Forsker: Danske skolelærere er for dårligt uddannede
De har ikke kompetencer til at forstå og anvende den forskning, der skal gøre folkeskolen bedre.
skoleforskning pædagogik læreruddannelse uddannelse folkeskolen

Lærere bliver bombarderet med krav om undervisningsmål og faglige test, men de har ikke fundamentet til at forholde sig fagligt til de nye tiltag, siger Anders Bondo Christensen. (Foto: Shutterstock)

Aldrig har så mange forsket i skole og uddannelse: Antallet af skoleforskere er næsten fordoblet i det seneste årti, og mængden af offentligt finansieret viden om uddannelse hober sig op.

Det skrev Videnskab.dk for nyligt i artiklen: Analyse - Dansk skoleforskning er for dårlig trods rekordhøjt antal forskere.

Men trods en overflod af ny forskning bliver børn og unges skolegang ikke nødvendigvis bedre, for danske lærere er ikke uddannet i at forholde sig kritisk til videnskab.

Derfor kan de have svært ved at anvende forskning i praksis, vurderer Frans Ørsted Andersen, som er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Historien kort
  • Finlands læreruddannelse bliver fremhævet som eksemplarisk i en ny rapport.
  • Finske lærerstuderende bliver undervist i videnskabelige metoder og får kompetencer til selv at forske.
  • Danmarks Lærerforening er enig i, at danske lærere bør få en lignende uddannelse.

»Når man læser til lærer på en professionshøjskole i Danmark, bliver man uddannet i professionen, men man lærer ikke at forstå videnskabelige metoder og at reflektere over, om et givent forskningsresultat er godt eller ej,« siger han og fortsætter:

»Forskning indgår slet ikke i læreruddannelsen som noget, man skal skal kunne udøve, forstå og diskutere.«

Danske skolelærere er derfor ofte usikre over for ny forskning. De mangler faglig selvtillid, siger Frans Ørsted Andersen.

Finsk uddannelse er bedre

Frans Ørsted Andersen har netop publiceret et forskningsprojekt, der sammenligner den danske læreruddannelse med den finske.

Eleverne i finske folkeskoler har gennem en årrække klaret sig langt bedre fagligt end de danske.

Frans Ørsted Andersen har en teori om, at de flotte finske resultater kan skyldes forskelle i den måde, finske og danske lærere er uddannet.

I modsætning til de danske, lærer de finske folkeskolelærere i løbet af deres uddannelse »at benytte og reflektere over forskningsmetoder- og teknikker.« De lærer også at forske i egen praksis, skriver Frans Ørsted Andersen og kolleger i rapporten 'Finsk læreruddannelse - i et dansk perspektiv'.

»De finske lærere er i stand til at vurdere, hvilken forskning der er god at bruge i undervisningen. De har medejerskab over forskningen og kan forholde sig til nye resultater på et professionelt niveau,« siger Frans Ørsted Andersen.

Finske lærere har gået på universitetet

I Finland skal man tage en kandidatgrad på et universitet for at blive lærer. De studerende bliver undervist i videnskabelige metoder. Når de er færdiguddannede, kan de både undervise i folkeskolen og gennemføre deres egne forskningsprojekter.

En del finske lærere forsker sideløbende med, at de underviser – det gælder især dem, der er ansat på såkaldte øveskoler (se faktaboks).

Øveskoler

De finske øveskoler fungerer som almindelige distriktsskoler, men de ejes af universiteterne.

Skolerne står for en stor del af læreruddannelsen. De fleste af lærerne på skolerne har en ph.d. i fagdidaktik.

»I Danmark laver Gud og hvermand pædagogisk forskning – bare ikke lærerne selv. I Finland derimod, sidder lærerne med ved bordet i forskningsråd, læseplansudvalg og styrelser. De er med i processerne, og forskning er ikke noget, der primært foregår uden for deres praksis,« siger Frans Ørsted Andersen.

