkomst- eller befolkningstal.

Kilde: Rasmus K. Storm, Idrættens Analyseinstitut.

»Der er et stort hul i vores viden om effekten af at investere i professionelle sportsklubber og sportsanlæg på trods af, at kommunerne igennem mange år har pumpet hundredvis af millioner ind i sportsprojekter,« siger Roger Buch.

Han nævner, at der i øjeblikket kører en kæmpe sag i Odense, hvor det undersøges, om Odense Kommunes millionstøtte til Arena Fyn har været lovlig eller ej.

Giver OL økonomisk gevinst?

Ifølge Rasmus K. Storm er resultaterne af det nye studie i overensstemmelse med tidligere international forskning, herunder indledende resultater fra et svensk studie.

Det svenske studie testede ligesom det danske, om det havde effekt på indkomsten og tilflytningen i svenske kommuner at være vært for professionelle fodboldhold og ishockeyhold og fandt ingen større økonomisk gevinst – tværtimod havde ishockeyhold negative effekter på gennemsnitsindkomsten.

Selv når forskningen undersøger store sportsbegivenheder såsom OL eller VM i fodbold er det småt med de økonomiske gevinster ved sporten, fortæller Rasmus K. Storm.

»Det typiske argument for at være vært for OL er, at det giver et økonomisk boost for værtsnationen og sætter en masse god udvikling i gang. Vi ved fra forskningen, at det er en sandhed med meget store modifikationer,« siger han og fortsætter:

»Langt de fleste studier viser, at de hårde økonomiske effekter af OL og andre store sportsbegivenheder er voldsomt overdrevne eller typisk slet ikke findes. I nogle studier finder man endda en negativ økonomisk effekt. Hele denne diskussion er vores studie en miniversion af.«

Lektor: Forkert målemetode

Spørger man lektor og sportsøkonom Troels Troelsen mener han imidlertid, at målemetoden i både det nye danske studie og i internationale studier ikke holder vand.

»De modeller, som laver beregninger på en økonomisk effekt, mener jeg ikke, kan måle effekterne korrekt,« skriver Troels Troelsen, som er lektor ved CBS – Copenhagen Business School, i en e-mail til Videnskab.dk.

»USA har forsøgt med nogle moms-målinger i relation til sportslig succes, og selv OL har man ikke kunnet måle noget på af betydning - og så er modellerne forkerte.«

»Man bør i stedet måle brandingeffekt, kendskabet til en by relateret til om der er et sportshold og borgernes glæde ved et sportshold. Så kommer der noget helt andet betydningsfuldt frem,« tilføjer Troelsen.

Andre gode grunde til at støtte sport

Kommunalforsker Roger Buch kan imidlertid ikke se problemer med metoden i det nye studie.

»Det er svært at lave den slags målinger præcist, men som jeg ser det, er det en normal måde at lave denne type af studier. Så jeg har ikke umiddelbart nogen indvendinger mod metoden,« siger Roger Buch.

Rasmus K. Storm påpeger, at selvom studiet ikke finder nogen nævneværdig økonomisk gevinst ved professionelle sportshold, kan der være mange andre gode grunde til, at kommuner vælger at støtte de lokale sportshelte.

Studiets resultater

Studiet indikerer, at ingen af de tre sportsgrene - fodbold, håndbold og ishockey – har indflydelse på befolkningstallet (tilflytningen) i kommunerne.

Når det gælder gennemsnitsindkomst fandt forskerne imidlertid forskel på de tre sportsgrene.

  • Fodbold har ikke signifikante effekter i hverken positiv eller negativ retning i relation til indkomsten.
  • Ishockey kan ifølge undersøgelsen have en lille negativ indvirkning på indkomsten.
  • Håndbold har ifølge studiet en signifikant positiv effekt på indkomsten, idet der ses 0,8 procents ekstra årlig indkomst for gennemsnitsborgeren i kommunerne med et elitehåndboldhold.

Læs mere i sidehistorien under artiklen.

Kilde: Rasmus Storm, Idrættens analyseinstitut.

»Vores studie siger kun noget om de hårde økonomiske effekter af et sportshold. Der findes andre studier, som ser på ’feel good’-elementet ved sport, og de tyder på, at borgerne sætter pris på den betydning, som sportsholdet har for lokalområdet.« 

»Selvom det måske ikke er en god økonomisk investering at støtte et sportshold, betyder det ikke nødvendigvis, at borgerne ikke gerne vil bruge penge på det,« siger Rasmus K. Storm og tilføjer, at et nyligt tysk studie faktisk tyder på, at borgere gerne vil bruge penge på sport.

Anbefaling: Pas på med at love gevinst

Dermed er det danske studie ikke er et argument for, at kommunerne skal holde op med at støtte professionel sport, siger Rasmus K. Storm. Argumenterne for at gøre det skal blot være i orden, mener han:

»De kommunale budgetter er pressede, og når der skæres andre steder, kan det være fristende for en lokalpolitiker at sige, at støtte til et sportshold er en god investering, som giver økonomisk vækst for kommunen. Det er et godt argument, men meget peger på, at det ikke er et rigtigt argument.« Han tilføjer:

»Men man kan sagtens have andre gode og fornuftige argumenter for at støtte de lokale sportshold end de rationelle økonomiske argumenter.«

Offentlig støtte til sport kan være ulovlig

Kommunerne må imidlertid ikke blot give store pengebeløb kvit og frit til professionelle sportshold, påpeger forskerne. Mange klubber er nemlig private selskaber, og dermed er det ulovligt at støtte dem direkte.

»Reglerne er i princippet meget enkle. En kommune må ikke forære penge væk til en privat virksomhed – uanset om det er en sportsklub, en bagerbutik eller en entreprenør. Det betyder, at kommunen ikke må være sponsor,« forklarer Roger Buch. Han har dog et 'men':

»Hvis formålet med en sponsorkontrakt er at skabe opmærksomhed omkring kommunen – for eksempel ved annoncering på lokale stadion – kan det godt være lovligt. Men kommunen må kun gøre det i begrænset omfang, og kun hvis den får noget igen. For eksempel en bandereklame eller anden omtale af kommunen.«

Han påpeger, at en kommune også kan støtte et lokalt sportshold ved at betale for opførelsen af et stadion eller sportsanlæg, som bruges af professionelle sportshold. Men det skal foregå på markedsvilkår, understreger han:

»Man må ikke lave kunstig lav leje på et stadion eller en sportshal for indirekte at støtte den lokale sportsklub. Det har givet anledning til en del debat gennem årene, fordi mange kommuner prøver at lave så lav en husleje som muligt, hvilket er paradoksalt, når kommunerne på andre punkter gør alt, hvad de kan, for at få flest mulige penge i kassen,« slutter Roger Buch.

Hvorfor er der forskel på håndbold, fodbold og ishockey?

Et nyt studie tyder på, at ishockey kan have en decideret negativ effekt på indkomsten i de kommuner, der har en professionel ishockeyklub.

Til gengæld har professionelle håndboldklubber en lille men signifikant positiv effekt på gennemsnitsindkomsten, mens fodbold ikke har signifikante effekter i hverken positiv eller negativ retning i relation til indkomst eller befolkningstal i danske kommuner.

Men hvorfor er der forskel på de tre sportsgrene? Studiets resultater giver ikke noget svar, men forskerne har dog et bud på, hvorfor der er forskel på sportsgrenene.

»Det er måske, fordi professionelle fodboldklubber ligger centrerede i større byområder og kommuner, hvor de kan drukne i mængden af andre aktiviteter. Håndboldklubberne ligger i større grad i provinsen, hvor der i forvejen er lave indkomster og lav økonomisk vækst,« siger studiets hovedforfatter Rasmus K. Storm.

På den måde kan et professionelt håndboldhold bedre igangsætte vækst i lokalområder i provinsen, fordi udgangspunktet er lavt – eller lavere end i andre dele af landet, mener Rasmus K. Storm.

Desuden er det – i modsætning til fodbold og ishockey – relativt billigt at være værtskommune for et håndboldhold. For eksempel koster faciliteter til håndbold ikke så meget at opføre eller drive, som det er tilfældet i forhold til fodbold og ishockey, lyder det fra forskerne.

»Desuden nyder elitehåndboldklubber en relativt høj grad af medieeksponering, der kan virke gunstigt ind på mulighederne for at tiltrække investeringer til kommunen. Det kan så smitte af på borgernes indkomster i kommunen,« lyder det i en omtale af det nye studie.

Forskerne advarer dog mod at overdrive den økonomiske effekt af at være vært for et professionelt håndboldhold.