Danske lærere forsker ikke

Den danske læreruddannelse giver ikke kompetencer til at forske. Det er en kortere professionsuddannelse, hvor de studerende godt nok bliver introduceret til ny, forskningsbaseret viden om, hvad der virker i folkeskolen, men de lærer ikke ret meget om videnskabelige metoder.

Danske skoleforskere er derfor sjældent lærere. De er sociologer, økonomer, psykologer eller noget andet.

»Den pædagogiske forskning er afkoblet fra praksis, fordi vi mangler lærere, der forsker. Lærerne oplever, at der kommer en masse forskere udefra og blander sig i deres område. De har en oplevelse af at være i opposition til forskerne,« siger Frans Ørsted Andersen.

»Hvis vi havde lærere, der forskede samtidig med, at de underviste, ville de selv kunne afgøre, hvad der er relevant at forske i. De ville være i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til nye forskningsresultater og implementere dem i undervisningen,« fortsætter han.

Uddannelse på universitet blev droppet

Flere gange har det været oppe at vende i den offentlige debat, at vi i Danmark burde have en læreruddannelse på kandidatniveau.

skoleforskning pædagogik læreruddannelse uddannelse folkeskolen

Aldrig har så mange forsket i metoder, der skal gøre folkeskolen bedre, men forskningen kommer ikke altid børnene til gode. (Foto: Shutterstock) 

Omkring årtusindskiftet var Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og andre aktører enige om at forsøge en ordning, hvor lærere kunne tage en kandidatuddannelse i et samarbejde mellem professionshøjskoler og DPU på Aarhus Universitet.

Men forsøget blev stoppet af Finansministeriet, fordi det var for dyrt.

Danmarks Lærerforening er stadig fortaler for en femårig læreruddannelse på kandidatniveau i stedet for den nuværende fireårige uddannelse, siger foreningens formand, Anders Bondo Christensen.

Han er enig i, at lærerstuderende ikke bliver klædt godt nok på til at bruge og vurdere den forskning, der bliver lavet på skoleområdet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det ville være nemmere at få forskning implementeret, hvis læreruddannelsen blev lavet om til en femårig kandidatuddannelse,« siger han.

Skolen bliver ikke akademiseret

I dag bliver der stillet højere krav til lærerne, end der gjorde for år tilbage, siger Anders Bondo Christensen.

universitet uddannelse lærer norden

Blandt de nordiske landes læreruddannelser stikker den danske ud – vi er nemlig det eneste land, hvor det ikke er en mulighed at studere til lærer på et universitet. (Foto: Shutterstock)

»Men vi har ikke fundamentet til at kunne forholde os fagligt til alle de ting, vi bliver bombarderet med,« siger han. 

Anders Bondo Christensen har læst Frans Ørsted Andersens rapport, og han er enig i, at en model som den finske er eksemplarisk.

Han håber, at der snart kommer et politisk flertal for at lave en lignende læreruddannelse i Danmark.

»Nogle er bange for, at det vil medføre en akademisering af folkeskolen, men det synes jeg simpelthen er noget vrøvl. Bare fordi at lærerne bliver dygtigere, betyder det ikke, at skolen bliver akademiseret,« siger Anders Bondo Christensen.

LA vil skabe konkurrence på området

For nyligt foreslog Liberal Alliances uddannelsesordfører Henrik Dahl, at universiteterne skal udbyde en femårig, akademisk læreruddannelse, som skal konkurrere med professionshøjskolernes.

»Der er en helt anden tankegang på universitetet. Her lærer man selv at holde sig fagligt opdateret,« sagde Henrik Dahl til Folkeskolen.dk og tilføjede, at han tror, at det vil give bedre skoleforskning, hvis universitetet opretter en læreruddannelse.

Lærerforeningen er dog ikke enig med Henrik Dahl i, at der bør være to konkurrerende læreruddannelser.

»Alle lærere skal uddannes bedre – ikke bare nogle af dem,« siger Anders Bondo Christensen.

På nuværende tidspunkt er Danmark det eneste land i Norden, der ikke har en læreruddannelse på kandidatniveau.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud